Lad dyrene tage afsked med hinanden!
Forleden måtte lille Cookie rejse til hundehimlen efter et langt og godt liv.
Forskellige helbredsmæssige udfordringer gjorde, at der til sidst ikke var andet at gøre, end at lade kærligheden træffe valget at sige farvel.
Sorgen var forståeligt nok stor og tårerne mange.
Perioden fra man tager beslutningen om, at aflivning skal finde sted, og til det rent faktisk sker, er en svær tid. Timerne føles uendelig lange, trods tiden alligevel går alt for stærkt.
Cookie havde en dejlig snudekammerat, som havde fulgt hende gennem livet, og som nu pludselig stod til at blive ladt alene.
Midt i sorgen havde familien mange tanker om, hvordan de bedst kunne hjælpe den hund, der snart ville blive ladt tilbage.
Vi nåede heldigvis at snakke sammen, og Cookies kammerat kom med på klinikken. Da Cookie var sovet stille ind, fik vennen i sit eget tempo lov til at forholde sig til situationen og sige farvel:
Vi trak os tilbage og lod hende selv gå rundt og gøre, som hun ville – INTET skal forceres.
Hun gik lidt rundt uden at gå direkte hen til Cookie, søgte sin familie og trissede så omkring igen. Hun så på Cookie, snusede i retning deraf og efter lidt tid, sluttede vi seancen.
Hvis man på nogen måde har mulighed for at give dyrene mulighed for at sige farvel til hinanden, skal man gøre det.
Dyr er følende væsener og vil selvfølgelig opfatte, når vennen pludselig ikke er der mere. De gennemgår også en slags sorgproces, som vi skal have respekt for.
Ved at lade dem tage afsked med hinanden, kan vi mennesker hjælpe dyrene til bedre at komme igennem en svær tid.
Så hvis det i praksis er muligt: Giv dyrene muligeheden for tage afsked med hinanden – lad dem selv bestemme i øjeblikket, om de ønsker det!
Tak til Cookies dejlige familie for at lave mig bruge dem til inspiration for andre, der måske går sig med overvejelser om, hvordan det sidste farvel skal takles, når der er flere dyr i familien!