Myte: Det er dyreejerens egen skyld, hvis hunden er bange for skyderi

/i ,

Stort set alle ejere af en hund ved de fra barnsben skal lære hvalpen lyden af fyrværkeri at kende!

Opdrætteren har ofte helt tidligt startet træningen, der så følges op i det nye hjem.

Trods alle gode intentioner, så er det ikke muligt at efterligne en rigtig nytårsaften.  De voldsomme lysglimt, pludselige lyde og lugten af krudt i et stort mismask kan ikke streames fra youtube.

Man kan naturligvis til en vis grad præge hundene gennem lydtræning, der kan hjælpe dem en smule.

Alle hunde er forskellige. Nogle er mere sensitive end andre, så små indtryk fylder stort.

Hundens hjerne kan kun rumme en vis mængde indtryk, der skal bearbejdes og bruges.

En hvalps evne til at håndtere nye indtryk er yderst begrænset, og derfor er det at skulle forholde sig til nytårsaften fyrværkeri en meget stor opgave, der meget nemt mislykkes.

Simpelthen fordi hvalpen ikke har kapacitet til det. Den manglende båndbredde skyldes, vi i hverdagen beder hvalpen rumme rigtig mange ting, og nytårsaften er en kæmpe opgave, der udfordrer både hørelse, syn og lugtesans voldsomt.

Har man en ældre hund, der måske er udfordret af slidgigt og nedsat syn, så bruger hunden rigtig mange kræfter på at holde sig selv gående. Det vil sige hundens overskud til at håndtere fyrværkeri (og andre situationer), bliver nedsat.

Derfor er det ikke ualmindeligt at ældre hunde, der aldrig tidligere har været bange for skyderi, pludselig kan blive det.

Velvidende nogle hunde ikke er bange for skyderi, så er langt de fleste det. Frygten kan optræde i mange forklædninger. Nogle gør helt vildt, gemmer sig i kælderen, ryster, halser, piber eller går hvileløst rundt.

Det er en normal sund reaktion for en hund at reagere på skyderi. Hunden hører 4,5 gange bedre end et menneske, så nytårsaften er meget højlydt set fra hundens snude.

Når noget faretruende dukker op, så reagerer kroppens nervesystem og siger, man skal passe på.

De forskellige stresshormoner produceres og resultatet viser sig på forskellig vis, så hunden kan passe på sig selv og håndtere en farlig situation.

Det er unaturligt for en hund overhovedet ikke at forholde sig til fyrværkeri, da det er farligt og en trussel mod hunden. En hund skal ikke lære totalt at rumme skyderiet, da den skal kunne passe på sig selv.

Du kan hjælpe din hund nytårsaften ved IKKE at overstimulere den, da dens kapacitet til at håndtere skyderiet dermed bliver større.

Det er derfor ikke korrekt, at hvis hundeejeren bare vænner hunden til høje lyde, så er brugen af krudt ikke et problem.

Brugen af fyrværkeri bør derfor totalt forbydes – for dyrenes skyld.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sæt dyrenes velfærd før krudt & kugler!

/i ,
De seneste dage har dyrlægerne ekspederet store mængder af beroligende medicin over disken?.
 
Desperate hundeejere søger hjælp i håb om at kunne hjælpe deres bedste ven gennem nytårsaften, velvidende der venter en rædselsfuld aften, der måske igen vil sætte yderligere traumer i en allerede skadet psyke?.
 
Nogle har de forgange år i samråd med dyrlægen forsøgt sig med diverse former for beroligende medicin, hvor meldingen lyder: ”det var overhovedet ikke tilstrækkeligt”.
 
Vi gør vores absolut bedste for at give dem alternativer til tidligere års medicin, men den triste melding er: der findes ikke et mirakelmiddel, der med garanti sikrer en aften uden angst i kroppen.
 
Dyreejerne har allerede taget alle tænkelige forholdsregler med henblik på bedste muligt at skærme dyrene for fyrværkeriets nedslag. Uanset hvor meget der gøres, kan det ikke undgås at dyrene lider?.
Tilhængerne af fyrværkeriet forstår simpelthen ikke hvor stor skade, det gør på vores dyr.
 
Krudtet har naturligvis også mange andre skadelige virkninger og konsekvenser for miljøet med hensyn til forurening. I disse klimabevidste tider skulle vi måske også snakke om, hvor krudtet kommer fra, størstedelen produceres i Kina.
 
Stadig mange mennesker og dyr kommer til skade, når krudtet benyttes før, under og efter nytårsaften.
 
Hvis ikke dyrenes velfærd er argument nok, er det rigelige med brændstof at hælde på bålet til slukning af krudtet?.
 
Fyrværkeri er og bliver en fuser, men desværre kan dyrene ikke selv vælge at gå udenom.
 
Danmark bør komme ind i kampen og tage skridtet og en gang for alle forbyde brugen af fyrværkeri?.
 
Først og fremmest for dyrenes skyld, men har man ikke hjerte til det, er der rigelig med andre argumenter at benytte sig af.

Et sekund ændrede Lunas liv!

/i ,

Det her er Luna.

Luna er en snart 2 år gammel new foundlænder, som det meste af sit liv har kæmpet med en muskelsygdom, der gør hun er på høje doser af medicin. Trods dette har hun altid været glad og har aldrig virket til at være trykket af de alvorlige omstændigheder, der omkranser hende.

Dette har dog ændret sig. Luna blev for 2 uger siden overrasket af en raket på gaden, der skræmte hende noget så voldsomt.

Når en hund udsættes for et voldsomt traume, sætter angsten sig i kroppen. Angsten forsvinder IKKE, fordi raketten er væk. Tværtimod. Rakettens traume har gjort, Luna efterfølgende er blevet ængstelig overfor ting, hun ellers aldrig har været bekymret ved.

Lunas tilfælde er desværre ikke enestående. Rigtig mange kæledyr kæmper i løbet af året med de traumer som menneskets brug af fyrværkeri har givet dem.

Det kan tage mange måneder at få stress og angst ud af kroppen, og det kræver tålmodighed og omsorg fra ejers side – det er ikke nemt pludselig at have et dyr, der fra det ene øjeblik til det andet ændrer karakter, og det er hjerteskærende at være vidne til.

Brugen af fyrværkeri bør forbydes totalt. Menneskers behov for underholdning skal ikke være på bekostning af vores dyrs velbefindende.

Den korte periode, det er tilladt, kan ikke retfærdiggøre brugen af fyrværkeri. Dyrenes angst er desværre ikke tidsbegrænset men bæres med sig videre.  Uanset krudtet er væk fra himlen i løbet af sekunder, så sidder traumet i kroppen måske for resten af livet.

Luna kæmper videre! Mod sin sygdom og sine traumer!

Sidstnævnte kunne hun godt have været foruden, da der er udfordringer nok allerede. Takket være noget vidunderlige ejere, der gør alt tænkeligt muligt for hende, håber vi alt det bedste.

Lav et “panic room” til nytårsaften!

/i , ,

Jo mindre lyd og lys dit kæledyr kan se, jo mindre bange bliver den nytårsaften!

Vi vil derfor gerne lave en slags “hule”, som den kan søge tilflugt i, når fyrværkeriet raser.

Er hunden vant til at være i en stor transportkasse, kan man tage udgangspunkt i den. Man kan også bruge et sofabord eller måske et lille værelse i hjemmet. Planen er at at isolere stedet mod lys og lyd, så vi skærmer dyret bedste muligt.

Cover mod lys!

Du kan købe produktet molten, der er et  lystæt stof, som hyppigt bruges på film og teateropsætning – det tager også en vis grad lyd:

https://discosupport.dk/302-molton-scenetaeppe-i-metermal

Cover mod lyd!

Det findes et væld af akustikplader, der er bøjelige, der bruges i lydstudier.

De hindrer lyden i af blive reflekteret og suger på den måde de fleste lydniveauer fra (mellem og høje toner).

Der findes mange forskellige løsninger. Linket her henviser til et sæt med flere plader, er kan monteres på siderne af f.eks. et transportbur.

https://www.gear4music.dk/da/Indspilning-and-computere/EQ-Acoustics-Classic-Wedge-30-30cm-Foam-Tiles-Grey-8-Pack/14E8

Et billigere alternativ er flyttetæpper fra fx Jysk, som kan være ret effektive, når man bruger flere lag:

https://jysk.dk/indretning/plaider/diverse/flyttetaeppe-hestehov-100×150?gclsrc=aw.ds&&gclid=Cj0KCQiA0NfvBRCVARIsAO4930n3gRGareKOmrM6Sa21fIQl4c1KNAhcA3x6sF1MlgfgG1AsfLBsvHgaAkOvEALw_wcB&gclsrc=aw.ds

Tunge vattæpper, der hænges over et sofabord, kan også tage lidt lys og lyd.

Læs flere tips og tricks til at komme godt gennem nytårsaften her!

 

 

Kom med til foredrag på Gentofte Hovedbibliotek!

/i , ,

Kom med til en spændende eftermiddag på Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup!

Links til foredrag her!

Jeg holder sammen med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet oplæg om hunden i hverdagen.

Jeg laver en ultrakort introduktion, og så tager Hanne ordet!

Hun vil blandt andet komme ind på hundens dæmpende signaler, der er hundens sprog. Hun vil snakke om stress i hverdagen, gode vaner og meget mere.

Så uanset om du er ny med hvalp eller en rutineret snude, vil der være masser af inspiration at hente til det gode hundeliv!

Bibliotekets cafe indbyder til fællesspisning bagefter – et rigtig fint initiativ, der finder sted hver onsdag!

Links til fællesspisning her!

 

 

Lad dyrene sige farvel!

/i , ,

Har du mere end én hund, og er enden ved at være nået for en i flokken? Når en hund dør, efterlades kammeraterne tilbage. For en lille hundeflok er det en stor ting, der pludselig mangler én.

Hvordan reagerer en hund på at blive konfronteret med en død ven? Registrerer dyrene overhovedet at noget er anderledes? Har det en betydning for hunden, den får lov at tage afsked?

Hunden har (som andre dyr) et meget nuanceret følelsesregister.

De opfatter langt flere ting, end vi mennesker giver dem ”credit” for. Deres lugtesans er ekstremt veludviklet og er en stor del af hundens registrering af, hvad der foregår.

Efter at have foretaget utallige aflivninger og have overværet den efterfølgende afsked hundene i mellem, er jeg ikke i tvivl: Hunde SKAL have lov at sige farvel. For dyrenes skyld.

Når en hund dør, ændres dens lugt.

Lukker man en hund ind til en afdød hund, vil den med det samme kunne registrere den afdødes ændrede lugt. Det er ikke afgørende, den fysisk er henne og snuse til den døde hund. Det er nok, den ser den døde hund og opsnuser lugten. Den vil vide vennen ikke mere er en del af flokken.

Lader man ikke sin hund tage afsked, vil den ikke kunne forstå, hvor den afdøde er henne, og det kan gøre det svære for hunden at rumme forandringen.

Hunde er flokdyr, og de passer på hinanden. Du kan derfor hjælpe din hund gennem tabet ved at lade den forstå, flokken er blevet mindre.

Efterfølgende vil hunden almindeligvis ikke være sig selv i en periode. Den skal finde sig selv som en del af en reduceret flok, hvilket oftest betyder rutiner ændres i familien.

Hundens empati med os mennesker, vil også sætte sit præg. Hunden mærker, vi mennesker er kede af det, og det kan også give en ændring i adfærden for en periode.

Vi mennesker skal altid sætte dyrenes ve og vel først. Det gælder både i afskeden og for eftertiden. Lad dyrene sige deres eget farvel.

På billedet ses Charlie. Han blev aflivet i går på grund af sukkersyge og leversvigt. Charlies fantastisk familie havde på bedste vis arrangeret at flokkens 2 andre medlemmer fik lov at sige farvel efterfølgende.

Stille og roligt i hjemmet. Det var meget rørende at opleve og bekræftede igen at dyrene skal have lov at tage afsked med hinanden.

Hvis vi mennesker forstår, hvordan dyr tænker og føler, så må det give stof til eftertanke om, hvordan vi behandler dem. Det gælder for alle arter.

Derfor skal du IKKE giv din hund and Mortens Aften!

/i , ,

I aften er det “Mortens Aften”. Traditionen tro, står menuen på andesteg i i store mængder.

Det kan være fristende at give hunden et godt stykke and eller måske nogle fedtede rester?

Lad være. Hunden kan IKKE tåle det. Andeskind har et højt fedtindhold, og det er almindeligvis ikke  hverdagskost for hunden.

Hvorfor er det farligt?

Hundens bugspytkirtel kommer derfor på overarbejde, når kødet skal fordøjes.

Dette kan medføre en betændelsestilstand, der i værste fald kan medføre, hunden skal indlægges.

Hvad er symptomerne?

Symptomerne på en infektion i bugspytkirtlen er opkast og tynd mave.

Hunden får ondt i maven og vil ofte sætte sig i ”bedestilling” med rumpen i vejret og strække sig. Tilstanden er meget smertefuld.

Symptomerne kan optræde i mange forklædninger, og det kan variere, hvornår de starter.

Ofte bliver hunden dog syg samme aften, som den fede mad er spist.

Alternativer?

I stedet for at udfordre skæbnen ved at fodre med and, så giv hunden en dejlig gåtur i stedet for.

Alternativt planlæg en godbid som et ben, du ved, hunden tåler.

Det er ikke hundens behov at spise and. Det er vores menneskers behov for at dele hyggen med vores elskede hund!

 

Hundelovens dystre skygge!

/i ,

Onsdag eftermiddag måtte endnu en hund lade livet på grund af en ejers fejlvurdering af en situation.

Pablo på 2 år er en internats hund, som ejer overtog for godt 1 år siden.

Pablo har altid været en følsom sjæl. Alle hensyn har derfor været taget for at få Pablo integreret i familien, der også tæller en anden voksen hund.

Pablo har dagligt efter alle kunstens regler trænet omgang med andre dyr og mennesker med sin ejer, og der har hver dag været små fremskridt. Pablo tillid til sin omverden er langsomt blevet større og større.

I går skulle Pablo ud på snusetur. Han gik i et velkendt område, hvor der almindeligvis aldrig kommer andre mennesker. Pablo ejers havde valgt ikke at tage ham i snor. Pablo møder nogle mennesker, bliver forskrækket og bider dem.

Politiet kommer og arresterer Pablos ejer. Begge kommer med på stationen.

Pablos ejer er i den grad bekendt om hundelovens konsekvenser. Han ved at næste skridt ville blive, Pablo anbringes på et internat, mens sagen behandles.

Pablos psyke er af en sådan karakter, der ville ødelægge ham igen at blive taget fra sine vante rammer og ejer. Resultatet ville alligevel blive, han skulle dø som konsekvens af loven, og hvad der er sket.

Pablos ejer vælger derfor selv, at Pablo skulle aflives med det samme. Han skulle ikke afvente en eventuel sagsgang, der ville få fatale konsekvenser for hunden.

De valgte derfor, der skulle køre til Artemis, hvor Pablo har sin vante gang. Han skulle i afslutte livet i trygge rammer, særligt den meget stressende situation taget i betragtning.

Pablo kom ind i konsultationen, spiste en bakke leverpostej og sov ind med en meget ulykkelig ejer ved sin side. To politifolk stod på den anden side af døren. Ingen følte sig godt tilpas ved situationen.

Pablos ejer tog med betjentene retur, og Pablo blev gjort klar til kremering. Senere på eftermiddagen tikkede der en besked ind. Pablos ejer var hjemme igen og ville meget gerne at familiens anden hund kunne sige farvel til Pablo.

Pablo måtte derfor op fra fryseren igen, således at hans gode kammerat kunne snuse farvel. Et meget rørende øjeblik, man ikke glemmer så nemt.

Ansvaret!

Fakta er, Pablo er død. Han er død, fordi ejeren IKKE tog de rette hensyn. Pablos ejer skulle have passet bedre på sin hund. Han skulle ikke være sat i en situation, hvor den fik mulighed for at bide. Pablo skulle have haft snor på, og det er ejerens ansvar. Dette er Pablos ejer i den grad bevist om.

Loven ændrer ikke på, det er menneskerne, der er problemet  – ikke hundene. Hundene er tabere i det her spil.

Om jeg har det dårligt over at Pablo skulle dø? Ja, men jeg har det dog endnu dårligt over, vi har nogle love, der gør dyrene til synderne på grund af menneskers fejl.

Lad os nu få kastet boldene til loven i op i luften igen. Der er andre løsninger på udfordringerne end bare at taget livet fra dyrene.

 

 

 

Læs mere med relation til hundeloven her – historien om Tox!

Læs mere med relation til hundeloven her – historien om Titan!

Har du styr på dine egne poter?

/i , ,

”Jeg har gået med træsko de sidste 60 år, så det var noget af en øjenåbner”. Ordnene kommer fra dyrlæge Mogens Aalund, der sammen med Team Artemis i går holdt sommerevent i aftensolen.

Hverdagen på en dyreklinik er ikke kedelig. Aldrig to dage er ens, og der er konstant udfordringer, så både hjerne og krop er på konstant arbejde. Arbejdsstillingerne følger sjældent arbejdstilsynets anvisninger, da dyrene ikke har læst overenskomsten.

Følelserne er store, så der er ikke altid nemt med smil at bære sin byrde, så skuldrene bruges flittigt.

Can we walk the talk?

Det var derfor oplagt at benytte fredagens samling til at vende snuden indaf.

Vi gør vores bedste for at lære andre om kæledyrs sundhed, men er vi egentlig selv connected med vores egne poter? Holder vi kramagtigt fast i egen hale, eller svinger den afslappet frem og tilbage? Kan vi trække på skuldrene, når dagen er omme, eller sidder de fast i følelsernes vold? Uden en større akademisk udredning var svaret givet på forhånd: der skulle seriøs hjælp til!

Hjælpen!

Vi havde derfor allieret os med Stella & Mads fra House of Happy Spirits i håb om at blive lidt klogere på os selv og rutinerne. Trods vi er perfekte,  er der måske alligevel plads til forbedringer?

Artemis’ team havde medbragt deres bedre halvdele, der har deres yrke andre steder, men som folk er flest kender til udfordringerne med at være låst fast i kroppens stativ.

Mads & Stella guidede os stille og roligt igennem os selv fra hoved til hale.

 


 

Øvelserne i praksis!

Vi startede med vores poter. De bærer os gennem livet, men får sjældent fokus. Ved at lave nogle få simple øvelser kan vi styrke vores fundament, så vi står stærkere og bevæger os lettere. Vi har jo kun 2 poter, så  vi bør kunne oveskue at give dem et øjebliks opmærksomhed i hverdagen?

Dyrene er klogere end os, de går nøgne rundt og har en helt anden føling med underlaget. Vi pakker os ind. Gerne i upraktiske sko der ingen gavn gør, og hvor man helt mister fornemmelsen for, hvor fødderne sættes. Anbefalingen lød på: vælg en sko, så du kan mærke, hvad du laver.

Mogens måtte sande at  de sidste 60 år i træsko nok kunne være gået smartere. Gamle hunde kan lære nye tricks, så hvem ved, om han bliver frontløber for det næste hit indenfor potebeklædning.

Vi nåede næsten ikke Stella til sokkeholderne, før vi så den også var gal med vores typiske ståpositur.  Vi drejer poterne udaf, så vi rigtig kan låse os fast i en fejlagtig forestilling om, man står stærkest, når man ligner en and.

Slap af i knæene og stå med poterne i hoftebrede afstand, så er du langt bedre grounded.

Skuldrene er en årsagerne til mange af os render rundt med smerte og muskelknuder. Stella & Mads demonstrede, hvor nemt det er at slippe skuldrene og mærke lettelsen, når de ikke mere rører ørerne. Brug et øjeblik på at bevæge dine skuldre og slip spændingerne

 

Vi sluttede med hænderne. Vores vigtigste arbejdsredskab. Små øvelser viste os, hvor lidt vi træner vores fingre og håndled, mobiliteten er afgørende, når vi skal ud i håndgemæng!

Nogle på holdet fik næsten tårer i øjnene af smerte. En fin bekræftelse på at vi ikke har nok fokus på  løse håndled, og vi skal til at lave søløven lidt hyppigere!

Træk vejret!

Vi skal trække vejret dybt, inderligt og fokuseret. Gerne mange gange om dagen, så vil det ifølge Mads gøre os gladere og lykkeligere.

Jeg vil tage en kammeratlig samtale med chefen på mandag. Opfordre til vi holder fokus på at styrke vores fundament. Der er jo nogle åbenlyse fordele ved at holde teamet kørende og skadesfrie 😉

Stella & Mads gjorde udfordringerne klokkeklare og gav meget konstruktive bud på, hvordan vi nemt kan gøre noget godt for os selv i hverdagen!

Deres redskaber vil give pote på enhver arbejdsplads!  Mangler du en event, eller vil du bare gerne safe yourself eller dine kollegaer, så er det med at tage kontakt til Stella & Mads – udover det var lærerigt, så var det også rigtig hyggeligt.

Jeg sad faktisk helt stille under hele seancen (næsten da –  der skulle tages et par billeder, holdes øje med cateringen og sikre, blomsterne var plads og lidt mere)..

Deres dynamik sammen er inspirerende for enhvert team, og man ender jo næsten med at tro på ægte kærlighed findes.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På besøg hos russiske Rada!

/i ,

Søndagen bød på et dejligt gensyn med “min” russiske hund Rada.

Rada kommer fra et dyreinternat i Rusland og flyttede til Danmark for 1,5 år siden.

Jeg hjalp sammen med Thomas Rathsack  med at samle penge ind til internatet.

Rada kom til Danmark sammen med Chelina vores danske kontakt på stedet (læs historien her).

Rada fik et nyt liv hos den dejligste familie. Hun bor i dag sammen med sine 2 snudekammerater den engelske bulldog Fiona og den franske bulldog Ib.

 

 

 

Man finder næppe nogle hunde, der er mere forskellige fra hinanden end Rada og basserne. De er dog blevet de bedste venner, trods deres mange uligheder.

Rada er i dag fuldstændig integreret i sin nye tilværelse. Hun mangler et forben, men hun klarer dog sig fin på de resterende tre.

Familien fortæller, de godt kan mærke Rada indimellem skal have nogle kortere gåture. Det er nemlig ikke uproblematisk at mangle et ben. Der kan komme slidgigt i ledet, hvorfra benet er amputeret. Desuden er resten af kroppen udsat for en stor belastning, da den skal kompensere for det manglende ben.

Rada bor heldigvis i et et-plan hus. Det største spring hun tager, er når hun hopper op i sengen, hvor HELE familien sover hver nat.

Thomas & jeg var så heldige at blive inviteret på besøg.

Da jeg ankom blev jeg mødt af 3 hunde, der glade kom mig i møde. Rada trykkede sig ind til mig, som om hun kunne kende mig, hvilket jeg vælger at tro på.

De 2 andre hunde holdt sig ikke tilbage og fik hurtigt deres del af klap og kæl. Da Thomas ankom lidt efter gentog seancen sig, og Rada fik i den grad placerede sig, så Thomas ikke kunne flytte sig fra gulvet, da Rada gerne ville sidde på skødet.

 

Det havde været en lidt hård morgen for hende, da hun er bange for tordenvejr. Ellers er der ikke meget, hun er bange for. Man tænker jo, hun nok også må have oplevet en del i livet i de formodede 5 år, hun sad på internat i Rusland.

Efter en frokost med en meget imponerende pariserbøf på tallerkenen gik turen til stranden. Flokken plejer nemlig gerne at gå ned til vandet, hvor alle dyrene bader, hvis bølgerne ikke er for høje.

 

Særligt Ib er helt tosset med vand. Han svømmede ud mindst 10 gange, hvor Fiona og Rada mere soppede. Efter poterne var blevet afkølede, gik turen tilbage til huset, hvor det var tid til at sige farvel.

Rada er desværre bare en ud af utrolig mange hunde, der sidder på internater verden over. Hun ved næppe selv hvilken tilværelse, hun slap væk fra – men det er ingen tvivl om, hun stortrives i sit dejlige hjem.

Vi ville rigtig gerne igen en dag hjælpe internatet i Rusland.

Det kræver dog, vi igen får Chelina afsted til destinationen. Vi sender  IKKE bare sender penge afsted uden at være stensikre på, de bruges rigtigt. Chelina er netop optaget på studie i russisk, så jeg har store forhåbninger om, hun kommer retur til Rusland en dag:-)!