Status fra Ukraine!

Endnu engang skal der lyde en stor tak til alle Jer, der til sammen har doneret ca. 85.000 kroner!
Penge, der blev brugt til indkøb af medicinske komponenter, der for ca. 2 uger siden blev sendt til Polen med det formål at hjælpe de mange dyr, der også er ofte for krigen.

Fakta er at de fleste dyreklinikker i Ukraine er rippet for udstyr.

Alt, hvad der kan bruges til mennesker, er nemlig taget i brug til fordel human hjælp, hvilket efterlader en yderst frustrerende situation for dyrlæger og hjælpere.

Vores sending blev i første omgang leveret til en polsk dyrlæge på en klinik i Meduka i Polen. Da det på daværende tidspunkt stadig var muligt at indkøbe vacciner med mv. i Polen., blev en stor delt sendt til Ukraine.

Tingene blev pakket, og når dyreambulancer ankom fra Ukraine, blev det sendt med tilbage ind i landet.

Der mangler naturligvis stadig virkelig meget veterinært udstyr, og det kommer kun til at blive endnu værre.

Du kan derfor naturligvis stadig støtte os ved at sende en donation til mobilepay 71764 (fra snude til snude), så vil vi hjælpe alt det, vi kan gennem blandt andet Fair Dog og andre fantastiske mennesker, der i øjeblikket er on location og gør en kæmpe indsats.

Vi blev lige før påske spurgt, om vi kunne levere foder for et meget stort beløb, da der var kommet en donation. Transporten skulle afsted samme eftermiddag, så det skulle gå stærkt.

”Jamen, Lise så har vi jo nærmest ikke mere foder på klinikken?” – nej, men der er næppe nogle i reservatet, der dør af sult, så lageret blev tømt og sendt afsted. Nogle gange er der bare ikke tid til den store planlægning, der skal bare eksekveres.

Man kan kun med sorg i hjertet forestille sig, hvordan tingene udvikler sig for de stakkels dyr.

Praktiserende dyrlæger i Danmark er jo så privilegerede at have stort set alt udstyr og medicin til rådighed – ikke at have bare det mest basale som f.eks. et stetoskop, må være enormt frustrerende, da det gør en kæmpe forskel, når dyrene skal hjælpes.

Så er der sendt en donation afsted!

85.000 kroner – TAK?!

Så meget har vi indtil nu indsamlet til fordel for Foreningen Fair Dogs  projekt i Medyka i Polen.

Projektet hjælper, dyrenes ofre for krigen i Ukraine.

Pengene er nu omsat til diverse former for medicinsk udstyr, der i dag blev sendt til brug on location. Det skulle gerne være fremme om 1-2 dage?!

Tak til alle jer, der har hjulpet indtil.

Det store beløb gør, vi har fået en mængde afsted, der forhåbentlig vil gøre en forskel i en ulykkelig situation?.

At måtte efterlade sit dyr bag sig, må være noget af det mest hjerteskærende for et menneske at opleve?!

Dyrene er ofte bange og skadede, så der venter fremadrettet et stor stykke arbejde med at hjælpe dyr og ejerne videre i tilværelsen.

At sende en donation afsted virker så ubetydeligt ved tanken om de mange mennesker, der rent faktisk fysisk rejser afsted for på stedet at hjælpe.

De fortjener den største tak af dem alle?!

Du kan fortsat støtte projektet ved at indbetale til mp 71764 (Fra snude til snude)!

 

 

Tak til Rolf Flor for de fine billeder!

De efterladte dyr!

Forestil dig at måtte efterlade dit elskede kæledyr på gaden uden at vide hvilken grum skæbne, der overlades til?

Det er desværre virkeligheden for rigtig mange mennesker i det krigshærgede Ukraine i disse dage.

Mange dyr efterlades i Ukraine, da befolkningen er nødt til at flygte ud af landet uden mulighed for at tage dyrene med dig. Nogle efterlader særligt de større dyr på internater i Polen på deres flugt, hvis de har mulighed for det.

Hjælpeorganisationer forsøger at få reddet de efterlade dyr fra gaden ud af landet.

Der er RIGTIG mange dyr, der er ofre for denne ulykkelige krig, og dermed også mennesker, hvis hjerter knuses ved tanken om, hvad der mon kommer til at ske med deres elskede firbenede venner. At hjælpe dyrene vil forhåbentlig også hjælpe et menneske.

Vi hjælper Team Fair Dog med at hjælpe dyrene, der kommer over grænsen til Medyka i Polen, hvor de fantastiske frivillige gør en kæmpe forskel for de ankomne dyr.

At hjælpe dyr i en krigssituation er ”ikke bare” sådan, da det jo ikke er en badeferie, man skal afsted på.

Der er en række krav i forhold til covid, der skal være opfyldt, før man overhovedet må komme ind i Polen. Det anbefales kraftigt, at man er vaccineret mod hundegalskab (rabies) og leverbetændelse (hepatitis), hvis man vil afsted og skal have med dyr at gøre.

Team Fair dog har i den grad taget aktion på få hjulpet dyrene i Medyka i Polen. Der har allerede været flere fantastiske frivillige dernede, der har rapporterer tilbage til os hjemme i Danmark.

Team Fair dog samarbejder med ADA.

ADA er en dyrevelfærdsorganisation i Polen, der administrer et ”non-kill shelter” og derfor er vant til at håndtere efterladte og tilskadekomne dyr. De samarbejder med dyrlægerne og de frivillige om sammen at hjælpe de mange dyr.

Der er rigtig mange praktiske udfordringer, når man skal etablere et hjælpeområde i et fremmed lang, særligt da det foregår i en krigssituation, så tingene er ikke altid som, de plejer.

Dyrenes Beskyttelse har herhjemme også været på banen i denne ulykkelige situation. Det har ført til, at der har været møder med Fair Dog og Dyrenes Beskyttelse, så vi sammen kan finde ud af at gøre den største forskel for dyrene.

Dyrenes Beskyttelse har for nogle dage sendt en mand i felten. En person med erfaring fra militæret, der tidligere har været med til at etablere ”camps” i kriseområder.

Han skal hjælpe med at koordinere alle kræfterne og få etableret et hjælpeområde på stedet sammen med dyrlæger og frivillige. Han er sendt afsted sammen med en dansk dyrlæge.

Der skal nemlig være kontakt alle parter i mellem: myndigheder, dyrlæger, ADA, Team Fair Dog og de mange frivillige, der i praksis gør en kæmpe indsats. Hvad nytter det, man har store vaskekar og shampoo, hvis der intet vand er? Hvad hjælper mange ton sække med foder, hvis ikke de sendes det rette sted hen osv. Der er utrolig mange praktiske ting, der skal lykkes for, vi kan gøre en forskel.

Flere af Team Fair Dogs frivillige er på vej afsted og de giver os meldinger tilbage om, hvordan tingene udvikler sig.

Mange personer herhjemme har skrevet og sagt: ”sig til hvis der er noget, vi kan gøre”.

Lige nu er det bedste at gøre at sende penge, så vi kan få så medicin som muligt afsted.

Vi afventer lige nu at forholdene på stedet og koordineringen alle parter i mellem er af en sådan karakter, vi er sikre på, at vores donation havner det rigtige sted og bliver brugt korrekt.

Inden for en uges tid håber vi at kunne bringe vores sending af vacciner og piller mod parasitter afsted.

Hudsygdomme som følge af parasitter er et kæmpe problem, og der kan en pille gøre en stor forskel for et dyr. De er desværre dyre.

Vi har samlet 70.00 kroner ind allerede. Der er brug for langt mere.

Du kan stadig hjælpe ved at sende dit bidrag til 71764 (Fra snude til snude).

Det kan du rent faktisk gøre, og det vil gøre en forskel for et dyr, der er efterladt af sin familie på flugt.

Tak til alle Jer, der allerede har hjulpet.

 

 

 

 

Operationen er i gang!

Vi har sat et støtteprojekt i gang, der skal hjælpe Foreningen Fair Dog Fan side fantastiske projekt i Polen, der hjælper de ukrainske flygtninges dyr!

Vi har haft dialog med dyrlægerne, der overser projektet i Polen samt en række andre fantastiske mennesker, der i Danmark gør et kæmpe stykke arbejde for, at vi kan hjælpe rigtigt!

“On location” på campen mangler rigtig mange ting, så dyrlæger og frivillige bedst muligt kan varetage behandling af dyrene!

Vacciner til hunde og katte er vigtige!

De fortæller også, at rigtig mange hunde og katte i den grad lider på grund af problemer med huden.  De klør sig voldsomt, har infektioner i huden, der ofte er startet af parasitter i som ræveskab, hårsækmider og lopper!

Behandles dyrene ikke, går de et yderst smertefuldt forløb i møde! Der er derfor i den grad behov for medicin, der forebygger og behandler parasitter!

Vores indsamling af penge vil primært blive brugt på indkøb af receptpligtige varer.  Desværre er produkterne til brug mod parasitter meget dyre! En enkelt behandling til en stor hund koster ca. 300 kroner.

Vi har snart samlet 50.000 kroner ind!

Trods det er mange penge, så rykker det slet ikke nok, hvis vi også vil medsende de vigtige midler mod parasitter, som de desperat efterlyser!

Vi kender produkterne i Danmark, da vi i stor stil bruger dem til at forebygge angreb fra skovflåter! Vi håber derfor fortsat, folk vil hjælpe og sende et lille beløb!

Vores første sending af medicin skal afsted i næste uge, så vi har stadig mulighed for at opgradere vores indsats!

Send dit bidrag til 71764 (Fra snude til snude)!

Måske du vil donere “en pille” næste gang, du selv under Danmarks trygge vinge, indkøber en behandling til dit eget kæledyr!

TAK til alle Jer der har allerede har hjulpet!

Sammen kan vi køre en stor forskel for dyrene, der også er tabere i krigen!

Hjælp til dyrene kan være den bedste støtte til et menneske, der allerede er presset i bund !

Kærligheden til dyr er universel, og den  kan ingen tage fra os, uanset hvor i verden man befinder sig!

 

Du kan stadig hjælpe!

Tak.

40.000 kroner er indtil nu blevet doneret til fordel for dyrenes nødhjælps projekt i Medyka i Polen.

Organisation af et hjælpeprojekt til fordel for dyr i en krigssituation følger ikke en fast drejebog, og tingene er hele tide under forandring!

En ting er dog sikkert, rigtig mange dyr har brug for hjælp og endnu flere får brug for det fremadrettet.

Kærligheden til dyr er så stærk, at der skal rigtig meget til for at skille mennesker fra deres kæledyr, og man vil gå meget langt for ikke at miste det mest dyrbare i livet, udover livet selv.

Vores indsamling har til formål at samle penge ind, så vi bedst muligt kan indkøbe fornødenheder, der sikrer, at dyrene kan blive behandlede, hvis de er skadede og kan blive vaccinerede, så de kan komme videre med deres ejere på flugt.

Vaccination er afgørende, så dyrene ikke bringer den dødelige sygdom rabies også kendt som ”hundegalskab” med sig.

Rabies er en virussygdom, der rammer dyrenes nervesystem. Det gør dem aggressive, hvorfor der er stor fare for som menneske at blive bidt. Sygdommen er dødelig hos både mennesker og dyr.

Vaccination forebygger sygdommen.

Vacciner og medicin vil snart blive sendt afsted til campen. Stedet skal dog lige været gearet til at modtage forsyningerne, så de bliver brugt korrekt.

Du kan stadig nå at hjælpe: send dit bidrag til 71764 (Fra snude til snude).

Alle beløb gør en forskel.

Krigens ofre: Hjælp dyrene!

Der er brug for jeres hjælp!

Krigen i Ukraine har mange ofre, deriblandt de uendelig mange dyr, der er afhængige af os mennesker, der selv pt kæmper en kamp for overlevelse.

Foreningen ”Fair Dog” har et større projekt i gang, der skal hjælpe de mange ildestedte dyr i den polske by Medyka, hvor de blandt andet samarbejder med dyrehjelperne i Norge.

Der skal sendes en vogn afsted i næste uge med ting.

De mangler akut:

–       Et kraftigt telt med gulv

–       Generator + lys (lampe)

–       Sammenklappelige borde og stole

–       Afspærringsbånd

–       Kar,  der er egnede til vask af dyr

–       Bure til de større hunde

–       MEDICIN

–       Sprit og andre desinfektionsmidler

Thomas Rathsack og jeg samler derfor ind via vores ”Fra snude til snude” projekt, så vi kan sponsorere flere af de ønskede ting, der ikke kan indsamles fra ”gemmerne” eller ved direkte donation.

Du kan sende dit bidrag til MP 71764 (Fra snude til snude). 

Der er også brug for foder.

Pt er det rigeligt med tæpper, skåle, legetøj mv. De ting skal vi derfor ikke bruge på nuværende tidspunkt. 

Har du foder i overskud, så kom forbi med dit bidrag på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 i Hellerup mandag-fredag 8-17, og i weekenden kan det stilles under trappen.

Vi vil gennem det næste stykke tid sikre, at tingene kommer afsted og bliver brugt, hvor det nytter.

Thomas Rathsack og Lise Rovsing

 

 

 

Dyr følger ikke en standard formular!

Dyr følger ikke en standard formular?!
 
Dyrlæger og vores patienter mærker i den grad konsekvenserne af den nye lovgivning?.
 
Loven dikterer, at vi SKAL følge anvisningen i medicinkataloget, når vi ordinerer medicin.
 
Vi skal ikke mere bruge sund fornuft, vores kendskab til dyret og det faktum, at levende væsener ikke følger en standard formular❣.
 
Det er allerede sket, at vi har tilrettelagt en behandling på en måde, der ikke er optimalt for dyret, men fordi vi SKAL følge loven?!
 
Vi gør vores bedste for at komme omkring det hensigtmæssigt, så vi altid, gør det ypperste for dyrene.
.
De nye regler tilsidesætter dyrlægernes faglighed og er en hån mod vores fag❌.
 
Det er dyrene, der ender med at blive taberne.
 
Produktsiderne, som vi skal følge, er oftest forældede og ikke opdateret med sidste nye viden✍️.
 
Procedurer for opdatering på brugen af medicin er en langsommelig proces, så det kommer ikke til at ske i takt med ny at viden ser dagens lys?.
.
Dyreværn kommer før en EU-lovgivning, der IKKE er implementeret til de danske forhold.
 
Der er blevet sovet i timen et sted, når disse regler har set dagens lys i det omfang, der er tale om?.
 
Det vil være klædeligt om nogle politikere og styrelser ville tage hånd om sagen og igangsætte en proces, så reglerne kan blive tilpasset de danske forhold?.

Dyreværn før EU-lovgivning

Fredag d. 28. januar træder en ny lovgivning i kraft, der kommer til at påvirke både dyrlæger, dyreejere og kæledyr✍.
 
Reglerne er vedtaget via EU, så pt kan vi IKKE ændre på dem, trods vi gør, hvad vi kan.
 
Hvordan PRÆCIS den nye lovgivning bliver implementeret i Danmark, er endnu meget uklart for de praktiserende dyrlæger.
 
Som det ser ude lige nu, vil det have vidtrækkende konsekvenser for vores daglige arbejde.
 
Det har desværre særdeles stor betydning, hvis du har KANIN.
 
Kaninen er defineret som værende en del af produktionskæden og betragtes derfor som et produktionsdyr.
 
Uanset hvor meget vi og kaninerne stamper i jorden, så vil kaninen i Danmark lovformligt blive betragtet som et dyr, der forventes at skulle spises.
 
Har du en kanin derhjemme, betyder de nye regler:
 
✅ Du skal have været på ”medicinhåndteringskursus”, hvis du vil behandle din kanin med medicin derhjemme. Dyrlægerne har pligt til at oplyse om dette, men det er ikke vores ansvar at sikre, du har været på kursus og naturligvis har forstået indholdet.
 
✅ Hvis en kanin skal til dyrlægen, skal dyrlæge nu igennem en stor administrativ opgave.
 
✅ Vi skal f.eks. udfylde og indberette papirer med de såkaldte tilbageholdelsestider. Det er den tidsperiode fra et dyr får medicin, til det efterfølgende må spises.
 
Vi er på Dyreklinikken Artemis på nuværende tidspunkt ikke gearet til at følge med den administrative hurdle og organisere medicinhåndteringskurser.
 
Vi vil derfor henvises vores dejlige kaniner til vores dygtige kollegaer, der til hverdag behandler rigtig mange kaniner, så vi er sikre på alle regler overholdes, så dyrene kan få den hjælp, de behøver.
 
Det er ikke en opfordring til, vi i Danmark skal begynde at holde kaniner med henblik på at lave ragout, men tanken illustrerer fint, hvor galt et kan gå, hvis reglerne fra EU ikke målrettes de enkelte lande.
 
Har du hund eller kat, vil du også opdage den nye lovgivning.
 
Den har nemlig stor betydning for, hvad vi som dyrlæger må ordinere af medicin til dit kæledyr.
 
Vi dyrlæger er pålagt nye regler i forhold til udskrivning af medicin.
 
✅ Recepter må kun udskrives efter en klinisk undersøgelse af dyret eller en anden passende vurdering.
 
Det er endnu uvist om f.eks. en videokonsultation er tilstrækkeligt vurderingsgrundlag.
 
✅ Vores dygtige veterinærsygeplejerske må som udgangspunkt ikke længere vejlede klienterne i brug af ordineret medicin.
 
En regel, der er en direkte hån mod den gode uddannelse, sygeplejerskerne får i Danmark og udviser dyb disrespekt overfor det fremragende vigtige arbejde, som de gør på dyreklinikkerne.
 
Vores arbejde er i den grad baseret på et tillidsforhold mellem os og vores klienter.
 
❌ Der er nye regler omkring, hvordan må ordinere medicin.
 
Alle godkendte lægemidler har en slags “produktbeskrivelse”, der følger med. Her står f.eks., hvad produktet skal bruges til behandling af, og hvor længe behandlingen skal vare.
 
Vi SKAL følge den anvisning, der står i beskrivelse.
 
Vi må IKKE mere selv vurdere, om en behandling skal afsluttes før tid eller måske forlænges.
 
Dermed fratages vi dyrlæger vores personlige frihed til at vurdere hver enkelt patients sygdomsforløb og derefter fastlægge behandlingen med henblik på at gøre det bedste for dyret.
 
❌ Reglerne underkender totalt den individuelle vurdering af patient og forløb, som er vigtig for enhver dyrlæges diagnose og behandling af dyrene. .
 
❌ Det vil medføre ringere behandling af dyrene og vil ikke medføre nedsat brug af antibiotika i praksis.
 
❌ Produktsiderne er ikke alle opdateret, så de følger ikke den nyeste viden og forskning, hvad angår behandling. Det kan tage mange år, før de kommer “up to date”.
 
Vi ved godt, dyrene sjældent følger lærebøgerne eller har læst produktkataloget.
 
Vi er derfor klar over, vi kommer til at stå overfor nogle gevaldige udfordringer i fremtiden. Vi gør vores bedste for arbejdet kommer til at glide så nemt som muligt.
 
Vi har dog brug for, I også hjælper til og udviser forståelse for den nye virkelighed.
 
Som dyrlæge vil dyreværnsloven altid stå før alt andet.
 
Vi er drevet af kærlighed til dyr, og det kan ingen EU forordning ændre på.
 
Jeg håber naturligvis, at de danske politikere vil hjælpe os i kampen for at få tilpasset reglerne til de danske forhold, da det pt er dyrene, der bliver taberne i bureaukratiets sorte hul.

Angsten hænger ved efter nytårsaften!

”Han har slet ikke villet ud at gå tur”, ”han har ligget under sofaen de sidste 2 dage”, ”hun farer sammen ved den mindste lyd”.

Efterspillet oven på nytårsaften er hjerteskærende.

Rigtig mange kæledyr bærer nemlig traumerne med sig, når de bliver bange for fyrværkeriet, så skaden er ikke bare begrænset til nytårsaften.

Når dyr udsættes for et alvorligt traume, som fyrværkeri udløser, så sættes hele kroppen i alarmberedskab. Det medfører, at hunden vil virke mere nervøs og ængstelig end almindeligt.

Den vil ofte have en lidt mere udadreagerende adfærd forstået på den måde, at den lidt lettere vil sige fra overfor ting, den ellers plejer at håndtere fint.

Når hunden stresses, bliver evnen til at rumme hverdagen nemlig forringet.

Det kan f.eks. komme til udtryk ved:

  • Hunden gør af ting, som den ikke plejer at reagere på.
  • Den er ikke glad for at blive børstes.
  • Den tisser indenfor, når den er alene hjemme.
  • Den snapper ud efter et menneske eller en anden hund. Det sidste en hund ønsker at gøre er at bide. Bider hunden, er dens grænser blevet overskredet. Er hunden stresses pga. fyrværkeri er lunten kortere, og den reagerer hurtigere.
  • Den har svært ved at finde hvile og sover dårligt.

Hvis din hund har det svært i disse dage, skal du passe godt på den.

Udsæt den ikke for mange mennesker, hunde og nye ting.

Pres den ikke til noget, den ikke har lyst til, vil den ikke gå tur, så lad være. Stil ikke for store krav, men lav rolige hyggelige aktiviteter som f.eks. søgning efter godbider eller en gåtur i langsomt tempo med tid til en masse ”snuseri”.

Fyrværkeri skader dyrene, ikke bare nytårsaften men i lang tid derefter, måske endda for livet.

Fyrværkeri skal forbydes hele året – uden undtagelser for dyrenes skyld.

Brugen af fyrværkeri skader dyrene!

Brugen af fyrværkeri SKADER dyrene?!

Berlingske har idag bragt mit indlæg, der endnu engang opfordrer til et forbud mod brugen af fyrværkeri, der er et direkte brud på dyreværnsloven?:

”Samfundssind”, ”hold afstand” og ”pas på hinanden” må være det forgangne års største fusere. Aldrig har sætningerne dog klinget så hult, som når vi når nytårsaften.

Afskydning af fyrværkeri er symbolet på alt det, der ikke har med de fine floskler at gøre.

Brugen af fyrværkeri påfører dyr unødig smerte og lidelse, hvilket ikke har meget med samfundssind at gøre.

De høje lyde og lysglimt forårsager angst hos dyr, det gælder både kæledyr og dyr, der lever frit i naturen?.

Mennesker stimler sammen på gaden helt uden afstand, så de i deres beruselse kan lege med ilden og risikere at gøre stor skade på dem selv og i den grad dyrene.

Problemet er ikke solitært til nytårsaften, da angsten hos dyrene flytter med ind i det nye år og kan give invaliderende psykiske problemer for dyrene, der i den er degraderende for livskvaliteten?.

Menneskets forlystelsessyge udviser hverken samfundssind eller passer på nogen som helst, tværtimod?.

Det er på tide, vi ligger krudt og knald på hylden og dermed er med til at give dyrene et godt liv?.

Brugen af fyrværkeri er decideret et brud på dyreværnsloven og skal være forbudt hele året uden undtagelser?.”

Læs mere om kampen for at få fyrværkeri forbudt her:

Vi tager kampen op i parlamentet!

Kommunerne bør forbyde fyrværkeri!

Farvel til en hund med angst for fyrværkeri!

Sig farvel til krudtet!

Velfærd står foran fyrværkeri!

Et sekund ændrede Lunas liv!

Hjælp din hund gennem nytårsaften!