Status fra Ukraine!

Endnu engang skal der lyde en stor tak til alle Jer, der til sammen har doneret ca. 85.000 kroner!
Penge, der blev brugt til indkøb af medicinske komponenter, der for ca. 2 uger siden blev sendt til Polen med det formål at hjælpe de mange dyr, der også er ofte for krigen.

Fakta er at de fleste dyreklinikker i Ukraine er rippet for udstyr.

Alt, hvad der kan bruges til mennesker, er nemlig taget i brug til fordel human hjælp, hvilket efterlader en yderst frustrerende situation for dyrlæger og hjælpere.

Vores sending blev i første omgang leveret til en polsk dyrlæge på en klinik i Meduka i Polen. Da det på daværende tidspunkt stadig var muligt at indkøbe vacciner med mv. i Polen., blev en stor delt sendt til Ukraine.

Tingene blev pakket, og når dyreambulancer ankom fra Ukraine, blev det sendt med tilbage ind i landet.

Der mangler naturligvis stadig virkelig meget veterinært udstyr, og det kommer kun til at blive endnu værre.

Du kan derfor naturligvis stadig støtte os ved at sende en donation til mobilepay 71764 (fra snude til snude), så vil vi hjælpe alt det, vi kan gennem blandt andet Fair Dog og andre fantastiske mennesker, der i øjeblikket er on location og gør en kæmpe indsats.

Vi blev lige før påske spurgt, om vi kunne levere foder for et meget stort beløb, da der var kommet en donation. Transporten skulle afsted samme eftermiddag, så det skulle gå stærkt.

”Jamen, Lise så har vi jo nærmest ikke mere foder på klinikken?” – nej, men der er næppe nogle i reservatet, der dør af sult, så lageret blev tømt og sendt afsted. Nogle gange er der bare ikke tid til den store planlægning, der skal bare eksekveres.

Man kan kun med sorg i hjertet forestille sig, hvordan tingene udvikler sig for de stakkels dyr.

Praktiserende dyrlæger i Danmark er jo så privilegerede at have stort set alt udstyr og medicin til rådighed – ikke at have bare det mest basale som f.eks. et stetoskop, må være enormt frustrerende, da det gør en kæmpe forskel, når dyrene skal hjælpes.