Fyrværkeri skal forbydes!
Denne lille ræv blev indleveret på dyreklinikken Artemis til morgen. Den blev fundet i en kælder efter nytåret, hvor den formodes at have søgt tilflugt for nattens bulder og brag?!
Den lille ræv overlevede ikke.
De mange vilde dyr, der færdes i naturen, har ikke mange chancer for at beskytte sig selv mod nytårets krudt og kugler. De skræmmes, og angsten flytter med, selvom nytåret slutter.
Fyrværkeri bør forbydes hele året uden undtagelser.
Stort set alle ejere af en hund ved de fra barnsben skal lære hvalpen lyden af fyrværkeri at kende!
Opdrætteren har ofte helt tidligt startet træningen, der så følges op i det nye hjem.
Trods alle gode intentioner, så er det ikke muligt at efterligne en rigtig nytårsaften. De voldsomme lysglimt, pludselige lyde og lugten af krudt i et stort mismask kan ikke streames fra youtube.
Man kan naturligvis til en vis grad præge hundene gennem lydtræning, der kan hjælpe dem en smule.
Alle hunde er forskellige. Nogle er mere sensitive end andre, så små indtryk fylder stort.
Hundens hjerne kan kun rumme en vis mængde indtryk, der skal bearbejdes og bruges.
En hvalps evne til at håndtere nye indtryk er yderst begrænset, og derfor er det at skulle forholde sig til nytårsaften fyrværkeri en meget stor opgave, der meget nemt mislykkes.
Simpelthen fordi hvalpen ikke har kapacitet til det. Den manglende båndbredde skyldes, vi i hverdagen beder hvalpen rumme rigtig mange ting, og nytårsaften er en kæmpe opgave, der udfordrer både hørelse, syn og lugtesans voldsomt.
Har man en ældre hund, der måske er udfordret af slidgigt og nedsat syn, så bruger hunden rigtig mange kræfter på at holde sig selv gående. Det vil sige hundens overskud til at håndtere fyrværkeri (og andre situationer), bliver nedsat.
Derfor er det ikke ualmindeligt at ældre hunde, der aldrig tidligere har været bange for skyderi, pludselig kan blive det.
Velvidende nogle hunde ikke er bange for skyderi, så er langt de fleste det. Frygten kan optræde i mange forklædninger. Nogle gør helt vildt, gemmer sig i kælderen, ryster, halser, piber eller går hvileløst rundt.
Det er en normal sund reaktion for en hund at reagere på skyderi. Hunden hører 4,5 gange bedre end et menneske, så nytårsaften er meget højlydt set fra hundens snude.
Når noget faretruende dukker op, så reagerer kroppens nervesystem og siger, man skal passe på.
De forskellige stresshormoner produceres og resultatet viser sig på forskellig vis, så hunden kan passe på sig selv og håndtere en farlig situation.
Det er unaturligt for en hund overhovedet ikke at forholde sig til fyrværkeri, da det er farligt og en trussel mod hunden. En hund skal ikke lære totalt at rumme skyderiet, da den skal kunne passe på sig selv.
Du kan hjælpe din hund nytårsaften ved IKKE at overstimulere den, da dens kapacitet til at håndtere skyderiet dermed bliver større.
Det er derfor ikke korrekt, at hvis hundeejeren bare vænner hunden til høje lyde, så er brugen af krudt ikke et problem.
Brugen af fyrværkeri bør derfor totalt forbydes – for dyrenes skyld.
Det her er Luna.
Luna er en snart 2 år gammel new foundlænder, som det meste af sit liv har kæmpet med en muskelsygdom, der gør hun er på høje doser af medicin. Trods dette har hun altid været glad og har aldrig virket til at være trykket af de alvorlige omstændigheder, der omkranser hende.
Dette har dog ændret sig. Luna blev for 2 uger siden overrasket af en raket på gaden, der skræmte hende noget så voldsomt.
Når en hund udsættes for et voldsomt traume, sætter angsten sig i kroppen. Angsten forsvinder IKKE, fordi raketten er væk. Tværtimod. Rakettens traume har gjort, Luna efterfølgende er blevet ængstelig overfor ting, hun ellers aldrig har været bekymret ved.
Lunas tilfælde er desværre ikke enestående. Rigtig mange kæledyr kæmper i løbet af året med de traumer som menneskets brug af fyrværkeri har givet dem.
Det kan tage mange måneder at få stress og angst ud af kroppen, og det kræver tålmodighed og omsorg fra ejers side – det er ikke nemt pludselig at have et dyr, der fra det ene øjeblik til det andet ændrer karakter, og det er hjerteskærende at være vidne til.
Brugen af fyrværkeri bør forbydes totalt. Menneskers behov for underholdning skal ikke være på bekostning af vores dyrs velbefindende.
Den korte periode, det er tilladt, kan ikke retfærdiggøre brugen af fyrværkeri. Dyrenes angst er desværre ikke tidsbegrænset men bæres med sig videre. Uanset krudtet er væk fra himlen i løbet af sekunder, så sidder traumet i kroppen måske for resten af livet.
Luna kæmper videre! Mod sin sygdom og sine traumer!
Sidstnævnte kunne hun godt have været foruden, da der er udfordringer nok allerede. Takket være noget vidunderlige ejere, der gør alt tænkeligt muligt for hende, håber vi alt det bedste.
Julen kan være meget farlig for dit kæledyr.
Du skal som ejer af en hund eller kat, derfor tænke dig godt om, så du undgår de værste “dødsfælder”.
Der findes en række fødevarer, du skal sikre hunden ikke sætter tænderne i!
Chokolade: Hunde kan IKKE tåle chokolade. Det indeholder stoffet ”theobromin”, der er giftigt for hunde.
Stoffet ophobes i kroppen og påvirker organerne. Det er særligt nervesystemet, der rammes – men også hjerte og kredsløb kan tage skade.
Spiser en hund på 20 kilo 120 gram mørk chokolade, kan det være dødeligt.
Hunden skal omvendt spise 10 gange så meget mælkechokolade for at blive ligeså syg.
Læs historien om Åse og chokoladeforgiftningen her!
Juleanden: hunden skal IKKE have and i juledagene. And med skind har et højt fedtindhold, og det er almindeligvis ikke hverdagskost for hunden.
Hundens bugspytkirtel kommer derfor på overarbejde, når kødet skal fordøjes.
Dette kan medføre en betændelsestilstand, der i værste fald kan medføre, hunden skal indlægges.
Læs mere om betændelse i bugspytkirtlen her!
Skroget: hunden skal ikke have adgang til et ande- eller gåseskrog. Knoglesplintrene kan sættes sig fat i halsen på hunden, eller de kan lave skade på mave og tarm.
Hjælpen? Hvis du ser din hund spise nogle benstumper, kan du med fordel give den slikasparges på dåse. De vikler sig rundt om de spidse ben og kan være med til at få dem lettere gennem systemet. En dåse slikasparges er derfor den perfekte gave til hundeejeren, der har alt.
Julepynt:Både hunde og katte skal IKKE have adgang til gavebånd. Gavebånd er særlig sjove at lege med for katte, men båndene kan være livsfarlige. De kan give forstoppelse, der i værste fald kan være dødelig.
Glaskugler og fjer er også fristende for en lille kat og skal ikke have en plads i hjemmet med kæledyr.
Juletræet: skal ikke have levende lys hængende i halehøjde. Pels brænder nemt og hurtigt!
Et juletræ dufter godt. Det er derfor et yndet sted for hanhunden at tisse på. Mange hunde og katte kan godt lide at spise gran, men de kan ikke fordøje grannålene. Så pas på med at lade dyrene og juletræet være ubevogtet sammen.
Julens grønne pynt kan også være farligt. Mistelten, kristtorn og julestjerner er et ”no go”, hvis der er dyr i hjemmet. De er giftige for dyrene.
Juledagene: kan godt være stressende for dyrene. Sørg for de få tilstrækkelig med ro og hvile, hunden behøver ikke rende med rundt om juletræet, og katten er jo lidt klogere – den skal nok trække sig helt automatisk.
Husk der er i juledagene desværre er flere, der ulovligt benytter sig af nytårskrudt. Hold derfor katten indenfor, så den ikke skræmmes til døde.
Rigtig god jul!
Jo mindre lyd og lys dit kæledyr kan se, jo mindre bange bliver den nytårsaften!
Vi vil derfor gerne lave en slags “hule”, som den kan søge tilflugt i, når fyrværkeriet raser.
Er hunden vant til at være i en stor transportkasse, kan man tage udgangspunkt i den. Man kan også bruge et sofabord eller måske et lille værelse i hjemmet. Planen er at at isolere stedet mod lys og lyd, så vi skærmer dyret bedste muligt.
Du kan købe produktet molten, der er et lystæt stof, som hyppigt bruges på film og teateropsætning – det tager også en vis grad lyd:
https://discosupport.dk/302-molton-scenetaeppe-i-metermal
Det findes et væld af akustikplader, der er bøjelige, der bruges i lydstudier.
De hindrer lyden i af blive reflekteret og suger på den måde de fleste lydniveauer fra (mellem og høje toner).
Der findes mange forskellige løsninger. Linket her henviser til et sæt med flere plader, er kan monteres på siderne af f.eks. et transportbur.
Et billigere alternativ er flyttetæpper fra fx Jysk, som kan være ret effektive, når man bruger flere lag:
Tunge vattæpper, der hænges over et sofabord, kan også tage lidt lys og lyd.
Læs flere tips og tricks til at komme godt gennem nytårsaften her!
Kom med til en spændende eftermiddag på Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup!
Jeg holder sammen med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet oplæg om hunden i hverdagen.
Jeg laver en ultrakort introduktion, og så tager Hanne ordet!
Hun vil blandt andet komme ind på hundens dæmpende signaler, der er hundens sprog. Hun vil snakke om stress i hverdagen, gode vaner og meget mere.
Så uanset om du er ny med hvalp eller en rutineret snude, vil der være masser af inspiration at hente til det gode hundeliv!
Bibliotekets cafe indbyder til fællesspisning bagefter – et rigtig fint initiativ, der finder sted hver onsdag!
Har du mere end én hund, og er enden ved at være nået for en i flokken? Når en hund dør, efterlades kammeraterne tilbage. For en lille hundeflok er det en stor ting, der pludselig mangler én.
Hvordan reagerer en hund på at blive konfronteret med en død ven? Registrerer dyrene overhovedet at noget er anderledes? Har det en betydning for hunden, den får lov at tage afsked?
Hunden har (som andre dyr) et meget nuanceret følelsesregister.
De opfatter langt flere ting, end vi mennesker giver dem ”credit” for. Deres lugtesans er ekstremt veludviklet og er en stor del af hundens registrering af, hvad der foregår.
Efter at have foretaget utallige aflivninger og have overværet den efterfølgende afsked hundene i mellem, er jeg ikke i tvivl: Hunde SKAL have lov at sige farvel. For dyrenes skyld.
Når en hund dør, ændres dens lugt.
Lukker man en hund ind til en afdød hund, vil den med det samme kunne registrere den afdødes ændrede lugt. Det er ikke afgørende, den fysisk er henne og snuse til den døde hund. Det er nok, den ser den døde hund og opsnuser lugten. Den vil vide vennen ikke mere er en del af flokken.
Lader man ikke sin hund tage afsked, vil den ikke kunne forstå, hvor den afdøde er henne, og det kan gøre det svære for hunden at rumme forandringen.
Hunde er flokdyr, og de passer på hinanden. Du kan derfor hjælpe din hund gennem tabet ved at lade den forstå, flokken er blevet mindre.
Efterfølgende vil hunden almindeligvis ikke være sig selv i en periode. Den skal finde sig selv som en del af en reduceret flok, hvilket oftest betyder rutiner ændres i familien.
Hundens empati med os mennesker, vil også sætte sit præg. Hunden mærker, vi mennesker er kede af det, og det kan også give en ændring i adfærden for en periode.
Vi mennesker skal altid sætte dyrenes ve og vel først. Det gælder både i afskeden og for eftertiden. Lad dyrene sige deres eget farvel.
På billedet ses Charlie. Han blev aflivet i går på grund af sukkersyge og leversvigt. Charlies fantastisk familie havde på bedste vis arrangeret at flokkens 2 andre medlemmer fik lov at sige farvel efterfølgende.
Stille og roligt i hjemmet. Det var meget rørende at opleve og bekræftede igen at dyrene skal have lov at tage afsked med hinanden.
Hvis vi mennesker forstår, hvordan dyr tænker og føler, så må det give stof til eftertanke om, hvordan vi behandler dem. Det gælder for alle arter.
I aften er det “Mortens Aften”. Traditionen tro, står menuen på andesteg i i store mængder.
Det kan være fristende at give hunden et godt stykke and eller måske nogle fedtede rester?
Lad være. Hunden kan IKKE tåle det. Andeskind har et højt fedtindhold, og det er almindeligvis ikke hverdagskost for hunden.
Hundens bugspytkirtel kommer derfor på overarbejde, når kødet skal fordøjes.
Dette kan medføre en betændelsestilstand, der i værste fald kan medføre, hunden skal indlægges.
Symptomerne på en infektion i bugspytkirtlen er opkast og tynd mave.
Hunden får ondt i maven og vil ofte sætte sig i ”bedestilling” med rumpen i vejret og strække sig. Tilstanden er meget smertefuld.
Symptomerne kan optræde i mange forklædninger, og det kan variere, hvornår de starter.
Ofte bliver hunden dog syg samme aften, som den fede mad er spist.
I stedet for at udfordre skæbnen ved at fodre med and, så giv hunden en dejlig gåtur i stedet for.
Alternativt planlæg en godbid som et ben, du ved, hunden tåler.
Det er ikke hundens behov at spise and. Det er vores menneskers behov for at dele hyggen med vores elskede hund!
Den sidste uge har trukket sine dystre spor. En skærende kontrast til de mange søde hvalpefotos, der ofte fylder overskrifterne. Vi har brug for ”babybillederne” til at minde os om, livet går videre. Vi skal huske på at med sygdom følger også sundhed og nye begyndelser.
Alle ejere af et kæledyr frygter dagen, hvor det er slut.
Det er desværre de færreste dyr, der sover stille ind i kurven uden forudgående sygdom.
Det er sjældent at et kæledyr ”ud af det blå” falder om og dør af hjertestop.
Det vil sige, det i langt i de fleste tilfælde, bliver en aktiv beslutning, vi mennesker træffer på dyrenes vegne om at døden skal ske.
Vi frygter i den grad at overskride grænsen og trække den tunge beslutning om aflivning for længe og dermed udsætte vores dyr for unødig smerte og lidelse.
Vi har lavet mange ”blodløfter” med hinanden om, at når dagen kommer, og vi som dyrlæger vurderer, det skal være slut, så skal vi sige til – da mange ejere godt er klar over, at når følelserne sætter ind, så sætter fornuften ud.
Der går ikke en uge, oftest faktisk ikke en dag uden vi siger farvel til nogle af vores kære patienter. Ofte også uden for overenskomstmæssig åbningstid, da når et farvel skal være, skal det ikke vente.
Mange har været igennem et forløb, hvor sygdom har tæret på kroppen, og der til sidst ikke er andet at gøre end det eneste rigtige. Vi afliver jo ikke raske dyr, omvendt så skal det gøre ondt, før vi når dertil, livet ikke mere skal være.
Det der gør det så svært, det er der ikke er en facitliste. Det er jo ikke en eksakt videnskab at vurdere, hvad er et ”godt nok” liv for et kæledyr?
Dyr kan gå på brækkede ben, logre med halen selvom de er triste og æde til det sidste. Derfor kan vi ikke bare vurdere ud fra de åbenlyse objektive parametre. Vi skal naturligvis have dem med i betragtning men stadig huske at se det store billede.
Vi er så privilegerede, vi kan gøre det bedste for dyrene. Vi kan træffe en beslutning om at sige stop i tide og ikke bare vente til dyret ligger apatisk hen, og lyset er slukket i øjnene.
Man må gerne bare have en snert af tvivl, om det er det rette, når vi siger farvel – da har man ikke det, har man måske ventet for længe?
De sidste uger har vi sagt farvel til alt for mange af vores patienter på Artemis. For mange forstået på den måde, det også gør ondt på os at sige farvel. Det har dog alle sammen været afskeder, der i den grad har haft sin berettelse.
Hver gang vi sammen beslutter at sige farvel, skal vi huske, vi gør det af kærlighed til dyrene. Det er det, der er drivkraften og motivationen. Det er den fane, vi altid skal løfte sammen.
Men det i tankerne skal vi huske at hellere afslutte en uge for tidlig en dag for sent.
Read the English version here!