Krigen i Ukraine har mange ofre, deriblandt de uendelig mange dyr, der er afhængige af os mennesker, der selv pt kæmper en kamp for overlevelse.
Foreningen ”Fair Dog” har et større projekt i gang, der skal hjælpe de mange ildestedte dyr i den polske by Medyka, hvor de blandt andet samarbejder med dyrehjelperne i Norge.
Der skal sendes en vogn afsted i næste uge med ting.
De mangler akut:
– Et kraftigt telt med gulv
– Generator + lys (lampe)
– Sammenklappelige borde og stole
– Afspærringsbånd
– Kar, der er egnede til vask af dyr
– Bure til de større hunde
– MEDICIN
– Sprit og andre desinfektionsmidler
Thomas Rathsack og jeg samler derfor ind via vores ”Fra snude til snude” projekt, så vi kan sponsorere flere af de ønskede ting, der ikke kan indsamles fra ”gemmerne” eller ved direkte donation.
Du kan sende dit bidrag til MP 71764 (Fra snude til snude).
Der er også brug for foder.
Pt er det rigeligt med tæpper, skåle, legetøj mv. De ting skal vi derfor ikke bruge på nuværende tidspunkt.
Har du foder i overskud, så kom forbi med dit bidrag på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 i Hellerup mandag-fredag 8-17, og i weekenden kan det stilles under trappen.
Vi vil gennem det næste stykke tid sikre, at tingene kommer afsted og bliver brugt, hvor det nytter.
Thomas Rathsack og Lise Rovsing
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2022/03/uk5.jpg12081826Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2022-03-10 13:22:472022-03-10 17:59:40Krigens ofre: Hjælp dyrene!
Dyrlæger og vores patienter mærker i den grad konsekvenserne af den nye lovgivning?.
Loven dikterer, at vi SKAL følge anvisningen i medicinkataloget, når vi ordinerer medicin.
Vi skal ikke mere bruge sund fornuft, vores kendskab til dyret og det faktum, at levende væsener ikke følger en standard formular❣.
Det er allerede sket, at vi har tilrettelagt en behandling på en måde, der ikke er optimalt for dyret, men fordi vi SKAL følge loven?!
Vi gør vores bedste for at komme omkring det hensigtmæssigt, så vi altid, gør det ypperste for dyrene.
.
De nye regler tilsidesætter dyrlægernes faglighed og er en hån mod vores fag❌.
Det er dyrene, der ender med at blive taberne.
Produktsiderne, som vi skal følge, er oftest forældede og ikke opdateret med sidste nye viden✍️.
Procedurer for opdatering på brugen af medicin er en langsommelig proces, så det kommer ikke til at ske i takt med ny at viden ser dagens lys?.
.
Dyreværn kommer før en EU-lovgivning, der IKKE er implementeret til de danske forhold.
Der er blevet sovet i timen et sted, når disse regler har set dagens lys i det omfang, der er tale om?.
Det vil være klædeligt om nogle politikere og styrelser ville tage hånd om sagen og igangsætte en proces, så reglerne kan blive tilpasset de danske forhold?.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/09/iStock-1158167834.jpg33745061Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2022-02-02 09:20:152022-02-02 09:33:52Dyr følger ikke en standard formular!
Fredag d. 28. januar træder en ny lovgivning i kraft, der kommer til at påvirke både dyrlæger, dyreejere og kæledyr✍.
Reglerne er vedtaget via EU, så pt kan vi IKKE ændre på dem, trods vi gør, hvad vi kan.
Hvordan PRÆCIS den nye lovgivning bliver implementeret i Danmark, er endnu meget uklart for de praktiserende dyrlæger.
Som det ser ude lige nu, vil det have vidtrækkende konsekvenser for vores daglige arbejde.
Det har desværre særdeles stor betydning, hvis du har KANIN.
Kaninen er defineret som værende en del af produktionskæden og betragtes derfor som et produktionsdyr.
Uanset hvor meget vi og kaninerne stamper i jorden, så vil kaninen i Danmark lovformligt blive betragtet som et dyr, der forventes at skulle spises.
Har du en kanin derhjemme, betyder de nye regler:
✅ Du skal have været på ”medicinhåndteringskursus”, hvis du vil behandle din kanin med medicin derhjemme. Dyrlægerne har pligt til at oplyse om dette, men det er ikke vores ansvar at sikre, du har været på kursus og naturligvis har forstået indholdet.
✅ Hvis en kanin skal til dyrlægen, skal dyrlæge nu igennem en stor administrativ opgave.
✅ Vi skal f.eks. udfylde og indberette papirer med de såkaldte tilbageholdelsestider. Det er den tidsperiode fra et dyr får medicin, til det efterfølgende må spises.
Vi er på Dyreklinikken Artemis på nuværende tidspunkt ikke gearet til at følge med den administrative hurdle og organisere medicinhåndteringskurser.
Vi vil derfor henvises vores dejlige kaniner til vores dygtige kollegaer, der til hverdag behandler rigtig mange kaniner, så vi er sikre på alle regler overholdes, så dyrene kan få den hjælp, de behøver.
Det er ikke en opfordring til, vi i Danmark skal begynde at holde kaniner med henblik på at lave ragout, men tanken illustrerer fint, hvor galt et kan gå, hvis reglerne fra EU ikke målrettes de enkelte lande.
Har du hund eller kat, vil du også opdage den nye lovgivning.
Den har nemlig stor betydning for, hvad vi som dyrlæger må ordinere af medicin til dit kæledyr.
Vi dyrlæger er pålagt nye regler i forhold til udskrivning af medicin.
✅ Recepter må kun udskrives efter en klinisk undersøgelse af dyret eller en anden passende vurdering.
Det er endnu uvist om f.eks. en videokonsultation er tilstrækkeligt vurderingsgrundlag.
✅ Vores dygtige veterinærsygeplejerske må som udgangspunkt ikke længere vejlede klienterne i brug af ordineret medicin.
En regel, der er en direkte hån mod den gode uddannelse, sygeplejerskerne får i Danmark og udviser dyb disrespekt overfor det fremragende vigtige arbejde, som de gør på dyreklinikkerne.
Vores arbejde er i den grad baseret på et tillidsforhold mellem os og vores klienter.
❌ Der er nye regler omkring, hvordan må ordinere medicin.
Alle godkendte lægemidler har en slags “produktbeskrivelse”, der følger med. Her står f.eks., hvad produktet skal bruges til behandling af, og hvor længe behandlingen skal vare.
Vi SKAL følge den anvisning, der står i beskrivelse.
Vi må IKKE mere selv vurdere, om en behandling skal afsluttes før tid eller måske forlænges.
Dermed fratages vi dyrlæger vores personlige frihed til at vurdere hver enkelt patients sygdomsforløb og derefter fastlægge behandlingen med henblik på at gøre det bedste for dyret.
❌ Reglerne underkender totalt den individuelle vurdering af patient og forløb, som er vigtig for enhver dyrlæges diagnose og behandling af dyrene. .
❌ Det vil medføre ringere behandling af dyrene og vil ikke medføre nedsat brug af antibiotika i praksis.
❌ Produktsiderne er ikke alle opdateret, så de følger ikke den nyeste viden og forskning, hvad angår behandling. Det kan tage mange år, før de kommer “up to date”.
Vi ved godt, dyrene sjældent følger lærebøgerne eller har læst produktkataloget.
Vi er derfor klar over, vi kommer til at stå overfor nogle gevaldige udfordringer i fremtiden. Vi gør vores bedste for arbejdet kommer til at glide så nemt som muligt.
Vi har dog brug for, I også hjælper til og udviser forståelse for den nye virkelighed.
Som dyrlæge vil dyreværnsloven altid stå før alt andet.
Vi er drevet af kærlighed til dyr, og det kan ingen EU forordning ændre på.
Jeg håber naturligvis, at de danske politikere vil hjælpe os i kampen for at få tilpasset reglerne til de danske forhold, da det pt er dyrene, der bliver taberne i bureaukratiets sorte hul.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2022/01/eulov.jpg10161125Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2022-01-28 07:12:592022-01-31 11:27:39Dyreværn før EU-lovgivning
”Han har slet ikke villet ud at gå tur”, ”han har ligget under sofaen de sidste 2 dage”, ”hun farer sammen ved den mindste lyd”.
Efterspillet oven på nytårsaften er hjerteskærende.
Rigtig mange kæledyr bærer nemlig traumerne med sig, når de bliver bange for fyrværkeriet, så skaden er ikke bare begrænset til nytårsaften.
Når dyr udsættes for et alvorligt traume, som fyrværkeri udløser, så sættes hele kroppen i alarmberedskab. Det medfører, at hunden vil virke mere nervøs og ængstelig end almindeligt.
Den vil ofte have en lidt mere udadreagerende adfærd forstået på den måde, at den lidt lettere vil sige fra overfor ting, den ellers plejer at håndtere fint.
Når hunden stresses, bliver evnen til at rumme hverdagen nemlig forringet.
Det kan f.eks. komme til udtryk ved:
Hunden gør af ting, som den ikke plejer at reagere på.
Den er ikke glad for at blive børstes.
Den tisser indenfor, når den er alene hjemme.
Den snapper ud efter et menneske eller en anden hund. Det sidste en hund ønsker at gøre er at bide. Bider hunden, er dens grænser blevet overskredet. Er hunden stresses pga. fyrværkeri er lunten kortere, og den reagerer hurtigere.
Den har svært ved at finde hvile og sover dårligt.
Hvis din hund har det svært i disse dage, skal du passe godt på den.
Udsæt den ikke for mange mennesker, hunde og nye ting.
Pres den ikke til noget, den ikke har lyst til, vil den ikke gå tur, så lad være. Stil ikke for store krav, men lav rolige hyggelige aktiviteter som f.eks. søgning efter godbider eller en gåtur i langsomt tempo med tid til en masse ”snuseri”.
Fyrværkeri skader dyrene, ikke bare nytårsaften men i lang tid derefter, måske endda for livet.
Fyrværkeri skal forbydes hele året – uden undtagelser for dyrenes skyld.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/05/corgi.jpeg28413000Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2022-01-09 10:56:132022-01-09 10:56:13Angsten hænger ved efter nytårsaften!
Berlingske har idag bragt mit indlæg, der endnu engang opfordrer til et forbud mod brugen af fyrværkeri, der er et direkte brud på dyreværnsloven?:
”Samfundssind”, ”hold afstand” og ”pas på hinanden” må være det forgangne års største fusere. Aldrig har sætningerne dog klinget så hult, som når vi når nytårsaften.
Afskydning af fyrværkeri er symbolet på alt det, der ikke har med de fine floskler at gøre.
Brugen af fyrværkeri påfører dyr unødig smerte og lidelse, hvilket ikke har meget med samfundssind at gøre.
De høje lyde og lysglimt forårsager angst hos dyr, det gælder både kæledyr og dyr, der lever frit i naturen?.
Mennesker stimler sammen på gaden helt uden afstand, så de i deres beruselse kan lege med ilden og risikere at gøre stor skade på dem selv og i den grad dyrene.
Problemet er ikke solitært til nytårsaften, da angsten hos dyrene flytter med ind i det nye år og kan give invaliderende psykiske problemer for dyrene, der i den er degraderende for livskvaliteten?.
Menneskets forlystelsessyge udviser hverken samfundssind eller passer på nogen som helst, tværtimod?.
Det er på tide, vi ligger krudt og knald på hylden og dermed er med til at give dyrene et godt liv?.
Brugen af fyrværkeri er decideret et brud på dyreværnsloven og skal være forbudt hele året uden undtagelser?.”
Læs mere om kampen for at få fyrværkeri forbudt her:
Hvad sker der, når en hund forlader flokken og efterlader et familiemedlem eller måske en god ven alene tilbage?
Det er i sig selv en meget stor sorg at tage afsked med sit elskede kæledyr, men er der en eller flere hunde i familien, skal man også håndtere deres situation, hvilket gør afslutningen endnu vanskeligere.
Der er nemlig ofte mange tanker om, hvordan den efterladte hund vil klare pludselig at blive ladt alene og ikke mindst, hvordan man skal deale med selve afskeden.
I den forgangne uge har vi haft flere afslutninger, der involverede mere end bare en hund.
Dyrene, der skulle afsted, var alle nået dertil, hvor en værdig afsked var på sin plads og det helt rigtige at gøre.
Uanset hvor svært det er at sige farvel, så skal man altid huske på, at når dagen kommer, så er det jo fordi, at dyrene har det dårligt nok til, at vores kærlighed skal være stor nok til at sige stop i tide.
Mange års erfaring fra dyreklinikken har gjort, at jeg ikke er i tvivl om, at man skal lade dyrene sige farvel, hvis det er praktisk muligt.
Man kan komme i en akut situation, hvor det ikke er muligt, og der må det altid være det syge dyrs interesse, der kommer først. Sagt på en anden måde: Man skal ikke udskyde en nødvendig aflivning for at vente på, at en anden hund kan sige farvel.
Når man siger farvel, synes jeg, der skal være ro omkring ”indsovningen”. Lad derfor den syge hund være alene sammen med familien, så man giver mulighed for, at mennesker og dyr kan være sammen i øjeblikket uden forstyrrelser fra en anden hund. Når der så er blevet stille, kan man lade den ”efterladte” hund komme ind.
Det ene tilfælde var en hundemor, der efterlod sin aldrende søn tilbage. Han kom ind, kiggede på mor, gik ud igen, kom ind igen og dette scenarie gentog sig et par gange. Han snusede til hende kortvarigt og viste derudover dæmpende signaler: Drejede hoved væk, slikkede sig om munden, løftede poten. Hundens sprog, der viser, at han var underlig tilpas ved situationen, hvilket man ikke kan bebrejde ham.
Det andet tilfælde skulle to gode kammerater sige farvel til deres ven. De kom ind i lokalet, stoppede op, kiggede sig rundt, gik hen til den afdøde og gik lidt forvirrede rundt. Begge hunde viste også dæmpende signaler, men de fik snuset til deres gode ven og registreret, at noget var anderledes.
I begge tilfælde kom de efterladte hunde ud på en gåtur bagefter.
Kan hunde sørge?
Man skal ikke tillægge dyr menneskelige egenskaber, men man skal have respekt og forståelse for, at dyr har et meget nuanceret følelsesregister. Så ja, dyr gennemgår en slags sorgproces, der dog ikke er på samme niveau som et menneskes.
En i flokken er væk. Det er en stor forandring for en hund, der pludselig skal finde sig selv uden sin kammerat at spejle sig i. De mærker naturligvis også, at vi mennesker er kede af det. Dyrs empati for os, skal aldrig undervurderes. Efter lidt tid, måske 1-2 uger, så letter ”sorgen”, og dyrene bliver mere sig selv igen, måske i takt med at vi mennesker også finder vores ben i en ny virkelighed?
Man skal derfor ikke være bange for, at en efterladt hund aldrig bliver glad igen.
Det er utrolig rørende at få lov til at være vidne til dyrenes farvel til hinanden. Når man ser det, er man ikke i tvivl om, at dyrs sind indeholder utrolig mange facetter, og at de forstår langt mere, end nogle mennesker giver dem credit for.
Tak til de fantastiske mennesker, der i ugens løb gjorde sig tanker om, hvordan de bedst muligt kunne tage hånd om mere end bare en hund, trods sorgen over at skulle sige farvel fyldte enormt.
Jeg håber, at ved at dele disse erfaringer, som jeg også får takket være jer alle, kan hjælpe andre igennem en meget svær proces, hvor tunge beslutninger skal træffes. Det skal altid være kærlighed til dyrene, der sætter dagsordenen, og det vil gøre, at vi træffer de rigtige beslutninger uanset, hvor svære de er.
Razze fik lov til at sige farvel til sin mor Rosa!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/09/pote.jpeg27142720Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-10-24 11:11:302021-11-02 09:33:50Dyrene skal have lov at sige farvel til hinanden!
Den dejligste lille pudel kom til tjek på dyreklinikken.
Hunden var i sommers købt i et østeuropæisk land og bragt til Danmark sammen med familien.
Bedre sent end aldrig, nu skulle hunden lige tjekkes igennem.
Den søde ejer havde i forvejen en hund fra den samme opdrætter, og den lille ny var blevet taget rigtig godt imod af den voksne hund.
Hunden havde været 4 måneder, da den rejste til Danmark.
Ifølge lovgivningen skal en hund nemlig være vaccineret mod rabiesvirus og først 21 dage efter, må hunden rejse ind i Danmark. Derfor er de fleste hunde ca. 4 måneder, når de kommer til Danmark. Hunden var købt som en toy pudel, det vil sige en af racens helt små modeller.
Ifølge hundens pas var den født i slutningen af marts og var derfor nu ca. 7 måneder gammel.
Hunden synes godt nok lidt stor for en toy pudel, og det var lidt svært at vurdere, hvad den måske ville ende på i vægt.
Hunden virkede nysgerrig og tillidsfuld og spiste lystigt godbider.
Efter megen snak fik vi den lille hund på bordet, og herefter blev snakken en anden.
Ved en undersøgelse af hundens mund fandt vi, at hunden endnu ikke have tabt en eneste tand. Dette er yderst usædvanligt for en hund på 7 måneder.
En hvalp har 28 mælketænder i munden. Når den er 4 måneder gammel begynder den at skifte tænderne til de 42 blivende tænder. Når hvalpen er 6 måneder gammel, er alle tænderne skiftet.
Den lille hund kunne derfor på ingen måde være 7 måneder gammel, knap 4 måneder gammel var mere realistisk.
Hundens størrelse fortalte, at i en alder af 4 måneder kunne hunden IKKE være en toy pudel. Den var alt for stor til at gå under den kategori, en mellem pudel virkede mere sandsynligt.
Der var derfor ingen tvivl om, at opdrætteren har snydt på det groveste med hundens alder og sendt den til Danmark med falske papirer.
Ejer sagde, at hun godt nok havde tænkt, hunden var meget lille, da hun fik den med sig – men det var jo en toy pudel, og de er jo rigtig nok meget små som hvalpe.
En dyrlæge havde skrevet under på, hunden var vaccineret efter forskrifterne, så alt virkede umiddelbart til at være i orden.
Det er ALT for tidligt for en lille hvalp at blive taget fra moren, når den er 4 uger. I dette tilfælde virkede hunden til at have det godt, og det skyldes nok, at den var så heldig at bo sammen med en voksen hund af samme slags og ikke mindst en meget omsorgsfuld kærlig familie.
I langt de fleste tilfælde går det ikke godt. Hundene bliver skadet for livet.
Ulovlig handel med hunde er et kæmpe problem, og det er desværre svært at komme til livs med den nuværende lovgivning. Der vil altid være brodne kar med opdrættere, der sætter penge før dyrenes ve og vel samt dyrlæger, der vil forfalske papirer osv.
Forbrugerne skal naturligvis forholde sig yderst kritiske, når hunden købes fra udlandet.
Der skal dog mere til, da det system, vi har i dag, IKKE fungerer.
Jeg tror, at en del af løsningen findes i en digitalisering af papirer, så det ikke bliver så tilfældigt at være opdrætter, og desuden gør det sværere at snyde med underskrifter og vacciner. Det vil naturligvis kræve et samarbejde landene i mellem, og der er nok lang vej igen.
Hvis ikke vi gør noget, vil vi i fremtiden se endnu flere hunde, som bliver mishandlet ved at blive taget bort fra moren alt for tidligt, og desuden vil mange familier få drømmen om en dejlig hund knust, da dyrene ikke har fået den gode start på livet, der danner fundamentet for en god sund mental udvikling.
En konference, hvor alle kan byde ind med ideer til, hvordan vi ønsker vores samfund skal udvikle sig.
I min verden er fyrværkeri ikke en del af fremtiden, det er derimod respekten og omsorg for dyr.
Man kan komme med ideer under konferencen og de indlæg, der får størst opbakning, vil blive behandlet på et højere niveau.
Jeg håber, at indlægget vil inspirere andre dyrevenner til at tage forslaget med sig til deres lokalområde og politikere.
Vil du hjælpe, så opret dig som bruger og ”like” mit indlæg – også gerne kommentere på det, så er vi skridtet nærmere for alvor at få sat dyrene på dagsordenen!
Brugen af fyrværkeri skal begrænses til en halv time nytårsaften!
Alle dyr fra hunde, katte, fugle, køer, grise, heste (listen er lang) lider ved menneskets brug af fyrværkeri!
De høje brag og lysglimt forårsager angst i kroppen.
Brugen af fyrværkeri er meget skadeligt for dyrene og anvendelsen skal begrænses til et årligt brug på en halv time omkring årskiftet mellem den 31. december og 1. januar. På længere sigt bør brugen af fyrværkeri forbydes fuldt ud.
Som praktiserende dyrlæge gennem 16 år oplever jeg hvert år, hvilke skader fyrværkeri påfører dyrene.
I mange tilfælde er det nødvendigt at give husdyrene stærkt beroligende medicin, således at de uden at blive psykisk invalideret kan komme gennem nytårsaften eller andre aftener i året, hvor fyrværkeri anvendes som f.eks. ved bryllupper og andre fester.
Dettte er ikke en mulighed for alle de dyr, der lever frit i naturen.
Dyrs skærpede hørelse, syn og lugtesans i forhold til os mennesker, gør oplevelsen af fyrværkeri meget skræmmende. Den angst, der forårsages, bæres med, når fyrværkeriet er slut.
Fyrværkeri kan derfor give dyrene skader for livet!
Dyrs evne til at ”cope” med nye ting, er begrænset. Pludselige skarpe lysglimt og høje lyde virker derfor ekstremt angstprovokerende hos dyrene, hvilket påfører dem unødig smerte.
Fremtidens Europa behandler dyr med værdighed og respekt.
Vi har således et ansvar for at passe godt på dyrene, som vi mennesker har valgt at gøre til en del af vores verden samt de dyr, som lever i vores natur.
Forbyd derfor brugen af fyrværkeri til et minimum!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/09/iStock-1158167834.jpg33745061Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-09-28 12:36:532021-10-01 17:06:47Så tager vi kampen mod fyrværkeri op i Europa-Parlamentet!
Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg i kampen for at få forbudt brugen af fyrværkeri:
Kommunerne bør knalde udenom!
Kommunalvalget er lige om hjørnet. Kandidaterne er rundhåndede med floskler som ”grønt og bæredygtigt”, når ambitionerne for deres byer skal beskrives.
Hvis kandidaterne virkelig vil ”walk the talk”, vil det være glædeligt, hvis nogen havde krudt nok i sig til at tage skridtet og foreslå lokale nedslag, så man i de enkelte kommuner forbyder brugen af fyrværkeri!
Brugen af fyrværkeri er noget svineri i naturen, og det er ikke mindst til stor skade for dyrene.
Hunde og katte skræmmes for livet ved de høje brag. Heste, fugle og andre dyr lider ligeledes ved de voldsomme lysglimt og lyde. Brugen af fyrværkeri medfører brud på dyreværnsloven, der skal sikre dyr mod unødig smerte og lidelse.
Det lader til, Folketinget ikke har mandsmod nok til at forbyde fyrværkeri på landsplan.
Det vil derfor være glædeligt, om det lokale selvstyre vil vise det gode eksempel og gå forrest og lade kommunerne knalde uden om – forhåbentlig til inspiration for vores nationale politikere.
Hver uge får dyrekliknikken henvendelser fra folk, der ikke kan finde deres katte.
Der sker desværre alt for ofte at en kat får sig forvildet sig ind i et skur eller en garage i en fremmecde have. Skuret lukkes, og katten spærres inde.
I disse dage tager folk på ferie, og kattene har derfor ikke umiddelbar miulighed for at blive fundet og lukket ud igen.
Det hænder at dyrene ender deres dage i fangeskab, hvor de ofte dør af sult og væskemangel.
Hermed en opfordring til at tjekke dit haveskur eller garage, før du rejser.
Hører du noget pusle, så skal du endelig sikre dig, det ikke et dyr, der er havnet i uhensigtsmæssigt fangeskab!
Det er en grum skæbne at lide den stille død fanget i et skur.
TJEK altid dit haveskur og garage, før du rejser, måske du redder et lille liv?
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/09/IMG_0010.jpg17282592Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-06-27 09:09:552021-06-27 09:09:55Tjek dit skur, før du tjekker ud!