Hvad sker der, når en hund forlader flokken og efterlader et familiemedlem eller måske en god ven alene tilbage?

Det er i sig selv en meget stor sorg at tage afsked med sit elskede kæledyr, men er der en eller flere hunde i familien, skal man også håndtere deres situation, hvilket gør afslutningen endnu vanskeligere.

Der er nemlig ofte mange tanker om, hvordan den efterladte hund vil klare pludselig at blive ladt alene og ikke mindst, hvordan man skal deale med selve afskeden.

I den forgangne uge har vi haft flere afslutninger, der involverede mere end bare en hund.

Dyrene, der skulle afsted, var alle nået dertil, hvor en værdig afsked var på sin plads og det helt rigtige at gøre.

Uanset hvor svært det er at sige farvel, så skal man altid huske på, at når dagen kommer, så er det jo fordi, at dyrene har det dårligt nok til, at vores kærlighed skal være stor nok til at sige stop i tide.

Mange års erfaring fra dyreklinikken har gjort, at jeg ikke er i tvivl om, at man skal lade dyrene sige farvel, hvis det er praktisk muligt.

Man kan komme i en akut situation, hvor det ikke er muligt, og der må det altid være det syge dyrs interesse, der kommer først. Sagt på en anden måde: Man skal ikke udskyde en nødvendig aflivning for at vente på, at en anden hund kan sige farvel.

Når man siger farvel, synes jeg, der skal være ro omkring ”indsovningen”. Lad derfor den syge hund være alene sammen med familien, så man giver mulighed for, at mennesker og dyr kan være sammen i øjeblikket uden forstyrrelser fra en anden hund. Når der så er blevet stille, kan man lade den ”efterladte” hund komme ind.

Det ene tilfælde var en hundemor, der efterlod sin aldrende søn tilbage. Han kom ind, kiggede på mor, gik ud igen, kom ind igen og dette scenarie gentog sig et par gange. Han snusede til hende kortvarigt og viste derudover dæmpende signaler: Drejede hoved væk, slikkede sig om munden, løftede poten. Hundens sprog, der viser, at han var underlig tilpas ved situationen, hvilket man ikke kan bebrejde ham.

Det andet tilfælde skulle to gode kammerater sige farvel til deres ven. De kom ind i lokalet, stoppede op, kiggede sig rundt, gik hen til den afdøde og gik lidt forvirrede rundt. Begge hunde viste også dæmpende signaler, men de fik snuset til deres gode ven og registreret, at noget var anderledes.

I begge tilfælde kom de efterladte hunde ud på en gåtur bagefter.

Kan hunde sørge?

Man skal ikke tillægge dyr menneskelige egenskaber, men man skal have respekt og forståelse for, at dyr har et meget nuanceret følelsesregister. Så ja, dyr gennemgår en slags sorgproces, der dog ikke er på samme niveau som et menneskes.

En i flokken er væk. Det er en stor forandring for en hund, der pludselig skal finde sig selv uden sin kammerat at spejle sig i. De mærker naturligvis også, at vi mennesker er kede af det. Dyrs empati for os, skal aldrig undervurderes. Efter lidt tid, måske 1-2 uger, så letter ”sorgen”, og dyrene bliver mere sig selv igen, måske i takt med at vi mennesker også finder vores ben i en ny virkelighed?

Man skal derfor ikke være bange for, at en efterladt hund aldrig bliver glad igen.

Det er utrolig rørende at få lov til at være vidne til dyrenes farvel til hinanden. Når man ser det, er man ikke i tvivl om, at dyrs sind indeholder utrolig mange facetter, og at de forstår langt mere, end nogle mennesker giver dem credit for.

Tak til de fantastiske mennesker, der i ugens løb gjorde sig tanker om, hvordan de bedst muligt kunne tage hånd om mere end bare en hund, trods sorgen over at skulle sige farvel fyldte enormt.

Jeg håber, at ved at dele disse erfaringer, som jeg også får takket være jer alle, kan hjælpe andre igennem en meget svær proces, hvor tunge beslutninger skal træffes. Det skal altid være kærlighed til dyrene, der sætter dagsordenen, og det vil gøre, at vi træffer de rigtige beslutninger uanset, hvor svære de er.

   Razze fik lov til at sige farvel til sin mor Rosa!