Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg om hundeloven!
Hundeloven, som den ser ud i dag, er præget af forældede tanker om hundeadfærd og sikkerhed. Loven blev i sin tid skabt som et svar på en række alvorlige episoder med farlige hunde, men bygger primært på raceforbud i stedet for at se på den enkelte hunds opførsel og ejerens ansvar.
Det nuværende fokus på bestemte racer skaber en falsk tryghed og skaber frygt blandt hundeejere. Forskning viser, at en hunds adfærd langt mere afhænger af opdragelse, miljø og sociale erfaringer end af dens race. Derfor er det både urimeligt og ineffektivt at dømme hunde alene på baggrund af deres udseende.
I stedet bør lovgivningen tage udgangspunkt i hundens faktiske adfærd og ejerens håndtering. Fokus skal flyttes fra race til ansvar. Der skal investeres mere i forebyggelse gennem oplysning, træning og større krav til hundeejere – fremfor at reagere først, når problemer opstår. Vi mennesker skal kende vores hunde og ikke stille dem i situationer, de ikke magter. Vi skal desuden respektere hinanden og det faktum, at ikke alle hunde skal hilse på hinanden
Hundeloven skal ikke kun sikre samfundets tryghed, men også tage hensyn til dyrevelfærden. Hver hund fortjener en individuel vurdering fremfor at blive dømt kollektivt. Konsekvenserne for hunden, hvis den bliver »arresteret«, som følge af loven er urimelige – uagtet om den dømmes til døden eller ej, kan tiden optil domsfældelse være fatal.
Dyreetisk Råd har også anbefalet, at hundeloven revideres.
Lad os sammen revidere loven, så den bygges på etisk ansvarlighed, viden og respekt for hunde som levende væsener – ikke fordomme og forældede forestillinger.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2025/05/Skaermbillede-2025-05-05-kl.-09.34.59.png408726Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-05-05 09:37:532025-05-05 09:37:53Hundeloven trænger til en revision
En hvalp er noget af det sødeste, man kan byde velkommen i sit hjem – men det er også en stor opgave at få den godt integreret i familien. Her er nogle af de vigtigste ting at huske i starten
Det nye hjem!
Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 8-9 uger gammel. Vent gerne til hvalpen er 9-10 uger. Det er hvalpen mentalt bedre rustet til den omvæltning, det er at flytte hjemme fra.
Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.
Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.
Ro og søvn!
Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for tilvænning, søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nyt.
Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.
I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.
Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.
Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.
Lær hundens sprog og signaler!
Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.
Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!
Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.
Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.
Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.
Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret opførsel.
Tillid til hinanden!
Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.
Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker. Denne øvelse er ikke let for os som mennesker.
Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.
Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid eller et venligt ord. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.
Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Hvalpelicens!
Frem til hvalpen den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens” overfor andre voksne hunde.
Den forstår ikke vi menneskers regelsæt samt andre voksne hundes, som den møder på sin vej. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.
Godt begyndt!
Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler
Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører
Og husk at nyde hvalpetiden!
God fornøjelse.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_4158.jpg21413422Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-04-05 06:32:242025-04-05 06:32:24Hjælp – jeg har fået hvalp!
Avisen Politikken bringer idag et særligt tillæg omhandlende kæledyr.
Politikken 2. 28/4-22
Af dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis og adfærdskonsulent og hundetræner Hanne Truelsen, Snudekompagniet
Hjælp, jeg har fået hvalp
Hvalpe er skønne, men det er en stor opgave at få den godt integreret i familien.
Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. Vi er alle forskellige, og en bestemt indgangsvinkel til det at have hund, er ikke nødvendigvis ideel for alle.
Det vigtige er, at have en positiv tilgang til hunden i alle henseender.
Det nye hjem!
Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 8-9 uger gammel. Vent gerne til hvalpen er 9-10 uger.
Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.
Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.
Ro og søvn!
Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for tilvænning, søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nyt.
Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.
I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.
Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.
Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.
Lær hundens sprog og signaler!
Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.
Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!
Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.
Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.
Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.
Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret opførsel.
Tillid til hinanden!
Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.
Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker. Denne øvelse er ikke let for os som mennesker.
Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.
Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid eller et venligt ord. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.
Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Hvalpelicens!
Frem til hvalpen den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens” overfor andre voksne hunde.
Den forstår ikke vi menneskers regelsæt samt andre voksne hundes, som den møder på sin vej. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.
Godt begyndt!
Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler
Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører
Og husk at nyde hvalpetiden!
God fornøjelse.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2022/04/IMG_4276-2-scaled.jpg12702560Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2022-04-29 10:40:272022-04-30 05:06:51Hjælp, jeg har fået hvalp
Hvalpe er skønne, men det er en stor opgave at få den godt integreret i familien.
Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. Vi er alle forskellige, og enbestemt indgangsvinkel til det at have hund, er ikke nødvendigvis ideel for alle.
Det vigtige er, at have en positiv tilgang til hunden i alle henseender.
Det nye hjem!
Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 9-9 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.
Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.
Ro og søvn!
Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nye ting.
Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.
I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.
Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.
Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.
Lær hundens sprog og signaler!
Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.
Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!
Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.
Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.
Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.
Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret adfærd.
Tillid til hinanden!
Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.
Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker.
Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.
Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.
Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Hvalpelicens!
Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens”.
Den forstår ikke vi menneskers regelsæt. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.
Godt begyndt!
Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler.
Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører
Og husk at nyde hvalpetiden!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_4158.jpg21413422Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-06-22 12:51:252022-04-26 05:29:11Har du lige fået hvalp?
Berlingske bringer idag et kæledyrstillæg, hvor dette indlæg skrevet af Hanne Truelsen og jeg er med! Indlægget er i særdeles relevant i forbindelse debatten om revision af hundeloven!
De fleste hundeejere kender dette scenarie:
Du er ude at gå tur med hunden, som er i sele og snor. Pludselig kommer en fremmed hund løbende henimod Jer.
Et stykke fra vejen står ejeren til den fremmede hund og råber: ”Bare rolig, min hund gør ikke noget!”
Sekundet efter er de to hunde oppe at toppes, og du må hive din egen hund væk fra den fremmede hund, der først få minutter senere bliver hentet af sin ejer. Et sådant møde kan blive ganske ubehageligt, afhængigt af graden af konfrontation med den tilløbende hunds ejer. Den uvelkomne oplevelse sætter spor i både hund og ejer.
Dette bør og kan vi undgå
Husk dannelsen på hundenes vegne!
Det er en udbredt misforståelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden.
Det er ikke alle hunde, der fra hvalpetiden er blevet socialiseret tilstrækkeligt, og har lært at omgås andre hunde. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, der sidder i kroppen og kan gøre mødet med en fremmed hund til en prøvelse.
Socialiseringen af din hund har en væsentlig indflydelse livet igennem.
Hunde genkender egen race på lang afstand, og foretrækker at omgås egen race i første omgang. De kommunikerer helt naturligt sammen.
Hvis egen race ikke er indenfor rækkevidde, vil hunden vælge ’den næstbedste race’.
Således er hundens sprog og signaler så enestående.
Des bedre din hund er blevet socialiseret på en god og hensigtsmæssig måde, allerede fra samværet med sin mor og søskende, og efterfølgende på en fornuftig måde i dens nye liv, des bedre vil den være i stand til at kommunikere sundt med andre.
Når vi kan aflæse hundens sprog og signaler rigtigt, vil vi undgå mange unødige konflikter. Desværre er konsensus ofte, at har man været hundeejer i en årrække, så behersker man denne væsentlige aflæsning. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet!
De fleste af os kører bil og har erfaring med at færdes i trafikken. Dette indebærer dog ikke, at vi selv kan reparere bilen. Dertil har vi en ekspert; enmekaniker.
Hver race har sine instinkter og hvert individ i racen har sin egen personlighed. Vi kan ikke implicit generalisere. Hunde er individualister, akkurat, som vi mennesker er det, Selv om vi vokser op i den samme familie, er søskendeflokken ikke ens!
Respekt for hinanden!
Respekter at du ikke kender historien bag denhund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs, eller lade den hilse på fremmede hunde, ligger der ofte en årsag/ hensigt bag denne adfærd
Den ansvarlige hundeejer lader bevidst snoren blive på, når ejeren ved , at hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.
Idéen om, – at alle hunde skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed – er forældet. Des mere vi mennesker lærer om dyrene, des bedre vil vi blive til at lære vores egen hund at kende, og dermed vide, hvad hunden er tryg ved– og dermed fornemme, hvornår vi som ejer bør sætte snor på vores hund, eller skal fjerne os fra en potentiel konflikt.–
At møde en hund hvor ejeren siger, den ikke skal hilse, skal altid respekteres og ønsket efterkommes.
Når du møder en hund, hvis ejer pointerer at der ikke skal hilses, skal dette ønske altid efterkommes og respekteres.
Hvis samtlige mennesker var bevidste om denne adfærd, og dermed kunne udvise dette spinkle hensyn, ville vi kunne undgå rigtig mange konflikter.
Husk derfor følgende:
Lad ALDRIG din hund løbe hen til en hund ført i snor – da den kan blive bange eller gøre udfald.
Respekter hundeejere som viser antydning til, at deres hund ønsker afstand.
Ikke alle hunde ønsker den opmærksomhed, vi som mennesker skønner/vurderer ønskeligt. Det er en fejlagtig antagelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden. For hunden er det en indtrængen i dens komfortzone, hvilket opleves som uønsket opmærksomhed. Eller intimiderende adfærd.
Hvis ikke du kan opnå kontakt med din hund, når den er uden snor, så behold snoren på!
Hundens sprog!
Ovenstående tager udgangspunkt i hundens sprog. For det er dit ansvar som hundeejer at lære din hunds sprog at kende, lære at aflæse din hund og forstå dens signaler. .
Når vi har dette in mente, vil vi få en langt bedre hverdag med vores hunde. Når vi som mennesker respekterer hundenes sprog, og lærer at afkode signalerne, vil vi komme langt med at have det godt indbyrdes og med vores dyr!
Bogen ’På talefod med hunden’ skrevet af Turid Rugaas beskriver eminent det at kunne læse sin egen hund og ikke mindst, de hunde man møder – – den indbyrdes kommunikation hundene imellem.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/10/MG_3370.jpg34565184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-10-02 05:30:332020-10-02 05:30:33Alle hunde skal ikke hilse på hinanden!
Et sundhedstjek på dyreklinikken af den søde schæferhund Vigga, endte med at blive et besøg i følelsernes vold.
En gåtur i Bernstorffsparken nær var gået grueligt galt. Ejer, Vigga og en veninde var ude at gå en tur. Vigga gik ved deres side og snusede stille og roligt ned langs stien.
Pludselig kommer en fremmed hund løbende bagfra med kurs direkte mod Vigga. Den fremmede hund er en mellemstor hund af en ubestemt blanding, noget mindre end en schæfer.
Den gør ingen mine til at stoppe op, trods Vigga pænt vender siden til – på hundens sprog et tegn på venlighed og signal til, at man ikke ønsker en konflikt. Læs mere om hundens signaler her!
Viggas observante ejer når at se, hvad der sker, da hunden larmer på stien.
Hun får lige akkurat trådt ind mellem Vigga og den fremmede hund, før hunden rammer Vigga. Hun ser sig desperat om efter ejeren til den fremmede hund.
Længere nede ad stien kommer ejeren gående. Rettere slentrende. Han ser udmærket, hvad der foregår, men gør ikke mine til at afhjælpe i situationen. Da han kommer hen, og endelig får hunden i snor siger han: ”ja, den kan jo ikke lide schæferhunde”.
Jeg havde Vigga og hendes ejer på besøg på dyreklinikken nogle dage efter, at scenariet havde udspillet sig. På mirakuløs vis var ingen kommet fysisk til skade, men sporene skræmmer, og skrækken havde sat sig i kroppen:
Angsten for at miste!
Viggas ejer sagde, at det var lige præcis det her scenearie, hun som ejer af en større hund frygter.
Havde den fremmede hund nået at komme til Vigga, havde Vigga sagt fra. Den fremmede hund respekterede nemlig ikke Viggas sprog med de dæmpende signaler, så det ville have været helt naturligt, at den havde bidt ud efter hunden, hvis hun var blevet angrebet.
Da Vigga var større end den fremmede hund, havde hun med al sandsynlighed været ”den stærkeste”.
Hundeloven skaber frygten!
Vi har en hundelov i Danmark. Den siger, at en hvis en hund har ”skambidt” en anden hund, kan den konfiskeres og i værste fald aflives.
Et bid er et øjebliksbillede!
Det er ikke usandsynligt, at Vigga havde endt med at give et skambid, hvis ikke der var grebet ind i tide. Når man vurderer et bid, giver det et øjebliksbillede, men det fortæller dog intet om den kontekst, som biddet er opstået ud fra.
Menneskets ansvar!
I dette tilfælde var det ikke Vigga, der var problemet. Problemet var ejeren til den fremmede hund!
Han lader sin hund gå løs i en hundepark, velvidende om, at det er en bestemt type hund, nemlig schæferen, der ”trigger” noget i den.
I et sådan tilfælde bør man tage en snor på sin hund fra turens start, eller som minimum være ekstrem observant. Således kan ejer nå at reagere i tide og tage hunden i snor, når han ser en schæferhund.
Det er meget almindeligt, at jeg hører om et scenarie a la dette i klinikken. Det er særligt ejere af store hunde, der er meget bange for, at deres hunde umotiveret bliver overfaldet af mindre hunde.
Skulle det eskalere i en konflikt, vil det nemlig typisk være de store hunde, der får problemet, på trods af, at det ikke hovedsageligt er deres ansvar trods de måske ikke har gjort noget forkert.
Den menneskelige faktor spiller tillige en stor rolle. Nogle menneskers evne til at udvise empati er ikke nødvendigvis altid til stede.
Det er ikke rimeligt, at hundeejere skal frygte for deres hunds liv og skæbne pga. en lov, der ikke løser problemerne.
Hundene bliver taberne i spillet, da samtlige konflikter er menneskets fejl, og ikke hundens.
En hund er menneskets kæreste eje. Frygten for at noget uretfærdigt kan true hunden og i værste fald føre til, at man mister den, er følelsesmæssigt særdeles hårdt.
Det skal ikke være frygt, der sætter dagsordenen.
Man må ikke være bange for at gå en tur med sin hund, fordi man frygter at møde det forkerte menneske på det forkerte tidspunkt.
Lad os tage hundeloven op til revision. Lad os respektere dyrene og tage ansvar velvidende om, at det er et makkerskab, hund og menneske i mellem.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/08/IMG_2125.jpg34564492Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-08-28 12:23:092020-08-28 12:25:26Hundeloven skaber frygt – ikke tryghed!
Berlingske Tidende bringer onsdag et tillæg om kæledyr, hvor Hanne Truelsen fra Snudekompagniet og jeg giver nyttige råd til den gode introduktion til hvalpen.
Du kan læse artiklen nedenfor, hvor den er suppleret med links til mere information om de forskellige områder, vi berører.
Har du lige fået hvalp? Så kan du vist godt slappe af – i hvert fald for en stund!
Mange tror nemlig fejlagtigt, at der skal være en masse aktiviteter for hvalpen fra starten!
Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når den er ca. 8-10 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en krævende hverdag.
En rolig start!
Respekter, at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Hvalpen har forladt de trygge velkendte omgivelser, den kom fra. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. En hvalp har behov for at sove 18-20 timer i døgnet.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives. Dette kan på sigt medføre problemer med at være alene hjemme og blive renlig. Kapaciteten til at lære nye ting vil forringes, hvis hvalpen ikke sover tilstrækkeligt.
Som nye hvalpeejere stiller vi mange krav til det nye familiemedlem. Disse krav er ofte for svære for hvalpen at imødekomme. Vi har nemlig ofte alt for store ambitioner på hvalpens vegne i forhold til dens alder, udvikling og evnen til at mestre livet på det givne tidspunkt.
Skru ned for ambitionsniveauet, du skal nok nå det hele.
Pas på med motionen!
I den første tid er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden.
Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud. En hvalp skal ikke bare ”køres træt”.
Dens muskler og knogler er endnu ikke udviklet nok til at tåle megen motion. Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstand med en hundehvalp.
Din hund er først voksen omkring 2-års alderen, afhængig af race.
Lad være med at kaste med pind og bold. Det er aktiviteter, der IKKE gavner en hund, men kun øger dens stressniveau! Denne form for aktivitet skader bl.a. hundens tænder, kæbe og nakke.
Mange er bange for at overse, hvis det nye familiemedlem bliver dårlig.
Lær din hund at kende. Hvis du ved, hvordan den ser ud, føles og opfører sig, når den har det godt – så vil du også opdage, hvis noget forandrer sig. Du vil registrere forandringen i dens opførsel og fornemme hvis den får det skidt, så du kan søge hjælp.
Hvalpelicens!
Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger.
Den forstår jo ikke fra starten af, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man f.eks. gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.
Hunden lærer meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtigt, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring.
Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtigt hver gang. Møder den ikke en hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Det skal være samarbejde!
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”, altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør ting på en bestemt måde.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!
Livet med hund skal være et samarbejde hund og menneske i mellem!
Jo mere selvtillid vi giver hunden, jo bedre et samarbejde og livskvalitet vil dette fremelske for alle parter. En hund nemlig elsker at samarbejde, og det giver pote i længden!
Tak til Sofia gravhund og Sirius springer spaniel for at stå modeller!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/06/IMG_3109-1.jpg15915184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-06-10 05:23:422020-06-10 05:32:25Har du lige fået hvalp?
Er du så heldig, du skal tilbringe de næste 14 dage i selskab også med din hund?
Læs med og få tips og tricks til hvordan du får det bedste ud af tiden med respekt for, hvad også din bedsteven har brug for.
Så klarer snuden også de næste 14 dage uden at gå i hundene.
Rutinerne og regelmæssighed!
Dyr er glade for hverdagen, rutinerne og regelmæssigheden. Selvom de næste 14 dage ikke er en hverdag som sædvanligt, skal du alligevel prøve at give hunden en rytme.
Tag hunden ud på morgenturen og aftentur, som du plejer. Måske du kan give den en endnu bedre tur en sædvanligt, da morgenluftning nu ikke bare skal ”overstås”, før dagen begynder. Sæt tempoet ned, og lad hunden snuse alt det den vil. Gå en ny rute. Det vil give hunden en super start på dagen.
Hvile i hverdagen!
De fleste hunde er ikke vant til at være sammen med os mennesker hele dagen. Det kan faktisk være en stor op gave for en hund at skulle forholde sig til familien langt mere end sædvanligt.
Måske der også er børn hjemme, der pludselig har mange timer til rådighed, hvor hunden kan blive et oplagt objekt for opmærksomheden?
Når børnene starter med skole og lektier, og de voksne skal arbejde, kan hunden passende få lov at slappe af. Lad ikke børnene eller dig selv bruge hunden som ”pauseunderholdning”. Respekter at hunden hviler og forstyr den ikke.
En hund vil typisk følge med i hverdagens aktiviteter. Hvis ikke vi mennesker sørger for hunden får et ”helle”, vil den snart bliver stresset.
Hunden behøver ikke komme med til alle vores aktiviteter i løbet af dagen. Hver gang børnene er ude i haven, skal hunden ikke nødvendigvis med. Hunden spejler sig i os mennesker, hvis vi begynder at blive stressede og rastløse, bliver hunden det også.
Nye tricks!
De nye omstændigheder giver en oplagt mulighed for at træne med hunden. Alle de ting, man så længe har sagt, skulle gøres en dag, kan nu blive en realitet.
Husk at en hunds kapacitet til at lære nye ting er begrænset. Du skal derfor sætte dit ambitionsniveau for samarbejdet ned. Træn kun nye ting i kort tid med hunden. Fordi du har mange timer til rådigheder, betyder det ikke, hunden lærer det bedre.
Lad hunden få mentale lange pauser mellem læringen, så vil den meget bedre kunne rumme visdommen.
En date med en god ven!
Lav nogle planlagte legeaftaler. De fleste hunde er ofte vant til at møde mange snudevenner på turen. I disse dage skal vi ikke samles i store flokke. Det betyder, at mange af hundens sociale oplevelser med artsfæller er mindsket.
Planlæg at mødes og gå tur med en god snudeven. Vi mennesker kan holdes os på passende afstand af hinanden, mens vi går af sti afsted.
Skru ned!
Hjemmearbejdspladsen betyder, der skrues op for computere, i-pads, i-phones, e-games og tv.
De mange lyde og ikke mindst lyset giver dyrene en konstant påvirkning i løbet af dagen. Tænk over at skrue ned for lyden og sluk for elektronikken, når du kan. Så stresses hunden ikke også af et øget sanseindtryk. Det vil nok også gavne os mennesker.
Vær tilstede!
Vær tilstede når du er sammen med din hund. Læg telefonen fra dig og vær opmærksom. Nogle dejlige slentreture med hunden vil helt sikkert være sundt for os mennesker i disse tider.
Hvis du tager dine forholdsregler og passer på din bedste ven, vil de næste 14 dage blive en fornøjelse også for hunden.
Husk at hvad der er rigtigt for os mennesker, er ikke altid det bedste for hunden. Med lidt sund fornuft bliver alle dog glade!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/03/IMG_1369.jpg34564041Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-03-15 07:28:502020-03-31 07:47:05Hjælp din hund gennem coronakrisen!
Her er mit respons på deres tolkning af historien, der blev posted på facebook!
Mit reply på facebook!
“Jeg blev rasende”, er nok lige den journalistiske festversion?!
Kan noget få mig op i det røde felt, så er det dog alt, der skader dyrene!
Det sidste en hund ønsker at gøre er at bide!
Hvis det sker? Så er det oftest fordi, vi mennesker ikke læser vores dyr godt nok!
Vi skal ikke lade hundene komme i en situation, hvor deres grænser overskrides, så et bid bliver aktuelt!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/05/MG_9110.jpg18993918Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2019-05-18 19:49:472019-05-18 19:49:47Historien om Tox er kommet i avisen!
Hundeloven skal ændres – den tager fokus fra de reelle problemer!
Forleden dag fik jeg besøg af Tox på dyreklinikken. Han var blevet bidt voldsomt i hovedet og havde rigtig ondt?.
En stille og rolige tur var nær endt fatalt.
Tox går i sele og snor med sin ejer i skoven. Det er en skov, hvor hunde må gå uden snor. Pludselig kommer en hund løbende mod dem, og den er ikke snor.
Tox og ejer genkender hunden, da den før har bidt Tox. De forsøger derfor uden held at vende ryggen til hunden og gå i en anden retning.
Hunden løber direkte hen og bider Tox i hovedet. Den slipper ikke. Ejeren kan ikke kalde hunden til sig og kan ikke umiddelbart få den til at slippe Tox. Efter noget tid lykkes det at få hundene fra hinanden.
Episoden illustrerer en situation, mange genkender. Det er blandt andet årsag til, der er lavet en absurd hundelov, da man bl.a. fejlagtigt tror, at race forudsiger adfærd?.
Essensen er dog faktisk ret simpel: Alle hunde skal IKKE bare hilse på hinanden.
RESPEKTER at du ikke kender historien bag en hund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs eller lade den hilse på fremmede hunde, er det oftest af en årsag.
Den ansvarlige hundeejer lader netop snoren blive på, hvis man ved, hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.
Uanset om man går et sted, hvor hunden må være uden snor eller ej, skal hundeejeren tage ansvar for gåturen.
Ideen om at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed er forældet.
Jo mere vi mennesker lærer om dyrenes sprog, jo bedre bliver vi også til at læse vores egne hundes signaler.
Vi skal vide, hvad hunden er tryg ved, og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt.
Møder du en hund, hvor ejer siger, hundene ikke skal hilse, skal ønsket altid respekteres og efterkommes?.
Hvis alle mennesker udviste dette hensyn, så ville rigtig mange konflikter kunne undgås.
Det vil heller ikke være nødvendigt at have en hundelov i dens nuværende udformning.
Det er nemlig den, person der er ansvarlig for hunden, der skaber konflikterne.
Hvordan man lovgiver således, man får folk til at efterleve sund fornuft, har jeg ikke svaret på, da der er mange hensyn og overvejelser at tage?.
Jeg ved dog at den nuværende hundelov, IKKE har løst udfordringerne med ejere, der ikke respekterer den daglige dannelse på turen?.
Vi har brug for at hundelovens bolde kastes op i luften igen!
Vi skal have fokus på de reelle problemer – fremfor at bruge kræfterne på at diskutere racer og skabe unødig frygt blandt hundeejere?.
