Hundelovens dystre skygger forfølger også ukrainerne!
I disse dage læser vi historien om den ukrainske flygtning, der fik frataget sin hund ved ankomst til grænsen efter at have været igennem en lang udmattende rejse fra hans forliste hjemland.
På grund af at hunden er på den ”danske forbudsliste”, må han ikke få sit kæreste eje med sig videre.
Der blev lovet en dispensation i forhold til hundelovens raceparagraffer, således at en ”forbudt” fra Ukraine kunne få tilladelse til at blive med sin ejer i Danmark.
Der er dog ikke hjemmel i hundeloven til dispensationer, og hundeloven er ikke ændret.
I Danmark er magtens tredeling: lovgivende magt (Folketing og regering), udøvende magt (regering) og dømmende magt (domstolene).
I forhold til hundeloven, er det politiet, der er den udøvende part og dermed forvalter love og regler.
Der er altså politiet, der i første omgang bestemmer, hvad der skal med ukrainernes ”forbudte” hunde. Da loven ikke er ændret, vil politiet næppe ikke kunne gøre andet end at følge hundeloven.
Enhver med hjertet intakt kan naturligvis ikke mene, at mennesker i deres livs mest sårbare øjeblik skal have fjernet deres kæledyr, så naturligvis skal der laves en dispensation fra de gældende regler, og det kræver en lovændring.
Ligesom så mange andre regler i Danmark i disse dage bøjes for at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe vores medmennesker fra det krigshærgede Ukraine.
Sagen sætter dog nogle ting i perspektiv, og det triste eksempel kan tjene som inspiration:
Hundeloven fortjener nemlig i den grad en revision.
En hund er IKKE farlig pga. dens race og dermed udseende.
ALLE hunde kan være problematiske, hvis dens ejer IKKE tager højde for hundens personlighed; hvad hundens naturlige instinkter foreskriver af adfærd.
Det er menneskets ansvar at hjælpe hundene til at begå sig i vores verden og støtte dem i at træffe de rette valg.
Forbudslisten er dermed overflødig, hvis vi mennesker lever op til vores ansvar overfor dyrene.
Skal en forbudsliste være tilstede, bør alle hunde faktisk være forbudte, indtil vi mennesker lærer at forstå hundens sprog og signaler og navigerer derefter.
Vores samfund skal ikke baseres på frygt men på tillid. Frygt må aldrig sætte dagsordenen.
Udover den problematiske forbudsliste, lever mange ejere af en større hund i dag i konstant frygt på de almindelige lufteture.
Bliver en større hund antastet af en mindre hund på en upassende måde, er det naturlig adfærd, at den større hund siger fra.
Bliver den mindre hund bidt uheldigt, kan det føre til, at den større hund bliver konfiskeret og i værste fald aflivet.
På trods af at hændelsen må betegnes som naturlig adfærd, der intet har med aggressivitet at gøre.
Mange ejere af de større hunde er derfor i konstant alarmberedskab, hvilket kan sætte en dæmper på den ellers store glæde ved at have hund.
Det er ikke en måde, vi skal leve sammen på.
Hundeloven fortjener i den grad en revision, og det ville klæde politikerne at åbne ballet og indbyde til en proces, så vi kommer i gang.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2022/04/IMG_6474-scaled.jpg19202560Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2022-04-24 17:00:442022-04-24 17:46:10Hundelovens konsekvenser for ukrainerne
Hvalpe er skønne, men det er en stor opgave at få den godt integreret i familien.
Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. Vi er alle forskellige, og enbestemt indgangsvinkel til det at have hund, er ikke nødvendigvis ideel for alle.
Det vigtige er, at have en positiv tilgang til hunden i alle henseender.
Det nye hjem!
Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 9-9 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.
Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.
Ro og søvn!
Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nye ting.
Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.
I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.
Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.
Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.
Lær hundens sprog og signaler!
Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.
Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!
Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.
Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.
Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.
Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret adfærd.
Tillid til hinanden!
Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.
Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker.
Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.
Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.
Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Hvalpelicens!
Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens”.
Den forstår ikke vi menneskers regelsæt. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.
Godt begyndt!
Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler.
Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører
Og husk at nyde hvalpetiden!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_4158.jpg21413422Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-06-22 12:51:252022-04-26 05:29:11Har du lige fået hvalp?
Hvad sker der for dyrene, når vi skal til at vende tilbage til hverdagen oven på sidste runde af nedlukningen?
Dyrlægerne har på klinikkerne oplevet at mange mennesker har benyttet ”coronaåret” til endelig at indfri drømmen om en hundehvalp. Der har også været rigtig mange forespørgsler fra folk, der gerne vil overtage en voksen hund.
Mange har været presset på psyken på grund afden megen tid alene, hvor en hund i mange tilfælde har været ”livreddende”.
Samvær med dyr frigiver nemlig lykkehormoner. Disse har været hårdt tiltrængt det sidste år. Dyr bringer glæde og ubetinget kærlighed, og vi har, som mennesker, en forpligtigelse til at behandle dem med værdighed, kærlighed og respekt.
Men hvad sker der, når vi skal til at vende tilbage til en mere normal hverdag? Hvordan sikrer vi, hundene får det godt, når et mere almindeligt familiemønster så småt begynder?
Gode råd så overgangen giver pote!
Der er heldigvis meget, du kan gøre for at gøre ”projekt hund” til en kæmpe succes, selvom omgivelserne ændrer sig.
Vi mennesker har gået rigtig meget tur gennem det sidste år. Ofte har hunden været med som selskab.
Har du en ung hvalp, skal du være meget opmærksom på ikke at overanstrenge dens muskler og knogler, der endnu er under udvikling.
En helt lille hvalps behov for søvn og hvile er meget stort. Den har brug for 16-20 timer i døgnet til at hvile sig, og behovet for motion er meget mindre end de fleste af os tror. En hvalp skal nemlig ikke bare ”køres” træt ved lange ture.
I den første måned skal hvalpen luftes 10-15 min på en dag, herefter øges længden med cirka 5 min. hver måned. En hvalp på 6 måneder skal ikke mere end max 30 minutters motion på en dag. Det er langt mindre, end folk tror.
Hvis en hvalp og en unghund oplever for meget og dermed overstimuleres, så bliver evnen til at rumme nye ting forringet. En hunds hjernekapacitet er begrænset og ikke ligeså stor som et menneskes.
Når hunden skal ud og opleve en mere almindelig hverdag, så vil dens båndbredde til at rumme forandringerne være ringe.
Det kan f.eks. medføre problemer med at være alene hjemme, den kan blive urenlig, dens evne til at lære alminelige ting som f.eks. indkald kan være udfordret, dens sociale evner kan blive dårligere,som f.eks. dens evne til at omgås andre hunde. På sigt kan det i værste fald give en del adfærdsproblemer.
Få nye gode vaner!
Hundeejerne skal allerede nu sørge for at implementere rytmen i en almindelig hverdag:
De skal lufte hunden på de tidspunkter som på sigt kommer til at være dagligdagsrytmen.
De skal sørge for at træne alene hjemme. Dermed skal hvalpen/unghunden ikke pludselig omstille sig til en ny daglig rytme, hvor familien pludselig ikke arbejder hjemme mere, men skal væk fra hjemmet arbejdsmæssigt.
Familiens sportsaktiviteter som har været indstillet i lock-down perioden, skal også reintegreres i dagligdagen. Der bliver ikke samme tid til hunden. Denne hverdag skal hunden trænes op i.
Eventuelt gå til noget fornuftigt familiehundetræning, så der er en fælles aktivitet mellem hund og ejer fremadrettet.
Lade være med at få hunden afhentet af en hundelufter, hvor den kommer ud hele dagen i aktivitet med mange andre hunde og ikke får den hvile, den har brug for!
Tiden, hvor vi mennesker er væk fra hjemmet, er nemlig hundenshviletid. Hundene har i ”coronaåret” været rigtig meget sammen med os mennesker, hvilket kan være meget, specielt for en ung hund, at rumme.
Sørg for at tilrettelægge hverdagen så hunden er i sine vante omgivelser. Den kan godt være alene hjemme nogle timer i løbet af en dag. Det kan ligefrem være sundt for den med lidt tid uden os mennesker med alt vores snak og konstante ”klap og kælen”.
Du skal ganske simpelt implementere nogle fornuftige hverdagsrytmer/vaner for både hund og menneske.
Hunden har nok været coronaårets største lyspunkt og nok på mange måder ”reddet” os mennesker. Den fortjener derfor resten af livet på bedste vis!
Artiklen er skrevet i samarbejde med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/04/Skærmbillede-2021-04-10-kl.-08.05.10.png5721042Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-04-10 05:59:452021-05-02 16:39:14Hjælp din hund til et godt liv, når landet åbner igen!
Berlingske bringer idag et kæledyrstillæg, hvor dette indlæg skrevet af Hanne Truelsen og jeg er med! Indlægget er i særdeles relevant i forbindelse debatten om revision af hundeloven!
De fleste hundeejere kender dette scenarie:
Du er ude at gå tur med hunden, som er i sele og snor. Pludselig kommer en fremmed hund løbende henimod Jer.
Et stykke fra vejen står ejeren til den fremmede hund og råber: ”Bare rolig, min hund gør ikke noget!”
Sekundet efter er de to hunde oppe at toppes, og du må hive din egen hund væk fra den fremmede hund, der først få minutter senere bliver hentet af sin ejer. Et sådant møde kan blive ganske ubehageligt, afhængigt af graden af konfrontation med den tilløbende hunds ejer. Den uvelkomne oplevelse sætter spor i både hund og ejer.
Dette bør og kan vi undgå
Husk dannelsen på hundenes vegne!
Det er en udbredt misforståelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden.
Det er ikke alle hunde, der fra hvalpetiden er blevet socialiseret tilstrækkeligt, og har lært at omgås andre hunde. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, der sidder i kroppen og kan gøre mødet med en fremmed hund til en prøvelse.
Socialiseringen af din hund har en væsentlig indflydelse livet igennem.
Hunde genkender egen race på lang afstand, og foretrækker at omgås egen race i første omgang. De kommunikerer helt naturligt sammen.
Hvis egen race ikke er indenfor rækkevidde, vil hunden vælge ’den næstbedste race’.
Således er hundens sprog og signaler så enestående.
Des bedre din hund er blevet socialiseret på en god og hensigtsmæssig måde, allerede fra samværet med sin mor og søskende, og efterfølgende på en fornuftig måde i dens nye liv, des bedre vil den være i stand til at kommunikere sundt med andre.
Når vi kan aflæse hundens sprog og signaler rigtigt, vil vi undgå mange unødige konflikter. Desværre er konsensus ofte, at har man været hundeejer i en årrække, så behersker man denne væsentlige aflæsning. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet!
De fleste af os kører bil og har erfaring med at færdes i trafikken. Dette indebærer dog ikke, at vi selv kan reparere bilen. Dertil har vi en ekspert; enmekaniker.
Hver race har sine instinkter og hvert individ i racen har sin egen personlighed. Vi kan ikke implicit generalisere. Hunde er individualister, akkurat, som vi mennesker er det, Selv om vi vokser op i den samme familie, er søskendeflokken ikke ens!
Respekt for hinanden!
Respekter at du ikke kender historien bag denhund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs, eller lade den hilse på fremmede hunde, ligger der ofte en årsag/ hensigt bag denne adfærd
Den ansvarlige hundeejer lader bevidst snoren blive på, når ejeren ved , at hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.
Idéen om, – at alle hunde skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed – er forældet. Des mere vi mennesker lærer om dyrene, des bedre vil vi blive til at lære vores egen hund at kende, og dermed vide, hvad hunden er tryg ved– og dermed fornemme, hvornår vi som ejer bør sætte snor på vores hund, eller skal fjerne os fra en potentiel konflikt.–
At møde en hund hvor ejeren siger, den ikke skal hilse, skal altid respekteres og ønsket efterkommes.
Når du møder en hund, hvis ejer pointerer at der ikke skal hilses, skal dette ønske altid efterkommes og respekteres.
Hvis samtlige mennesker var bevidste om denne adfærd, og dermed kunne udvise dette spinkle hensyn, ville vi kunne undgå rigtig mange konflikter.
Husk derfor følgende:
Lad ALDRIG din hund løbe hen til en hund ført i snor – da den kan blive bange eller gøre udfald.
Respekter hundeejere som viser antydning til, at deres hund ønsker afstand.
Ikke alle hunde ønsker den opmærksomhed, vi som mennesker skønner/vurderer ønskeligt. Det er en fejlagtig antagelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden. For hunden er det en indtrængen i dens komfortzone, hvilket opleves som uønsket opmærksomhed. Eller intimiderende adfærd.
Hvis ikke du kan opnå kontakt med din hund, når den er uden snor, så behold snoren på!
Hundens sprog!
Ovenstående tager udgangspunkt i hundens sprog. For det er dit ansvar som hundeejer at lære din hunds sprog at kende, lære at aflæse din hund og forstå dens signaler. .
Når vi har dette in mente, vil vi få en langt bedre hverdag med vores hunde. Når vi som mennesker respekterer hundenes sprog, og lærer at afkode signalerne, vil vi komme langt med at have det godt indbyrdes og med vores dyr!
Bogen ’På talefod med hunden’ skrevet af Turid Rugaas beskriver eminent det at kunne læse sin egen hund og ikke mindst, de hunde man møder – – den indbyrdes kommunikation hundene imellem.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/10/MG_3370.jpg34565184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-10-02 05:30:332020-10-02 05:30:33Alle hunde skal ikke hilse på hinanden!
Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag. Signalerne er bl.a.:
Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.
Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:
Legetøj med ’pive’ lyde – tag pibefunktionen ud af legetøjet
Snuseturen
Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.
Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.
En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.
Denne sele sidder korrekt!
Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.
Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.
Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.
Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.
Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!
Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.
Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.
Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.
Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.
Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!
Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.
Små redskaber til kommunikation
Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.
Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!
Få en god kontakt med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd. Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder. Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!
Lær håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:
Ved passage med mennesker, hunde og ting, den virker bekymret ved.
Når det ringer på døren, og hunden løber frem.
Når hunden tigger eller forsøger at hoppe op.
Gå i mellem: Hvis der f.eks. er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne.
Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.
Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.
Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen, så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7f36.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-10-26 05:08:202018-10-27 08:50:29Lynguide til forståelsen af din hund!
Et får haltede, det syntes at have ondt i ”poten”.
Ja, sådan et rigtigt FÅR med uld og klove! Almindeligvis ikke mit kompetenceområde. Trods en større eksamen for mange år siden indenfor dette fagområde, er manglen på vedligehold af viden og praktisk erfaring en væsentlig udfordring.
Principperne er dog til en vis grad de samme, hvad angår undersøgelse af et sygt dyr, uanset hvilken genre vi bevæger os i.
Gummistøvler, kedeldragt og diverse andre remedier, der forekom naturligt blev pakken i bilen.
Store fårventninger!
Fårventningens glæde var stor, og jeg trillede afsted mod farmen i Hillerød.
Du skal altid alliere sig med folk, der ved mere end dig selv. Det var så ikke muligt i dag, men jeg havde dog stadig assistance med mig, der senere skulle vise sig at komme uventet til hjælp.
Fårene stod forsamlet på en mark.
Det stod hurtigt klart: Jeg vil gerne tale med nr. 32.
Lettere sagt end gjort, så første udfordring var at få skilt fårene fra bukkene.
Dette foregår bogstavelig talt ved at gå gennet det syge får væk fra flokken.
Til dette formål bruges en hyrdehund.
Derefter kan fåret placeres, så det kan undersøges.
Dagens crew samlet omkring fårene var delvist under oplæring.
Det vil sige, det gik ikke helt så nemt at få nr. 32 i tale, og det var IKKE hyrdehundens skyld.
Forsamlingen var mildest talt en flok hovedløse kyllinger, og nr. 32 var tilsyneladende ganske uimponeret af forsøgene på en samtale.
Der sker nu det at dagens publikum, der var medbragt til farmen for oplevelsens skyld, pludselig blander sig. Næbbet kunne IKKE holdes flettet længere: ”JEG skal nok få fanget nr. 32”.
Ind på marken vader min yndige assistent, min lillebror Frederik.
Der sker nu det, at jeg på nuværende tidspunkt havde godt greb i nr. 32, og Frederik og jeg fik derefter ført 32 afsides hen til kammeratlig samtale med ryggen mod en væg.
Jeg var nu nødt til at slippe grebet og overlade nr. 32s flugtforsøg i Frederik og bondemandens hænder.
Aktionen!
Benene og klovene på nr. 32 blev nøje undersøgt, en spand vand blev rekvireret – ikke forbi Frederik var tørstig, men forbi klovene skulle vaskes fri for mudder (plus det gav dyrlægen lidt tænketid, samme princip gør sig gældende, når man beder en klient gå ud med hunden og fremskaffe en urinprøve). Langt om længe blev jeg færdig, og nr. 32 fik heldigvis lov at beholde sit nummer og gå tilbage til flokken.
Der blev langt en plan for 32s fremtid. Benet skal nok klare det.
Han synes udholdende, er stærk og virker til at være en rigtig god kammerat. Han har alt, der skal til for at gå ”all the way”. Dog skal han arbejde på sine evner til samarbejde med ledelsen.
Vi pakkede nu sammen. Snuden skulle tilbage mod storbyen.
Jeg skal ikke fremadrettet til at gøre mig til ekspert på ting, jeg ikke har tilstrækkelig forstand på.
Men så er det godt, jeg har Frederik, der ikke er ked af af både at stille diagnoser og ordinere behandling!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/VKQEARmDToaqzarPRVrVhw_thumb_8006.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-25 07:46:062018-02-25 08:12:04Der er FÅRår i luften!
Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!
Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?
Der er dog hjælp at hente!
Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.
Hvorfor korprofagi?
Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.
Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.
Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!
Hvordan kommer jeg uvanen til livs?
Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.
Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.
Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.
Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.
Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.
1. Du skal have en god kontakt med din hund!
”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.
Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.
Praktisk øvelse kontakt: Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.
Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.
Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.
Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.
Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.
Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen. Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.
I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.
Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.
2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!
Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!
Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!
Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!
Praktisk øvelse HÅNDSIGNALET: Stil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.
Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende: gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.
Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.
Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.
Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.
Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.
Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.
Lav “smaskelyden”. Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.
Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.
Hav tålmodighed!
Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!
Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.
Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.
Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.
I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.
Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.
De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.
Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.
Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.
Hvem gør det?
Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.
Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.
Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:
Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.
Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning. Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.
På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.
Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.
Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.
At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.
Lidt ekstra spice!
Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.
Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7d8b.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-07 07:07:272018-10-27 08:53:33Hjælp – min hund æder sin egen afføring!
Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.
En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.
Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?
Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt.
En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.
Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.
Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!
Hvor meget motion skal hvalpen have?
I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.
Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.
En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.
Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca. 5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.
Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.
“Snuse-tur” for hvalpens skyld!
Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.
En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.
Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.
Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.
Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.
Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!
Små oplevelser fylder stort!
Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!
Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.
Sæt tempoet ned!
Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.
Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/12/IMG_6922.jpg34565184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-03 09:46:442020-04-04 06:56:38Hvor meget motion skal en hvalp have?
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/henning.jpg960714Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-04-03 13:42:202017-08-09 12:07:30Nej, alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden!
Idéen opstod, da mange af mine klienter ofte efterlyser tips og tricks i forhold til hundens adfærd.
Jeg savnede derfor et forum, hvor jeg på en nem måde kunne sætte folk i forbindelse med en hundetræner, der er meget klogere på hundens sprog og adfærd end jeg.
På gåturen kan man få en uformel snak med Hanne, der er hundetræner.
Vi håber på dem måde at inspirere flere mennesker til at starte til træning hos en af landets mange dygtige hundetrænere.
Vi mødes ved Trepilelågen og går i Dyrehaven i lille times tid.
Hundene SKAL være i snor på turen.
Hvis der er hunde med, der måske er udfordret i forhold til andre hunde, gør vi en indsats for at hjælpe. Det plejer altid at gå godt. Når først vi er i bevægelse, fungerer flokken oftest fint.
Ved at holde afstand og tage hensyn kommer vi omkring langt de fleste udfordringer.
Vi slutter turen af med kaffe og kage.
Vi er efterhånden blevet en fast gruppe, der trofast dukker op uge efter uge. På hver tur har vi dog stort set altid ”nye” deltagere med, hvor mange heldigvis bliver gengangere.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/skoven.jpg454800adminhttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngadmin2017-04-03 09:17:112017-08-09 12:07:43På tur i Dyrehaven med Snudekompagniet!
