I Danmark må man benytte sig af fyrværkeri fra den 27. december.
I Danmark har man desuden en dyreværnslov, der siger, dyr IKKE må udsætte dyr for unødig smerte og lidelse. Bruger du fyrværkeri, bryder du dyreværnsloven.
Brugen af fyrværkeri bør derfor slet ikke være tilladt.
Angst og smerte kan IKKE retfærdiggøres med en tidsbegrænsning.
Drop derfor fyrværkeriet totalt – for dyrenes skyld!
Har du besluttet dig for en ville have en bulldog, mops eller en anden kortsnudet hunderace? På fagsprog kaldes de for “brachycephale” hunderacer.
De kortsnudede hunde er blevet meget populære. Udover et dejligt sind har hundene en karakteristiske anatomi.
Hundene er avlet “kortkraniet”. Det betyder, der ikke er særlig god plads inde i hovedet på hundene til de bløde strukturer af luftvejene. Det medfører problemer med vejrtrækningen til stor gene for hunden.
Der er derfor nogle vigtige sundhedsmæssige aspekter at tage hensyn til, når du vælger din hund!
Tips og brugbar info!
Her kommer et par praktiske tips til, hvad du som kommende ejer af en kortsnudet hund skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge din hvalp!
En del opdræt af kortsnudede hunde har endnu ikke 10 års erfaring bag sig. Men hvis der er lavet blot 1-2 kuld tidligere, kan disse stadig give vigtig information.
Alle disse aspekter skal tages med i den samlede vurdering. Det vil naturligvis ikke være alt, man kan se så tydeligt på en lille hvalp.
Men hvorfor al den gennemgang?
Alle hundehvalpe er søde. Når hvalpen lægger sin lille snude i din hånd, kan det være svært at bevare objektiviteten. Det er derfor fornuftigt at have en tjekliste med, så man husker på, hvad man skal lægge mærke til.
VÆR MEGET KRITISK.
Nogle synes måske at snorkelyde og et foldet udseende er “sødt”?
Jeg synes, at alle anatomiske karaktertræk som f.eks. dårlig vejrtrækning, overdrevne hudfolder, indgroede haler og lignende, der kan medføre smerte for hunden, er et stort minus.
Jeg håber at opdrættere af kortsnudede hunde i fremtiden vil være fokuseret på at avle ekstreme fysiske karaktertræk væk. Jeg oplever heldigvis, at mange opdrætter er opmærksomme på det og arbejder på at avle sunde hunde, men der er lang vej igen.
Denne ønskelige tendens vil blive forstærket, hvis folk er opmærksomme på at vælge de sundeste hunde og efterspørger dem!.
Til eller fra?
Fordi en hvalp har en mindre udfordring, er det ikke ensbetydende med, den skal fravælges men man skal være vaks ved havelågen!
Det er bare vigtigt at være realistisk og lave en forventningsafstemning med sig selv og familien, så drømmehunden ikke overskygges af uventet sygdom.
Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klart, at hunden måske får brug for dyrlægehjælp, og dette skal regnes ind i budgettet. Hvalpen skal naturligvis sundhedstjekkes af opdrætterens dyrlæge, før den sendes ud i et nyt hjem. Nogle ting kan dog være meget svære for en dyrlæge at se på en lille hvalp. Det kan derfor være en god ide, at lave en aftale med opdrætteren om, at hunden tjekkes af de kommende ejers egen dyrlæge.
Jo mere viden de kommende hundeejere har omkring sundhed og sygdom, jo bedre valg vil blive truffet til fordel for hundens helbred!
Derfor er det vigtigt, dyrlæger fortæller om vores erfaringer med hundene. På den måde kan vi sammen sikre det bedste liv for vores kæledyr.
Vi skal passe godt på vores små pindsvin!
Pindsvinet er en truet dyreart i Danmark.
Heldigvis har vi nogle fantastiske pindsvineplejere, der tager tilskadekomne og syge pindsvin til sig. De passer og plejer dem i håb om, dyrene bliver stærke nok til at kunne klare at komme retur til deres naturlige reservoir i naturen.
Jeg var i dag på sygebesøg hos en af Gentoftes vidunderlige pindsvineplejere.
De søde fotos er kun en lille del af det store billede.
Flere af pindsvinene var svært tilskadekomne. Overrevene ben, store sår fyldt med maddiker og en langsom død, er virkeligheden for rigtig mange pindsvin.
Ikke alle er så heldige at blive fundet og taget i pleje.
Her bliver de enten bliver raske nok til at blive genudsat – de værst tilredte kommer ved dyrlægens hjælp til himmels og bliver til en lille smuk stjerne!
Jeg skal spare jer for billederne af sårene, hvor maddikerne kravler rundt og prøver at æde pindsvinene op indefra, øjne, der er så skadede, de hænger ud fra øjenhulen og benstumperne, der vidner om et smertefuldt møde med måske en græsslåmaskine.
Ikke alt er så glansfyldt som nettet kan få det til at virke.
Det stik i hjertet, jeg fik i dag og de billeder, jeg for evigt har indprintet på min nethinde er dog ingenting mod den smerte, som de stakkels pindsvin må have følt før de forkrøblede og sårfyldte blev reddet væk fra den stille død af et par kærlige hænder.
Tak til alle jer, der kæmper for de små liv!
I disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.
Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.
Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.
STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.
Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.
Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.
En bulldog er avlet ”kortkraniet”.
Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.
Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.
Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.
Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.
Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.
Jeg synes ikke, det er sjovt.
Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!
Et pindsvin, en snegl på vejen, en lille kattekilling – Danmark er fyldt med små dyr, der hver dag kæmper for at overleve i vores menneskelige verden.
Vi har fyldt livet med græsslåmaskiner, rottegift, sneglefælder, sneglegift og meget andet, der skal være med til at gøre tilværelsen NEM for os mennesker.
Hvad der bliver den nemme udvej for os mennesker bliver dog en dødsfælde for andre. Ofte en af slagsen, der medfører en pinefuld død for det stakkels dyr, der går udover.
Græsslåmaskinen, der kører de små pindsvin over. Er de ikke så heldige at dø med det samme, invalideres de, udsulter på grund af tab af bevægelighed eller bliver måske spist af et dyr!
De fleste sneglegifte medfører en langsom udsultning af sneglene.
Vi mennesker opdager det bare ofte ikke. kan vi ikke høre og se noget, ja så findes det nok ikke!!!
Rottegift medfører blodet ikke kan størkne, hvilket fører til indre blødninger og en ubehagelig død.
Giften er desuden meget farlig for alle dyr, som kommer i kontakt med det.
Gader og haver er i disse dage fyldt med knust glas fra sommerens fester.
Hunde og katte er ekstremt udsatte for at få skåret deres poter i stykker. Andre dyr, der færdes i naturen er også i fare for at blive skamferet af de skarpe stumper.
Jeg fik i dag en henvendelse fra en af mine søde klienter Hun bad om akut råd til at hjælpe en lille kattekilling, hun havde fundet.
Hun kæmpede det bedste, hun kunne for den lille kat, men det lille dyr tabte kampen.
Flere og flere er begyndt at gå i vælten for vores pindsvin, hvilket er fantastisk. Min vidunderlige pindsvineplejer bad i går mig og mine kollegaer om at artsidentificere en orm fra et pindsvin, så den helt rette behandling kunne igangsættes.
”Lise, det er vigtigt for mig”. Og ja, det ER VIGTIGT, vi hjælper de ofte oversete små liv.
Lad os tænke anderledes. Det skal ikke være nemt for os, det skal være rigtigt for vores økosystem. Måske det bliver mere besværligt for os mennesker, men det fører til bevarelsen af dyreliv.
Et dyr uanset størrelse og alder repræsenterer en lille liv og en sjæl.
De skal behandles med respekt og den dag, de ikke er her mere, ja, så beriges himlen med endnu en lille stjerne!
Pindsvinet er et pattedyr.
De har eksisteret i over 50 millioner år og er i dag fredet i Danmark.
Pindsvinet et et dyr mange haveejere har stor glæde af. Pindsvinet spiser stort set alt. De er særligt glade for regnorme, biller og bænkebiddere. De spiser også snegleæg.
Har du ikke pindsvin i haven i forvejen, kan du med fordel forsøge at lokke de små dyr til.
Pindsvinet ligger i hi i 5-6 måneder. De begynder at vågne i april-maj måned. De taber en stor del af deres kropsvægt i hi, så de får travlt med at finde føde, når de slår øjnene op.
Et pindsvin er drægtigt i halvanden måned og føder sine unger (4-8 styks) omkring 1. august. Ungerne fødes med en hvid hinde og har bløde pigge, så de ikke skader moren. Piggene bliver dog hårde i løbet af et døgns tid.
Hunnerne giver mælk til ungerne i halvanden måned.
Når ungerne bliver 4 uger kommer de med forældrene ud på vandring om natten. De begynder at spise fast føde og separeres fra moren. Hun har herefter cirka 45 dage til at spise tilstrækkeligt til, hun kan går i hi igen i november / december.
Pindsvin lever alene.
Hannens adfærd er totalt styret af seksualdriften. Efter han har været i hi, venter han bare på en parring. Han spiser sig stor og stærk og er klar til kamp for at få en parring med hunnen.
Hannen deltager ikke i arbejdet med ungerne! Hannen har ædt hele sommeren og er derfor klar til hi tidligere end hunnen.
Pindsvin er aktive om natten.
De kan leve i 14-15 år, men ofte forkortes livet, da de udsættes for mange farer hver dag.
Bor du i nærheden af en tæt befærdet vej, så er din have ikke optimal som pindsvinebo!
Rigtig mange pindsvin bliver desværre dræbt i trafikken.
Du kan gøre din have et attraktivt sted for pindsvin at bo.
Du kan nemlig nemt selv bygge en “hule”.
Tag børnene med i haven og gå i gang:
Et godt pindsvinebo kan bestå af en en masse småpinde, halm, blade m.v. som pindsvinene kan putte sig i.
Det er vigtigt, pindsvineboet er “tæt” sammensat, så de små dyr kan skærme sig mod omverdenen.
Pindsvin bor naturligt ofte i kompostbunker eller brændestabler.
De kan godt lide at have gode steder at gemme sig. Det er vigtigt, de har nogle rolige steder uden for meget larm fra os mennesker. De stresses nemt, er sky og skal have mulighed for at stikke af, hvis behovet opstår.
Vil du gøre noget ekstra for at hjælpe pindsvinene? Byg dem et dejligt hjem i din have!
Fra Pindsvinevennerne
i Danmark gives følgende vejledning:
“Afhængig af hvor meget plads du har i haven, kan du lave en god pindsvinebolig med en EU-palle, der fås i flere størrelser. Sav midterbrædtet af i bunden og løsn jorden der, hvor du lægger pallen.
Fyld pallen op med halm og læg derefter en vandfast plade henover eller nogle brædder, så mellemrummene bliver lukket, og boligen bliver vandtæt. Du kan også pakke den ind i kraftigt plastik, men der skal være åbent i to af siderne, da det er vigtigt, at der er god luftventilation i boligen. Sæt pallen i et skyggefuldt hjørne i haven. Dæk til med kviste og grene og lad eventuelt vinca eller efeu gro henover”.
Sørg for der ikke er ræve og hunde, der kan genere pindsvinene.
Skærm eventuelt af, der hvor pindsvinene holder til, så andre dyr ikke kan komme til dem.
Det er sjældent at en hund ikke er interesseret i at fange pindsvinet.
Pindsvin kan larme og vil derfor ofte tiltrække sig opmærksomhed fra særligt en hund.
Du må ikke flytte kompostbunker uden at have et andet hjem klar til pindsvinene.
Som haveejer er der mange ting, du kan gøre for at give pindsvinene bedre mulighed for overlevelse.
Her kommer et par tips til, hvordan du nemt kan hjælpe de små dyr:
Er en dyreværnsforenin
g, der har eksisteret siden 1993. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.
Foreningen er afhængig af den støtte, som den får fra privatpersoner, fonde mv.
Pindsvinevennerne har en række kontaktpersoner tilknyttet, der tager sig af pindsvin, der er kommet til skade.
Foreningens ambitionen er at sikre, så mange pindsvin som muligt kan blive raske og blive genudsat i naturen.
Pindsvinet er en truet dyreart, så det kræver meget arbejdet fra mange fronter for at redde pindsvinene.
Ring til “Pindsvinevennerne i Danmark”s vagttelefon:
Kl. 7-15: 30 14 16 64
Kl. 15-20: 30 14 16 65
Kl. 20-07: 30 14 16 64
I Gentofte har pindsvinevennerne flere personer, der tager sig af nødstedte pindsvin.
Kontakt Mie Hartung på tlf. 28741370, hvis du har et akut problem med et pindsvin i Gentofte.
For snudernes skyld.
Nogle gange sker der ting i livet, som gør, du ikke bare kan fortsætte som en hovedløs kylling ud af Strandvejen.
Efter mange år som dyrlæge med masser af dyr og mennesker i hverdagen, samler jeg til stadighed erfaringer sammen.
Jeg er i virkelig dybt imponeret over, hvor omsorgsfulde og dedikerede folk er i forhold til deres kæledyr. Det er en fornøjelse at opleve kærligheden til dyr, der blomstrer.
Folk vil virkelig det bedste for deres kæledyr. Ingen ønsker som udgangspunkt bevidst at skade deres dyr, tværtimod.
Når man til hverdag er så opslugt af dyr, som jeg, kan det ikke undgås, jeg tænker rigtig meget på dyr. Altid. Deres ve og vel fylder meget i min bevidsthed. Der går ikke en dag uden, jeg spekulerer over, hvordan dyrenes verden og vores relation til dyrene hænger sammen.
For mig et er sundt dyr ikke bare et dyr, der ikke er sygt.
Dyrene skal være i trivsel hele vejen rundt. Sundhed, sygdom & psyke hænger sammen.
Men hvordan sikrer man så sit kæledyr det allerbedste liv? Hvad indebærer et godt liv for et dyr? Spørgsmålene har desværre ikke et standardsvar og en medfølgende opskrift, men er absolut noget, der skal snakkes om.
Menneskets syn på dyr har gennem årene ændret sig. Mit eget syn på dyr har også ændret sig, som tiden er fløjet afsted. Min erfaring med dyr er blevet langt større qua mit arbejde og daglige samvær med dyr. Jeg er også blevet langt mere bevidst om adfærd og dyrenes sprog, alt dette tilsammen har gjort mit helhedsbillede har ændret sig.
Vi mennesker er nødt til at ændre vores måde at behandle dyrene på. ALLE dyr. Landbrugsdyr og kæledyr all the way.
Vi behandler nemlig simpelthen ikke vores dyr godt nok, og vi SKAL altså gøre det bedre. Nogle områder er mere presserende end andre.
Skal en handling ændres, skal en tankegang ændres.
Vi skal se på vores dyr på en helt anden måde end hidtil, og det kræver en aktiv indsats. Vi skal blive dygtigere. Vi skal lære endnu mere om dyrenes sprog og deres signaler. Det vil være et vigtigt skridt, der vil give os langt bedre relation til vores dyr, da viden skaber muligheder for ændringer, hvis man har viljen.
Hvis man forstår dyrenes verden, vil man særligt indenfor produktion og landbrugsdyr se omstændigheder, der er i direkte modstrid med dyreværnsloven, og som skal ændres.
Lovgivningen omkring alle dyr kræver i det hele taget en stor grad af opgradering fra politisk hold.
Mere lavpraktisk er der indenfor kæledyrenes univers er der en lang række områder, hvor vi med små ændringer, kan give vores dyr en langt bedre hverdag.
Der skal ske et paradigmeskift.
Det vil dog kræve et åbent sind. Mange af de ting, som vi i dag synes er det rigtige at gøre, er ikke nødvendigvis det optimale for dyrene.
Det vil desuden kræve en stor grad af menneskeligt overskud.
Erkendelsen af at det man hidtil har troet var bedst, ikke er det alligevel, kan gøre ondt.
Jeg var i sidste weekend på kursus hos en meget erfaren dame, der bl.a. underviste i hundens sprog. Det er et led i en 2-årig uddannelse.
Det var meget af det, hun fortalte, jeg vidste på forhånd.
Hun satte dog mange af budskaberne op på en ny måde, der har efterladt mig med et fornyet ”filter” på opfattelsen af dyr og et godt liv.
Det er blevet mig endnu mere klokkeklart, at der SKAL ske noget.
Jeg er topmotiveret for at dedikere endnu mere af min tid til at formidle og fortælle, hvad jeg oplever, erfarer og lærer. Tiden prioriteres, da det er VIGTIGT!
Jeg har Hanne Truelsen fra Snudekompagniet med mig.
Hendes måde at tænke på er i tråd med min. Hanne arbejder hver dag med hundens adfærd og sammen er klar til at gøre en endnu større indsats. Vi skal have skabt endnu bedre muligheder for de, der vil lære mere om dyr.
Vi skal desuden have masser af inspiration med på vejen fra mine kollegaer og andre folk med forstand på dyr.
Så er det jo helt op til hver enkelt, om man vil læse med og deltage i kampen.
”Pick n’ choose”.
Vi har en kæmpe opgave foran os. Vi kan gøre det meget bedre for dyrene end, vi gør det i dag.
Jeg håber dermed, I vil følge med og hjælpe mig, så vi sammen gør det bedre for snudernes skyld!
Følg med på sitet www.liserovsing.dk.
Det sker ofte mine klienter kommer til mig for at få min vurdering af hundens vægt. Er den tilpas? Er hunden for tynd eller for tyk? Oftest er den lige tilpas perfekt!
Det er helt normalt, man til et årligt sundhedseftersyn, tager en snak om vægten.
Der udspiller sig dog desværre også et andet scenarie:
Nye hvalpeejere, der i løbet af hundens første leveår, bestiller tid til en snak.
De har været udsat for noget, som går dem på og har efterladt dem grædefærdige:
De er blevet antastet af vildt fremmede mennesker på snuseturen med hvalpen.
De har vredt fået at vide, hvalpen er ALT for fed.
Reprimanden er ofte efterfuldt af nogle hadske bemærkninger om, de dog er ude på at tage livet af hunden samt en masse dårlige råd omkring, hvad den nu ulykkelige ejer skal gøre.
HVORNÅR ER DET BLEVET OK AT STILLE SIG TIL DOMMER OVERFOR ANDRES DYR?
HVORNÅR ER DET BLEVET I ORDEN AT UDTALE SIG OM NOGET, DE FÆRRESTE MENNESKER HAR FORSTAND PÅ?
Har man været udsat for en sådan omgang, kommer man naturligvis til dyrlægen for at få en objektiv vurdering. Er MAN vitterlig ved at tale livet af dyret og råd til, hvad de skal gøre?
Jeg bliver meget bekymret, når jeg hører, hvad folk har fået med på vejen af såkaldte gode råd:
”Lad være med at give den noget at spise hver dag”.
”Skær maden ned til en fjerdedel”.
”Du skal gå nogle meget længere ture med den”.
”Den skal kun have mad en gang om dagen”.
Alle disse anbefalinger er decideret sundhedsskadelige for en hvalp.
Selvfølgelig skal man passe på hvalpen ikke bliver alt for tyk, men det skal ske på en forsvarlig måde, hvor hvalpen IKKE sættes på decideret slankekur, men man tager en snak med dyrlægen om, hvordan det gribes an.
Min fokus er nu ikke, hvordan man sikrer dyret den rette vægt, men en tristhed over mine klienter skal opleve at blive behandlet på måde af andre mennesker.
Det er grov mobning.
Vi elsker vores dyr. At få at vide fra fremmede mennesker, vi gør skade på væres dyr, gør ondt helt ind i hjertet.
I stort set alle tilfælde, så er det ikke rigtigt, dyret er i fare.
Måske det er internettets skyld at flere og flere bliver selvudnævnte eksperter, der til højre og venstre, kaster deres domme ud uden at blive stillet til regnskab for konsekvenserne af deres ord.
Jeg mener, det er decideret mangle på dannelse og pli, når fremmede mennesker på gaden mobber hundeejere og gør sig til dommere over hundens helbred.
Hvorfor folk har behov for dette, kan man undre sig over.
Tal nu pænt til hinanden.
Komplimenter hundens søde væremåde eller skønne udseende, hvis du absolut skal kommentere noget.
Stol på at hundeejeren sammen med deres dyrlæge nok skal holde opsyn med hundens vægt og helbred, uanset hvad anken går på.
Mit læserbrev om min frustration over “curling-forældrene” bragte mig i Aftenshowet.
Villabyerne bragte mit læserbrev, skrevet samme med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet, om det at møde hinanden!
http://gentofte.lokalavisen.dk/debat-nej-alle-hunde-skal-ikke-bare-hilse-paa-hinanden-/20170303/laeserbreve/170309874/1019!