Tag Archive for: Etik

Stop udstillingen af syge dyr på nettet!

I disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.

Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.

Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.

STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.

Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.

Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.

En bulldog er avlet ”kortkraniet”.

Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.

Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.

Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.

Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.

Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.

Jeg synes ikke, det er sjovt.

Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!

Read this article in English! 

 

Et lille dyr er også et liv!

Et pindsvin, en snegl på vejen, en lille kattekilling – Danmark er fyldt med små dyr, der hver dag kæmper for at overleve i vores menneskelige verden.

Vi har fyldt livet med græsslåmaskiner, rottegift, sneglefælder, sneglegift og meget andet, der skal være med til at gøre tilværelsen NEM for os mennesker.

Hvad der bliver den nemme udvej for os mennesker bliver dog en dødsfælde for andre. Ofte en af slagsen, der medfører en pinefuld død for det stakkels dyr, der går udover.

Græsslåmaskinen, der kører de små pindsvin over. Er de ikke så heldige at dø med det samme, invalideres de, udsulter på grund af tab af bevægelighed eller bliver måske spist af et dyr!

De fleste sneglegifte medfører en langsom udsultning af sneglene.

Vi mennesker opdager det bare ofte ikke. kan vi ikke høre og se noget, ja så findes det nok ikke!!!

Rottegift medfører blodet ikke kan størkne, hvilket fører til indre blødninger og en ubehagelig død.

Giften er desuden meget farlig for alle dyr, som kommer i kontakt med det.

Gader og haver er i disse dage fyldt med knust glas fra sommerens fester.

Hunde og katte er ekstremt udsatte for at få skåret deres poter i stykker. Andre dyr, der færdes i naturen er også i fare for at blive skamferet af de skarpe stumper.

Jeg fik i dag en henvendelse fra en af mine søde klienter Hun bad om akut råd til at hjælpe en lille kattekilling, hun havde fundet.

Hun kæmpede det bedste, hun kunne for den lille kat, men det lille dyr tabte kampen.

Flere og flere er begyndt at gå i vælten for vores pindsvin, hvilket er fantastisk. Min vidunderlige pindsvineplejer bad i går mig og mine kollegaer om at artsidentificere en orm fra et pindsvin, så den helt rette behandling kunne igangsættes.

”Lise, det er vigtigt for mig”. Og ja, det ER VIGTIGT, vi hjælper de ofte oversete små liv.

Lad os tænke anderledes. Det skal ikke være nemt for os, det skal være rigtigt for vores økosystem. Måske det bliver mere besværligt for os mennesker, men det fører til bevarelsen af dyreliv.

Et dyr uanset størrelse og alder repræsenterer en lille liv og en sjæl.

De skal behandles med respekt og den dag, de ikke er her mere, ja, så beriges himlen med endnu en lille stjerne!

Pas på vores pindsvin!

Hvorfor pindsvin?

Pindsvinet er et pattedyr.

De har eksisteret i over 50 millioner år og er i dag fredet i Danmark.

Pindsvinet et et dyr mange haveejere har stor glæde af. Pindsvinet spiser stort set alt. De er særligt glade for regnorme, biller og bænkebiddere. De spiser også snegleæg.

Har du ikke pindsvin i haven i forvejen, kan du med fordel forsøge at lokke de små dyr til.

 

Fakta om pindsvin

Pindsvinet ligger i hi i 5-6 måneder. De begynder at vågne i april-maj måned. De taber en stor del af deres kropsvægt i hi, så de får travlt med at finde føde, når de slår øjnene op.

Et pindsvin er drægtigt i halvanden måned og føder sine unger (4-8 styks) omkring 1. august. Ungerne fødes med en hvid hinde og har bløde pigge, så de ikke skader moren. Piggene bliver dog hårde i løbet af et døgns tid.

Hunnerne giver mælk til ungerne i halvanden måned.

Når ungerne bliver 4 uger kommer de med forældrene ud på vandring om natten. De begynder at spise fast føde og separeres fra moren. Hun har herefter cirka 45 dage til at spise tilstrækkeligt til, hun kan går i hi igen i november / december.

Pindsvin lever alene.

Hannens adfærd er totalt styret af seksualdriften. Efter han har været i hi, venter han bare på en parring. Han spiser sig stor og stærk og er klar til kamp for at få en parring med hunnen.

Hannen deltager ikke i arbejdet med ungerne! Hannen har ædt hele sommeren og er derfor klar til hi tidligere end hunnen.

Pindsvin er aktive om natten.

De kan leve i 14-15 år, men ofte forkortes livet, da de udsættes for mange farer hver dag.

Bor du i nærheden af en tæt befærdet vej, så er din have ikke optimal som pindsvinebo!

Rigtig mange pindsvin bliver desværre dræbt i trafikken.

 

Hvordan gør du din have attraktiv for et pindsvin?

Du kan gøre din have et attraktivt sted for pindsvin at bo.

Du kan nemlig nemt  selv bygge en “hule”.

 

IMG_2078Tag børnene med i haven og gå i gang:

Et godt pindsvinebo kan bestå af en en masse småpinde, halm, blade m.v. som pindsvinene kan putte sig i.

Det er vigtigt, pindsvineboet er “tæt” sammensat, så de små dyr kan skærme sig mod omverdenen.

 

 

Pindsvin bor naturligt ofte i kompostbunker eller brændestabler.

De kan godt lide at have gode steder at gemme sig. Det er vigtigt, de har nogle rolige steder uden for meget larm fra os mennesker. De stresses nemt, er sky og skal have mulighed for at stikke af, hvis behovet opstår.

Vil du gøre noget ekstra for at hjælpe pindsvinene? Byg dem et dejligt hjem i din have!

Fra PindsvinevennerneScreen Shot 2016-05-18 at 08.07.47 i Danmark gives følgende vejledning:

“Afhængig af hvor meget plads du har i haven, kan du lave en god pindsvinebolig med en EU-palle, der fås i flere størrelser. Sav midterbrædtet af i bunden og løsn jorden der, hvor du lægger pallen. 

 

Fyld pallen op med halm og læg derefter en vandfast plade henover eller nogle brædder, så mellemrummene bliver lukket, og boligen bliver vandtæt. Du kan også pakke den ind i kraftigt plastik, men der skal være åbent i to af siderne, da det er vigtigt, at der er god luftventilation i boligen. Sæt pallen i et skyggefuldt hjørne i haven. Dæk til med kviste og grene og lad eventuelt vinca eller efeu gro henover”. 

Sørg for der ikke er ræve og hunde, der kan genere pindsvinene.

Skærm eventuelt af, der hvor pindsvinene holder til, så andre dyr ikke kan komme til dem.

Det er sjældent at en hund ikke er interesseret i at fange pindsvinet.

Pindsvin kan larme og vil derfor ofte tiltrække sig opmærksomhed fra særligt en hund.

Du må ikke flytte kompostbunker uden at have et andet hjem klar til pindsvinene.

Hvordan hjælper du pindsvin?

Som haveejer er der mange ting, du kan gøre for at give pindsvinene bedre mulighed for overlevelse.
Her kommer et par tips til, hvordan du nemt kan hjælpe de små dyr:

  • Pindsvin skal have adgang til vand. Vandet skal gives i en flad skål. Giv dem IKKE mælk.
  • Læg lidt kattefoder ud på græsplænen hver aften. Pindsvinene skal IKKE have andet at spise.
  • Der må ikke være ting, som pindsvinet kan sidde fast i så for eksempel trampoliner eller  trådhegn.
  • Pas på der ikke en en pool eller huller, som pindsvinet kan falde i.
  • Pas på haveredskaber, så pindsvinet ikke skærer sig på noget.
  • Vær opmærksom på brugen af gødning, sneglegift og ukrudtsmidler.

Foreningen: “Pindsvinevennerne i Danmark”

Er en dyreværnsforening, der har eksisteret siden 1993. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.

Foreningen er afhængig af den støtte, som den får fra privatpersoner, fonde mv.

Pindsvinevennerne har en række kontaktpersoner tilknyttet, der tager sig af pindsvin, der er kommet til skade.

Foreningens ambitionen er at sikre, så mange pindsvin som muligt kan blive raske og blive genudsat i naturen.

Pindsvinet er en truet dyreart, så det kræver meget arbejdet fra mange fronter for at redde pindsvinene.

 

Kunne du tænke dig at støtte “Pindsvinevennerne i Danmark”?

  • Bliv medlem af “Pindsvinevennerne i Danmark”. Det koster 100 kroner. Indbetal beløbet til Skjern Bank reg. nr. 7780 kontonr. 2121176 eller via mobile pay / swipp 30 14 16 62. Skriv navn, adresse og gerne email som reference på indbetalingen.
  • Alle beløb modtages gerne som donation.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder et pindsvin i nød?

Ring til “Pindsvinevennerne i Danmark”s vagttelefon:

Kl. 7-15: 30 14 16 64

Kl. 15-20: 30 14 16 65

Kl. 20-07: 30 14 16 64

I Gentofte har  pindsvinevennerne flere personer, der tager sig af nødstedte pindsvin.

Kontakt Mie Hartung på tlf. 28741370, hvis du har et akut problem med et pindsvin i Gentofte.

Changing minds – Changing lifes!

For snudernes skyld.

Nogle gange sker der ting i livet, som gør, du ikke bare kan fortsætte som en hovedløs kylling ud af Strandvejen.

Efter mange år som dyrlæge med masser af dyr og mennesker i hverdagen, samler jeg til stadighed erfaringer sammen.

Jeg er i virkelig dybt imponeret over, hvor omsorgsfulde og dedikerede folk er i forhold til deres kæledyr.  Det er en fornøjelse at opleve kærligheden til dyr, der blomstrer.

Folk vil virkelig det bedste for deres kæledyr. Ingen ønsker som udgangspunkt bevidst at skade deres dyr, tværtimod.

Når man til hverdag er så opslugt af dyr, som jeg, kan det ikke undgås, jeg tænker rigtig meget på dyr. Altid. Deres ve og vel fylder meget i min bevidsthed. Der går ikke en dag uden, jeg spekulerer over, hvordan dyrenes verden og vores relation til dyrene hænger sammen.

For mig et er sundt dyr ikke bare et dyr, der ikke er sygt.

Dyrene skal være i trivsel hele vejen rundt. Sundhed, sygdom & psyke hænger sammen.

Men hvordan sikrer man så sit kæledyr det allerbedste liv? Hvad indebærer et godt liv for et dyr? Spørgsmålene har desværre ikke et standardsvar og en medfølgende opskrift, men er absolut noget, der skal snakkes om.

Menneskets syn på dyr har gennem årene ændret sig. Mit eget syn på dyr har også ændret sig, som tiden er fløjet afsted. Min erfaring med dyr er blevet langt større qua mit arbejde og daglige samvær med dyr.  Jeg er også blevet langt mere bevidst om adfærd og dyrenes sprog, alt dette tilsammen har gjort mit helhedsbillede har ændret sig.

Vi mennesker er nødt til at ændre vores måde at behandle dyrene på.  ALLE dyr.  Landbrugsdyr og kæledyr all the way.

 Vi behandler nemlig simpelthen ikke vores dyr godt nok, og vi SKAL altså gøre det bedre. Nogle områder er mere presserende end andre.

 Skal en handling ændres, skal en tankegang ændres.

Vi skal se på vores dyr på en helt anden måde end hidtil, og det kræver en aktiv indsats. Vi skal blive dygtigere. Vi skal lære endnu mere om dyrenes sprog og deres signaler. Det vil være et vigtigt skridt, der vil give os langt bedre relation til vores dyr, da viden skaber muligheder for ændringer, hvis man har viljen.

Hvis man forstår dyrenes verden, vil man særligt indenfor produktion og landbrugsdyr se omstændigheder, der er i direkte modstrid med dyreværnsloven, og som skal ændres.

Lovgivningen omkring alle dyr kræver i det hele taget en stor grad af opgradering fra politisk hold.

Mere lavpraktisk er der indenfor kæledyrenes univers er der en lang række områder, hvor vi med små ændringer, kan give vores dyr en langt bedre hverdag.

 Der skal ske et paradigmeskift.

Det vil dog kræve et åbent sind. Mange af de ting, som vi i dag synes er det rigtige at gøre, er ikke nødvendigvis det optimale for dyrene.

Det vil desuden kræve en stor grad af menneskeligt overskud.

Erkendelsen af at det man hidtil har troet var bedst, ikke er det alligevel, kan gøre ondt.

Jeg var i sidste weekend på kursus hos en meget erfaren dame, der bl.a. underviste i hundens sprog. Det er et led i en 2-årig uddannelse.

Det var meget af det, hun fortalte, jeg vidste på forhånd.

Hun satte dog mange af budskaberne op på en ny måde, der har efterladt mig med et fornyet ”filter” på opfattelsen af dyr og et godt liv.

Det er blevet mig endnu mere klokkeklart, at der SKAL ske noget.

Jeg er topmotiveret for at dedikere endnu mere af min tid til at formidle og fortælle, hvad jeg oplever, erfarer og lærer. Tiden prioriteres, da det er VIGTIGT!

Jeg har  Hanne Truelsen fra Snudekompagniet med mig.

Hendes  måde at tænke på er i tråd med min. Hanne arbejder hver dag med hundens adfærd og sammen er klar til at gøre en endnu større indsats. Vi skal have skabt endnu bedre muligheder for de, der vil lære mere om dyr.

Vi skal desuden have masser af inspiration med på vejen fra mine kollegaer og andre folk med forstand på dyr.

Så er det jo helt op til hver enkelt, om man vil læse med og deltage i kampen.

 ”Pick n’ choose”.

Vi har en kæmpe opgave foran os. Vi kan gøre det meget bedre for dyrene end, vi gør det i dag.

Jeg håber dermed, I vil følge med og hjælpe mig, så vi sammen gør det bedre for snudernes skyld!

Følg med på sitet www.liserovsing.dk.

Snudeshaming: det er mobning af mennesker!

Det sker ofte mine klienter kommer til mig for at få min vurdering af hundens vægt. Er den tilpas? Er hunden for tynd eller for tyk? Oftest er den lige tilpas perfekt!

Det er helt normalt, man til et årligt sundhedseftersyn, tager en snak om vægten.

Der udspiller sig dog desværre også et andet scenarie:

Nye hvalpeejere, der i løbet af hundens første leveår, bestiller tid til en snak.

De har været udsat for noget, som går dem på og har efterladt dem grædefærdige:

De er blevet antastet af vildt fremmede mennesker på snuseturen med hvalpen.

De har vredt fået at vide,  hvalpen er ALT for fed.

Reprimanden er ofte efterfuldt af nogle hadske bemærkninger om, de dog er ude på at tage livet af hunden samt en masse dårlige råd omkring, hvad den nu ulykkelige ejer skal gøre.

HVORNÅR ER DET BLEVET OK AT STILLE SIG TIL DOMMER OVERFOR ANDRES DYR? 

HVORNÅR ER DET BLEVET I ORDEN AT UDTALE SIG OM NOGET, DE FÆRRESTE MENNESKER HAR FORSTAND PÅ?

Har man været udsat for en sådan omgang, kommer man naturligvis til dyrlægen for at få en objektiv vurdering. Er MAN vitterlig ved at tale livet af dyret og råd til, hvad de skal gøre?

Jeg bliver meget bekymret, når jeg hører, hvad folk har fået med på vejen af såkaldte gode råd:

”Lad være med at give den noget at spise hver dag”.  

”Skær maden ned til en fjerdedel”.

”Du skal gå nogle meget længere ture med den”.

”Den skal kun have mad en gang om dagen”.

Alle disse anbefalinger er decideret sundhedsskadelige for en hvalp.

Selvfølgelig skal man passe på hvalpen ikke bliver alt for tyk, men det skal ske på en forsvarlig måde, hvor hvalpen IKKE sættes på decideret slankekur, men man tager en snak med dyrlægen om, hvordan det gribes an.

Min fokus er nu ikke, hvordan man sikrer dyret den rette vægt, men en tristhed over mine klienter skal opleve at blive behandlet på måde af andre mennesker.

Det er grov mobning.

Vi elsker vores dyr. At få at vide fra fremmede mennesker, vi gør skade på væres dyr, gør ondt helt ind i hjertet.

I stort set alle tilfælde, så er det ikke rigtigt, dyret er i fare.

Måske det er internettets skyld at flere og flere bliver selvudnævnte eksperter, der til højre og venstre, kaster deres domme ud uden at blive stillet til regnskab for konsekvenserne af deres ord.

Jeg mener, det er decideret mangle på dannelse og pli, når fremmede mennesker på gaden mobber hundeejere og gør sig til dommere over hundens helbred.

Hvorfor folk har behov for dette, kan man undre sig over.

Tal nu pænt til hinanden.

Komplimenter hundens søde væremåde eller skønne udseende, hvis du absolut skal kommentere noget.

Stol på at hundeejeren sammen med deres dyrlæge nok skal holde opsyn med hundens vægt og helbred, uanset hvad anken går på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Farvel til lille Whiskey

Lille Whiskey kom egentlig bare for at få fjernet sting efter en mindre operation på Artemis. Han blev aflivet kort tid efter sin ankomst.

Historien om Whiskey!

Der knytter sig en helt særlig historie til Whiskey, der nåede at leve 14 gode år, før døden meldte sin ankomst.

Jeg husker altid et dyr, men Whiskey satte sine potespor på en helt særlig måde.

Hans liv er for længst gået over i historien, men hans fortælling står endnu usagt.

Whiskey vandrede stolt ind på  Dyreklinikken Artemis første gang for godt 2 år siden.

På den måde som kun en west highland white terrier kan gøre det.

For mig ny patient, der af logistiske årsager, måtte finde en ny dyrlæge.

Whiskey havde forskellige problemer. Han drak store mængder vand, tissede ekstremt, han tabte sig og var bare ikke glad.

Whiskey blev grundigt undersøgt og fik snart den første diagnose “Cushings Syndrom”.

Det er en sygdom, hvor kroppen danner for meget binyrebarkhormon.  Whiskey havde som følge af sin Cushings også udviklet sukkersyge.

Har man begge sygdomme, er behandlingen vanskelig.

Whiskeys ejer skulle to gange daglig give ham et prik  med insulin. Ligesom han omhyggeligt også skulle give anden medicin.

Whiskey var delvist blind. Hans meget omsorgsfulde ejer sørgede for dagen gik på hundens præmisser, så den  havde et godt liv trods helbredets udfordringer.

Whiskey ejer var bedemand. Det er ham, der kommer ud i hjemmet, når lægen har erklæret et menneske for dødt.

Vi har meget naturligt gennem tiden haft mange snakke om, hvornår “nok er nok” også set i relation til mennesker.

Hvad er et godt hundeliv?

Vi mennesker har muligheden for at kunne give vores kæledyr fred tids nok.  Så livet er værdigt og dagen ikke bare en lang venten på dødens indtræden.

Hvad et godt hundeliv er, kan jeg ikke give en definition på.

Jeg har dog gjort mig mange tanker om, hvornår et hundeliv er dårligt.

Dyr bliver som mennesker også ældre. Det skal de have lov til.

Tingene går langsommere, benene er lidt “stivere”, synet og hørelsen måske nedsat, og det kræver ekstra opmærksomhed fra ejeren at passe på hunden. Ofte skal der lidt medicin til for at optimere hundens funktioner.

Bliver hunden så udfordret, at den IKKE mere kan opretholde kroppens basale funktioner? Lad mig give nogle eksempler.

En hund skal selv kunne rejse sig op og gå en lille tur.  Hvis hunden ikke længere kan det, måske på grund af gigt og manglende muskelmasse, så er det kritisk.

Hunden skal IKKE komme i situationen, den er så forpint af smerter den ikke længere kan rejse sig og gå.

En hund skal kunne hvile sig. Den skal kunne sove i flere timer sammenhængende.

Hvis en hund f.eks. har et dårligt hjerte, kan det med tiden blive så skidt, der ophobes væske i lungerne. Dette giver hunden en fornemmelse af at være “ved at drukne”. Når hunden ligger ned, kommer der yderligere pres på lungerne, som gør hunden måske hoster – eller rejser sig op og går rundt, da den liggende føler ubehag.

Kan man ikke længere hvile? Så kan man ikke længere restituere sig selv.

En hund skal kunne komme af med sin egen afføring. En hund er fra naturens side meget renlig. En hund “skammer” sig ikke (det er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr), men de viser ubehag hvis de ikke kan holde på deres egen afføring og måske konstant har dårlig mave.

De beskrevne situationer er naturligvis på grund af alvorlig sygdom hos hunden. Man lader selvfølgelig ikke bare sin hund gå rundt og være dårlig. Måske den er i behandling med noget medicin.

På et tidspunkt kan det desværre udvikle sig sådan, at trods den bedste diagnostik og behandling, så har hunden det stadig skidt og får det gradvist dårligere.

Hvornår er ”nok nok”?

Når man som ejer er på den sidste rejse med hunden, kan det ofte være svært at se,

hvordan hunden egentlig har det, da forværringen kan komme snigende langsomt.

Vi er sammen med vores dyr hver dag, og vi vænner os til at se dem være på en bestemt måde, så små tegn på sygdom opfattes som normalt eller acceptabelt.

Det er helt naturligt idet, vi elsker vores dyr og tanken om, de ikke er her mere, gør så ondt.

Det er derfor vigtigt, vi livet igennem snakker med hinanden om, hvad vi selv mener, er et værdigt liv for et dyr. Hvornår bliver livet ikke længere på dyrets præmisser? Vi skal huske at give dyrene en hensigtserklæring, så vi siger stop i tide.

Whiskeys ejer og jeg var fra starten meget enige om, at Whiskey ikke skulle leve for en hver pris. Han blev dog bedre efter han blev sat i behandling, og vi glædede os over fremgangen.

Whiskey ejer sagde, den dag Whiskey ikke var her mere, så skulle en lille ny snude ikke bare flytte ind i hjemmet. Det skulle først ske den dag, han gik på pension, hvilket nok ikke havde så lange udsigter.

Det ærgrede mig gevaldigt. Jeg kan nemlig ikke forstille mig noget mere dejligt menneske at få på besigtigelse den dag jeg er død.

Heldigvis lod det ikke til Whiskey skulle nogle steder nu.

Vi fjernede en lille knude på ham, der var til stor gene og Whiskeys familie tillod sig selv for første gang i evigheder at tage på en lille ferie, trygt overladende Whiskey til den sødeste hundepasser, der også var bedemand. Det er meget trygt at vide, der er så søde folk ansat i den oversete branche.

Den sidste time!

Whiskey kom til fjernelse af trådene efter operationen, mens ejer var på ferie.

Da  Whiskey trådte ind af døren, kunne vi med det samme se, han var skidt. Han så træt og trist ud, havde på få dage tabt sig og virkede fjern. En blodprøve viste Whiskey var på vej til stjernerne.

Jeg ringede med det samme til ejeren og sagde : “Torben, det er nu”. På dette tidspunkt begyndte tårerne at trille. “Hvis du siger, det er nu, så er det nu”. Lige efter gav jeg Whiskey en sprøjte, så han faldt i søvn. Derefter endnu en sprøjte, hvor den frygtede lilla væske sprøjtes direkte i en blodåre og med det samme stopper hjertet og sender sjælen af sted.

Det bedste liv!

Whiskey døde uden sin ejer ved sin side. Whiskey døde dog ikke alene. Vigtigst så var

Whiskey på livets svære rejse aldrig ensom, men blev passet op og elsket så meget, som man nu kan elske en hund, og det er altså ikke så lidt.

Whiskey ejer kæmpede for ham.  Passede ham til det sidste også selvom det indimellem var besværligt.

Nogle havde måske givet op på grund af udfordringerne med medicin og natlige tisseture. Men Whiskey fik det hele. Alt sammen pakket ind i kærlighed og omsorg. Whiskey var en meget heldig hund.

Whiskeys eksempel illustrerer smukt balancen mellem et liv, der giver udfordringer, men endnu ikke er tippet over og bliver uværdigt. I høj grad fordi Whiskeys familie organiserede sig, så livet blev på hundens præmisser. Lige indtil det øjeblik, hvor det ikke var det mere.

Præmissen for Whiskeys liv var nøje tænkt igennem. På en beundringsværdig måde, vi alle kan lære noget af.

En ny begyndelse!

Forleden skete det så endelig. Torben dukkede op på Artemis med ordene: “ja, nu er jeg gået på pension”. Med sig havde han den sødeste lille uldtot Fie, der er en lhaso pso på 12 uger. Det var ikke det samme som Whiskey, men som vi blev enige om, så kan man ikke indhente 14 års kammeratskab på 4 uger. Båndene udvikles over årerne, og det er nogle store potespor Fie følger efter.

“Whiskey står stadig hjemme på fylden. Jeg nænner ikke at sætte ham ned. Når jeg skal af sted, skal Whiskey med mig”. Det er ulempen ved en urne. Det er altså svært igen at sige farvel. Til gengæld kan man hver morgen sige godmorgen, for som

Torben sagde: “ja, det hvor jeg kommer fra, så hilser vi altså altid pænt på hinanden”.

Fie er havnet i de bedste hænder.

Fies ankomst repræsenterer en cirkel, der lukkes. På denne juleaften er det nærliggende at lave en sammenligning med opstandelsen og det evige liv.

Dyr lever ikke evigt. Kærligheden til dyret kan leve evigt.

Dyr kan ikke genopstandes.

Der kan dog komme en lille ny snude, der ikke har noget med en genopstandelse at gøre. Det er det valg, man tager, når man vælger at give en lille hund et hjem, velvidende der er kærlighed og overskud til at give dyret alt det bedste.

 

 

 

 

 

 

 

 

Aftenshowet: Lad børnene selv lave ansøgningerne!

Mit læserbrev om min frustration over “curling-forældrene” bragte mig i Aftenshowet.

Læs mit indlæg her!

 

Nej, alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden!

Villabyerne bragte mit læserbrev, skrevet samme med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet, om det at møde hinanden!

http://gentofte.lokalavisen.dk/debat-nej-alle-hunde-skal-ikke-bare-hilse-paa-hinanden-/20170303/laeserbreve/170309874/1019!

Ekstra Bladet: lad dyr være dyr!

I forbindelse med de mange debatter på nettet om vores tendens til at menneskeliggøre dyrene, blev jeg interviewet af Ekstra Bladet!

Se artiklen her!

Dyreklinikken Artemis’ besøgsvenner

Tak for den fantastisk opbakning, der har være til at hjælpe de, der mister et kæledyr og som står alene tilbage.

Jeg har dannet en gruppe, hvor alle jer søde mennesker, der har ytret ønske om at ville hjælpe, skal komme med.

Jeg har stadig konstruktionen under opbygning, men man må starte et sted. Så uagtet alle praktiske foranstaltninger ikke er komplette – det bliver de næppe aldrig, da vi taler om følelser – så må vi starte et sted.

Så TAK fordi du vil være med. Del gerne og pas på jeres søde dyr – de har kun jer til det..

Læs historien der førte til oprettelse af besøgsvennerne her! 

Gruppen beskrives her:


Gruppen her er skabt og administreret af Dyrlæge Lise Rovsing fra Dyreklinikken Artemis i Hellerup.
“Dyreklinikken Artemis’ besøgsvenner” er netværk af folk tilknyttet Dyreklinikken Artemis’ værdigrundlag: Drivkraften er kærlighed til dyr!

Vi er et netværk, der gerne vil gøre en forskel for de mennesker, der har mistet et kæledyr!

Målgruppen er de mennesker, det har mistet et kæledyr, men ikke umiddelbart har et stærkt nerværk bag sig, der forstår betydningen af tabet af et kæledyr.

En henvendelse fra os har til intention at gøre en forskel for et andet menneske, idet vi forstår, hvad der betyder at miste sin “lille skygge”.

Hvis vi kan udfylde bare en lille det af det tomrum dyret efterlader med glade minder om det forgangne, er vi et skidt på vej i rigtig retning.

Måske en snak om, hvad hunden betød og hvilken glæde, det gav til det sidste – så vil livet måske være mere tåleligt?

Det kræver et helt særligt dyrehjerte at forstå, hvilken ensomhed, der rammer, når man siger farvel til sit elskede dyr.

Ikke alle mennesker er så privilegerede at være omgivet af venner og familie, særligt når der er brug for dem.ette er et netværk, der kan gøre en forskel for nogle af særligt vores ældre, der mister deres måske sidste kæledyr. Du kan yde en opringning, et besøg, en snak.¨

En handling, der er med til at bevare mindet om det lille dyr. Det lille dyr, som andre måske ikke forstår, fyldte livet og som – når det er borte – bare erstattes af ingenting.

Der findes allerede nu mange gode netværks, der har samme intention som dette.
Min erfaring gennem mit arbejde som dyrlæge og med mennesker er dog, at er man trist nok, er der ikke kræfter til at melde sig under de allerede etablerede faner.

Gennem arbejdet på dyreklinikken kommer jeg i direkte kontakt med målgruppen.

De skal have tilbuddet, da vi dyreelsker forstår, hvad de gennemgår. Dog på en måde der hele vejen rundt har respekt og ydmyghed overfor mennesket bag.

Vi forstår, at når man har det sværest, har man ikke kræfter til at bede om hjælp til at tale om “dyret”.

Det er ikke en medlidenhedsgerning, der skal laves, men rent medmenneskeligt for allle os, der elsker vores dyr.

Målgruppen kan variere fra tid til anden. Vi kan ikke gøre en forskel for hele verden, men vi må starte et sted, og det er nu engang i vores nærområde. Skulle inspirationen sprede sig er det kun godt.

Vil du være med?

Så skriv her på gruppen..

Det er min ambition besøgsvennerne en dag vil være at finde over hele landet!

https://www.facebook.com/groups/1228925297119055/