Guide til valg af den kortsnudet hund (bulldog, mops mv.)

Har du besluttet dig for en ville have en bulldog, mops eller en anden kortsnudet hunderace? På fagsprog kaldes de for “brachycephale” hunderacer.

De kortsnudede hunde er blevet meget populære. Udover et dejligt sind har hundene en karakteristiske anatomi.

Hundene er avlet “kortkraniet”. Det betyder, der ikke er særlig god plads inde i hovedet på hundene til de bløde strukturer af luftvejene. Det medfører problemer med vejrtrækningen til stor gene for hunden.

Der er derfor nogle vigtige sundhedsmæssige aspekter at tage hensyn til, når du vælger din hund!

Tips og brugbar info!

Her kommer et par praktiske tips til, hvad du som kommende ejer af en kortsnudet hund skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge din hvalp!

  • Spørg ind til forældrenes helbred og eventuelle stamtavle. Hvordan har hundene fra de tidligere kulds helbred været? Findes der en facebookside for hvalpe fra stedet, hvor du kan søge yderligere informationer om sundhedstilstand og temperament hos hundene?

En del opdræt af kortsnudede hunde har endnu ikke 10 års erfaring bag sig. Men hvis der er lavet blot 1-2 kuld tidligere, kan disse stadig give vigtig information.

  • Er hvalpen frisk? Vil den gerne lege og kommer dig i møde? Vælg IKKE hvalpen der virker mest “rolig”, og sover/sløver gennem hele besøget.
  • Lægger hvalpen sin vægt lige på alle fire ben? Bevæger den sig ubesværet – taget i betragtning, at den er en “kluntet” hvalp? Er der “løse knæskaller” (patella luxation) eller andre kendte benproblemer i hundefamilien? Læg mærke til, hvorvidt der er bemærkninger om løse knæskaller, efter hvalpen er blevet tjekket af opdrætters dyrlæge.
  • Hvordan er hundens vejrtrækning? Er der meget “lyd” på som f.eks. en konstant “snorkelyd”, når hunden trækker vejret eller sover?
  • Vurder hundens næsebor; De skal gerne være åbne og ikke bare ses som en lille streg.
  • Hudfolder i hovedet: En del bulldogs har en meget udtalt næsefold. Dette kan give problemer med hudbetændelse under folden. Læg mærke til om folden sidder meget tæt på hundens øjne. Hudfolden kan ramme øjet, hvilket kan føre til kroniske øjenproblemer.
  • Hundens øjne: Er der “cherry-eye” hos nogle af hvalpene? Løber hvalpens øjne meget i vand, kan det være tegn på sygdom. Bulldogs kan have en tendens til at have øjenlåg, der ruller ind og rammer øjenæblet. Hvis der er øjenvipper på kanten af øjenlåget, kan disse bevæge sig ind og ramme øjet og med tiden, vil dette blive operationskrævende.
  • Halen: Er der en hale eller bare en lille halestump? Mange bulldogs har problemer med halen, fordi halestumpen drejer ind mod lænden. Det kan gøre ondt. Desuden kan det give kroniske problemer med hudbetændelse under halen, da området ikke får luft.
  • Skeden: Læg mærke til skedeområdet hos tæverne. Nogle gange kan der være problemer med overdrevne hudfolder i området omkring skeden, der kan give problemer med infektion
  • Pels: Ser pelsen pæn ud? Klør hunden sig? Pelsen skal være blank og skinnende og ikke “mølædt” at se på.

Alle disse aspekter skal tages med i den samlede vurdering. Det vil naturligvis ikke være alt, man kan se så tydeligt på en lille hvalp.

Men hvorfor al den gennemgang?

Alle hundehvalpe er søde. Når hvalpen lægger sin lille snude i din hånd, kan det være svært at bevare objektiviteten. Det er derfor fornuftigt at have en tjekliste med, så man husker på, hvad man skal lægge mærke til.

VÆR MEGET KRITISK.

Nogle synes måske at snorkelyde og et foldet udseende er “sødt”?

Jeg synes, at alle anatomiske karaktertræk som f.eks. dårlig  vejrtrækning, overdrevne hudfolder, indgroede haler og lignende, der kan medføre smerte for hunden, er et stort minus.

Jeg håber at opdrættere af kortsnudede hunde i fremtiden vil være fokuseret på at avle ekstreme fysiske karaktertræk væk. Jeg oplever heldigvis, at mange opdrætter er opmærksomme på det og arbejder på at avle sunde hunde, men der er lang vej igen.

Denne ønskelige tendens vil blive forstærket, hvis folk er opmærksomme på at vælge de sundeste hunde og efterspørger dem!.

Til eller fra?

Fordi en hvalp har en mindre udfordring, er det ikke ensbetydende med, den skal fravælges men man skal være vaks ved havelågen!

Det er bare vigtigt at være realistisk og lave en forventningsafstemning med sig selv og familien, så drømmehunden ikke overskygges af uventet sygdom.

Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klart, at hunden måske får brug for dyrlægehjælp, og dette skal regnes ind i budgettet. Hvalpen skal naturligvis sundhedstjekkes af opdrætterens dyrlæge, før den sendes ud i et nyt hjem. Nogle ting kan dog være meget svære for en dyrlæge at se på en lille hvalp. Det kan derfor være en god ide, at lave en aftale med opdrætteren om, at hunden tjekkes af de kommende ejers egen dyrlæge.

Jo mere viden de kommende hundeejere har omkring sundhed og sygdom, jo bedre valg vil blive truffet til fordel for hundens helbred!

Derfor er det vigtigt, dyrlæger fortæller om vores erfaringer med hundene. På den måde kan vi sammen sikre det bedste liv for vores kæledyr.

Til kamp mod allergi!

Rigtig mange kæledyr lider af allergi.

Hvad er allergi?

Allergi betyder, at kroppens immunsystem reagerer overfor stoffer (allergener), der almindeligvis er harmløse.

Man skal have været udsat for et allergen et vist antal gange, før der kommer tegn på sygdom. Mange kæledyr er allergiske overfor ting, de indånder gennem luften (atopi). Det er typisk græs, pollen og husstøvmider.

Man kan også have en reaktion på noget, der findes i dyrets mad. Det er oftest proteinkilderne, dyrene kan have en reaktion overfor.

Ofte skyldes allergi en kombination af begge dele.

Hvad er symptomer på allergi?

Symptomerne på allergi kan optræde i mange forklædninger: kløe, poteslikkeri, tilbagevendende problemer med ørerne og gentagne infektioner i huden.

Du kan få taget en blodprøve på dit kæledyr, hvor man undersøger, hvad dyret ikke kan tåle.

Nogle gange skal der en “priktest” (interdermal test) til, hvor man sprøjter små mængder af allergener under huden på dyret og vurderer, om der er en reaktion.

Din dyrlæge vil vejlede dig om, hvilken vej I skal gå med hensyn til diagnostik.

Man kan ikke teste for fødevareallergi i en blodprøve.

Skal man finde ud af, om foderet har betydning, skal der laves en “fodertrial”. Man skal skifte foderet, så det indeholder en protein kilde, som dyret ikke har fået før.

Det er ofte 2-3 proteinkilder, dyret reagerer på. Kylling er ofte en “trigges”, da rigtigt meget kommercielt foder er baseret på dette protein.

Der kan gå op til 2 måneder, før man kan vurdere, foderskift har en effekt.

Hvordan behandler man allergi?

Allergi kan ikke bare kureres.  Man kan dog gøre meget for at lindre.

Det er ofte nødvendigt at give receptpligtig medicin  til et dyr med allergi. Medicin er symptombehandling. Det kan lindre her nu, men tager selvfølgelig ikke fat om nældens rod.

Der findes mange forskellige former for allergimedicin, så det er ingen “dødsdom” at have et dyr med allergi.

Det er findes desværre IKKE en ”quick-fix løsning”.

Du kan få dit kæledyr vaccineret mod de ting, det ikke tåler (immunterapi / hyposensibilisering). Her fremstilles en “vaccine” designet ud fra de ting, dyret ikke tåler.

Vaccinen fås som injektion eller tabletteter, der skal ligges under tungen på dyret. I starten skal vaccinen gives med 2 ugers mellemrum. På sigt skal dyret have den en gang hver måned.

På den måde opbygger man langsomt dyrets tolerance overfor allergener hvilket på sigt gør, den ikke er så plaget af allergi.

Sæt ind på flere fronter!

Der er dog mange ting, du selv kan gøre for at styrke dit kæledyr. Vi skal tænke i helheder: Jo bedre immunforsvar og hud, jo stærkere står man i kampen mod allergi.

Styrkelse af kroppen kan både komme indefra og udefra.

Jo stærkere hud, jo mere modstandsdygtig er man overfor ydre påvirkninger.

Du kan med fordel give dyrene et kosttilskud med essentielle fedtsyrer. Over 80  % af alle dyr med allergi har  behov for at at få ekstra tilførsel af essentielle fedtsyrer. Man kan få foder, hvor fedtsyrerne er tilsat, men det fås gives som supplement til foderet

Man kan vaske hunden i en specialshampoo efter behov, der styrker hud-barrieren.

Har du et kæledyr, der ikke kan tåle f.eks. husstøv og pollen? Tag et fugtigt håndklæde og tør det over dyret – både på kroppen, hovedet, ben og poter. På den måde fjerner du støv og pollen fra pelsen, der kan genere.

Husk at gøre hjemmet godt rent.

Hundekurve, tæpper m.v. samler rigtig meget støv, og de skal hyppigt vaskes. Vask af de ting, som dyret er i tæt kontakt med, foregår optimalt en gang om ugen ved 60 grader. Du kan med fordel lægge et nemt vaskbart tæppe i hundekurven.

Skift sengetøjet hyppigt og luft godt ud – måske sover hunden i sengen, så skal der bare tages lidt ekstra fat.

Tænk også over om hunden ofte sidder i bilen? Biler samler rigtig meget støv og skal også gøres rene – alternativt placeret tæppe, der er let at vaske, der hvor hunden sidder (naturligvis i sikkerhedssele)!

En damprenser er et fantastisk redskab, hvis der er dyr i huset til daglig rengøring af hjemmet og bilen!

Tænk i helheder!

Sundhed og psyke hører sammen.

Hvordan foregår jeres hverdag?

Hvis dyret levet et ”stresset” liv, kan du med fordel tage fat om den daglige trivsel.

Stress skal ikke være en faktor, der påvirker dyrets helbred.  Ordet stress kan dække over mange ting.

Er du i tvivl om dit dyrs daglige trivsel, så tag kontakt til en af landets mange dygtige hundetrænere. De vil kunne hjælpe dig med at se på dit kæledyr med fornyede øjne og eventuelt højne dyrets trivsel i hverdagen.

Vores kæledyr fortæller os en helt masse ting. Det er derfor vores ansvar at lære dyrenes sprog. På den måde kan vi læse dyrene og derigennem sikre dem det bedste liv.

Allergi er en kompleks størrelse. Hvis vi tænker hele vejen rundt, er der dog rigtig meget, vi kan gøre for at hjælpe vores dyr til et bedre liv. I samarbejde med dyrlæger og hundetrænere – men i høj grad også bare ved at bruge vores sunde fornuft!

Husk du kan tilmelde til min hjemmeside og få besked hver gang, der er nye indlæg!

Dødelig sygdom raserer Danmark: Pas på din kanin!

Dødelig sygdom har ramt vores kaniner!

Sygdommen kaldes for Viral Haermorrhagic Diseases i daglig tale kaldet gulsot.

90 % af kaninerne, der rammes, dør.

Sygdommen skyldes et calcivirus.

Hvad er symptomerne?

Sygdommen viser sig ved kaninen mister appetitten. Den får høj feber, trækker vejret hurtigt og får blødninger fra f.eks. næsen og rumpen.

I mange tilfælde dør kaninen UDEN forudgående symptomer.’Der går meget KORT tid fra smitte til sygdommen viser sig. Kaninen kan dø indenfor 48 timer.

Hvordan smitter det?

Virus smitter, hvis kaninerne har direkte kontakt med hinanden.

Den kan dog også smitte ved indirekte kontakt.

Det vil sige, f.eks. hvis afføring fra en syg kanin kommer i kontakt med en rask kanin. Virus kan dermed spredes via forurenet vand, fodtøj og lign.

Sørg for god hygiejne omkring dine kaniner.

Lad være med at gå og plukke grønt som mælkebøtter i grøftekanten, da der kan være smitte fra vilde kaniner.

Har du kaniner, skal du derfor IKKE klappe andre kaniner og derefter gå hjem til din egen, så kan du føre smitten med dig. Det er ikke sikkert, folk ved deres kanin er syg.

Virus er hardcore – det kan overleve i op til 105 dage ved stuetemperatur og bukker ikke under for frost.

Har du mistanke om din kanin har kaningulsot, SKAL du gå til dyrlægen.

Sygdommen kan ikke smitte til mennesker eller andre dyr.

Hvordan hindrer jeg, min kanin bliver syg?

Den bedste måde at forebygge sygdomme er ved at få din kanin vaccineret. Vaccination skal også ske, således vi hindrer hele landets kaniner i at blive smittet med sygdommen. Vaccinen skal indtil videre gives hver halve år. Vaccinen kan gives fra kaninerne er 30 dage gamle, og den dækker mod sygdom efter 7 dage.

Man har gennem lang tid vaccineret mod virus hos kaniner – der er er dog sket en mutation, der har skabt en ny grim sygdom, således den eksisterende vaccine ikke dækker mod sygdommen.

Vi anbefaler der også vaccine årligt med vaccinen Myxo-RHD, der beskytter mod blodig diarre.

De 2 vacciner kan ikke gives samtidig. Der skal gå mindst 14 dage mellem de 2 vacciner gives.

Fælles ansvar!

Kaninerne lider en smertefuld død. Det er vores menneskers ansvar at beskytte vores dyr mod unødig smerte og lidelse.

Mange kaniner lever trygt hjemme hos en familie, og du tænker måske, din kanin ikke er i risiko for at blive syg?

Virus har vist sig at være meget aggressiv, og den er så svær at komme udenom.

Derfor skal din Ninus også vaccineres. Det går jo godt, lige indtil det går galt.

Få din kanin vaccineret. Snak med din dyrlæge om mulighederne.

Tjekliste til kæledyrets “hjemmeapotek”

De fleste dyreejere oplever indimellem, dyrene bliver syge eller kommer til skade. Du skal naturligvis ALTID gå til en dyrlæge ved mistanke om sygdom.

Der er nogle ting, du med fordel kan have i dit ”hjemmeapotek”.

Så er du er forberedt i tilfælde af, skaden sker og kan gøre noget med det samme, gerne i samråd med dyrlægen 🙂

Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:  

  • Termometer så du kan kontrollere dit kæledyrs temperatur. Bruges i dyrets rumpe 🙂
  • Bomuldssok til f.eks. at beskytte en pote, der er skåret. Brug sportstape til at holde sokken på plads.
  • Saltvandsdråber fra apoteket til at skylle øjne med. Det skal være den slags, du vil bruge til dine egne øjne.
  • Ørerens til rens af ører. Lugt daglig til dyrets ører. Lugter de eller ses snavs? Rens med ørerens på et stykke vat eller en blød gazetampon.
  • Mild sæbe til rens af poter og sår.
  • Skærm/krave der hindrer dyrets snude i at kunne nå kroppen. Således kan man hindre, dyret ikke kan komme til at gøre en lille skade større. Kan fås enten som “badering” eller en stiv plastikkrave.
  • Loppefrøskaller også kaldet ”husk”. Kan købes i de fleste større supermarkeder. En smule husk i maden kan hjælpe til, hvis der er lettere  tynd mave.
  • Frossen lys fisk, torskerogn på dåse og ris. Så kan du nemt lave skånekost, hvis der er opkast eller diarré.
  • Færdigproduceret skånekost fra dyrlægen som tørfoder eller vådfoder.
  • Engangssprøjter så kan du sprøjte lidt mad opblandet i vand ind i munden på dyret, hvis det ikke det spiser.
  • Aktivt kul gives ved mistanke om forgiftninger.
  • Baby-zinksalve til at smøre på smårifter og røde irriterede poter.
  • Klorhexidinsårens.
  • Klorhexidinpudder til brug på mindre sår.
  • Slikasparges på dåse gives hvis dyret har spist en spids genstand som f.eks. et ben eller glasskår. Slikasparges vikler sig omkring genstanden og hjælper den ud gennem mave- og tarmkanalen.
  • Pose der kan lægges i fryseren og bruges til et koldt kompres.
  • Flåtfjerner til sikkert at fjerne skovflåter fra dyret.
  • Lille saks med stumpe ender. Så kan pels klippes sikkert af uden, du gør skade på dyrets hud.
  • Prokolin / zoolac / diapaste fås i håndkøb og hos dyrlægen. En ”pasta” med mælkesyrebakterier der hjælper i tilfælde af dårlig mave.
  • Oralade fås hos dyrlægen. Er kost på flydende form, der giver god næring trods lille appetit.

Har du en eller flere af disse ting i dit hjem, er du godt forberedt, hvis skaden sker!

Husk du kan på forsiden af dette site kan tilmelde dig, så du får besked straks, der er nyt på bloggen!

 

Pas på din gamle snude!

Denne uge syntes at have et tema, der hedder ”hunde, der ikke er helt unge længere”.

Ikke et ord om overvægt.

Jeg har haft rigtig mange klienter på klinikken med hunde, hvor ejeren har været bekymret.

Hunden har ikke virket helt frisk, og nu spekulerer ejeren på, om den er syg? Den virker mere træt, hilser ikke lige så entusiastisk som almindeligt, når man kommer hjem og i det hele taget, er energien ikke helt den samme.

Når man som dyrlæge præsenteres for disse symptomer, så undersøges hunden grundigt på bordet. Ofte tages der også en blodprøve for at udelukke alvorlige sygdomme, og der testes for hjerte- og lungeorm.

I de fleste af ugens tilfælde har vi heldigvis ikke fundet noget alvorligt hos hundene.

Men det peger snuden mod en anden problematik:

Vi mennesker skal lære at vores dyr også bliver gamle.

En ældre hund kan IKKE de samme ting, som en ung hund.

Det er dog ikke en sygdom at blive ældre, men det stiller større krav til os mennesker i den måde, vi omgås vores elskede snuder på.

Jeg synes, en ældre hund er fantastisk.

Lige så charmerende en hvalp kan være, ligeså vidunderlig er hunden, der har levet livet og er faldet til ro i sin omgang med mennesker og dyr.  Hvor patina på snuden og de forsigtige ben fortæller, at hunden har et fantastisk liv bag sig og endnu mere godt i vente i otiummet.

Mange er opdraget med at motion er godt. Meget motion er rigtig godt.

Vi mennesker ELSKER at gå tur. Af sti afsted.

Ofte fortæller folk mig stolt at i dag, har de været Bernstorffparken rundt 3 gange, og de nu er oppe på at løbe mindst 10 km med hunden. I den absolut bedste mening.

Når hunden når en vis alder, så kan den bare ikke længere gå de samme lange ture som tidligere. Det er helt naturligt. Bliver turene for lange, så vil man opleve at hunden bliver mere træt og måske ikke er så entusiastisk som tidligere.

Har du i lang tid bare gået derud af uden måske at tænke over at tage en status på hundens alder og energi?

Ja, så er det tid til at stoppe op og ændre rutinerne, før du tvinges til det, fordi den irriterende dyrlæge fortæller dig det.

Kort turene ned. Meget længere ned end du tror.

Gå LANGSOMT. Planlæg din tur, så du på forhånd mentalt indstiller dig på, at DU ikke får en motionstur. Du får til gengæld en mindfulness tur med fuldt fokus på at give hunden de bedste betingelser for at SNUSE.

Hundens snude er det vigtigste redskab til at opnå en god tur.

Hunde i alle aldre har godt af dette, men med særligt fokus på den ældre hund, er det så vigtig at tænke det ind i turen.

Stimuleres hunden ved at få lov til at have snuden i sporet og muntre sig på et lille areal, vil den have fået en passende tur, trods den ikke tilbagelægger mange kilometre.

Tag en lang line med. Sæt dig ned og lad så hunden få lov at finde roen til at snuse rundt omkring dig. Hvis hunden ikke er vant til at blive luftet på denne måde, kan det godt tage lidt tid, før den genopdager sin fantastiske snude, så hav TÅLMODIGHED, før du styrter videre.

Når vi ’styrter afsted’ er det ikke til gavn for hundens velvære, det er for vores egen!

Du kan således meget nemt give din ældre hund en vidunderlig alderdom på dens præmisser.

Tal gerne med din dyrlæge, hvis du er i tvivl om, hvad en passende mængde motion er.

Det er selvfølgelig altid en god idé at lade en ældre hunde gennemgå et ”seniortjek”.  Resultaterne skal bruges til at tage hundens hverdag med henblik på mad og motion op til revision! Så vi kan give vores dyr det allerbedste liv!

Måske vi mennesker også ville have godt af at sætte tempoet ned indimellem?

Read this article in English!

Har dit kæledyr fået en skaldet plet på halen?

Har du også undret dig over din hund eller kat har fået en skaldet plet på halen?

Typisk sidder det skaldede område  nogle centimeter under haleroden og giver anledning til store bekymringer hos ejeren.

Hårtab er ofte tegn på alvorlig sygdom – Men fortvivl ej.

I nogle tilfælde er der en logisk forklaring på den åbenlyse bare plet.

Hunde, katte og andre pattedyr har nogle kirtler siddende på halen et par centimeter under haleroden.

De kaldes for ”violakirtlerne”. Violakirtlerne består af svedkirtler og talgkirtler.

Kirtlerne har forbindelse med hårene på halen.

Hårene ved violakirtlerne kan falde af og derfor, bliver der et skaldet område.

Fænomenet ses hyppigst hos hanhunde, der IKKE er kastrerede.

Hvis hanhunden er under kraftig påvirkning af hormoner gennem længere tid, kan der komme betændelse i området. Hårene falder af, området svulmer en smule op og kan virke fedtet.

Er det tilfældet, skal du gå til dyrlægen for at få den rette behandling til dit kæledyr.

Den bare plet kan ses hos både hanner og hunner.

Hos ræven er kirtlerne særligt udviklet og udsender et meget kraftigt duftstof.

Så det er grund til din hund kan komme til at lugte fælt, hvis den har rullet sig et sted, hvor ræven har været.

Hos ræven menes det, at kirtlerne er mest udviklet hos hunnen. Når ræven har unger, gnider hun halen mod rævehulen, når hun forlader den.  Dermed efterlader hun sin duft til ungerne.

Hos hunde og katte menes kirtlerne at have en funktion ved markering og signalering dyrene i mellem, på grund af det kraftige duftstof, der udsendes.

Det må være en af årsagerne til, hunde ofte snuser til hinandens bagpart.

En handling der også er et ”dæmpende signal”. Det vil sige noget, hundene gør for at vise hinanden venlighed.

Men handlingen kan således også være motiveret af duften, violakirtlerne udsender. Det er ikke analkirtlernes duft hundene snuser efter, som mange ellers tror.

Er du i tvivl om, dit dyr er sygt, skal du ALTID søge dyrlæge. Hårtab kan have mange oprindelser, men i nogle tilfælde er forklaringen bare denne!

Kom sikkert gennem påsken!

Hjælp dit kæledyr sikkert gennem påsken!

Påskens farer!

Påskeliljer, andre liljer og mange forårsbebudere som krokus og tulipaner er giftige for kæledyr, særligt katte er udsatte.

Blomsterne indeholder giftstoffer.  Indtager dyret bare en lille del af planten, kan det være farligt. Symptomerne på forgiftning er typisk opkast, diarre, svaghed og svimmelhel.

Chokolade indeholder thebromion, der er giftigt for dyr selv i små mængder. Dyr omsætter stoffet langsommere end mennesker, hvorfor det er farligt. Mørk chokolade er mere farligt end lys chokolade. Hold derfor chokolade langt væk fra dine dyr.

Fed mad fra påskebordet skal ikke serveres for hunden. Den fede mad kan give betændelse i bugspytkirtlen, hvilket gør dyret meget sygt og som oftest kræver hospitalsindlæggelse.

Fjer og påskepynt er lige noget i særdeleshed for katten at lege med. Pas på, dyrene ikke spiser pynten. Det kan føre til alvorlige maveproblemer, der kræver akut besøg hos dyrlægen.

Hæng IKKE glaskugler, fine påskeæg m.v. på troldegrene og lignende i ’snudehøjde’. Det er lige noget for en kat at baske til og for hvalpen af spise.

Har du lige fået hvalp? Husk at hvalpen skal have rigtig meget ro. Er der gæster i påsken, kan det være meget overvældende for en lille hvalp.

En lille hvalp siger ikke selv stop, så sørg for den får lov at sove og hvile ca. 18 timer i døgnet, som den har behov for.

Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:

Disse ting kan du med fordel have stående hjemme. Så er du beredt, hvis ulykken sker…

  • Bomuldssok og sportstape til at holde sokken på plads til brug ved skåret pote.
  • Saltvandsdråber fra apoteket.
  • En mild sæbe til rens af poter og sår.
  • En skærm/krave, fås enten som “badering” eller en stiv plastikkrave
  • Engangssprøjter, så kan du sprøjte lidt mad ind i munden, hvis dyret ikke spiser af sig selv.
  • Færdigproduceret skånekost fra dyrlægen.
  • Aktivt kul.
  • Baby zinksalve til at smøre på smårifter og røde irriterede poter.
  • Slikasparges på dåse. Bruges hvis dyret har spist noget ’spidst’ som et kyllingeskrog eller glasskår.
  • En pose, der kan lægges i fryseren og bruges til et koldt kompres.

Med disse tips og tricks kommer du og dine dyr forhåbentlig sikkert gennem påsken!

Lopper

Begynder dit hund eller kat pludselig at klø sig?

Måske den har fået lopper!

I Danmark har katteloppen størst betydning (Ctenocephalides felis).

Katteloppen går både på både hunde og katte.

En voksen hunloppe lægger hver dag 30-50 æg, der kan klækkes i løbet af en uge.

I værste fald kan æggene udvikle sig til 20.000 voksne lopper i løbet af 2 måneder.

Den voksne loppe hopper på “sit bytte” typisk en hund eller kat, kort tid efter den er klækket.

Her suger den blod, hvorefter loppen falder af og havner i omgivelserne, typisk i gulvsprækker og møbler.

Lopperne parrer sig og  lægger deres æg. Ægget klækkes og en lille larve ser dagens lys.

Larven spindes til en puppe,  der så hurtigt bliver til den voksne loppe.

(Kilde: Frontlinecombo.dk)

Hvor hurtigt denne udvikling går afhænger af temperaturen og luftfugtigheden.

Har vi haft en en mild vinter, huse med god isolering, centralvarme og mange gulvtæpper er det gode levevilkår for lopperne  hele året.

Lopper er et helårsårsproblem!

Den voksne loppe vil søge mod hunden af katten. Loppen navigerer ved hjælp af vibrationer, varme og luftfugtighed. Hvis gunstige forhold er tilstede, kan værtsdyret hurtigt tiltrække lopperne.

Mange oplever at deres kæledyr angribes af lopper, når familien kommer hjem fra ferie. I ferien har  huset været “lukket ned” med slukket lyst og minimal varme.

Pupperne har i ferien ligget i dvale og venter på at blive “vækket”. Pupperne reagerer på vibrationer fra dyr og mennesker i bevægelse, et godt lys og den rette luftfugtighed. Forhold, der typisk kommer, når en familie kommer hjem til huset efter ferien.

Pupperne vil nu  HURTIGT udvikle sig til lopper.

Lopperne angriber særligt området omkring rumpen. Men de kan selvfølgelig være over hele kroppen.

 

Hvordan ved jeg, om mit dyr har lopper? 

Er der mange lopper, kan de ses med det blotte øje.

Loppernes afføring efterlader små sorte prikker på dyrets hud. Loppeafførring indeholder blod. Hvis man kommer et vådt stykke køkkenrulle på de sorte prikker og gnider forsigtigt, vil vandet opløse afføringen og papiret bliver rødbrunt.

Loppeproblemer undgås lettest ved forebyggende behandling.

 

Hvilken type loppeprodukt skal man vælge?

Det er min erfaring at alternative metoder som æteriske olier, tags i halsbånd, halsbånd m.v. IKKE er tilstrækkelig effektivt, hvis man har et loppeproblem i hjemmet.

 

Spot-on

”Spot-on” er fællesbetegnelsen for midler, der dryppes på dyrets hud – som regel i nakken eller mellem skulderbladene. Der er forskel på disse midler – idet nogle af dem kun er effektive mod lopper, mens andre er aktive mod både lopper og flåter.

De fleste virker en måned. Men nogle af dem mister effekt, hvis dyret vaskes ofte eller tager svømmeture.

Der findes efterhånden en hel del af disse produkter på markedet, de fleste fås i håndkøb, og de nyeste kræver recept.

 

Tyggetabletter
Det nyeste tiltag inden for behandling og forebyggelse af lopper er  tyggetabletter.

Til hunden fås en pille, der både forebygger lopper og flåter.

Til katten fås en pille, der kan bruges til at bekæmpe et loppeproblem – men ikke flåter.

Tyggetablettens fordel er, den er nemt at give. Desuden nedsættes beskyttelsen ikke, selvom dyret ofte vaskes eller svømmer meget.

Tyggetabletterne er på recept. Hvis du er interesseret i at anvende de nyeste midler til din hund, skal du derfor kontakte din dyrlæge.

 

HUSK HUSK HUSK

Når du giver dit kæledyr loppemiddel, så giv det om formiddagen.

Hvis der kommer en reaktion på produktet, skal du til dyrlægen.

Kommer reaktionen sent på aften, skal du derfor til vagtdyrlægen.

Observer altid dit kæledyr efter indgivelse af alle former for produkter og medicin.

 

 

Hvad kan du gøre i hjemmet, hvis der er lopper?

En vigtig del i loppebekæmpelsen er derfor at få has på de mange tusinde æg, kokoner, larver og voksne lopper, der kan befinde sig i hjemmet. Selvom du ikke ser levende lopper på dit kæledyr, kan lopperne godt være tilstede i hjemmet og give kløe hos dyrene.

  1. Hjemmet skal gøres grundigt rent. Støvsug meget grundigt og husk at smide støvsuger posen ud efter brug.
  2. Vask tæpper, betræk, puder, kurve mv. i vaskemaskinen ved 60 grader.
  3. Husk at de fleste  produkter virker ved de dræber lopper, der springer på dyret. Dermed kan lopperne ikke nå at lægge æg, før de dør. Dyrene skal behandles med loppemiddel  3 måneder, hvis man vil være sikker på at få brudt loppens cyklus. Pupperne kan nemlig overleve i omgivelserne i 3 måneder.
  4. Husk at behandle alle dyr i hjemme
  5. Hav tålmodighed 🙂

 

Det er altid en overvejelse: hvor meget skal vi gøre for at forebygge sygdomme, vi rent faktisk kan behandle?

Har man haft et loppeproblemet, ved man, det IKKE er sjovt. Nogle kan føle det lettere at flytte fra hus og hjem end at få has på lopperne.

Det er dog op til hver enkelt dyreejer at tænke over egen situation, da alle IKKE kan skæres over en kam.

Hvad er risikoen for at få lopper? Mulighederne for behandling? Hvordan vil det påvirke dit kæledyrs helbredet, hvis lopperne raserer?

Ikke mindst – hvad er din tid og tålmodighed til?

 

Skovflåten – Danmarks farligste dyr!

En skovflåt er lille og kan være svær at se.

Fjernes den ikke i tide, kan den være farlig!

Rådyr og mus er naturlige bærere af skovflåten.

Du skal hver dag tjekke din hund og kat for flåter.

Mærker du en lille hævelse i huden, kan det være en flåt. Lad være med at “hive”, før du ved, hvad det er. 

 

Hvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt?

Klip lidt af pelsen af, så du ordentligt kan se, hvad der foregår på huden!

Der ses ofte lidt rødme i området omkring flåten.

Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på hunden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er i.

 

Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten: drej roligt flåten roligt af.

En flåtfjerner fås i forskellige modeller så vælg den, du nemmest kan bruge.

LAD VÆRE med at hive i flåten eller forsøg at masse den.

Du skal heller IKKE bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på.

Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik.

Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”.

Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, er det ikke en katastrofe.

 

Hvad gør jeg, når flåten er fjernet?

Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre med f.eks. zinksalve, et aloe vera produkt eller Eight Hour crème.

Der kan komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet.  Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på din hund er blevet syg.

Det kan hjælpe at klippe hårene af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig.

Bliver området ømt, meget rødt eller klør, skal du gå til dyrlægen.

 

Hvilke sygdomme kan en flåt overføre? 

Skovflåten i Danmark kan være bærer af flere bakterier og vira, der kan give sygdomme hos både dyr og mennesker. Fælles for alle sygdommene er, diagnosen kan være meget svær at stille.

Symptomerne kan optræde i mangle forklædninger og behandlingen altid målrettes den enkelte hund.

 

Borrelia (Lyme disease)

Sygdommen borrelia eller “Lyme disease” er den mest kendte sygdom, som flåten kan overføre. Sygdommen skyldes spirokæten Borrelia burgdoferi.

I Danmark skønnes det, at cirka 15 % af alle skovflåter har borreliabakterien i sig.

Skovflåten bider sig fast på dyret, når det færdes i naturen.

Borrelia-smitstoffet findes i skovflåtens tarm. Smitten fra flåt til dyr, sker via flåtens spytkanaler.

Overførslen sker dog først 24-48 timer efter flåten har bidt sig fast.

Spirokæten formerer sig i huden og kan ende i dyrets bindevæv og led.

 

Symptomer på borrelia

Symptomerne på borrelia kan være meget diffuse:

Den akutte form for borrelia varer ca. 7-21 dage. Hunden får feber og ømhed i bentøjet.

Den kroniske form for borrelia viser sig almindeligvis med symptomer relateret til nervesystemet. Det kan f.eks. være haltheder eller stivhed på et eller flere ben, svingende feber og problemer med urinvejene.

ehandles sygdommen ikke, kan den være dødelig.

Hunden kan også være ”subklinisk” inficerede. Det betyder, den er smittet med borrelia, men den viser ikke tegn på sygdom. Denne tilstand kan vare fra 1-3 år.

Der går almindeligvis et par uger fra hunden bides af en skovflåt til man ser tegn på sygdom.’

 

Diagnostik af borrelia

Diagnosen kan være vanskelig at stille. Man tager udgangspunkt i at hunden danner antistoffer mod borrelia.  Er hunden under mistanke, udtager dyrlægen en blodprøve.

 

Behandling af borrelia

Borrelia kan behandles med antibiotika.

I nogle tilfælde suppleres behandlingen med smertestillende medicin.

 

Anaplasmose

Skovflåten kan overføre sygdommen anaplasmose (tidligere benævnt Erchlisiose).

Tegn på sygdommen kan være tristhed, vægttab, feber, mangel på appetit og halthed.

Ligesom med borrelia, kan vi tilbyde en blodprøve, der kan hjælpe med diagnosen.

Cirka 25 % af alle skovflåter har bakterien i sig.

En hund kan godt have antistoffer overfor Anaplasmose uden at være syg.

 

TBE (hjernehindebetændelse)  TBE = Tick-born encephalitis.

Sygdommen kendes bedst fra mennesker.

Mennesker med TBE får hovedpine, ondt i musklerne, feber og bliver meget trætte.

Sygdommen overføres med det samme flåten bider sig fast. Man er ikke klar over, hvor udbredt sygdommen er hos dyr. Det er endnu ikke almindeligt at se TBE hos dyr.

 

Hvordan hindrer jeg, min hund bliver syg?

Forbyg skovflåten bider sig fast på dyret.

Der findes forskellige produkter, der beskytter mod flåter. F.eks. et “spot-on” produkt, man lægger på huden i nakken og en tyggetablet.

Der findes også et halsbånd til formålet.

Der er udviklet en vaccine til forebyggelse af borrelia. Vaccine hindrer borreliasmitstof i at nå fra flåt til hund. Vaccinen hindrer IKKE flåten i at sætte sig på hunden.

Der findes en række alternativer til spot-on produkt og tyggetablet.

Eksempler kan være nogle naturlige olier, der beskytter mod utøj. Lavendelolie i lyske og nakke siges at have en afskrækkende effekt på flåter.

Nogle bruger særlige hvidløgspiller i maden og andre synes at et halsbånd med ravsten, giver god beskyttelse.

 

Tal med din dyrlæge om, hvad du skal gøre for at bedst muligt beskytte dit dyr 🙂 

Førstehjælp! Når skaden er sket..

Guide til førstehjælp!

NÅR ULYKKEN SKER… 

  • Ved mistanke om forgiftning af f.eks. en giftig plante, kontakt dyrlægen. Giv dyret aktivt kul og prokolin for at begrænse skaden.
  • Brændt dyr: Dyrets pels tager nemt mod ild, så huden brændes hurtigt. Brandsår skal behandles med rigelige mængder af koldt vand. Tag eventuelt dyret under en bruser. Tager du til dyrlægen med dyret, skal du tage koldt vand med under transporten, så brandsåret afkøles hele tiden.
  • Skåret pote: Tag poten i en skål med lidt sæbevand. Skyl skidt væk fra poten, så du kan vurdere omfanget af skaden. Hvis der er lavet et dybt sår, skal dyret selvfølgelig til dyrlægen. Læg en let forbinding på poten, alternativt kom en bomuldssok op om poten. Dette vil både beskytte såret og hindre dyret i at lave yderligere skade ved at slikke på såret. Giv dyret en krave på, hvis du har sådan en derhjemme.
  • Spist gavebånd: Begynder din kat at blive dårlig efter juledagene og kaster op, skal du tage den til dyrlægen. Det kan ikke understreges nok gange, at katten ikke skal i nærheden af gavebånd.
  • Skader på øjet: Hvis dyret virker generet i øjet, kan du dryppe med saltvandsdråber, der fås i håndkøb på apoteket. Brug ikke kamillete og kogt vand. Undgå at hunden klør i øjet med poten, det kan gøre en lille skade stor, hvis hornhinden ridses af en pote. Giv dyret en krave på – alternativt en sok på poten, indtil du kommer til dyrlægen. Hvis en hund har skade på hornhinden, SKAL den til dyrlægen.
  • Dårlig mave, her skelner jeg mellem, om der er opkast og / eller diarre:

Kaster dyret op, så fjern mad og vand allerførst, så du har styr på, hvad der indtages.

Ved lettere opkastninger, skal dyret ikke faste i 24 timer.

Når man er fastet – eller har kastet alt mad op gennem et stykke tid – er blodsukkeret i bund. For lavt blodsukker giver kvalme. Kvalme kan fjerne appetitten og yderligere fremprovokere opkastfornemmelsen, når der endelig serveres mad.

Når dyret har været uden mad i 2-3 timer, giv det lidt honning ind på kinden (honning kan ikke “spyttes” ud) eller sukkervand, begge dele går direkte i blodbanerne. Hermed vil blodsukkeret stige og kan fjerne noget af kvalmen. Vent cirka 45 min og giv dyret en lille bitte portion mad f.eks. udkogte ris og lys fisk/kogt kylling.

Den type mad optages hurtigt i systemet og kræver ikke maven skal på hårdt arbejde.

Har du mistanke om, dyret har spist en spids genstand? Giv “slikasparges” fra dåse! De vikler sig rundt om ting og kan hjælpe med at få en spids genstand til at passere nemmere gennem tarmsystemet.

Har dyret diarre, skal der også gives let fordøjeligt mad. Hvis der ikke også er opkastninger, skal maden gerne indeholde nogle fibre.

Fibre binder væske og gør alt ikke “suser” gennem tarmen.

Kom f.eks. lidt fibre i form loppefrøskaller (Urtekram laver produktet, det kaldes også psyllium eller HUSK) på maden.

Du kan også give dyret et stykke rugbrød eller komme rå reven gulerod i maden.

Giv gerne et tilskud af mælkesyrebakterier, der er med til at stabilisere mave og tarm. Skånekost kan også købes færdiglavet hos dyrlægen.

EN KAT MÅ IKKE GÅ ET DØGN UDEN AT SPISE.

GIV OM NØDVENDIGT MAD I EN ENGANGSPRRØJTE.

BLEND KATTENS ALMINDELIGE FODER MED VAND, TRÆK DET OP I SPRØJTEN OG GIV DET DIREKTE I MUNDEN.

Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:  

Disse ting kan du med fordel have stående hjemme. Så er du beredt, hvis ulykken sker… 

  • Bomuldssok og sportstape til at holde sokken på plads.
  • Saltvandsdråber fra apoteket.
  • En mild sæbe til rens af poter og sår.
  • En skærm/krave , fås enten som “badering” eller en stiv plastikkrave.
  • Loppefrøskaller (Urtekrams produkt forhandles blandt andet i Irma og Menu).
  • Frossen torsk, torskerogn på dåse og ris. Så kan du nemt lave skånekost.
  • Engangssprøjter, så kan sprøjte lidt mad ind, hvis dyret ikke spiser.
  • Færdigproduceret skånekost fra dyrlægen, f.eks. Royal Canins Gastrointestinal eller I/D fra Prescription Diet.
  • Aktivt kul.
  • Zinksalve eller Kovalinesalve (fås hos dyrlægen) til at smøre på smårifter og røde irriterede poter.
  • Slikasparges på dåse.
  • En pose, der kan lægges i fryseren og bruges til et koldt kompres.

Med disse tips og tricks kommer du og dine dyr forhåbentlig sikkert gennem julen.

Så kan I fokusere på at hygge jer sammen. Hunden i særdeleshed er et flokdyr og elsker, når hele familien er samlet 🙂