Det har været en emotionel uge allerede. Mandagen gav mig følelsen af at have døden med som blind passager!
Alt for mange blev sendt afsted til stjernerne. Trods det uden tvivl, var det rigtige at gøre, så efterlader det et stik i hjertet, der ikke heler så nemt.
Det var derfor vidunderligt at skulle se den trebenede Rada mandag aften.
Hun kom til byen med sin ”mor” og skulle overdrages i Thomas Rathsack varetægt.
Rada skulle nemlig “shine” i TV2 Go’ Morgen Danmark tirsdag morgen flankeret af Thomas!
Vi benyttede anledningen til at følge tjekke op på Radas sundhed, da hun nu alligevel var i byen!
Hendes “hundeliv” gik fra Rusland til Danmark ved juletid sidste år, og hun stortrives i dag hos sin familie (og hendes mange ”værger”).
Rada er et barn af projektet: “Med kærlighed til Rusland – I dyrenes tjeneste”, der støttede et dyreinternat i Rusland. Projektet blev lanceret på sitet Fra snude til snude!
Rada er blevet vores levende maskot og symbol på, det nytter at hjælpe!
Du kan fortsat støtte Nadezhda Dog Shelter i Rusland, hvor Rada kommer fra.
Aktuelt om Nadezhda Dog Shelter er dags dato:
Vi har fået etableret forbindelse til nogle firmaer i Rusland, hvorfra vi direkte kan købe foder, der leveres til internatet.
Vores danske allierede Chelina Andersen tager senere på året retur til internatet og følger op på situationen!
På den måde sikrer vi pengene bruges på dyrene – ikke på mennesker. Det har ikke været en nem proces at få det arrangeret, men det er sket .
Vil du støtte internatet?
Send din donation til mobile pay 71764 (mærk indbetaling Rusland).
Vi hjælper efter aktuelle behov. Pengene bruges hvor det giver mening, f.eks. på foder, medicin og andre nødvendigheder.
Du kan derfor altid sende en donation til 71764, hvorefter pengene vil blive brugt, hvor behovet er.
Sitet Fra snude til snude vil fortsat koordinere de forskellige aktiviteter og give løbende opdateringer om, hvordan det går!
Thomas Rathsack og jeg håber, I vil fremadrettet vil støtte os at hjælpe dyrene.
Sammen bliver forskellen desto større!
Der er bare noget helt speciel over Rada. Uagtet jeg har et svagt punkt for alle dyr, så rører hun noget i mig, der næsten får tårerne frem i øjnene.
Pas godt på Jeres dyr derude!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/07/Skærmbillede-2018-07-10-kl.-15.25.50.png419721Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-07-10 13:22:082018-07-10 13:26:35Besøg fra min russiske Rada!
Lili er en gadehund fra Bosnien. Hendes ejer er blevet meget alvorligt syg og kan IKKE længere kan tage sig af hende. Jeg skal derfor finde et nyt hjem til hende!
Lili er en speciel hund. Hun er 3,5 år gammel og kom til landet, da hun var 10 måneder.
Hun er en meget følsom hund. Det tager hende lang tid at blive tryg ved nye ting, og hun er særlig sensitiv. Hun reagerer derfor let på larm og forstyrrelser.
Hun er sød og kærlig, har man tålmodighed og kærlighed, så vinder man hendes tillid.
Det rette hjem skal være roligt, måske der allerede er en hund, der kan blive Lilis ven og vise hende tilværelsens gode sider?
Hun er pt i gode hænder i Nærum!
Lili har allerede oplevet meget i livet, det næste hjem skal være det sidste og det rigtige!
Vil du høre mere om Lili, så kontakt Sonja Nielsen på 27514826 eller sende hende en personlig besked.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/07/36838718_10216961597536451_5737257046739255296_n.jpg21903888Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-07-08 09:26:552018-07-08 09:26:55Hvem vil adoptere Lili?
Den stolte mor er en rød Staffordshire bullterrier, der endelig har fået sit første kuld hvalpe.
Den søde omhyggelige opdrætter Sascha og jeg har fulgt hinanden gennem mange år på Artemis. Glæden var derfor stor, da hun fortalte, der var hvalpe på vej 🙂
Sascha har gennem hele forløbet lagt et kæmpe arbejde i hendes opdræt.
De små hvalpe, der nu er 6 uger gamle, har fået den bedste prægning.
De er langsomt blevet introduceret til forskellige stimuli, der sikrer deres rette fysiske og mentale udvikling!
Hvalpene var nysgerrige, frække og tillidsfulde – men de var også i stand til trygt at smide sig ned og sove, når nok var nok!
De nye familier kan godt glæde sig til at få en “envious” hvalp som del af hverdagen!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/06/dC56TTrKTFWQZ7SnIUTtcA_thumb_8cf9.jpg8331024Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-06-11 07:08:332018-10-27 08:53:00Besøg hos Kennel Envious
Fredag eftermiddag var der skruet op for varmen på Artemis!
Som altid var der liv (!) og snuder ind og ud af døren.
Pludselig stod der 2 nydelige velpolerede udseende unge mænd i receptionen med en pakke i hænderne. Min første tanke var, de måtte være fra DHL og skulle aflevere endnu et eller andet sikkert bekosteligt til klinikken.
”Vi kommer fra Euroinvester og har den her med”.
Afsenderen og det fact at pakken sagde ”pip pip” afslørede hurtigt årsagen til besøget.
En forladt unge på gaden!
Der var blevet fundet en lille fugleunge ved Euroinvestors kontorer.
Euroinvester er en virksomhed, der følger aktiemarkederne i ind- og udland, så de har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der er værd at investere i, i fredags var de også leveringsdygtige i fjer.
Vi fik fuglen i vores varetægt med meldingen om, den skulle have den bedst mulige behandling.
Naturligvis.
Da vi åbnede papkassen, sad der en meget lille skrøbelig fugleunge og pippede. Den var meget hensynsfuldt blevet placeret på et viskestykke, så den ikke skøjtede rundt på det glatte pap. De små tern på viskestykket viser til sammenligning, hvor lille fuglen er.
Den lille fugl sad stille og pippede højt. Behandling af små fugleunger fundet på gaden er ikke hverdagskost på Artemis, så vi gik straks i gang med at afsøge markedet for håndtering af sagen.
I mellem tiden fik den lille Pip lidt vand, som han tog i mod med åbent næb.
Hvad gør du, hvis du finder en fugleunge?
Ifølge Dansk Ornitolog Forening og Dyrenes Beskyttelse er der flere fremgangsmåder, hvis man finder en nødstedt fugleunge:
Er ungen ved reden, skal den lægges tilbage i denne – under forudsætning af, fugleungen er ok. Hvis ungen er meget lille og IKKE har dun, så er chancen for overlevelse meget lille.
Hvordan ved man, om en fugleunge er ok?
Hvis fuglen har synlige skader, ligger på siden eller ryggen eller ligger med hovedet mod jorden, er den IKKE ok og skal hjælpes videre.
Du kan ringe 1812, der er drevet af Dyrenes Beskyttelse.
Jeg håber dog, de fleste vil tage fuglen til en dyrlæge, således 1812 ikke belastes, hvis der er et alternativ.
Mange unger lever på jorden!
Der er nogle fugleunger, der naturligt opholder sig på jorden. De ser lidt pjuskede ud. De har korte haler og lidt forhutlede fjer, da fjerdragten er under udvikling.
Så lad dig ikke snyde af et lidt ”forkomment” udseende.
Lærkeunger, er en af de fugletyper, der har redder på jorden og derfor naturligt befinder sig der. Nogle unger er alene, fordi forældrene er ude at hente mad. Just-Eat leverer jo ikke til alle.
Alle unger på jorden er ikke nødvendigvis syge.
Hvis de små unger er et meget trafikkeret sted eller på anden måde befinder sig et farligt sted, skal de selvfølgelig bringes i sikkerhed.
Tænk dig om!
Man skal tænke sig godt om, før man tager en fugleunge op.
Dyrenes Beskyttelse modtager i disse dage RIGTIG mange henvendelser om fugleunger på gaden. Ring altid, hvis du er i tvivl – men ressourcerne er begrænset alle steder. Kan vi ved at dele viden og vores dyr undlade at belaste Dyrenes Beskyttelse, så kan de tage sig af andre presserende sager om dyr i nød.
Vores lille Pip var fundet alene uden rede eller forældre i nærheden. Var den blevet efterladt, ville Pip med stor sandsynlighed være blevet skadet i trafikken eller havde lidt en stille nok pinefuld død.
Pip blev hurtigt svagere. Vi var derfor enige om, Pip skulle have fred, da udsigten til liv ikke var i sigte. Pip sov stille ind uden smerte, en langt mere skånsom død end den, han havde haft i udsigt, hvis ikke nogle havde haft hjertet på rette sted.
De mennesker, der bragte Pip til Artemis, arbejder ikke med dyr til hverdag. Det er derfor dejligt at opleve, de investerede deres tid i at hjælpe en lille fugl på vej, trods det er uden for kompetenceområdet.
Viskestykket i bunden af kassen vidnede om omsorg for det lille væsen og rettidig omhu, da de opsøgte hjælp. Det er så let bare at gå videre.
Omsorg overfor dyrene er en aktie, der bestemt er værd at investere i.
Kursen går kun opad og afkastet kommer mange gange igen!
Hold øjnene åbne når du færdes på gaden og i naturen.
Tænk dig om, før du handler, men hjælp ALTID dyr i nød – uanset om det er en lille snude eller næb, der giver lyd.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/06/IMG_7285.jpg19581629Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-06-09 10:14:392018-06-09 10:18:41Et lille pip om fugleunger!
Mine venner, fårene på farmen, savnede mig vist. De havde hidkaldt assistance, da de havde ondt i poterne! Hov hov – det hedder jo ikke ”pote” på et får men ”klov”, men med forlov, hvorfor hedder så så ikke ”klov klov”?
Skal vi klove yderligere i det, så lidt firkantet sagt er en klov en hov spaltet i 2.
Det siges, at hovbærende dyr er bedre løbere end de klovbærende, men måske fårene er undtagelsen, da der absolut er fut i fåremøget.
Fårene skulle have noget medicin, og det foregår ikke bare ved, man kalder dyrene op en af gangen, giver en godbid og derefter indgiver medicinen.
Fang det får!
Fårene skulle indfanges. Optimistisk som altid vadede jeg ind til flokken, forsøgte med ”på plads” og ”sit”. Det hjalp ikke meget. Så forsøgte jeg at trænge dem op i en krog, det gik lige omvendt, snart blev jeg overmandet af 6 får. Kaos var nu officielt en realitet.
Farmer Hanne måtte derfor kalde efter hjælp. Hyrdehunden Heidi blev hidkaldt. Om det var Hannes råben, der paralyserede fårene og jeg eller Heidis evner, ved jeg stadig ikke helt. Fårene fik i hvert fald deres medicin. Hanne var også meget tæt på at få et skud i rumpen, da det jo kan være svært at skille fårene fra bukkene, trods målet er stort. Heldigvis var fårene nyklippet, så den ged blev hurtigt barberet.
Nu skal man jo ikke bare tro, man kan læne sig tilbage og fokusere på weekendens egentlige formål: kursusaktivitet.
Fra får til fjer!
”Lise, kan du ikke lige se på undulaten Pip”. Bare fordi man har haft bjæffet om en vis Gok, så må et næb være et næb, så det kan jeg da snildt klare.
Historien er, at lille Pip blev købt fra et privat hjem. Trods hun er en undulat skulle hun tjene som selskabspapegøje for matriklens anden undulat, krage søger som bekendt mage.
Det var blevet bemærket fra købers side, at Pips fine hoved og næb så lidt ”mystisk” ud.
Med overbevisning blev der sagt: ”nej nej, det er bare madrester”, og Pip kom med hjem.
Pips hovedet var IKKE dækket af madrester. Stakkels Pip har en infektion med mider, der ikke bare forsvinder. Behandles sygdommen ikke vil det føre til lidelse hos fuglen.
Pip blev derfor straks sat i behandling.
Tag ansvar!
Hvis man holder undulat og nogensinde lægger mærke til underlige forandringer i hovedet eller andre steder, så skal man altså gå til en dyrlæge.
Det er IKKE ok at slå tingene hen.
ALLE dyr fortjener omsorg og et godt liv. Har man ansvar for et levende væsen, så SKAL man handle, hvis noget ikke er, som det skal være.
Lær dine dyr at kende, så vil du vide, hvis noget forandrer sig, så du skal reagere. Er du i tvivl, så søg hjælp!
Bare fordi dyret er lille, betyder det IKKE, de ikke føler, sanser og tænker.
Med det i erindring, så giv alle dyr ordentlige levevilkår: gode fysiske forhold og masser af omsorg!
Fordi man har et næb eller en snude, har man ikke altid en stemme, der bliver hørt – og dyrene har kun os til at passe på sig!
Undulat med infektion med skabmider
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/06/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_8b77.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-06-02 08:29:102018-06-02 08:34:05Et lille pip om får, fjer og ansvar!
Gok må snart få pip af alt den opmærksomhed! Men ikke desto mindre så er Gok blevet noget af en celeber dame, og hendes ”goklinger” fortjener at vide, hvordan livet i hønsegården udspiller sig!
Det sidste pip vi hørte fra Gok var, hun havde det godt. Det var dog svært at blive helt integreret igen i flokken efter at have været udsat for et attentatforsøg af den groveste slags, rævens lange frække snude over Goks tynde hals, glemmer man ikke så nemt.
Vi satte derfor gang i hønseringen, der klukkede og mente, der skulle en udefrakommende til, der skulle hjælpe integrationen på vej.
Wing-man søges!
En ”wing-man” til Gok, genialt!
Dette råd kunne dog ikke efterleves, thi der ikke var plads til hønen på matriklen. Man stuver jo ikke bare en masse høns sammen på begrænset plads og forventer at hakkeordenen fungerer, og alle er glade.
Der skulle derfor en anden ægløsning til, og en ny strategi blev lagt!
Med næb og klør!
Heldigvis er Goks ejer vant til den slags ballade. Man kan hurtigt være dømt ude og må kæmpe for sin pind, og det gør man naturligvis med næb, klør og snuhed:
Alle høns fik lov at løbe frit i haven under overvåget samvær, således kunne Gok tage fugleflugten, hvis de andre høns blev for næbbede. Efterfølgende blev hønsene puttet til køjs i hønsegården om natten i håb om at de gode timer tilbragt sammen ville danne grundlag for fortsat fred og forsonelighed.
Men man kan ikke regne med de damer.
Goks ”hater”, førerhønen – I kender alle sammen godt den slags: med lånte fjer og en attitude, der bare opfordrer til, man beder hende flette næbbet – hakkede noget så uforskammet Gok UD af hønsehuset!
Nu er det bare sådan, vi har en ”fri for mobberi” politik, der gælder for alle. Ikke mere gok!
Det betyder derfor, at sådan en opblæst høne ikke bare får lov at slippe afsted med den opførsel.
Hun blev derfor taget ud af flokken og indkaldt til en kammeratlig samtale, hvorefter hun fik en ”time-out” og kunne tænke over, hvad hun havde gjort. Efter en passende betænkningstid fik hun lov at komme tilbage i gården igen. Den pædagogiske tilgang gav pote, da Gok nu ikke i samme grad som tidligere blev hakket på.
Ro og hakkeorden!
Efter et par uger er hele flokken nu på et niveau, hvor alle er tilfredse, og ingen skal være bange for at komme ud i gården af frygt for uønsket gokkeri.
Gok har lidt noget under det traume, hun pådrog sig ved attentatforsøget.
Det er svært at levere, når man er presset, og hun har derfor været tilbageholdende med at supplere morgenbordet med forsyninger.
Læggenøden er dog ved at være vej vejs ende. Strejken er afblæst, og Gok begynder at levere. Det er jo også snart påske, og man skal præstere, så man ikke ender som fyld i en god tartelet.
Goks familie må siges at have håndteret hele situationen med pædagogiske evner langt over det forventelige. En omsorg overfor stakkels Gok men også evnen til at inkludere den, der hakker og få genoprettet ro og orden i geledderne, så alle er glade!
Hvis det er de samme pædagogiske evner der til daglig udvises på arbejdet, tror jeg Goks hønemor kan pudse fjerene trygt mange år endnu, hun kan altid trække på sloganet: ”Ikke mere gok, nok er nok”!
Vil du også holde høns?
Rykker det også i dine æggestokke, når du læser dette?
Det er faktisk muligt at holde høns mange steder.
Hver fugl synger med sit næb, så tjek lige din kommunes regler, hvis du også ønsker at gå gok amok.
Torsdag aften fik Dyreklinikken Artemis besøg af en lidt anden slags dyr end almindeligt: nemlig ulveunger! Ikke den slags der i disse dage er jaget vildt, men varianten i grønne uniformer, i alderen 8-10 år og på udflugt med spejderkorpset i Hellerup.
De skulle besøge dyreklinikken som et led i et tema om dyr.
Kl 18.30 var venteværelset invaderet. Banderne stod klar, men ikke på den måde der forårsager ”everybody down”.
Bande 1 og bande 2 blev fordelt i klinikken konsultationslokaler.
Det ene sted blev ulveungerne udfordret på deres viden om, hvad en hund kan tåle at spise.
Man må f.eks. ikke give hunden chokolade, løg, rå kartofler mv. Man skal derfor skynde sig at spise slikket selv, så snuden ikke få snuppet det først.
I det andet lokale stod jeg klar med labrador Molly. Udstyret med et stetoskop fik vi lokaliseret Mollys hjerte, og alle fik lov at lytte til slagene.
Det er ikke helt nemt at høre, så det krævede dyb koncentration og lidt tid for ulveungerne, før hjertets rytme fik fat i bevidstheden.
Fra klinikken gik turen til førstesalen hvor Mie Harting gennemgik pindsvinets udfordringer. Mange har pindsvin i haven, og der er meget, vi alle kan gøre for at hjælpe de små dyr på vej i livet.
Hanne Truelsen fra Snudekompagniet afsluttede med en gennemgang af hundens sprog. Vi mennesker kan lære hundens sprog, men ”hundsk” er ikke på skoleskemaet (endnu).
Jeg er mægtig glad for spejdernes initiativ til at tage ulveungerne med på besøg på Artemis.
Hvis man i en ung alder lærer om dyr og forstår at bag hver eneste lille snude banker et hjerte med følelser og intelligens, så omgås man dyr med en anden respekt og omsorg.
Forhåbentlig vil det sætte sit præg på ulveungernes forhold til dyr, og de bliver ambassadører for snuderne!
Husk at spejdere er fremtidens ledere!
Er ulveungerne med på snudeholdet, så ser fremtiden lys ud for vores dyr!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/03/bYnkDYoQsG4yPbTnBGTUQ_thumb_8118.jpg8421024Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-03-02 08:04:352018-03-02 08:24:35Ulveunger på Artemis!
I weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!
Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.
Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.
Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.
En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.
Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.
Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.
Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂
Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.
Operationen!
Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.
De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.
Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.
Fugleperspektivet!
Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.
Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.
Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.
Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.
Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!
Tirsdag den 20. februar!
I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:
Meldingen om at Gok har det godt 🙂
Vores høne har klaret rævens brutale angreb!
De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!
Gok trives!
Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!
Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?
Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7e27.jpg1024768Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-11 09:30:032018-02-21 07:22:41Et lille pip til eftertanke!
En glædens dag trods en lille sorg over at tage afsked med Rada for nu! Hun har fået den sødeste bedste familie, der fremadrettet vil udgøre hendes hjem!
Hun blev i eftermiddags overleveret efter en længere gennemgang af Radas fysiske forhold og snak om hendes væsen.
Livets vej på 3 ben kræver udover masser af kærliglighed særlig omtanke og omsorg.
Rada er et strålende klart lys i skærende kontrast til det russiske internats mørke skygger. Hun slap fri og har beriget alle på sin vej mange måder.
Hendes fortid taget i betragtning, så er hun sejere end de fleste…
Det er stensikkert, jeg også kommer til at følge hende i fremtiden! Det samme gælder for Thomas Rat.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/01/Skærmbillede-2018-01-18-kl.-15.56.40.png661787Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-01-18 18:17:402018-01-18 18:17:40På vej i livet på 3 ben!
Projekt “fra snude til snude” har resulteret i, den trebenede Rada er kommet til Danmark!
Mandag d. 15. januar kl. 21!
Hvordan mon det føles at sove på et blødt tæppe i et varmt rum for første gang efter i flere år at have sovet på et hårdt gulv i et skur?
Hvad tænker man, når maden serveres pænt udskåret i en skål, når man er vant til at få gammelt udkogt kød fra en gryde?
Hvilken følelse går gennem kroppen, når kærlige kærtegn i uendelige mængder erstatter flokkens kamp for opmærksomhed?
Hvorvidt trebenede Rada tænker så avanceret vides ikke.
Ankomst til Danmark!
Hun mærker forhåbentlig omsorgen og nærværet, hun er blevet mødt med, fra hun sent i går aftes kom til Danmark fra Ruslands kolde internat.
Chelina kom trillende ind med Rada i en transportkasse. Chelinas søde familie, Thomas og jeg stod alle og trippede af forventning.
Turen fra Rusland til Danmark er unægtelig stressende for en hund.
Det er derfor meget vigtigt, at den første tid i landet kommer til at foregå med så meget ro, som det er muligt. Indtrykkene i snudehøjde er overvældende nok allerede.
I starten var hun trykket.
I bilen på vej hjem fra lufthavnen sad Rada på bagsædet – det vil sige, hun sad på skødet, hun ville nemlig helst sidde med snuden hvilende på en skulder.
Hun havde fra ankomst halset, og det fortsatte under køreturen.
Ved ankomst til destinationen Artemis kom hun ud på p-pladsen, og så løftede hun hovedet, og så ville hun gerne gå en lille tur.
På 3 ben!
Rada er udfordret af, hun mangler et forben. Det gør, det ikke er helt nemt at snuse med snuden i sporet, som de fleste hunde gør. Benet blev skadet i en ulykke, hvorefter det blev amputeret under skulderen.
Vi ville derfor gerne skåne hende for trapper fra starten.
Det var hele tiden planen, hun skulle til et grundigt dyrlægetjek, når hun kom til Danmark. Vi skal kende hendes sundhedstilstand og psyke, således vi kan give hende de rigtige rammer at leve livet i.
Med Rada installeret på dyreklinikken, skulle hun ikke starte dagen i dag med at skulle flyttes mere rundt end nødvendigt.
Efter en kort tur kom vi retur på klinikken, hvor der var redt seng til Rada.
Hun kom ind på de bløde tæpper, og da Thomas Rathsack satte sig med hende, faldt hun endelig til ro. På denne plads sov hun natten i gennem, dog uden Thomas, da jeg overtog vagten.
Rada og jeg overnattede derfor i konsultationslokalet på dyreklinikken i nat. Snude ved snude.
Hun sov med sikkerhed mere end jeg, der flere gange havde hånden på hende af frygt for, hun følte sig ensom eller blev trist!
Hvad nu?
Dagen i dag er gået med at køre en række prøver på hende. Hun får nogle korte lufteture og skal ellers slappe af.
Kroppens stressberedskab skal afmonteres. Det går godt indtil nu.
Det rette hjem til Rada rummer uendelig hjertevarme. Det skal dog også tage hensyn til kroppens motoriske udfordringer.
En hund kan leve et godt liv på tre ben, men det kræver at familien tager særlige hensyn.
At adoptere hunde fra udlandet er ikke bare lige til.
Rada er en ud af rigtig mange hunde fra det russiske internat, der har fået chancen for et nyt liv.
Det gør en forskel at hjælpe en hund – også selvom man ikke kan redde alle!
Vores donation til internatet har dog skabt lokal opmærksomhed.
Chelina har været på tv i landet, hvilket har gjort flere har fået øjnene op for stedet og har adopteret hunde og katte derfra.
Respekt for livet!
Rada er udover at være en dejligste hund også et smukt symbol på, at det nytter at hjælpe. Respekten for liv, uanset hvilke omstændigheder og udfordringer, det er forbundet med, skal være der. Respekten indebærer også fravalg af liv, når de rette omstændigheder for dette er tilstede.
Udefra set vil nogle måske tænke ”3 ben”? Er det et liv, der er værd at leve?
JA, det er det. Hvis man tager de rette hensyn og giver den rigtige hjælp, så er livet på 3 ben ikke så tosset.
Tag en lidt firkantet sammenligning, der skal perspektivere situationen: rigtig mange hunde lider af svær slidgigt – nogle gange bare i et enkelt ben. Det kan blive så slemt, hunden ligger alt vægt over på det andet ben for at afhjælpe smerten.
Lige som når man mangler et ben, så skal kroppen kompensere for den vægtbærende stang, der ikke opfylder sin rolle. Disse hunde lever også med den rigtige omsorg gode liv – lige til den dag livet ikke længere bliver for hundens skyld.
Radas handikap er meget synligt. Rigtig mange hunde bærer på lidelser, vi mennesker bare ikke umiddelbart ser.
Uanset hvad der sker, så bliver det Radas bedste, der sætter kursen.
Vi kender endnu ikke helt navigationskoordinaterne, men vi er ved at finde dem.
I aften vogter Thomas over Rada. Eller måske det er omvendt? Hun kan i hvert fald ikke være et bedre sted.
Når tirsdagen kommer, ser vi, hvad dagen bringer.
Indtil da skal Rada bare have det godt og vænne sig til en ny tilværelse.
Alle omkring Rada påmindes igen om, at en hund “ikke bare er en hund”, men noget af det mest tillidsfulde og livsbekræftende, der findes.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/01/Skærmbillede-2018-01-15-kl.-23.00.39.png504711Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-01-16 10:22:172018-01-16 10:28:22Fra Rusland til Danmark på 3 ben!
