Vil hjælper fortsat!

/i , ,

Tak for støtten til ”Inges Shelter” i Egypten. Stedet gør et kæmpe stykke arbejde for lokalt at hjælpe de mange gadehunde i byen, der ofte bringes meget syge til internatet.

De donerede penge er indtil nu blevet brugt til at forbedre de fysiske forhold for dyrene. Der er blevet indkøbt tæpper, hundene kan ligge på og holde varmen til vinter, foderskåle, kasser til opbevaring og diverse hygiejnemidler.

Der indkøbt ordentligt foder, så dyrene bliver rigtigt ernæret.

Der er desuden brugt penge på, at de frivillige på stedet bedre kan hjælpe de mange tilskadekomne hunde, der oftest er forgiftede.

En forgiftning er meget smertefuldt for en hund eller kat og uden hjælp, går dyrene en pinefuld død i møde. Foruden den store forsyning af medbragt medicin, er der indkøbt yderligere remedier, der kan afhjælpe dyrene ved forgiftning og anden sygdom.

En del af pengene afsættes til dyrlægeregninger lokalt.

Vores donation har allerede gjort en stor forskel. Det er dog stadig en dråbe i vandet med henblik på fremtiden for internatet. Vi håber derfor at stadig at modtage støtte til projektet.

Vi har pt en dansk veninde på stedet, der stadig har nogle dage tilbage på internatet, hvor hun vil sikre pengene bruges rigtigt. Hun fortæller, vores hjælp er utroligt værdsat mere end ord kan beskrive det. Birgitte vil fortsat løbende sende rapporter fra stedet, så vi følger, pengenes rejse og forbedringerne på internatet.

Vil du hjælpe?

Send en indbetaling til mobile pay 71764.

Sammen kan vi gøre en vigtig forskel for vores snudevenner i en anden del af verden.

Behovet for hjælp er meget stort, så selv en lille donation hjælper.

 

 

Hjælp os at hjælpe et internat i Egypten!

/i ,

Hjælp Thomas Rathsack og jeg med at støtte et dyreinternat i Egypten!

Internatet ”Inges Shelter” ligger i Mubarak i Egypten. Internatet huser omkring 30 hunde fra Egypten, der alle venter at blive adopteret af lokale eller udenlandske familier.

Inge, der er ophavskvinde til steder, kommer fra Holland men har slået sig ned i Egypten. Her har hun dedikeret sit liv til at hjælpe dyrene.

Hundene på stedet er syge til start. De fleste er fundet syge på gaderne og bragt til internatet.

Det er meget almindelige at forgifte dyr i Egypten. Stedet hjælper dyrene på fode igen, hvorefter de sættes retur.

Mange af hundene kan dog ikke komme retur på gaden, så de bliver på stedet. Her gør man, hvad man kan for at finde nye hjem.

Det er ikke nemt at få en hund ud af landet,  Fødevarestyrelsen har strenge krav omkring hundene, der sendes videre.

Desuden er det “ikke bare” at adoptere en hund fra udlandet. Den lange transport kan være meget skadelig for dyret, og mange af hundene bærer traumer på sjælen med sig. Jo mere hjælp, vi kan give lokalt på internatet, jo bedre for dyrene.

Internatet mangler alt. Medicin, foder, forbindingsmaterialer, dækkener, hygiejneartikler og meget mere. Stedet er afhængig af frivillige kræfters hjælp.

Se video fra internatet her!

I dag drager en dansk veninde Birgitte Brogaard afsted for at hjælpe internatet i en uges tid.
Hun hjembringer en af stedets mange hunde den trebenede Lucy for at give hende et godt hjem i Danmark.

Vi vil gerne hjælpe hende med at hjælpe hundene på stedet. Det faktum, vi har en person på stedet, gør en stor forskel. Sådan sikrer vi os pengene bruges rigtigt, og der kan sættes system i hjælpen.

Vi har til start pakket en kuffert fuld af medicin, medicinske shampooer, forbindingsmaterialer mv., som Birgitte bringer med til internatet.

Vi vil gerne give hende muligheden for at tage på indkøb i Egypten og lokalt indkøbe foder og andet, der vil gøre en kæmpe forskel på internatet.

Vil du støtte os og Birgitte, så send en indbetaling til:

Mobilepay 71764

Alle beløb gør en forskel!

Tak for hjælpen.

 

God dannelse på turen

/i , ,

Hvordan sikrer vi både hunde og mennesker får en god oplevelse, når man er på tur sammen?

Vi skal lære at respektere hinandens rum. Alle hunde og mennesker skal have en god oplevelse, men hvordan kommer vi dertil.

Jeg har i mange år holdt gåtur i Dyrehaven hveranden søndag. Turen kaldet populært “snudesafari”.

Når mange hunde går samlet, så bliver det naturligt med en snak om, hvordan man bør omgås hinanden – både i skoven og på gaden!

Hvem kan deltage på en snudesafari?

Vi går cirka 45 minutter. Hunden skal være gammel nok til at kunne gå turen.

Som pejlemærke skal hunden være minimum 7 måneder gammel, før den kan gå ruten på en måde, så det er forsvarligt for hundens fysiske udvikling.

Vil du gerne have din hvalp med for socialisering, så mød os ved slutningen retur på p-pladsen.

Din hund skal være vaccineret efter dyrlægens anbefaling.

Den rigtig påklædning

Hunden skal være i ført en sele og en løs snor. INGEN flexliner.

 

Hunden skal ikke holdes i et halsbånd. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til skader i nakke og hals region.

Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, hundes stresses endnu mere, hvilker forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.

Derfor skal hunden ikke have flexline på!

Hunden skal have en løs snor på, således den har valgmuligheder og frit kan vælge hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.

Ved ankomst

Vi mødes ved p-pladsen og på græsplænen. Her skal mange hunde mødes på en gang.

Spred jer ud på området. Lad ikke alle hunden stå på det samme sted.

Hvis du har en hund, der kan være lidt bekymret ved andre hunde, så kom i god tid og HOLD afstand. Stil jer ind på græsplænen i god afstand til gruppen af hunde.

Lad hundene hilse på hinanden og hold derefter en smule afstand til hinanden. Hvis for mange hunde hilser på hinanden i snor, kan det være svært at nå at aflæse hundens signaler og reagere i tide, hvis konflikter opstår.

Ved afgang 

Vi går til tiden 🙂

Undervejs

Har du en hund, der er udfordret med andre hunde, så hold afstand. Hold jer enten bagerst i feltet. Det optimale er, hvis I kan gå parallelt med gruppen.

Gå langsomt og hold snoren slap. Sæt tempoet ned, så hundene får tid til at snuse til omgivelserne og hinanden. Hundene følger menneskerne, og vi mennesker går alt for stærkt.

Lad hundene bruge naturen som legeplads. Lad dem hoppe op på træstuber og klatre over grene. Det er god fitness for kroppen.

Ikke alle hunde kan sammen. Hvis en hund åbenlyst holdes på afstand af flokken, så respekter dette – og lad IKKE din hund gå hen til den, medmindre ejer siger ok.

Lad IKKE din hund springe hen mod en, der er på afstand.

På denne måde får alle en dejlig tur!

Se en film om den gode gåtur her!

 

 

 

Stjernestunder & skyggesider

/i , ,

Vi har på Artemis har sat en rekord, der ikke lige frem er noget at prale af. Alligevel nævner jeg det, da det illustrerer noget vigtigt: den altoverskyggende kærlighed til dyrene, der går langt ud over menneskets egoistiske behov.

Jeg har aldrig før aflivet så mange dyr, som jeg har gjort de sidste 7 dage. Flere har ringet og sagt mit skriv om dødshjælp til dyr, rykkede noget. Jeg havde dog ikke forestillet mig omfanget, der har været voldsomt.

Samtlige afslutninger har været lige, som de skulle være. Helt berettiget og på det tidpunkt, der aldrig bliver godt, men som er rigtigt!

Det har været dyr, hvis historier repræsenterer et langt forløb og ikke mindst et liv med deres familier, hvor hvert enkelt hjerte fortjener sin helt egen fortælling.

Der har været store følelser bag, svære beslutninger og ikke mindst en efterfølgende sorg, der ikke bare forsvinder.

Når jeg har lyttet på hjertet og erklæret dyret for dødt, så er dyret i fysisk betydning ikke mere i live.

Det betyder dog ikke, at de i er væk i bevidstheden hos de kærlige ejere, da minderne ikke forsvinder, trods kroppen giver slip.

Ikke alle forstår, hvad det vil sige at miste et kæledyr.

Jeg har hørt meget gennem tiden: ”Det er da flot, han blev så gammel”, ”det er bare et dyr”, ”nu skal da være glad for, du ikke ud og gå med ham om morgenen mere” og meget andet.

Kommentarerne er ikke ondt ment, men nok bare et udtryk for, ikke alle kan sætte sig ind i, hvad det vil sige at miste et dyr.

Der er næppe en opskrift på, hvordan man kommer videre. Man skal give sig selv plads og lov til at sørge, mindes, græde og glædes.

Hvordan det føles at være den, der slukker livet, er ubeskriveligt.

Hvor mange liv skal man redde, før det retfærdiggør, man tager et? Et mere tænkt filosofisk spørgsmål end et, der skal svares på – det dukker nogle gange op i tankerne.

I ugens løb har der også været mange raske glade dyr, der har hjulpet på ligevægten.

Det store spørgsmål om kosmisk retfærdighed eller ej, spekulerer jeg videre over!

Jeg er så stolt af de mange fantastiske ejere derude, der så virkeligheden i øjnene og traf den meget svære beslutning. I tjener til inspiration for alle, der elsker dyr. Tak for Jer.

På et tidspunkt letter de sorte skyer måske, men bevistheden om de mange liv bæres med mig videre og glemmes aldrig.

God weekend og husk at kigge op på stjernehimlen, der er blevet en hel del rigere!

Dødshjælp er en kærlighedsgerning til vores kæledyr!

/i , ,

Der har her til morgen kørt en debat om, hvorvidt aktiv dødshjælp skal være legalt i Danmark.

En repræsentant fra Etisk råd anbefaler, det fortsat ikke skal være lovligt.

Velvidende vores kæledyr ikke er mennesker, giver det alligevel stof til eftertanke at drage nogle paralleller til dyrenes verden.

Som dyrlæge og af en slagsen, der næsten dagligt sender kæledyr afsted til et bedre sted og som har MANGE liv på samvittigheden, giver det stof til eftertanke, når jeg overhører den humane debat.

Forestil Jer en verden hvor kæledyrene var underlagt de samme præmisser som mennesker? Hvor vi IKKE havde muligheden for at lade deres liv komme til en ende?

Jeg hører ekstremt sjældent, at hunden er sovet ind i kurven uden forudgående sygdom. Det sker næsten aldrig.

Langt de fleste kæledyr gives fred, når livet ikke længere er værdigt. Når hunden ikke kan gå, eller katten ikke længere kan spise. Skulle der tages en rimelig konsekvens af sygdommene, ville det betyde en mængde medicin så stor, dyret næppe ville sanse, hvad der foregik – eller måske en permanent indlæggelse på et dyrehospital der i sig selv kan stresse et dyr så meget, det nærmest tager livet af dem. Den ventede død ville ikke blive for dyrets skyld. Dette scenarie kaldes for passiv dødshjælp.

Hvad hvis vi af principielle årsager lod dyrene udleve deres sidste tid i et smertehelvede og til sidst ventede på, kroppen giver slip, så sjælen får fred? Jeg tror næppe, vi ønsker dette for vores kæledyr.

Scenarie i sig selv bør få alle kæledyrssejere til at huske på, at når livet en dag ikke mere er værdigt, så skal der i samråd med dyrlægen træffes en svær beslutning.

En beslutning, hvor vi ikke bare lader stå til, men ser virkeligheden i øjnene – Uanset hvor ondt det gør at tænke på, vi ikke mere har væres kæledyr i blandt os. Vi må ikke gemme os og lade følelserne vinde på bekostning af dyrenes ve og vel.

At lade vores dyr få fred i tide er en kærlighedserklæring til dyret. Det kommer sjældent et godt tidspunkt at sige farvel på, men der kommer et rigtigt.

Hvis det var lovgivning, der stod i vejen for, jeg ikke måtte lade dyrene få fred, så tror jeg, jeg ville blive meget kreativ i både min diagnostik og min medicinering. Heldigvis er det ikke tilfældet.

Så på dette område er dyrene bedre stillet end os mennesker.

Lad os derfor værdsætte muligheden for at sikre dyrene en værdig død, ligeså vel som vi er forpligtet til at give dem det allerbedste liv.

Vi skal ære debatten og dyrene og fortsætte snakken om, hvad der er et godt liv, således vi giver slip i tide – for dyrenes skyld.

Det kunne tjene den menneskelige debat at skelne til kæledyrenes verden.

 

 

 

 

 

 

Hvordan kommer din hund gennem nytårsaften?

/i , ,

Hellerups hunde tager til fest på Hotel Clarion!

Har du en hund, der er bange for høje lyde og fyrværkeri?

Så er nytårsaften den værste aften på hele året.

Uanset hvor mange gode tiltag, man gør for at hjælpe sin hund igennem, så er det i mange tilfælde umuligt at beskytte hunden mod en voldsom angst. Det gør ondt i hjertet at se hunden lide.

Det bør være totalt forbudt at benytte fyrværkeri, da det er i modstrid med dyreværnsloven. Loven siger, dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse.

Der er dog hjælp at hente den 31.december

Tag din hund med på Hotel Clarion i Kastrup Lufthavn. På grund af larmen fra flyene er hotellet godt lydisoleret. Andre lufthavnshoteller kan naturligvis også benyttes.

Du kan tage din hund med på hotellet og få en aften, hvor larmen ikke er så overdøvende som hjemme hos dig selv.

Måske du selv vil få en hyggelig aften, hvis du oplever, din hund slapper af?

Hvis et hotelophold er med til at give hunden en bedre aften end almindeligvis til nytår, så er det bare med at få booket snuden og dig selv ind med det samme

Godt nytår…

Vildkatte føler også smerte

/i ,

I dag kom en af vores gamle klienter forbi. Han havde observeret en vildkat i baggården og  lagt mærke til dens kløer så underlige ud.

Han brugte derfor tid og energi på at vinde kattens tillid, så han kunne lokke den i en boks og bringe den til dyrlægen. En handling, der for nogle ville være ”for besværligt”. I dette tilfælde var kærligheden til dyr større end udfordringens omfang.

Vi fik den lille kat bedøvet. Alle kløerne på forbenene var vokset dybt ind i poterne. En tilstand, der er forbundet med stor smerte og risiko for alvorlige følgesygdomme, hvis ikke det behandles.

Vi klippede kløerne. De skulle nærmest trækkes ud, hvor de var vokset ind i huden. Som konsekvens af de fjernede kløer, var der nu store åbne blødende huller ind i poterne.

Samtidig blev vi mødt af en stank af råddenskab, der tydede på en dyb betændelse i kødet.

Den lille kat fik badet sårene. De dybeste huller blev lukket med en tråd. Vi gav hende antibiotika og smertestillende medicin.

Den søde mand, der bragte hende til Artemis, vil i den kommende tid sikre, hun får medicin hver dag. Vi håber alt det bedste for den lille kat.

Det gør ondt helt ind i hjertet med tanke på hvor mange katte, der lever i Danmark, der ikke er under opsyn.

Indgroede kløer er ikke usædvanligt, og smerten er stor for det ramte dyr.

Ser du en vildkat, der ikke ser rask ud, håber jeg, du vil gøre indsatsen og bringe den til dyrlæge.

Trods det i nogle tilfælde kan virke ”idyllisk” med en katte i baggården, så skal du altid lægge mærke til, om de har det godt.

Dyrene har kun os mennesker til at hjælpe sig, og de er afhængige af vores barmhjertighed og omsorg.

Fordi man har en snude, har man ikke altid en stemme. Tal derfor altid dyrenes sag.

Tak til ham, der bragte den lille kat til os. Lugten af råddenskab vil blive svær at fjerne fra tankerne, men det inspirerer til fortsat at opfordre folk til at tænke sig om og handle, hvis I ser dyr i nød.

 

 

 

 

 

 

Endnu et kæledyr forladt

/i ,

Endnu et kæledyr forladt, da det ikke passer ind i programmet!

Vi har fået endnu et kæledyr, den sødeste sorte kanin Hopsa.

Han er i dag kommet i vores varetægt på Artemis.

Jeg fik aldrig en fornuftig forklaring på, hvorfor ejeren ikke ville ikke have ham mere.

Måden kaninen blev afleveret på, vidnede om mangelfulde evner til at tage ansvar for det lille dyr. Hvad damen havde forestillet sig skulle ske med Hopsa, fik jeg aldrig noget svar på.

Hopsa skal nu gerne finde et ny hjem. Han er cirka 3 år gammel, ikke kastreret,
virker meget sød og tillidsfuld.

Overvejer man en kanin, skal man huske på, det er et ”byttedyr”. En kanin kan nemt derfor nemt blive skræmt.

Da jeg ikke kender kaninens omstændigheder, vil et hjem med ro være at foretrække.

Et kæledyr er ikke en brugsgenstand, man bare kan smide ud, når det ikke er sjovt længere.

Et kæledyr er et livslangt ansvar, man påtager sig – kan man ikke påtage sig det, skal man ikke have dyr.

Indtil rette hjem findes, bliver han hos os i armene: ikke i gryden!

Max har fået nyt hjem!

/i ,

Tak til alle der har engageret sig i Maximus’ skæbne.

Maximus har fundet det dejligste hjem hos en fantastisk familie, der med stor kærlighed og erfaring med katte, har taget ham til sig med hele hjertet!

Det er dejligt at se, hvor mange mennesker, der er klar til at hjælpe, når dyr har brug for hjælp.
Hvordan vi kommer ”brug og smid væk” kulturen til livs, er der næppe et simpelt svar på.

Uagtet hvilke tiltag, der kan tænkes, vil der stadig være dyr, der kommer i klemme, når mennesker svigter.

Vi skal holde øje med dyrene i vores nærhed og give en hånd, hvis der er behov for det.

Kæledyrsejere skal bede om hjælp, hvis der er udfordringer.

Man SKAL tage ansvar for sine dyr.

At lade stå til uanset hvad omstændighederne er – er IKKE at tage ansvar.

Lad os altid forsætte snakken om, hvad vi alle kan gøre, for at give vores kæledyr det bedst mulige liv!

 

Du smider ikke dit kæledyr ud!

/i ,

Du ”smider ikke” dit kæledyr ud, fordi du skal på ferie!

Der er noget helt galt med måden, nogle mennesker tænker, det at ”holde kæledyr på”!

Dyreklinikken Artemis fik i går indleveret den sødeste lille kat fra en venlig person, der havde fundet katten løbet forvildet rundt.

Ud fra kattens øremærke var vi i stand til at identificere en ejer. Vi kunne også se at kattens tilhørssted var et stykke fra Hellerup, hvor Artemis bor!

Vi ringede straks til ejeren og blev mødt af en forundret stemme, der ganske vist stod ved katten var hendes – men hun var altså på ferie og havde ingen mulighed for at få katten hentet eller passet.

Hun påstod, den måtte være stukket af, mens den blev passet. Da hun ikke havde penge til pasning, eller nogle idéer til ”what to do”, da hun jo var få en ferie, sagde hun, vi bare skulle lukke katten ud på gaden og løbe afsted.

Katten er langt væk fra hjem og ville aldrig kunne finde tilbage til åstedet.

Lukkes katten ud, vil den få en skæbne som hjemløs, en farefuld tilværelse her i byen og noget, vi absolut ikke vil være med til.

Damen ville dog gerne overdrage katten til os – det vil sige, hun ikke ville have katten hjem igen.

Det sagde vi ja tak til. Vi håber derfor at finde det helt rigtige hjem til Maximus, der pt passes på Artemis og har det godt.

Han er cirka 1 år gammel, kastreret, øremærket og meget kærlig.

Vi tror, han vil trives bedst som ude- og indekat.

Når man vælger at anskaffe sig et kæledyr, påtager man sig en livslang forpligtigelse overfor et andet væsen.

Uanset hvad livet byder af opture og nedture, skal man tage sig af dyret, der er dybt afhængig af vores menneskers barmhjertighed.

Man skal gennemtænke, hvad der skal ske med kæledyr, hvis man tager på ferie.

Kan man ikke magte at arrangere feriepasning, skal man enten ikke have kæledyr eller lade være med at holde ferie.

Det er bare IKKE i orden, man ikke tager hånd om sine kæledyr.

Uanset om det er hverdag eller ferietid, så skal det altid være “kæledyrstid”.

Læs hvordan det er gået Max her!