Berlingske bringer idag et kæledyrstillæg, hvor dette indlæg skrevet af Hanne Truelsen og jeg er med!  Indlægget er i særdeles relevant i forbindelse debatten om revision af hundeloven!

De fleste hundeejere kender dette scenarie:

Du er ude at gå tur med hunden, som er i sele og snor. Pludselig kommer en fremmed hund løbende henimod Jer. 

Et stykke fra vejen står ejeren til den fremmede hund og råber: ”Bare rolig, min hund gør ikke noget!” 

Sekundet efter   er de to hunde oppe at toppes, og du må hive din egen hund væk fra den fremmede hund, der først få minutter senere bliver hentet af sin ejer.  Et sådant møde kan blive ganske ubehageligt, afhængigt af graden af konfrontation med den tilløbende hunds ejer. Den uvelkomne oplevelse sætter spor i både hund og ejer.   

Dette bør og kan vi undgå

Husk dannelsen på hundenes vegne!

Det er en udbredt misforståelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden.

Det er ikke alle hunde, der fra hvalpetiden er blevet socialiseret tilstrækkeligt, og har lært at omgås andre hunde. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, der sidder i kroppen og kan gøre mødet med en fremmed hund til en prøvelse.

Socialiseringen af din hund har en væsentlig indflydelse livet igennem.

Hunde genkender egen race på lang afstand, og foretrækker at omgås egen race i første omgang. De kommunikerer helt naturligt sammen.

Hvis egen race ikke er  indenfor rækkevidde,  vil hunden vælge ’den næstbedste race’.

Således er hundens sprog og signaler så enestående.

Des bedre din hund er blevet socialiseret på en god og hensigtsmæssig måde, allerede fra samværet med sin mor og søskende, og efterfølgende på en fornuftig måde i dens nye liv, des bedre vil den være i stand til at kommunikere sundt med andre.

Når vi kan aflæse hundens sprog og signaler rigtigt, vil vi undgå mange unødige konflikter. Desværre er konsensus ofte, at har man været hundeejer i en årrække, så behersker man denne væsentlige aflæsning. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet!

De fleste af os kører bil og har erfaring med at færdes i trafikken. Dette indebærer dog ikke, at vi selv kan reparere bilen. Dertil har vi en ekspert; enmekaniker.

Hver race har sine instinkter og hvert individ i racen har sin egen personlighed. Vi kan ikke implicit generalisere. Hunde er individualister, akkurat, som vi mennesker er det, Selv om vi vokser op i den samme familie, er søskendeflokken ikke ens!

Respekt for hinanden!

Respekter at du ikke kender historien bag denhund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs, eller lade den hilse på fremmede hunde, ligger der ofte en årsag/ hensigt bag denne adfærd

Den ansvarlige hundeejer lader bevidst snoren blive på, når ejeren ved , at hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.

Idéen om, – at alle hunde skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed – er forældet. Des  mere vi mennesker lærer om dyrene, des  bedre vil vi blive til at lære vores egen hund at kende, og dermed vide, hvad hunden er tryg ved– og dermed fornemme, hvornår vi som ejer bør sætte snor på vores hund, eller skal fjerne os fra en potentiel konflikt.–

At møde en hund hvor ejeren siger, den ikke skal hilse, skal altid respekteres og ønsket efterkommes.

Når du møder en hund, hvis ejer pointerer at der ikke skal hilses, skal dette ønske altid efterkommes og respekteres.

Hvis samtlige mennesker var bevidste om denne adfærd, og dermed kunne udvise dette spinkle hensyn, ville vi kunne undgå rigtig mange konflikter.

Husk derfor følgende:

• Lad ALDRIG din hund løbe hen til en hund ført i snor – da den kan blive bange eller gøre udfald.
• Respekter hundeejere som viser antydning til, at deres hund ønsker afstand.
• Ikke alle hunde ønsker den opmærksomhed, vi som mennesker skønner/vurderer ønskeligt. Det er en fejlagtig antagelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden. For hunden er det en indtrængen i dens komfortzone, hvilket opleves som uønsket opmærksomhed. Eller intimiderende adfærd.
• Hvis ikke du kan opnå kontakt med din hund, når den er uden snor, så behold snoren på!

Hundens sprog!

Ovenstående tager udgangspunkt i hundens sprog. For det er dit ansvar som hundeejer at lære din hunds sprog at kende, lære at aflæse din hund og forstå dens signaler. .

Når vi har dette in mente, vil vi få en langt bedre hverdag med vores hunde. Når vi som mennesker respekterer hundenes sprog, og lærer at afkode signalerne, vil vi komme langt med at have det godt indbyrdes og med vores dyr!

Bogen ’På talefod med hunden’ skrevet af Turid Rugaas beskriver eminent det at kunne læse sin egen hund og ikke mindst, de hunde man møder –  – den indbyrdes kommunikation hundene imellem.

Artiklen kan ses online her!