Dyr følger ikke en standard formular!

Dyr følger ikke en standard formular?!
 
Dyrlæger og vores patienter mærker i den grad konsekvenserne af den nye lovgivning?.
 
Loven dikterer, at vi SKAL følge anvisningen i medicinkataloget, når vi ordinerer medicin.
 
Vi skal ikke mere bruge sund fornuft, vores kendskab til dyret og det faktum, at levende væsener ikke følger en standard formular❣.
 
Det er allerede sket, at vi har tilrettelagt en behandling på en måde, der ikke er optimalt for dyret, men fordi vi SKAL følge loven?!
 
Vi gør vores bedste for at komme omkring det hensigtmæssigt, så vi altid, gør det ypperste for dyrene.
.
De nye regler tilsidesætter dyrlægernes faglighed og er en hån mod vores fag❌.
 
Det er dyrene, der ender med at blive taberne.
 
Produktsiderne, som vi skal følge, er oftest forældede og ikke opdateret med sidste nye viden✍️.
 
Procedurer for opdatering på brugen af medicin er en langsommelig proces, så det kommer ikke til at ske i takt med ny at viden ser dagens lys?.
.
Dyreværn kommer før en EU-lovgivning, der IKKE er implementeret til de danske forhold.
 
Der er blevet sovet i timen et sted, når disse regler har set dagens lys i det omfang, der er tale om?.
 
Det vil være klædeligt om nogle politikere og styrelser ville tage hånd om sagen og igangsætte en proces, så reglerne kan blive tilpasset de danske forhold?.

Dyreværn før EU-lovgivning

Fredag d. 28. januar træder en ny lovgivning i kraft, der kommer til at påvirke både dyrlæger, dyreejere og kæledyr✍.
 
Reglerne er vedtaget via EU, så pt kan vi IKKE ændre på dem, trods vi gør, hvad vi kan.
 
Hvordan PRÆCIS den nye lovgivning bliver implementeret i Danmark, er endnu meget uklart for de praktiserende dyrlæger.
 
Som det ser ude lige nu, vil det have vidtrækkende konsekvenser for vores daglige arbejde.
 
Det har desværre særdeles stor betydning, hvis du har KANIN.
 
Kaninen er defineret som værende en del af produktionskæden og betragtes derfor som et produktionsdyr.
 
Uanset hvor meget vi og kaninerne stamper i jorden, så vil kaninen i Danmark lovformligt blive betragtet som et dyr, der forventes at skulle spises.
 
Har du en kanin derhjemme, betyder de nye regler:
 
✅ Du skal have været på ”medicinhåndteringskursus”, hvis du vil behandle din kanin med medicin derhjemme. Dyrlægerne har pligt til at oplyse om dette, men det er ikke vores ansvar at sikre, du har været på kursus og naturligvis har forstået indholdet.
 
✅ Hvis en kanin skal til dyrlægen, skal dyrlæge nu igennem en stor administrativ opgave.
 
✅ Vi skal f.eks. udfylde og indberette papirer med de såkaldte tilbageholdelsestider. Det er den tidsperiode fra et dyr får medicin, til det efterfølgende må spises.
 
Vi er på Dyreklinikken Artemis på nuværende tidspunkt ikke gearet til at følge med den administrative hurdle og organisere medicinhåndteringskurser.
 
Vi vil derfor henvises vores dejlige kaniner til vores dygtige kollegaer, der til hverdag behandler rigtig mange kaniner, så vi er sikre på alle regler overholdes, så dyrene kan få den hjælp, de behøver.
 
Det er ikke en opfordring til, vi i Danmark skal begynde at holde kaniner med henblik på at lave ragout, men tanken illustrerer fint, hvor galt et kan gå, hvis reglerne fra EU ikke målrettes de enkelte lande.
 
Har du hund eller kat, vil du også opdage den nye lovgivning.
 
Den har nemlig stor betydning for, hvad vi som dyrlæger må ordinere af medicin til dit kæledyr.
 
Vi dyrlæger er pålagt nye regler i forhold til udskrivning af medicin.
 
✅ Recepter må kun udskrives efter en klinisk undersøgelse af dyret eller en anden passende vurdering.
 
Det er endnu uvist om f.eks. en videokonsultation er tilstrækkeligt vurderingsgrundlag.
 
✅ Vores dygtige veterinærsygeplejerske må som udgangspunkt ikke længere vejlede klienterne i brug af ordineret medicin.
 
En regel, der er en direkte hån mod den gode uddannelse, sygeplejerskerne får i Danmark og udviser dyb disrespekt overfor det fremragende vigtige arbejde, som de gør på dyreklinikkerne.
 
Vores arbejde er i den grad baseret på et tillidsforhold mellem os og vores klienter.
 
❌ Der er nye regler omkring, hvordan må ordinere medicin.
 
Alle godkendte lægemidler har en slags “produktbeskrivelse”, der følger med. Her står f.eks., hvad produktet skal bruges til behandling af, og hvor længe behandlingen skal vare.
 
Vi SKAL følge den anvisning, der står i beskrivelse.
 
Vi må IKKE mere selv vurdere, om en behandling skal afsluttes før tid eller måske forlænges.
 
Dermed fratages vi dyrlæger vores personlige frihed til at vurdere hver enkelt patients sygdomsforløb og derefter fastlægge behandlingen med henblik på at gøre det bedste for dyret.
 
❌ Reglerne underkender totalt den individuelle vurdering af patient og forløb, som er vigtig for enhver dyrlæges diagnose og behandling af dyrene. .
 
❌ Det vil medføre ringere behandling af dyrene og vil ikke medføre nedsat brug af antibiotika i praksis.
 
❌ Produktsiderne er ikke alle opdateret, så de følger ikke den nyeste viden og forskning, hvad angår behandling. Det kan tage mange år, før de kommer “up to date”.
 
Vi ved godt, dyrene sjældent følger lærebøgerne eller har læst produktkataloget.
 
Vi er derfor klar over, vi kommer til at stå overfor nogle gevaldige udfordringer i fremtiden. Vi gør vores bedste for arbejdet kommer til at glide så nemt som muligt.
 
Vi har dog brug for, I også hjælper til og udviser forståelse for den nye virkelighed.
 
Som dyrlæge vil dyreværnsloven altid stå før alt andet.
 
Vi er drevet af kærlighed til dyr, og det kan ingen EU forordning ændre på.
 
Jeg håber naturligvis, at de danske politikere vil hjælpe os i kampen for at få tilpasset reglerne til de danske forhold, da det pt er dyrene, der bliver taberne i bureaukratiets sorte hul.

Angsten hænger ved efter nytårsaften!

”Han har slet ikke villet ud at gå tur”, ”han har ligget under sofaen de sidste 2 dage”, ”hun farer sammen ved den mindste lyd”.

Efterspillet oven på nytårsaften er hjerteskærende.

Rigtig mange kæledyr bærer nemlig traumerne med sig, når de bliver bange for fyrværkeriet, så skaden er ikke bare begrænset til nytårsaften.

Når dyr udsættes for et alvorligt traume, som fyrværkeri udløser, så sættes hele kroppen i alarmberedskab. Det medfører, at hunden vil virke mere nervøs og ængstelig end almindeligt.

Den vil ofte have en lidt mere udadreagerende adfærd forstået på den måde, at den lidt lettere vil sige fra overfor ting, den ellers plejer at håndtere fint.

Når hunden stresses, bliver evnen til at rumme hverdagen nemlig forringet.

Det kan f.eks. komme til udtryk ved:

  • Hunden gør af ting, som den ikke plejer at reagere på.
  • Den er ikke glad for at blive børstes.
  • Den tisser indenfor, når den er alene hjemme.
  • Den snapper ud efter et menneske eller en anden hund. Det sidste en hund ønsker at gøre er at bide. Bider hunden, er dens grænser blevet overskredet. Er hunden stresses pga. fyrværkeri er lunten kortere, og den reagerer hurtigere.
  • Den har svært ved at finde hvile og sover dårligt.

Hvis din hund har det svært i disse dage, skal du passe godt på den.

Udsæt den ikke for mange mennesker, hunde og nye ting.

Pres den ikke til noget, den ikke har lyst til, vil den ikke gå tur, så lad være. Stil ikke for store krav, men lav rolige hyggelige aktiviteter som f.eks. søgning efter godbider eller en gåtur i langsomt tempo med tid til en masse ”snuseri”.

Fyrværkeri skader dyrene, ikke bare nytårsaften men i lang tid derefter, måske endda for livet.

Fyrværkeri skal forbydes hele året – uden undtagelser for dyrenes skyld.

Brugen af fyrværkeri skader dyrene!

Brugen af fyrværkeri SKADER dyrene?!

Berlingske har idag bragt mit indlæg, der endnu engang opfordrer til et forbud mod brugen af fyrværkeri, der er et direkte brud på dyreværnsloven?:

”Samfundssind”, ”hold afstand” og ”pas på hinanden” må være det forgangne års største fusere. Aldrig har sætningerne dog klinget så hult, som når vi når nytårsaften.

Afskydning af fyrværkeri er symbolet på alt det, der ikke har med de fine floskler at gøre.

Brugen af fyrværkeri påfører dyr unødig smerte og lidelse, hvilket ikke har meget med samfundssind at gøre.

De høje lyde og lysglimt forårsager angst hos dyr, det gælder både kæledyr og dyr, der lever frit i naturen?.

Mennesker stimler sammen på gaden helt uden afstand, så de i deres beruselse kan lege med ilden og risikere at gøre stor skade på dem selv og i den grad dyrene.

Problemet er ikke solitært til nytårsaften, da angsten hos dyrene flytter med ind i det nye år og kan give invaliderende psykiske problemer for dyrene, der i den er degraderende for livskvaliteten?.

Menneskets forlystelsessyge udviser hverken samfundssind eller passer på nogen som helst, tværtimod?.

Det er på tide, vi ligger krudt og knald på hylden og dermed er med til at give dyrene et godt liv?.

Brugen af fyrværkeri er decideret et brud på dyreværnsloven og skal være forbudt hele året uden undtagelser?.”

Læs mere om kampen for at få fyrværkeri forbudt her:

Vi tager kampen op i parlamentet!

Kommunerne bør forbyde fyrværkeri!

Farvel til en hund med angst for fyrværkeri!

Sig farvel til krudtet!

Velfærd står foran fyrværkeri!

Et sekund ændrede Lunas liv!

Hjælp din hund gennem nytårsaften!

 

 

 

 

 

 

 

Tænder afslører ulovlig hundehandel!

Den dejligste lille pudel kom til tjek på dyreklinikken.

Hunden var i sommers købt i et østeuropæisk land og bragt til Danmark sammen med familien.

Bedre sent end aldrig, nu skulle hunden lige tjekkes igennem.

Den søde ejer havde i forvejen en hund fra den samme opdrætter, og den lille ny var blevet taget rigtig godt imod af den voksne hund.

Hunden havde været 4 måneder, da den rejste til Danmark.

Ifølge lovgivningen skal en hund nemlig være vaccineret mod rabiesvirus og først 21 dage efter, må hunden rejse ind i Danmark. Derfor er de fleste hunde ca. 4 måneder, når de kommer til Danmark. Hunden var købt som en toy pudel, det vil sige en af racens helt små modeller.

Ifølge hundens pas var den født i slutningen af marts og var derfor nu ca. 7 måneder gammel.

Hunden synes godt nok lidt stor for en toy pudel, og det var lidt svært at vurdere, hvad den måske ville ende på i vægt.

Hunden virkede nysgerrig og tillidsfuld og spiste lystigt godbider.

Efter megen snak fik vi den lille hund på bordet, og herefter blev snakken en anden.

Ved en undersøgelse af hundens mund fandt vi, at hunden endnu ikke have tabt en eneste tand. Dette er yderst usædvanligt for en hund på 7 måneder.

En hvalp har 28 mælketænder i munden. Når den er 4 måneder gammel begynder den at skifte tænderne til de 42 blivende tænder. Når hvalpen er 6 måneder gammel, er alle tænderne skiftet.

Den lille hund kunne derfor på ingen måde være 7 måneder gammel, knap 4 måneder gammel var mere realistisk.

Hundens størrelse fortalte, at i en alder af 4 måneder kunne hunden IKKE være en toy pudel. Den var alt for stor til at gå under den kategori, en mellem pudel virkede mere sandsynligt.

Der var derfor ingen tvivl om, at opdrætteren har snydt på det groveste med hundens alder og sendt den til Danmark med falske papirer.

Ejer sagde, at hun godt nok havde tænkt, hunden var meget lille, da hun fik den med sig – men det var jo en toy pudel, og de er jo rigtig nok meget små som hvalpe.

En dyrlæge havde skrevet under på, hunden var vaccineret efter forskrifterne, så alt virkede umiddelbart til at være i orden.

Det er ALT for tidligt for en lille hvalp at blive taget fra moren, når den er 4 uger. I dette tilfælde virkede hunden til at have det godt, og det skyldes nok, at den var så heldig at bo sammen med en voksen hund af samme slags og ikke mindst en meget omsorgsfuld kærlig familie.

I langt de fleste tilfælde går det ikke godt. Hundene bliver skadet for livet.

Ulovlig handel med hunde er et kæmpe problem, og det er desværre svært at komme til livs med den nuværende lovgivning. Der vil altid være brodne kar med opdrættere, der sætter penge før dyrenes ve og vel samt dyrlæger, der vil forfalske papirer osv.

Forbrugerne skal naturligvis forholde sig yderst kritiske, når hunden købes fra udlandet.

Der skal dog mere til, da det system, vi har i dag, IKKE fungerer.

Jeg tror, at en del af løsningen findes i en digitalisering af papirer, så det ikke bliver så tilfældigt at være opdrætter, og desuden gør det sværere at snyde med underskrifter og vacciner. Det vil naturligvis kræve et samarbejde landene i mellem, og der er nok lang vej igen.

Hvis ikke vi gør noget, vil vi i fremtiden se endnu flere hunde, som bliver mishandlet ved at blive taget bort fra moren alt for tidligt, og desuden vil mange familier få drømmen om en dejlig hund knust, da dyrene ikke har fået den gode start på livet, der danner fundamentet for en god sund mental udvikling.

 

 

Så tager vi kampen mod fyrværkeri op i Europa-Parlamentet!

Kampen for at få forbudt brugen af fyrværkeri er i fuld gang!

Hvordan man får sat emnet på den politiske dagsorden er ikke helt nem, så alle midler tages i brug.

Jeg har været omkring Christiansborg og kommunerne, så nu vender jeg blikket mod Bruxelles!

I øjeblikket er ”Konferencen om fremtidens Europa” i fuld sving.

https://futureu.europa.eu/pages/about?locale=da

En konference, hvor alle kan byde ind med ideer til, hvordan vi ønsker vores samfund skal udvikle sig.

I min verden er fyrværkeri ikke en del af fremtiden, det er derimod respekten og omsorg for dyr.

Man kan komme med ideer under konferencen og de indlæg, der får størst opbakning, vil blive behandlet på et højere niveau.

Jeg håber, at indlægget vil inspirere andre dyrevenner til at tage forslaget med sig til deres lokalområde og politikere.

Vil du hjælpe, så opret dig som bruger og ”like” mit indlæg – også gerne kommentere på det, så er vi skridtet nærmere for alvor at få sat dyrene på dagsordenen!

Link til indlægget ligger her!

Idéen lyder sådan:

Brugen af fyrværkeri skal begrænses til en halv time nytårsaften!

Alle dyr fra hunde, katte, fugle, køer, grise, heste (listen er lang) lider ved menneskets brug af fyrværkeri! 

De høje brag og lysglimt forårsager angst i kroppen. 

Brugen af fyrværkeri er meget skadeligt for dyrene og anvendelsen skal begrænses til et årligt brug på en halv time omkring årskiftet mellem den 31. december og 1. januar. På længere sigt bør brugen af fyrværkeri forbydes fuldt ud.

Som praktiserende dyrlæge gennem 16 år oplever jeg hvert år, hvilke skader fyrværkeri påfører dyrene. 

I mange tilfælde er det nødvendigt at give husdyrene stærkt beroligende medicin, således at de uden at blive psykisk invalideret kan komme gennem nytårsaften eller andre aftener i året, hvor fyrværkeri anvendes som f.eks. ved bryllupper og andre fester.

Dettte er ikke en mulighed for alle de dyr, der lever frit i naturen. 

Dyrs skærpede hørelse, syn og lugtesans i forhold til os mennesker, gør oplevelsen af fyrværkeri meget skræmmende. Den angst, der forårsages, bæres med, når fyrværkeriet er slut. 

Fyrværkeri kan derfor give dyrene skader for livet!

Dyrs evne til at ”cope” med nye ting, er begrænset. Pludselige skarpe lysglimt og høje lyde virker derfor ekstremt angstprovokerende hos dyrene, hvilket påfører dem unødig smerte. 

Fremtidens Europa behandler dyr med værdighed og respekt. 

Vi har således et ansvar for at passe godt på dyrene, som vi mennesker har valgt at gøre til en del af vores verden samt de dyr, som lever i vores natur. 

Forbyd derfor brugen af fyrværkeri til et minimum!

Read the English version here! 

Read the German version here!

 

Kommunerne bør knalde udenom!

Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg i kampen for at få forbudt brugen af fyrværkeri:

Kommunerne bør knalde udenom!

Kommunalvalget er lige om hjørnet. Kandidaterne er rundhåndede med floskler som ”grønt og bæredygtigt”, når ambitionerne for deres byer skal beskrives.

Hvis kandidaterne virkelig vil ”walk the talk”, vil det være glædeligt, hvis nogen havde krudt nok i sig til at tage skridtet og foreslå lokale nedslag, så man i de enkelte kommuner forbyder brugen af fyrværkeri!

Brugen af fyrværkeri er noget svineri i naturen, og det er ikke mindst til stor skade for dyrene.

Hunde og katte skræmmes for livet ved de høje brag. Heste, fugle og andre dyr lider ligeledes ved de voldsomme lysglimt og lyde.  Brugen af fyrværkeri medfører brud på dyreværnsloven, der skal sikre dyr mod unødig smerte og lidelse.

Det lader til, Folketinget ikke har mandsmod nok til at forbyde fyrværkeri på landsplan.

Det vil derfor være glædeligt, om det lokale selvstyre vil vise det gode eksempel og gå forrest og lade kommunerne knalde uden om – forhåbentlig til inspiration for vores nationale politikere.

Lad dyrene tage afsked med hinanden!

Ugen sluttede med et farvel til Vuffer. Den dejligste korthårede sorte nærmest royale gravhund. Han sluttede livet efter 15 gode år med fat i den lange ende, som kun en gravhund kan leve det.

Til sidst var livet trist, med flere dårlige dage end gode, da krop og hjerne ikke længere rigtig arbejdede sammen til gavn for Vuffer.

Kuren skal ALDRIG være værre end selve sygdommen, så det var rette tid at sige farvel.

Solen skinnede så klart, og Vuffer vimsede ukoordineret rundt.

Det gør ikke noget, man dør på en god og smuk dag, og hellere en dag for tidligt end en uge for sent.

Vuffer sov ind i ejers arme med familien omkring sig. Stille og fredfyldt.

Familien rummer udover Vuffer også en anden hund, Johan. Johan kom til for nogle måneder siden og indtog sin plads i flokken, med Vuffer som familien ubetingede oversnude.

Johan var ikke tilstede under selve afskeden, da familien skulle have ro til at være nærværende overfor Vuffer. Vuffer blev efterfølgende pænt lagt i en æske med hilsner skrevet på, puttet i et blødt tæppe med snuden stikkende frem.

Afskeden!

Johan blev så lukket ind i stuen.

Det er nemlig vigtigt at lade dyrene sige farvel. Dyrene ved nemlig godt at en i flokken pludselig er væk.

De er jo kammerater og hinandens wingmen. Sover sammen, leger sammen, skændes, hjælpes ad og opdrager hinanden, da ingen lærer en hvalp bedre om livet end den ældre hund.

Hvordan må det ikke føles for en hund, at lige pludselig er ens læremester bare pist forsvundet? Samtidig med familien er ulykkelige, hvis man ikke får lov at give et sidste snus til afsked?

Johan kom ind i stuen og virkede med det samme utilpas ved situationen. Han sendte masser af dæmpende signaler, der er hunden sprog, der signalerer, han ikke er tryg ved situation.

Han vendte siden til, smaskede, lagde ørene tilbage og trak sig tilbage under en stol til start. Efter lidt tid gik han dog hen til Vuffer og snusede til ham flere gange.

Det siges at dyrene med det samme registrerer en ændret duft fra den afdøde hund.

Det er derfor ikke nødvendigt at den tilbageværende hund, skal helt hen og fysisk røre ved den døde hund. Man skal derfor ikke løfte hunden hen til den døde, hvis ikke han selv vælger det, som Johan endte med at gøre.

Vuffer blev båret ud i bilen og kørt tilbage til klinikken.

Han kommer retur i en urne, hvorefter han begraves i haven sammen med Simba, der for et års tid siden var ham, der måtte afsted til hundehimlen, hvor Vuffer sagde sit farvel.

Har man mulighed for at lade sine dyr sige farvel, skal man gøre det.

Det kan naturligvis være situationer, hvor det ikke er muligt at hensyn til den døende. Er der f.eks. tale om en akut aflivning, er det ikke altid praktisk muligt, og det skal hensynet naturligvis tages til den, der lider.

Vuffers søde familie fortalte, at de sidste år havde læst en artikel, jeg havde skrevet om emnet, hvilket gjorde de absolut ville organisere hundene kunne sige farvel.

De gav mig derfor grønt lys til, jeg gerne måtte tage en film og videreformidle budskabet igen.

Det er meget unik at få lov til taget i betragtning af, situationen er meget sårbar og sorgfyldt. Jeg er derfor meget taknemmelig for den tillid, jeg får vist.

Jeg håber, at historierne fra ”det virkelige liv” vil inspirere andre til at give vores dyr det bedste liv fra start til slut. Ved at dele erfaringer og oplevelser bliver vi alle forhåbentlig klogere til glæde og gavn for dyrene.

Dyr er sansende væsener med følelser, og det skal vi mennesker i den grad anerkende og arbejde ud fra.

Ikke kun ved livets ophør men i alle sammenhænge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når operationen slår fejl!

Crystsanthemum, en 6 år gammel boxer, blev i går bragt til Artemis.

Ejeren, der kender sin hund særdeles godt, fornemmede noget var galt.

Crystsanthemum havde gennem en lang periode ikke rigtig været sig selv men havde alligevel ikke været  rigtig dårlig.

Ejer tog action og fik derfor til start tjekket en blodprøve på hunden. Resultatet gav anledning til, der efterfølgende blev lavet en CT scanning af bughulen. Scanningen afslørede en stor indkapslet masse, der lå uden relation til de andre organer.

Der var derfor ingen anden mulighed, end at få hunden på operationsbordet og åbnet, så vi kunne se, hvad der var galt.

Operationen afslørede, at der lå stor masse i bugen. Det lignede en lille kugle, og den blev fjernet fra hunden.

Da kuglen blev skåret åben, viste det sig, at ”synderen” var flere stykker af gaze.

Gazestykkerne var blevet efterladt i hunden oven på en operation lavet på en dyreklinik andetsteds for et længere stykke tid siden.

Når man opererer et dyr, så bruges gazestykker til at opsuge blod. Før man lukker hunden sammen igen, er det MEGET vigtig, at kirurgen sikrer, ALLE stykker gaze fjernes. Sker dette ikke, kan det ende med at gå som for stakkels Crystsanthemum.

Kroppen har en helt utrolig evne til at tilpasse sig og overleve. Ved at indkapsle de efterladte gazestykker, klarede hundens krop den fremmede belastning, der ligeså godt kunne have været fatal.

Fænomenet kaldes for ”gossypibrom” og afspejler et efterladt fremmedlegeme som f.eks. et stykke gaze i en patient medførende dannelse af en masse, der skal fjernes.

Mange dyrlæger arbejder med fuldt fokus på rutiner og gentagelser. Det sikrer, vi også i pressede situationer, mindsker andelen af fejl, der kan få dødelige konsekvenser for vores patienter.

I relation til denne sag, så skal man tælle antallet af gazestykker, der er, når operationen starter. Før man afslutter operationen, tælles det, at man har det samme antal gazestykker ude som ved start. Denne handling sker, uanset tiden måske er presset, og man er bagud i dagens program.

Ingen er ufejlbare, og nogle gange går tingene galt for selv den bedste. Heldigvis har vi vores diagnostiske redskaber og ikke mindst omsorgsfulde ejere, der reagerer, når noget ikke er, som det skal være.

Vi må ikke leve et liv i frygt for, vores dyr bliver syge. Vi skal derimod have tillid til, vi opdager, hvis noget er galt, så vi kan nå at reagere i tide. Frygt må aldrig blive styrene for vores måde at leve på.

Heldigvis nåede ”crystsanthemumbomben” ikke at eksplodere, før det gik galt.

Men lad det være en vigtig læring til alle om, at omhyggelighed og rutiner betaler sig og i sidste ende redder liv.

På billedet ses den indkapslede masse, der blev fjernet fra Crystsanthemum.

Se video af dissektionen her!

IMG_7177-2

Mundbindet fik i den grad sin berettelse under proceduren.

Her ses resultatet af dissektionen!

Fyrværkeri tager livet af dyrene allerede før, krudtet skydes af!

Tre kære hunde og patienter gennem mange år med hver deres problematikker og sygdomshistorik aflagde os over dagen visit.

Der var i alle tre tilfælde ingen tvivl om, at vi skulle til at beslutte, hvornår det sidste farvel skulle eksekveres. Sygdom på forskelligvis gjorde, at det var ved at være tid til at sige farvel.

Der er mange følelser involveret i en sådan beslutning og flere hensyn at tage men uanset hvad, så er det altid dyrenes bedste interesse, der er den afgørende faktor for, hvornår vi slutter livet.

Alle tre hunde plejer hvert år at gennemleve et helvede, når det første krudt begynder at blive skudt af. De er med rette rystende bange for fyrværkeriets lys og lyd.

Alle hensyn skal tænkes med, når vi tager den alvorlige beslutning om livets ophør.

I alle tre tilfælde besluttede vi, det ville være helt urimeligt at ”strække” det sidste farvel til efter nytår.

Vi var bange for, hundene måske bogstavelig talt ville dø af skræk over nytåret, da kroppen simpelthen ikke ville kunne holde det det stress, som nytårets fyrværkerimedfører.

Himlen har derfor fået 3 store stjerner i dag, der uden tvivl vil lyse smukkere end noget fyrværkeri nogensinde kan fremkalde.

Brugen af fyrværkeri er simpelthen dyremishandling, der i dag med medvirkende årsag til at lyset blev slukket for nogle vidunderlige elskede dyr.

Fyrværkeri bør være forbudt hele året uden undtagelser.

Motivationen er kærlighed til dyr.