Berlingske har idag bragt mit indlæg, der endnu engang opfordrer til et forbud mod brugen af fyrværkeri, der er et direkte brud på dyreværnsloven?:
”Samfundssind”, ”hold afstand” og ”pas på hinanden” må være det forgangne års største fusere. Aldrig har sætningerne dog klinget så hult, som når vi når nytårsaften.
Afskydning af fyrværkeri er symbolet på alt det, der ikke har med de fine floskler at gøre.
Brugen af fyrværkeri påfører dyr unødig smerte og lidelse, hvilket ikke har meget med samfundssind at gøre.
De høje lyde og lysglimt forårsager angst hos dyr, det gælder både kæledyr og dyr, der lever frit i naturen?.
Mennesker stimler sammen på gaden helt uden afstand, så de i deres beruselse kan lege med ilden og risikere at gøre stor skade på dem selv og i den grad dyrene.
Problemet er ikke solitært til nytårsaften, da angsten hos dyrene flytter med ind i det nye år og kan give invaliderende psykiske problemer for dyrene, der i den er degraderende for livskvaliteten?.
Menneskets forlystelsessyge udviser hverken samfundssind eller passer på nogen som helst, tværtimod?.
Det er på tide, vi ligger krudt og knald på hylden og dermed er med til at give dyrene et godt liv?.
Brugen af fyrværkeri er decideret et brud på dyreværnsloven og skal være forbudt hele året uden undtagelser?.”
Læs mere om kampen for at få fyrværkeri forbudt her:
Hvad sker der, når en hund forlader flokken og efterlader et familiemedlem eller måske en god ven alene tilbage?
Det er i sig selv en meget stor sorg at tage afsked med sit elskede kæledyr, men er der en eller flere hunde i familien, skal man også håndtere deres situation, hvilket gør afslutningen endnu vanskeligere.
Der er nemlig ofte mange tanker om, hvordan den efterladte hund vil klare pludselig at blive ladt alene og ikke mindst, hvordan man skal deale med selve afskeden.
I den forgangne uge har vi haft flere afslutninger, der involverede mere end bare en hund.
Dyrene, der skulle afsted, var alle nået dertil, hvor en værdig afsked var på sin plads og det helt rigtige at gøre.
Uanset hvor svært det er at sige farvel, så skal man altid huske på, at når dagen kommer, så er det jo fordi, at dyrene har det dårligt nok til, at vores kærlighed skal være stor nok til at sige stop i tide.
Mange års erfaring fra dyreklinikken har gjort, at jeg ikke er i tvivl om, at man skal lade dyrene sige farvel, hvis det er praktisk muligt.
Man kan komme i en akut situation, hvor det ikke er muligt, og der må det altid være det syge dyrs interesse, der kommer først. Sagt på en anden måde: Man skal ikke udskyde en nødvendig aflivning for at vente på, at en anden hund kan sige farvel.
Når man siger farvel, synes jeg, der skal være ro omkring ”indsovningen”. Lad derfor den syge hund være alene sammen med familien, så man giver mulighed for, at mennesker og dyr kan være sammen i øjeblikket uden forstyrrelser fra en anden hund. Når der så er blevet stille, kan man lade den ”efterladte” hund komme ind.
Det ene tilfælde var en hundemor, der efterlod sin aldrende søn tilbage. Han kom ind, kiggede på mor, gik ud igen, kom ind igen og dette scenarie gentog sig et par gange. Han snusede til hende kortvarigt og viste derudover dæmpende signaler: Drejede hoved væk, slikkede sig om munden, løftede poten. Hundens sprog, der viser, at han var underlig tilpas ved situationen, hvilket man ikke kan bebrejde ham.
Det andet tilfælde skulle to gode kammerater sige farvel til deres ven. De kom ind i lokalet, stoppede op, kiggede sig rundt, gik hen til den afdøde og gik lidt forvirrede rundt. Begge hunde viste også dæmpende signaler, men de fik snuset til deres gode ven og registreret, at noget var anderledes.
I begge tilfælde kom de efterladte hunde ud på en gåtur bagefter.
Kan hunde sørge?
Man skal ikke tillægge dyr menneskelige egenskaber, men man skal have respekt og forståelse for, at dyr har et meget nuanceret følelsesregister. Så ja, dyr gennemgår en slags sorgproces, der dog ikke er på samme niveau som et menneskes.
En i flokken er væk. Det er en stor forandring for en hund, der pludselig skal finde sig selv uden sin kammerat at spejle sig i. De mærker naturligvis også, at vi mennesker er kede af det. Dyrs empati for os, skal aldrig undervurderes. Efter lidt tid, måske 1-2 uger, så letter ”sorgen”, og dyrene bliver mere sig selv igen, måske i takt med at vi mennesker også finder vores ben i en ny virkelighed?
Man skal derfor ikke være bange for, at en efterladt hund aldrig bliver glad igen.
Det er utrolig rørende at få lov til at være vidne til dyrenes farvel til hinanden. Når man ser det, er man ikke i tvivl om, at dyrs sind indeholder utrolig mange facetter, og at de forstår langt mere, end nogle mennesker giver dem credit for.
Tak til de fantastiske mennesker, der i ugens løb gjorde sig tanker om, hvordan de bedst muligt kunne tage hånd om mere end bare en hund, trods sorgen over at skulle sige farvel fyldte enormt.
Jeg håber, at ved at dele disse erfaringer, som jeg også får takket være jer alle, kan hjælpe andre igennem en meget svær proces, hvor tunge beslutninger skal træffes. Det skal altid være kærlighed til dyrene, der sætter dagsordenen, og det vil gøre, at vi træffer de rigtige beslutninger uanset, hvor svære de er.
Razze fik lov til at sige farvel til sin mor Rosa!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/09/pote.jpeg27142720Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-10-24 11:11:302021-11-02 09:33:50Dyrene skal have lov at sige farvel til hinanden!
Den dejligste lille pudel kom til tjek på dyreklinikken.
Hunden var i sommers købt i et østeuropæisk land og bragt til Danmark sammen med familien.
Bedre sent end aldrig, nu skulle hunden lige tjekkes igennem.
Den søde ejer havde i forvejen en hund fra den samme opdrætter, og den lille ny var blevet taget rigtig godt imod af den voksne hund.
Hunden havde været 4 måneder, da den rejste til Danmark.
Ifølge lovgivningen skal en hund nemlig være vaccineret mod rabiesvirus og først 21 dage efter, må hunden rejse ind i Danmark. Derfor er de fleste hunde ca. 4 måneder, når de kommer til Danmark. Hunden var købt som en toy pudel, det vil sige en af racens helt små modeller.
Ifølge hundens pas var den født i slutningen af marts og var derfor nu ca. 7 måneder gammel.
Hunden synes godt nok lidt stor for en toy pudel, og det var lidt svært at vurdere, hvad den måske ville ende på i vægt.
Hunden virkede nysgerrig og tillidsfuld og spiste lystigt godbider.
Efter megen snak fik vi den lille hund på bordet, og herefter blev snakken en anden.
Ved en undersøgelse af hundens mund fandt vi, at hunden endnu ikke have tabt en eneste tand. Dette er yderst usædvanligt for en hund på 7 måneder.
En hvalp har 28 mælketænder i munden. Når den er 4 måneder gammel begynder den at skifte tænderne til de 42 blivende tænder. Når hvalpen er 6 måneder gammel, er alle tænderne skiftet.
Den lille hund kunne derfor på ingen måde være 7 måneder gammel, knap 4 måneder gammel var mere realistisk.
Hundens størrelse fortalte, at i en alder af 4 måneder kunne hunden IKKE være en toy pudel. Den var alt for stor til at gå under den kategori, en mellem pudel virkede mere sandsynligt.
Der var derfor ingen tvivl om, at opdrætteren har snydt på det groveste med hundens alder og sendt den til Danmark med falske papirer.
Ejer sagde, at hun godt nok havde tænkt, hunden var meget lille, da hun fik den med sig – men det var jo en toy pudel, og de er jo rigtig nok meget små som hvalpe.
En dyrlæge havde skrevet under på, hunden var vaccineret efter forskrifterne, så alt virkede umiddelbart til at være i orden.
Det er ALT for tidligt for en lille hvalp at blive taget fra moren, når den er 4 uger. I dette tilfælde virkede hunden til at have det godt, og det skyldes nok, at den var så heldig at bo sammen med en voksen hund af samme slags og ikke mindst en meget omsorgsfuld kærlig familie.
I langt de fleste tilfælde går det ikke godt. Hundene bliver skadet for livet.
Ulovlig handel med hunde er et kæmpe problem, og det er desværre svært at komme til livs med den nuværende lovgivning. Der vil altid være brodne kar med opdrættere, der sætter penge før dyrenes ve og vel samt dyrlæger, der vil forfalske papirer osv.
Forbrugerne skal naturligvis forholde sig yderst kritiske, når hunden købes fra udlandet.
Der skal dog mere til, da det system, vi har i dag, IKKE fungerer.
Jeg tror, at en del af løsningen findes i en digitalisering af papirer, så det ikke bliver så tilfældigt at være opdrætter, og desuden gør det sværere at snyde med underskrifter og vacciner. Det vil naturligvis kræve et samarbejde landene i mellem, og der er nok lang vej igen.
Hvis ikke vi gør noget, vil vi i fremtiden se endnu flere hunde, som bliver mishandlet ved at blive taget bort fra moren alt for tidligt, og desuden vil mange familier få drømmen om en dejlig hund knust, da dyrene ikke har fået den gode start på livet, der danner fundamentet for en god sund mental udvikling.
En konference, hvor alle kan byde ind med ideer til, hvordan vi ønsker vores samfund skal udvikle sig.
I min verden er fyrværkeri ikke en del af fremtiden, det er derimod respekten og omsorg for dyr.
Man kan komme med ideer under konferencen og de indlæg, der får størst opbakning, vil blive behandlet på et højere niveau.
Jeg håber, at indlægget vil inspirere andre dyrevenner til at tage forslaget med sig til deres lokalområde og politikere.
Vil du hjælpe, så opret dig som bruger og ”like” mit indlæg – også gerne kommentere på det, så er vi skridtet nærmere for alvor at få sat dyrene på dagsordenen!
Brugen af fyrværkeri skal begrænses til en halv time nytårsaften!
Alle dyr fra hunde, katte, fugle, køer, grise, heste (listen er lang) lider ved menneskets brug af fyrværkeri!
De høje brag og lysglimt forårsager angst i kroppen.
Brugen af fyrværkeri er meget skadeligt for dyrene og anvendelsen skal begrænses til et årligt brug på en halv time omkring årskiftet mellem den 31. december og 1. januar. På længere sigt bør brugen af fyrværkeri forbydes fuldt ud.
Som praktiserende dyrlæge gennem 16 år oplever jeg hvert år, hvilke skader fyrværkeri påfører dyrene.
I mange tilfælde er det nødvendigt at give husdyrene stærkt beroligende medicin, således at de uden at blive psykisk invalideret kan komme gennem nytårsaften eller andre aftener i året, hvor fyrværkeri anvendes som f.eks. ved bryllupper og andre fester.
Dettte er ikke en mulighed for alle de dyr, der lever frit i naturen.
Dyrs skærpede hørelse, syn og lugtesans i forhold til os mennesker, gør oplevelsen af fyrværkeri meget skræmmende. Den angst, der forårsages, bæres med, når fyrværkeriet er slut.
Fyrværkeri kan derfor give dyrene skader for livet!
Dyrs evne til at ”cope” med nye ting, er begrænset. Pludselige skarpe lysglimt og høje lyde virker derfor ekstremt angstprovokerende hos dyrene, hvilket påfører dem unødig smerte.
Fremtidens Europa behandler dyr med værdighed og respekt.
Vi har således et ansvar for at passe godt på dyrene, som vi mennesker har valgt at gøre til en del af vores verden samt de dyr, som lever i vores natur.
Forbyd derfor brugen af fyrværkeri til et minimum!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/09/iStock-1158167834.jpg33745061Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-09-28 12:36:532021-10-01 17:06:47Så tager vi kampen mod fyrværkeri op i Europa-Parlamentet!
Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg i kampen for at få forbudt brugen af fyrværkeri:
Kommunerne bør knalde udenom!
Kommunalvalget er lige om hjørnet. Kandidaterne er rundhåndede med floskler som ”grønt og bæredygtigt”, når ambitionerne for deres byer skal beskrives.
Hvis kandidaterne virkelig vil ”walk the talk”, vil det være glædeligt, hvis nogen havde krudt nok i sig til at tage skridtet og foreslå lokale nedslag, så man i de enkelte kommuner forbyder brugen af fyrværkeri!
Brugen af fyrværkeri er noget svineri i naturen, og det er ikke mindst til stor skade for dyrene.
Hunde og katte skræmmes for livet ved de høje brag. Heste, fugle og andre dyr lider ligeledes ved de voldsomme lysglimt og lyde. Brugen af fyrværkeri medfører brud på dyreværnsloven, der skal sikre dyr mod unødig smerte og lidelse.
Det lader til, Folketinget ikke har mandsmod nok til at forbyde fyrværkeri på landsplan.
Det vil derfor være glædeligt, om det lokale selvstyre vil vise det gode eksempel og gå forrest og lade kommunerne knalde uden om – forhåbentlig til inspiration for vores nationale politikere.
Hver uge får dyrekliknikken henvendelser fra folk, der ikke kan finde deres katte.
Der sker desværre alt for ofte at en kat får sig forvildet sig ind i et skur eller en garage i en fremmecde have. Skuret lukkes, og katten spærres inde.
I disse dage tager folk på ferie, og kattene har derfor ikke umiddelbar miulighed for at blive fundet og lukket ud igen.
Det hænder at dyrene ender deres dage i fangeskab, hvor de ofte dør af sult og væskemangel.
Hermed en opfordring til at tjekke dit haveskur eller garage, før du rejser.
Hører du noget pusle, så skal du endelig sikre dig, det ikke et dyr, der er havnet i uhensigtsmæssigt fangeskab!
Det er en grum skæbne at lide den stille død fanget i et skur.
TJEK altid dit haveskur og garage, før du rejser, måske du redder et lille liv?
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/09/IMG_0010.jpg17282592Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-06-27 09:09:552021-06-27 09:09:55Tjek dit skur, før du tjekker ud!
Hvalpe er skønne, men det er en stor opgave at få den godt integreret i familien.
Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. Vi er alle forskellige, og enbestemt indgangsvinkel til det at have hund, er ikke nødvendigvis ideel for alle.
Det vigtige er, at have en positiv tilgang til hunden i alle henseender.
Det nye hjem!
Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 9-9 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.
Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.
Ro og søvn!
Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nye ting.
Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.
I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.
Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.
Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.
Lær hundens sprog og signaler!
Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.
Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!
Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.
Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.
Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.
Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret adfærd.
Tillid til hinanden!
Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.
Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker.
Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.
Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.
Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Hvalpelicens!
Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens”.
Den forstår ikke vi menneskers regelsæt. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.
Godt begyndt!
Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler.
Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører
Og husk at nyde hvalpetiden!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_4158.jpg21413422Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-06-22 12:51:252022-04-26 05:29:11Har du lige fået hvalp?
Hvad sker der for dyrene, når vi skal til at vende tilbage til hverdagen oven på sidste runde af nedlukningen?
Dyrlægerne har på klinikkerne oplevet at mange mennesker har benyttet ”coronaåret” til endelig at indfri drømmen om en hundehvalp. Der har også været rigtig mange forespørgsler fra folk, der gerne vil overtage en voksen hund.
Mange har været presset på psyken på grund afden megen tid alene, hvor en hund i mange tilfælde har været ”livreddende”.
Samvær med dyr frigiver nemlig lykkehormoner. Disse har været hårdt tiltrængt det sidste år. Dyr bringer glæde og ubetinget kærlighed, og vi har, som mennesker, en forpligtigelse til at behandle dem med værdighed, kærlighed og respekt.
Men hvad sker der, når vi skal til at vende tilbage til en mere normal hverdag? Hvordan sikrer vi, hundene får det godt, når et mere almindeligt familiemønster så småt begynder?
Gode råd så overgangen giver pote!
Der er heldigvis meget, du kan gøre for at gøre ”projekt hund” til en kæmpe succes, selvom omgivelserne ændrer sig.
Vi mennesker har gået rigtig meget tur gennem det sidste år. Ofte har hunden været med som selskab.
Har du en ung hvalp, skal du være meget opmærksom på ikke at overanstrenge dens muskler og knogler, der endnu er under udvikling.
En helt lille hvalps behov for søvn og hvile er meget stort. Den har brug for 16-20 timer i døgnet til at hvile sig, og behovet for motion er meget mindre end de fleste af os tror. En hvalp skal nemlig ikke bare ”køres” træt ved lange ture.
I den første måned skal hvalpen luftes 10-15 min på en dag, herefter øges længden med cirka 5 min. hver måned. En hvalp på 6 måneder skal ikke mere end max 30 minutters motion på en dag. Det er langt mindre, end folk tror.
Hvis en hvalp og en unghund oplever for meget og dermed overstimuleres, så bliver evnen til at rumme nye ting forringet. En hunds hjernekapacitet er begrænset og ikke ligeså stor som et menneskes.
Når hunden skal ud og opleve en mere almindelig hverdag, så vil dens båndbredde til at rumme forandringerne være ringe.
Det kan f.eks. medføre problemer med at være alene hjemme, den kan blive urenlig, dens evne til at lære alminelige ting som f.eks. indkald kan være udfordret, dens sociale evner kan blive dårligere,som f.eks. dens evne til at omgås andre hunde. På sigt kan det i værste fald give en del adfærdsproblemer.
Få nye gode vaner!
Hundeejerne skal allerede nu sørge for at implementere rytmen i en almindelig hverdag:
De skal lufte hunden på de tidspunkter som på sigt kommer til at være dagligdagsrytmen.
De skal sørge for at træne alene hjemme. Dermed skal hvalpen/unghunden ikke pludselig omstille sig til en ny daglig rytme, hvor familien pludselig ikke arbejder hjemme mere, men skal væk fra hjemmet arbejdsmæssigt.
Familiens sportsaktiviteter som har været indstillet i lock-down perioden, skal også reintegreres i dagligdagen. Der bliver ikke samme tid til hunden. Denne hverdag skal hunden trænes op i.
Eventuelt gå til noget fornuftigt familiehundetræning, så der er en fælles aktivitet mellem hund og ejer fremadrettet.
Lade være med at få hunden afhentet af en hundelufter, hvor den kommer ud hele dagen i aktivitet med mange andre hunde og ikke får den hvile, den har brug for!
Tiden, hvor vi mennesker er væk fra hjemmet, er nemlig hundenshviletid. Hundene har i ”coronaåret” været rigtig meget sammen med os mennesker, hvilket kan være meget, specielt for en ung hund, at rumme.
Sørg for at tilrettelægge hverdagen så hunden er i sine vante omgivelser. Den kan godt være alene hjemme nogle timer i løbet af en dag. Det kan ligefrem være sundt for den med lidt tid uden os mennesker med alt vores snak og konstante ”klap og kælen”.
Du skal ganske simpelt implementere nogle fornuftige hverdagsrytmer/vaner for både hund og menneske.
Hunden har nok været coronaårets største lyspunkt og nok på mange måder ”reddet” os mennesker. Den fortjener derfor resten af livet på bedste vis!
Artiklen er skrevet i samarbejde med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/04/Skærmbillede-2021-04-10-kl.-08.05.10.png5721042Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-04-10 05:59:452021-05-02 16:39:14Hjælp din hund til et godt liv, når landet åbner igen!
Ugen sluttede med et farvel til Vuffer. Den dejligste korthårede sorte nærmest royale gravhund. Han sluttede livet efter 15 gode år med fat i den lange ende, som kun en gravhund kan leve det.
Til sidst var livet trist, med flere dårlige dage end gode, da krop og hjerne ikke længere rigtig arbejdede sammen til gavn for Vuffer.
Kuren skal ALDRIG være værre end selve sygdommen, så det var rette tid at sige farvel.
Solen skinnede så klart, og Vuffer vimsede ukoordineret rundt.
Det gør ikke noget, man dør på en god og smuk dag, og hellere en dag for tidligt end en uge for sent.
Vuffer sov ind i ejers arme med familien omkring sig. Stille og fredfyldt.
Familien rummer udover Vuffer også en anden hund, Johan. Johan kom til for nogle måneder siden og indtog sin plads i flokken, med Vuffer som familien ubetingede oversnude.
Johan var ikke tilstede under selve afskeden, da familien skulle have ro til at være nærværende overfor Vuffer. Vuffer blev efterfølgende pænt lagt i en æske med hilsner skrevet på, puttet i et blødt tæppe med snuden stikkende frem.
Afskeden!
Johan blev så lukket ind i stuen.
Det er nemlig vigtigt at lade dyrene sige farvel. Dyrene ved nemlig godt at en i flokken pludselig er væk.
De er jo kammerater og hinandens wingmen. Sover sammen, leger sammen, skændes, hjælpes ad og opdrager hinanden, da ingen lærer en hvalp bedre om livet end den ældre hund.
Hvordan må det ikke føles for en hund, at lige pludselig er ens læremester bare pist forsvundet? Samtidig med familien er ulykkelige, hvis man ikke får lov at give et sidste snus til afsked?
Johan kom ind i stuen og virkede med det samme utilpas ved situationen. Han sendte masser af dæmpende signaler, der er hunden sprog, der signalerer, han ikke er tryg ved situation.
Han vendte siden til, smaskede, lagde ørene tilbage og trak sig tilbage under en stol til start. Efter lidt tid gik han dog hen til Vuffer og snusede til ham flere gange.
Det siges at dyrene med det samme registrerer en ændret duft fra den afdøde hund.
Det er derfor ikke nødvendigt at den tilbageværende hund, skal helt hen og fysisk røre ved den døde hund. Man skal derfor ikke løfte hunden hen til den døde, hvis ikke han selv vælger det, som Johan endte med at gøre.
Vuffer blev båret ud i bilen og kørt tilbage til klinikken.
Han kommer retur i en urne, hvorefter han begraves i haven sammen med Simba, der for et års tid siden var ham, der måtte afsted til hundehimlen, hvor Vuffer sagde sit farvel.
Har man mulighed for at lade sine dyr sige farvel, skal man gøre det.
Det kan naturligvis være situationer, hvor det ikke er muligt at hensyn til den døende. Er der f.eks. tale om en akut aflivning, er det ikke altid praktisk muligt, og det skal hensynet naturligvis tages til den, der lider.
Vuffers søde familie fortalte, at de sidste år havde læst en artikel, jeg havde skrevet om emnet, hvilket gjorde de absolut ville organisere hundene kunne sige farvel.
De gav mig derfor grønt lys til, jeg gerne måtte tage en film og videreformidle budskabet igen.
Det er meget unik at få lov til taget i betragtning af, situationen er meget sårbar og sorgfyldt. Jeg er derfor meget taknemmelig for den tillid, jeg får vist.
Jeg håber, at historierne fra ”det virkelige liv” vil inspirere andre til at give vores dyr det bedste liv fra start til slut. Ved at dele erfaringer og oplevelser bliver vi alle forhåbentlig klogere til glæde og gavn for dyrene.
Dyr er sansende væsener med følelser, og det skal vi mennesker i den grad anerkende og arbejde ud fra.
Ikke kun ved livets ophør men i alle sammenhænge.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/03/IMG_8546.jpeg30244032Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-03-06 08:43:312021-03-06 08:56:26Lad dyrene tage afsked med hinanden!
Crystsanthemum, en 6 år gammel boxer, blev i går bragt til Artemis.
Ejeren, der kender sin hund særdeles godt, fornemmede noget var galt.
Crystsanthemum havde gennem en lang periode ikke rigtig været sig selv men havde alligevel ikke været rigtig dårlig.
Ejer tog action og fik derfor til start tjekket en blodprøve på hunden. Resultatet gav anledning til, der efterfølgende blev lavet en CT scanning af bughulen. Scanningen afslørede en stor indkapslet masse, der lå uden relation til de andre organer.
Der var derfor ingen anden mulighed, end at få hunden på operationsbordet og åbnet, så vi kunne se, hvad der var galt.
Operationen afslørede, at der lå stor masse i bugen. Det lignede en lille kugle, og den blev fjernet fra hunden.
Da kuglen blev skåret åben, viste det sig, at ”synderen” var flere stykker af gaze.
Gazestykkerne var blevet efterladt i hunden oven på en operation lavet på en dyreklinik andetsteds for et længere stykke tid siden.
Når man opererer et dyr, så bruges gazestykker til at opsuge blod. Før man lukker hunden sammen igen, er det MEGET vigtig, at kirurgen sikrer, ALLE stykker gaze fjernes. Sker dette ikke, kan det ende med at gå som for stakkels Crystsanthemum.
Kroppen har en helt utrolig evne til at tilpasse sig og overleve. Ved at indkapsle de efterladte gazestykker, klarede hundens krop den fremmede belastning, der ligeså godt kunne have været fatal.
Fænomenet kaldes for ”gossypibrom” og afspejler et efterladt fremmedlegeme som f.eks. et stykke gaze i en patient medførende dannelse af en masse, der skal fjernes.
Mange dyrlæger arbejder med fuldt fokus på rutiner og gentagelser. Det sikrer, vi også i pressede situationer, mindsker andelen af fejl, der kan få dødelige konsekvenser for vores patienter.
I relation til denne sag, så skal man tælle antallet af gazestykker, der er, når operationen starter. Før man afslutter operationen, tælles det, at man har det samme antal gazestykker ude som ved start. Denne handling sker, uanset tiden måske er presset, og man er bagud i dagens program.
Ingen er ufejlbare, og nogle gange går tingene galt for selv den bedste. Heldigvis har vi vores diagnostiske redskaber og ikke mindst omsorgsfulde ejere, der reagerer, når noget ikke er, som det skal være.
Vi må ikke leve et liv i frygt for, vores dyr bliver syge. Vi skal derimod have tillid til, vi opdager, hvis noget er galt, så vi kan nå at reagere i tide. Frygt må aldrig blive styrene for vores måde at leve på.
Heldigvis nåede ”crystsanthemumbomben” ikke at eksplodere, før det gik galt.
Men lad det være en vigtig læring til alle om, at omhyggelighed og rutiner betaler sig og i sidste ende redder liv.
På billedet ses den indkapslede masse, der blev fjernet fra Crystsanthemum.
