Har du lige fået hvalp?

Hvalpe er skønne, men det er en stor opgave at få den godt integreret i familien.

Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. Vi er alle forskellige, og enbestemt indgangsvinkel til det at have hund, er ikke nødvendigvis ideel for alle.

Det vigtige er, at have en positiv tilgang til hunden i alle henseender.

Det nye hjem!

Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 9-9 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.

Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.

Ro og søvn!

Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.

Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nye ting.

Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.

I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.

Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.

Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.

Lær hundens sprog og signaler!

Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.

Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!

Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.

Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.

Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.

Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret adfærd.

Tillid til hinanden! 

Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.

Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker.

Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.

Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.

Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!

Hvalpelicens!

Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens”.

Den forstår ikke vi menneskers regelsæt. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.

Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.

Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.

Godt begyndt!

  • Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
  • Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
  • At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler.
  • Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
  • Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører

Og husk at nyde hvalpetiden!

 

Hjælp din hund til et godt liv, når landet åbner igen!

Hvad sker der for dyrene, når vi skal til at vende tilbage til hverdagen oven på sidste runde af nedlukningen?

Dyrlægerne har på klinikkerne oplevet at mange mennesker har benyttet ”coronaåret” til endelig at indfri drømmen om en hundehvalp.  Der har også været rigtig mange forespørgsler fra folk, der gerne vil overtage en voksen hund.

Mange har været presset på psyken på grund afden megen tid alene, hvor en hund i mange tilfælde har været ”livreddende”.

Samvær med dyr frigiver nemlig lykkehormoner. Disse har været hårdt tiltrængt det sidste år. Dyr bringer glæde og ubetinget kærlighed, og vi har, som mennesker, en forpligtigelse til at behandle dem med værdighed, kærlighed og respekt.

Men hvad sker der, når vi skal til at vende tilbage til en mere normal hverdag? Hvordan sikrer vi, hundene får det godt, når et mere almindeligt familiemønster så småt begynder?

Gode råd så overgangen giver pote!

Der er heldigvis meget, du kan gøre for at gøre ”projekt hund” til en kæmpe succes, selvom omgivelserne ændrer sig.

Vi mennesker har gået rigtig meget tur gennem det sidste år. Ofte har hunden været med som selskab.

Har du en ung hvalp, skal du være meget opmærksom på ikke at overanstrenge dens muskler og knogler, der endnu er under udvikling.

En helt lille hvalps behov for søvn og hvile er meget stort. Den har brug for 16-20 timer i døgnet til at hvile sig, og behovet for motion er meget mindre end de fleste af os tror. En hvalp skal nemlig ikke bare ”køres” træt ved lange ture.

I den første måned skal hvalpen luftes 10-15 min på en dag, herefter øges længden med cirka 5 min. hver måned. En hvalp på 6 måneder skal ikke mere end max 30 minutters motion på en dag. Det er langt mindre, end folk tror.

Læs mere om hvalpe og motion her!

Hvis en hvalp og en unghund oplever for meget og dermed overstimuleres, så bliver evnen til at rumme nye ting forringet.  En hunds hjernekapacitet er begrænset og ikke ligeså stor som et menneskes.

Når hunden skal ud og opleve en mere almindelig hverdag, så vil dens båndbredde til at rumme forandringerne være ringe.

Det kan f.eks. medføre problemer med at være alene hjemme, den kan blive urenlig, dens evne til at lære alminelige ting som f.eks. indkald kan være udfordret, dens sociale evner kan blive dårligere,som f.eks. dens evne til at omgås andre hunde. På sigt kan det i værste fald give en del adfærdsproblemer.

Få nye gode vaner!

Hundeejerne skal allerede nu sørge for at implementere rytmen i en almindelig hverdag:

  • De skal lufte hunden på de tidspunkter som på sigt kommer til at være dagligdagsrytmen.
  • De skal sørge for at træne alene hjemme. Dermed skal hvalpen/unghunden ikke pludselig omstille sig til en ny daglig rytme, hvor familien pludselig ikke arbejder hjemme mere, men skal væk fra hjemmet arbejdsmæssigt.
  • Familiens sportsaktiviteter som har været indstillet i lock-down perioden, skal også reintegreres i dagligdagen. Der bliver ikke samme tid til hunden. Denne hverdag skal hunden trænes op i.
  • Eventuelt gå til noget fornuftigt familiehundetræning, så der er en fælles aktivitet mellem hund og ejer fremadrettet.
  • Lade være med at få hunden afhentet af en hundelufter, hvor den kommer ud hele dagen i aktivitet med mange andre hunde og ikke får den hvile, den har brug for!

Tiden, hvor vi mennesker er væk fra hjemmet, er nemlig hundenshviletid. Hundene har i ”coronaåret” været rigtig meget sammen med os mennesker, hvilket kan være meget, specielt for en ung hund, at rumme.

Sørg for at tilrettelægge hverdagen så hunden er i sine vante omgivelser. Den kan godt være alene hjemme nogle timer i løbet af en dag. Det kan ligefrem være sundt for den med lidt tid uden os mennesker med alt vores snak og konstante ”klap og kælen”.

Du skal ganske simpelt implementere nogle fornuftige hverdagsrytmer/vaner for både hund og menneske.

Læs mere om hundens sprog her!

Glæd dig over du har fået en hund!

Hunden har nok været coronaårets største lyspunkt og nok på mange måder ”reddet” os mennesker. Den fortjener derfor resten af livet på bedste vis!

 

Artiklen er skrevet  i samarbejde med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!

Lad dyrene tage afsked med hinanden!

Ugen sluttede med et farvel til Vuffer. Den dejligste korthårede sorte nærmest royale gravhund. Han sluttede livet efter 15 gode år med fat i den lange ende, som kun en gravhund kan leve det.

Til sidst var livet trist, med flere dårlige dage end gode, da krop og hjerne ikke længere rigtig arbejdede sammen til gavn for Vuffer.

Kuren skal ALDRIG være værre end selve sygdommen, så det var rette tid at sige farvel.

Solen skinnede så klart, og Vuffer vimsede ukoordineret rundt.

Det gør ikke noget, man dør på en god og smuk dag, og hellere en dag for tidligt end en uge for sent.

Vuffer sov ind i ejers arme med familien omkring sig. Stille og fredfyldt.

Familien rummer udover Vuffer også en anden hund, Johan. Johan kom til for nogle måneder siden og indtog sin plads i flokken, med Vuffer som familien ubetingede oversnude.

Johan var ikke tilstede under selve afskeden, da familien skulle have ro til at være nærværende overfor Vuffer. Vuffer blev efterfølgende pænt lagt i en æske med hilsner skrevet på, puttet i et blødt tæppe med snuden stikkende frem.

Afskeden!

Johan blev så lukket ind i stuen.

Det er nemlig vigtigt at lade dyrene sige farvel. Dyrene ved nemlig godt at en i flokken pludselig er væk.

De er jo kammerater og hinandens wingmen. Sover sammen, leger sammen, skændes, hjælpes ad og opdrager hinanden, da ingen lærer en hvalp bedre om livet end den ældre hund.

Hvordan må det ikke føles for en hund, at lige pludselig er ens læremester bare pist forsvundet? Samtidig med familien er ulykkelige, hvis man ikke får lov at give et sidste snus til afsked?

Johan kom ind i stuen og virkede med det samme utilpas ved situationen. Han sendte masser af dæmpende signaler, der er hunden sprog, der signalerer, han ikke er tryg ved situation.

Han vendte siden til, smaskede, lagde ørene tilbage og trak sig tilbage under en stol til start. Efter lidt tid gik han dog hen til Vuffer og snusede til ham flere gange.

Det siges at dyrene med det samme registrerer en ændret duft fra den afdøde hund.

Det er derfor ikke nødvendigt at den tilbageværende hund, skal helt hen og fysisk røre ved den døde hund. Man skal derfor ikke løfte hunden hen til den døde, hvis ikke han selv vælger det, som Johan endte med at gøre.

Vuffer blev båret ud i bilen og kørt tilbage til klinikken.

Han kommer retur i en urne, hvorefter han begraves i haven sammen med Simba, der for et års tid siden var ham, der måtte afsted til hundehimlen, hvor Vuffer sagde sit farvel.

Har man mulighed for at lade sine dyr sige farvel, skal man gøre det.

Det kan naturligvis være situationer, hvor det ikke er muligt at hensyn til den døende. Er der f.eks. tale om en akut aflivning, er det ikke altid praktisk muligt, og det skal hensynet naturligvis tages til den, der lider.

Vuffers søde familie fortalte, at de sidste år havde læst en artikel, jeg havde skrevet om emnet, hvilket gjorde de absolut ville organisere hundene kunne sige farvel.

De gav mig derfor grønt lys til, jeg gerne måtte tage en film og videreformidle budskabet igen.

Det er meget unik at få lov til taget i betragtning af, situationen er meget sårbar og sorgfyldt. Jeg er derfor meget taknemmelig for den tillid, jeg får vist.

Jeg håber, at historierne fra ”det virkelige liv” vil inspirere andre til at give vores dyr det bedste liv fra start til slut. Ved at dele erfaringer og oplevelser bliver vi alle forhåbentlig klogere til glæde og gavn for dyrene.

Dyr er sansende væsener med følelser, og det skal vi mennesker i den grad anerkende og arbejde ud fra.

Ikke kun ved livets ophør men i alle sammenhænge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når operationen slår fejl!

Crystsanthemum, en 6 år gammel boxer, blev i går bragt til Artemis.

Ejeren, der kender sin hund særdeles godt, fornemmede noget var galt.

Crystsanthemum havde gennem en lang periode ikke rigtig været sig selv men havde alligevel ikke været  rigtig dårlig.

Ejer tog action og fik derfor til start tjekket en blodprøve på hunden. Resultatet gav anledning til, der efterfølgende blev lavet en CT scanning af bughulen. Scanningen afslørede en stor indkapslet masse, der lå uden relation til de andre organer.

Der var derfor ingen anden mulighed, end at få hunden på operationsbordet og åbnet, så vi kunne se, hvad der var galt.

Operationen afslørede, at der lå stor masse i bugen. Det lignede en lille kugle, og den blev fjernet fra hunden.

Da kuglen blev skåret åben, viste det sig, at ”synderen” var flere stykker af gaze.

Gazestykkerne var blevet efterladt i hunden oven på en operation lavet på en dyreklinik andetsteds for et længere stykke tid siden.

Når man opererer et dyr, så bruges gazestykker til at opsuge blod. Før man lukker hunden sammen igen, er det MEGET vigtig, at kirurgen sikrer, ALLE stykker gaze fjernes. Sker dette ikke, kan det ende med at gå som for stakkels Crystsanthemum.

Kroppen har en helt utrolig evne til at tilpasse sig og overleve. Ved at indkapsle de efterladte gazestykker, klarede hundens krop den fremmede belastning, der ligeså godt kunne have været fatal.

Fænomenet kaldes for ”gossypibrom” og afspejler et efterladt fremmedlegeme som f.eks. et stykke gaze i en patient medførende dannelse af en masse, der skal fjernes.

Mange dyrlæger arbejder med fuldt fokus på rutiner og gentagelser. Det sikrer, vi også i pressede situationer, mindsker andelen af fejl, der kan få dødelige konsekvenser for vores patienter.

I relation til denne sag, så skal man tælle antallet af gazestykker, der er, når operationen starter. Før man afslutter operationen, tælles det, at man har det samme antal gazestykker ude som ved start. Denne handling sker, uanset tiden måske er presset, og man er bagud i dagens program.

Ingen er ufejlbare, og nogle gange går tingene galt for selv den bedste. Heldigvis har vi vores diagnostiske redskaber og ikke mindst omsorgsfulde ejere, der reagerer, når noget ikke er, som det skal være.

Vi må ikke leve et liv i frygt for, vores dyr bliver syge. Vi skal derimod have tillid til, vi opdager, hvis noget er galt, så vi kan nå at reagere i tide. Frygt må aldrig blive styrene for vores måde at leve på.

Heldigvis nåede ”crystsanthemumbomben” ikke at eksplodere, før det gik galt.

Men lad det være en vigtig læring til alle om, at omhyggelighed og rutiner betaler sig og i sidste ende redder liv.

På billedet ses den indkapslede masse, der blev fjernet fra Crystsanthemum.

Se video af dissektionen her!

IMG_7177-2

Mundbindet fik i den grad sin berettelse under proceduren.

Her ses resultatet af dissektionen!

Fyrværkeri tager livet af dyrene allerede før, krudtet skydes af!

Tre kære hunde og patienter gennem mange år med hver deres problematikker og sygdomshistorik aflagde os over dagen visit.

Der var i alle tre tilfælde ingen tvivl om, at vi skulle til at beslutte, hvornår det sidste farvel skulle eksekveres. Sygdom på forskelligvis gjorde, at det var ved at være tid til at sige farvel.

Der er mange følelser involveret i en sådan beslutning og flere hensyn at tage men uanset hvad, så er det altid dyrenes bedste interesse, der er den afgørende faktor for, hvornår vi slutter livet.

Alle tre hunde plejer hvert år at gennemleve et helvede, når det første krudt begynder at blive skudt af. De er med rette rystende bange for fyrværkeriets lys og lyd.

Alle hensyn skal tænkes med, når vi tager den alvorlige beslutning om livets ophør.

I alle tre tilfælde besluttede vi, det ville være helt urimeligt at ”strække” det sidste farvel til efter nytår.

Vi var bange for, hundene måske bogstavelig talt ville dø af skræk over nytåret, da kroppen simpelthen ikke ville kunne holde det det stress, som nytårets fyrværkerimedfører.

Himlen har derfor fået 3 store stjerner i dag, der uden tvivl vil lyse smukkere end noget fyrværkeri nogensinde kan fremkalde.

Brugen af fyrværkeri er simpelthen dyremishandling, der i dag med medvirkende årsag til at lyset blev slukket for nogle vidunderlige elskede dyr.

Fyrværkeri bør være forbudt hele året uden undtagelser.

Motivationen er kærlighed til dyr.

Fyr fornuftigt – drop krudtet!

Fyrværkerisalget er startet. Festen er i gang.

På samme tid er Danmarks største og ældre dyrevelfærds organisation Dyrenes Beskyttelse ude med en klar anbefaling: Forbud salg af fyrværkeri til private og begræns tidsrummet for tilladelse af affyring, da nuværende tilladelse er uforsvarlig.

Københavns Politi melder sideløbende ud, at straffen for at affyre fyrværkeri mod borgere, politi eller brandvæsen, skærpes med en tredjedel.

Landet lukkes ned, således at vi mindsker spredning af smitte med corona.

Mere end nogensinde virker det absurd at give tilladelse til brug at noget, der både er til skade for miljøet, bryder dyreværnsloven, samt øger antallet af hospitalsindlæggelser og tillige  er et ”våben” til personskade.

Fyrværkeri stimler folk sammen på gaderne kl. 24 – langt over den tid, hvor restauranter og barer pt. er lukket, da kombinationen af alkohol og festivitas vurderes at være en dårlig kombination, når coronasmitten skal holdes nede.

Dobbeltmoralen er tydelig, det tillades at folk flokkes i champagnerus og benytter fyrværkeri, men det tillades ikke at besøge restauranter ud på aftenen.

Det ville klæde Danmark, at tage Dyrenes Beskyttelses anbefaling til efterretning for dyrenes skyld.

Det vil bedre Danmarks smittetryk, hvis man fjerner den oplagte grund til, at folk vil på gaderne nytårsaften – nemlig fyrværkeri.

Det vil være respektfuldt overfor hospitalsvæsenet, hvis vi anerkender de begrænsede ressourcer og ikke lader pladserne bruges til skader, som følge af fyrværkeri.

Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab lancerer en kampagne,  med formålet at folk skal bruge fyrværkeri fornuftigt.

Den eneste ”fornuftige” måde at bruge fyrværkeri på er helt IKKE at bruge det.

 

 

 

 

Slut med krudt!

I disse dage udskriver dyrlægerne store mængder af psykofarmaka. Alt sammen med formålet at få vores elskede kæledyr gennem nytårsaften med mindst muligt traume på sjælen, som konsekvens af nytårskrudtet angstfremkaldende effekt.

Det er meget stærke sager, der langes over disken, og det virker helt absurd, at vi tillader brugen af nytårskrudt, velvidende det invaliderer vores dyr både i hjemmet og i naturen.

Samfundet lukkes i disse dage ned i stor stil for at begrænse smitten med corona. Fyrværkeri er i den grad noget, der stimler folk sammen. Desuden er der et kæmpeoprydningsarbejde med resterne af krudtet bagefter, der måske kan være med til at sprede smitten yderligere.

Tyskland har vist ”balls” og sagt nej tak til krudtet af hensyn til overbelastning på hospitalerne som følge af skader pga. fyrværkeri! Det er endnu et argument for at sløjfe skyderiet.

Det er vigtigere end nogensinde, at vi i år siger, at nok er nok!

Lad Danmark komme med i kampen og sige nej til brugen af fyrværkeri for både dyr og menneskers skyld.

 

Besøg hos Pia Kjærsgaard på Christiansborg!

De politiske vinde blæser i dyrenes retning på Borgen?!

Dagen idag bød på et meget spændende besøg hos Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard!

Kærligheden til dyr brænder igennem fra hjertet, så det var en fornøjelse at have en snak med hende?!

Kampen for at få forbudt fyrværkeri vinder frem?!

DF var i hvert faldt ikke langt fra mit synspunkt om et forbud, men det politiske klokkeværk skal også spille med på melodien, og det er en proces?.

Der var i den grad konsensus om, det er meget synd for dyrene og i strid med Dyreværnsloven, at de skal udsættes for fyrværkeri!

Hundeloven!

Hundeloven kom også på bordet!

Der var gode tankter til DF om, de måske vil lade lovgivningen komme til revision igen – som man jo naturligvis bør gøre, når noget har fungeret på godt og ondt i praksis gennnem
længere tid?!!!

Jeg fortsætter i hvert fald arbejdet og håber det bedste!

Ekstra Bladet!

Sammen dag valgte Ekstra Bladet meget belejligt at bringe mit læserbrev, der igen advokerer for et forbud mod fyrværkeri.


 

 

Besøg hos Dyrenes Beskyttelse

Dagen startede  med et spændende møde hos Dyrenes Beskyttelse  med direktøren Britta Riis!

Jeg fik et interessant indblik i, hvordan foreningens arbejdsgange fungerer –  både i praktisk og politisk øjemed.

Medbragt var naturligvis en agenda med emner til debat.

Det glæder mig overordentligt, at Dyrenes Beskyttelse lader til at være på linje med mig, hvad  holdningen til fyrværkeri angår.

Krudtet skal spares, og der bør være et totalforbud mod anvendelse af fyrværkeri for dyrenes skyld.

Det undrer mig at mennesker ikke kan finde hjerterum til at lade dyrenes ve og vel komme i første række. Det synes oplagt, at vores Corona epidemi er en anledning til et totalforbud mod enhver salg og anvendelse af fyrværkeri i 2020 og fremover, hvilket tillige imødekommer forbuddet om større forsamlinger.

Foreningens synspunkt omkring fyrværkeri vil naturligvis blive bragt med mig til den kommende uges møde på Christiansborg.

Et andet sted, hvor Britta Riis – som repræsentant for foreningen – og undertegnede delte holdning, var omkring ”donationer.”

Dyrenes Beskyttelses internater vil fremadrettet blive modtager af nogle af de mange donationer, vi modtager. Når folk mister et kæledyr, er der mange ting tilbage, såsom legetøj, kurve, seler mv. Det føles forkert at beholde det, men også helt forkert at smide det ud.

Venligst doner det, så andre dyr kan få glæde af det. Internaterne har nemlig allerede rigeligt at bruge deres sparsomme penge på.

Vi fik endvidere en god snak om muligheden for at mobilisere midlertidige plejefamilier til både hunde og katte, der alternativt ville skulle være på et internat i en længere periode, hvortil grundene kan være mange. Så det varer nok ikke længe, før jeg efterlyser potentielle plejere!

Dyrs sociale værdi blev også vendt. Der er ingen tvivl om, at dyr giver livsglæde, men lige så stor glæden er, endnu større bliver sorgen, når et dyr går bort. Ofte efterlades ejer i en dyb krise, som alle ikke lige forstår. Som ikke alle forstår.  Særligthos ældre enlige er problemet stort, så således er mit projekt ”besøgsvenner” er i den grad stadig aktuelt, men skal gentænkes.

Besøgsvens projektet var et tiltag, der skulle tage hånd og hjælpe de mennesker, der oplever en overvældende ensomhed og sorg ved tab af et kæledyr.

Dyrenes Beskyttelse gør et fint stykke arbejde, og det var en fornøjelse at være på besøg. Det gav i den grad inspiration til at fortsætte med at kæmpe for de ting, der betyder noget for dyrene.

Dyrene kan nemlig ikke selv kæmpe deres egen sag, men er totalt afhængige af os mennesker på godt og ondt!

Et lille pip i dyrenes favør inspireret af Dyrenes Beskyttelse: Tirsdag er det Mortens Aften:

Skal der fugl på fadet, så køb en and, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Der er nemlig stor forskel på opdræt af ænder, så vælg en and, der har levet bedst muligt!

 

 

 

 

Lad coronakrisen hjælpe dyrene!

Berlingske Tidende har bragt dette indlæg, der opfordrer til at droppe brugen af fyrværkeri!

“Covid-19 har sat sine begrænsninger for vores måder at agere på i det private og offentlige rum. Snart begynder julen at stikke snuden frem og i kølvandet derpå nytåret.

Nytåret med det tilhørende fyrværkeri er en smertefuld tid for vores dyr, der i den grad lider under de voldsomme lyde og skarpe lysglimt.

Brugen af fyrværkeri er i strid med dyreværnsloven, der skal sikre dyr imod unødig smerte og lidelse. Fyrværkeriets show er noget, der i den grad samler mennesker efter kl 22.

Lad os bruge covid-19 som en anledning til at få gjort brugen af fyrværkeri forbudt hele året. Hvis politikerne ikke vil tage ansvar og lade dyrenes tarv komme før menneskers behov for forlystelse, så lad en smitsom virus være det, der tager fusen af fyrværkeriet?!

Lise Rovsing, dyrlæge, Hellerup!”

Se indlægget online her:

https://www.berlingske.dk/laesere/regeringens-maade-at-handle-paa-er-udtryk-for-magtfuldkommenhed