Tag Archive for: Dyrevelfærd

Et lille pip til eftertanke!

I weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!

Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.

Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.

Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.

En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.

Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.

Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.

Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂

Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.

Operationen!

Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.

De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.

Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.

Fugleperspektivet!

Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.

Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.

Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.

Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.

Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!

 

Tirsdag den 20. februar!

I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:

Meldingen om at Gok har det godt 

Vores høne har klaret rævens brutale angreb!

De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!

Gok trives!

Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!

Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?

Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!

 

Fra Rusland til Danmark på 3 ben!

Projekt “fra snude til snude” har resulteret i, den trebenede Rada er kommet til  Danmark!

Mandag d. 15. januar kl. 21! 

Hvordan mon det føles at sove på et blødt tæppe i et varmt rum for første gang efter i flere år at have sovet på et hårdt gulv i et skur? 

Hvad tænker man, når maden serveres pænt udskåret i en skål, når man er vant til at få gammelt udkogt kød fra en gryde? 

Hvilken følelse går gennem kroppen, når kærlige kærtegn i uendelige mængder erstatter flokkens kamp for opmærksomhed?

Hvorvidt trebenede Rada tænker så avanceret vides ikke.

Ankomst til Danmark!

Hun mærker forhåbentlig omsorgen og nærværet, hun er blevet mødt med, fra hun sent i går aftes kom til Danmark fra Ruslands kolde internat. 

Chelina kom trillende ind med Rada i en transportkasse. Chelinas søde familie, Thomas og jeg stod alle og trippede af forventning. 

Turen fra Rusland til Danmark er unægtelig stressende for en hund.

Det er derfor meget vigtigt, at den første tid i landet kommer til at foregå med så meget ro, som det er muligt. Indtrykkene i snudehøjde er overvældende nok allerede. 

I starten var hun trykket. 

I bilen på vej hjem fra lufthavnen sad Rada på bagsædet det vil sige, hun sad på skødet, hun ville nemlig helst sidde med snuden hvilende på en skulder.

Hun havde fra ankomst halset, og det fortsatte under køreturen. 

Ved ankomst til destinationen Artemis kom hun ud på p-pladsen, og så løftede hun hovedet, og så ville hun gerne gå en lille tur.

På 3 ben!

Rada er udfordret af, hun mangler et forben. Det gør, det ikke er helt nemt at snuse med snuden i sporet, som de fleste hunde gør. Benet blev skadet i en ulykke, hvorefter det blev amputeret under skulderen.

Vi ville derfor gerne skåne hende for trapper fra starten. 

Det var hele tiden planen, hun skulle til et grundigt dyrlægetjek, når hun kom til Danmark. Vi skal kende hendes sundhedstilstand og psyke, således vi kan give hende de rigtige rammer at leve livet i. 

Med Rada installeret på dyreklinikken, skulle hun ikke starte dagen i dag med at skulle flyttes mere rundt end nødvendigt. 

Efter en kort tur kom vi retur på klinikken, hvor der var redt seng til Rada.

Hun kom ind på de bløde tæpper, og da Thomas Rathsack satte sig med hende, faldt hun endelig til ro. På denne plads sov hun natten i gennem, dog uden Thomas, da jeg overtog vagten. 

Rada og jeg overnattede derfor i konsultationslokalet på dyreklinikken i nat. Snude ved snude. 

Hun sov med sikkerhed mere end jeg, der flere gange havde hånden på hende af frygt for, hun følte sig ensom eller blev trist!

Hvad nu?

Dagen i dag er gået med at køre en række prøver på hende. Hun får nogle korte lufteture og skal ellers slappe af.

Kroppens stressberedskab skal afmonteres. Det går godt indtil nu. 

Det rette hjem til Rada rummer uendelig hjertevarme. Det skal dog også tage hensyn til kroppens motoriske udfordringer.

 En hund kan leve et godt liv på tre ben, men det kræver at familien tager særlige hensyn. 

At adoptere hunde fra udlandet er ikke bare lige til.

Rada er en ud af rigtig mange hunde fra det russiske internat, der har fået chancen for et nyt liv. 

Det gør en forskel at hjælpe en hund også selvom man ikke kan redde alle!

Vores donation til internatet har dog skabt lokal opmærksomhed.

Chelina har været på tv i landet, hvilket har gjort flere har fået øjnene op for stedet og har adopteret hunde og katte derfra.

Respekt for livet!

Rada er udover at være en dejligste hund også et smukt symbol på, at det nytter at hjælpe. Respekten for liv, uanset hvilke omstændigheder og udfordringer, det er forbundet med, skal være der. Respekten indebærer også fravalg af liv, når de rette omstændigheder for dette er tilstede.

Udefra set vil nogle måske tænke 3 ben? Er det et liv, der er værd at leve?

 JA, det er det. Hvis man tager de rette hensyn og giver den rigtige hjælp, så er livet på 3 ben ikke så tosset. 

Tag en lidt firkantet sammenligning, der skal perspektivere situationen: rigtig mange hunde lider af svær slidgigt – nogle gange bare i et enkelt ben. Det kan blive så slemt, hunden ligger alt vægt over på det andet ben for at afhjælpe smerten. 

Lige som når man mangler et ben, så skal kroppen kompensere for den vægtbærende stang, der ikke opfylder sin rolle. Disse hunde lever også med den rigtige omsorg gode liv lige til den dag livet ikke længere bliver for hundens skyld.

Radas handikap er meget synligt. Rigtig mange hunde bærer på lidelser, vi mennesker bare ikke umiddelbart ser.

Uanset hvad der sker, så bliver det Radas bedste, der sætter kursen. 

Vi kender endnu ikke helt navigationskoordinaterne, men vi er ved at finde dem. 

I aften vogter Thomas over Rada. Eller måske det er omvendt? Hun kan i hvert fald ikke være et bedre sted. 

Når tirsdagen kommer, ser vi, hvad dagen bringer.

Indtil da skal Rada bare have det godt og vænne sig til en ny tilværelse. 

Alle omkring Rada påmindes igen om, at en hund “ikke bare er en hund”, men noget af det mest tillidsfulde og livsbekræftende, der findes. 

 

Tak til jer, der kæmper for de små liv!

Vi skal passe godt på vores små pindsvin!

Pindsvinet er en truet dyreart i Danmark.

Heldigvis har vi nogle fantastiske pindsvineplejere, der tager tilskadekomne og syge pindsvin til sig. De passer og plejer dem i håb om, dyrene bliver stærke nok til at kunne klare at komme retur til deres naturlige reservoir i naturen.

Jeg var i dag på sygebesøg hos en af Gentoftes vidunderlige pindsvineplejere.

De søde fotos er kun en lille del af det store billede.

Flere af pindsvinene var svært tilskadekomne. Overrevene ben, store sår fyldt med maddiker og en langsom død, er virkeligheden for rigtig mange pindsvin.

Ikke alle er så heldige at blive fundet og taget i pleje.

Her bliver de enten bliver raske nok til at blive genudsat – de værst tilredte kommer ved dyrlægens hjælp til himmels og bliver til en lille smuk stjerne!

Jeg skal spare jer for billederne af sårene, hvor maddikerne kravler rundt og prøver at æde pindsvinene op indefra, øjne, der er så skadede, de hænger ud fra øjenhulen og benstumperne, der vidner om et smertefuldt møde med måske en græsslåmaskine.

Ikke alt er så glansfyldt som nettet kan få det til at virke.

Det stik i hjertet, jeg fik i dag og de billeder, jeg for evigt har indprintet på min nethinde er dog ingenting mod den smerte, som de stakkels pindsvin må have følt før de forkrøblede og sårfyldte blev reddet væk fra den stille død af et par kærlige hænder.

Tak til alle jer, der kæmper for de små liv!

 

Stop udstillingen af syge dyr på nettet!

I disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.

Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.

Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.

STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.

Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.

Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.

En bulldog er avlet ”kortkraniet”.

Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.

Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.

Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.

Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.

Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.

Jeg synes ikke, det er sjovt.

Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!

Read this article in English! 

 

Et lille dyr er også et liv!

Et pindsvin, en snegl på vejen, en lille kattekilling – Danmark er fyldt med små dyr, der hver dag kæmper for at overleve i vores menneskelige verden.

Vi har fyldt livet med græsslåmaskiner, rottegift, sneglefælder, sneglegift og meget andet, der skal være med til at gøre tilværelsen NEM for os mennesker.

Hvad der bliver den nemme udvej for os mennesker bliver dog en dødsfælde for andre. Ofte en af slagsen, der medfører en pinefuld død for det stakkels dyr, der går udover.

Græsslåmaskinen, der kører de små pindsvin over. Er de ikke så heldige at dø med det samme, invalideres de, udsulter på grund af tab af bevægelighed eller bliver måske spist af et dyr!

De fleste sneglegifte medfører en langsom udsultning af sneglene.

Vi mennesker opdager det bare ofte ikke. kan vi ikke høre og se noget, ja så findes det nok ikke!!!

Rottegift medfører blodet ikke kan størkne, hvilket fører til indre blødninger og en ubehagelig død.

Giften er desuden meget farlig for alle dyr, som kommer i kontakt med det.

Gader og haver er i disse dage fyldt med knust glas fra sommerens fester.

Hunde og katte er ekstremt udsatte for at få skåret deres poter i stykker. Andre dyr, der færdes i naturen er også i fare for at blive skamferet af de skarpe stumper.

Jeg fik i dag en henvendelse fra en af mine søde klienter Hun bad om akut råd til at hjælpe en lille kattekilling, hun havde fundet.

Hun kæmpede det bedste, hun kunne for den lille kat, men det lille dyr tabte kampen.

Flere og flere er begyndt at gå i vælten for vores pindsvin, hvilket er fantastisk. Min vidunderlige pindsvineplejer bad i går mig og mine kollegaer om at artsidentificere en orm fra et pindsvin, så den helt rette behandling kunne igangsættes.

”Lise, det er vigtigt for mig”. Og ja, det ER VIGTIGT, vi hjælper de ofte oversete små liv.

Lad os tænke anderledes. Det skal ikke være nemt for os, det skal være rigtigt for vores økosystem. Måske det bliver mere besværligt for os mennesker, men det fører til bevarelsen af dyreliv.

Et dyr uanset størrelse og alder repræsenterer en lille liv og en sjæl.

De skal behandles med respekt og den dag, de ikke er her mere, ja, så beriges himlen med endnu en lille stjerne!

Pas på vores pindsvin!

Hvorfor pindsvin?

Pindsvinet er et pattedyr.

De har eksisteret i over 50 millioner år og er i dag fredet i Danmark.

Pindsvinet et et dyr mange haveejere har stor glæde af. Pindsvinet spiser stort set alt. De er særligt glade for regnorme, biller og bænkebiddere. De spiser også snegleæg.

Har du ikke pindsvin i haven i forvejen, kan du med fordel forsøge at lokke de små dyr til.

 

Fakta om pindsvin

Pindsvinet ligger i hi i 5-6 måneder. De begynder at vågne i april-maj måned. De taber en stor del af deres kropsvægt i hi, så de får travlt med at finde føde, når de slår øjnene op.

Et pindsvin er drægtigt i halvanden måned og føder sine unger (4-8 styks) omkring 1. august. Ungerne fødes med en hvid hinde og har bløde pigge, så de ikke skader moren. Piggene bliver dog hårde i løbet af et døgns tid.

Hunnerne giver mælk til ungerne i halvanden måned.

Når ungerne bliver 4 uger kommer de med forældrene ud på vandring om natten. De begynder at spise fast føde og separeres fra moren. Hun har herefter cirka 45 dage til at spise tilstrækkeligt til, hun kan går i hi igen i november / december.

Pindsvin lever alene.

Hannens adfærd er totalt styret af seksualdriften. Efter han har været i hi, venter han bare på en parring. Han spiser sig stor og stærk og er klar til kamp for at få en parring med hunnen.

Hannen deltager ikke i arbejdet med ungerne! Hannen har ædt hele sommeren og er derfor klar til hi tidligere end hunnen.

Pindsvin er aktive om natten.

De kan leve i 14-15 år, men ofte forkortes livet, da de udsættes for mange farer hver dag.

Bor du i nærheden af en tæt befærdet vej, så er din have ikke optimal som pindsvinebo!

Rigtig mange pindsvin bliver desværre dræbt i trafikken.

 

Hvordan gør du din have attraktiv for et pindsvin?

Du kan gøre din have et attraktivt sted for pindsvin at bo.

Du kan nemlig nemt  selv bygge en “hule”.

 

IMG_2078Tag børnene med i haven og gå i gang:

Et godt pindsvinebo kan bestå af en en masse småpinde, halm, blade m.v. som pindsvinene kan putte sig i.

Det er vigtigt, pindsvineboet er “tæt” sammensat, så de små dyr kan skærme sig mod omverdenen.

 

 

Pindsvin bor naturligt ofte i kompostbunker eller brændestabler.

De kan godt lide at have gode steder at gemme sig. Det er vigtigt, de har nogle rolige steder uden for meget larm fra os mennesker. De stresses nemt, er sky og skal have mulighed for at stikke af, hvis behovet opstår.

Vil du gøre noget ekstra for at hjælpe pindsvinene? Byg dem et dejligt hjem i din have!

Fra PindsvinevennerneScreen Shot 2016-05-18 at 08.07.47 i Danmark gives følgende vejledning:

“Afhængig af hvor meget plads du har i haven, kan du lave en god pindsvinebolig med en EU-palle, der fås i flere størrelser. Sav midterbrædtet af i bunden og løsn jorden der, hvor du lægger pallen. 

 

Fyld pallen op med halm og læg derefter en vandfast plade henover eller nogle brædder, så mellemrummene bliver lukket, og boligen bliver vandtæt. Du kan også pakke den ind i kraftigt plastik, men der skal være åbent i to af siderne, da det er vigtigt, at der er god luftventilation i boligen. Sæt pallen i et skyggefuldt hjørne i haven. Dæk til med kviste og grene og lad eventuelt vinca eller efeu gro henover”. 

Sørg for der ikke er ræve og hunde, der kan genere pindsvinene.

Skærm eventuelt af, der hvor pindsvinene holder til, så andre dyr ikke kan komme til dem.

Det er sjældent at en hund ikke er interesseret i at fange pindsvinet.

Pindsvin kan larme og vil derfor ofte tiltrække sig opmærksomhed fra særligt en hund.

Du må ikke flytte kompostbunker uden at have et andet hjem klar til pindsvinene.

Hvordan hjælper du pindsvin?

Som haveejer er der mange ting, du kan gøre for at give pindsvinene bedre mulighed for overlevelse.
Her kommer et par tips til, hvordan du nemt kan hjælpe de små dyr:

  • Pindsvin skal have adgang til vand. Vandet skal gives i en flad skål. Giv dem IKKE mælk.
  • Læg lidt kattefoder ud på græsplænen hver aften. Pindsvinene skal IKKE have andet at spise.
  • Der må ikke være ting, som pindsvinet kan sidde fast i så for eksempel trampoliner eller  trådhegn.
  • Pas på der ikke en en pool eller huller, som pindsvinet kan falde i.
  • Pas på haveredskaber, så pindsvinet ikke skærer sig på noget.
  • Vær opmærksom på brugen af gødning, sneglegift og ukrudtsmidler.

Foreningen: “Pindsvinevennerne i Danmark”

Er en dyreværnsforening, der har eksisteret siden 1993. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.

Foreningen er afhængig af den støtte, som den får fra privatpersoner, fonde mv.

Pindsvinevennerne har en række kontaktpersoner tilknyttet, der tager sig af pindsvin, der er kommet til skade.

Foreningens ambitionen er at sikre, så mange pindsvin som muligt kan blive raske og blive genudsat i naturen.

Pindsvinet er en truet dyreart, så det kræver meget arbejdet fra mange fronter for at redde pindsvinene.

 

Kunne du tænke dig at støtte “Pindsvinevennerne i Danmark”?

  • Bliv medlem af “Pindsvinevennerne i Danmark”. Det koster 100 kroner. Indbetal beløbet til Skjern Bank reg. nr. 7780 kontonr. 2121176 eller via mobile pay / swipp 30 14 16 62. Skriv navn, adresse og gerne email som reference på indbetalingen.
  • Alle beløb modtages gerne som donation.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder et pindsvin i nød?

Ring til “Pindsvinevennerne i Danmark”s vagttelefon:

Kl. 7-15: 30 14 16 64

Kl. 15-20: 30 14 16 65

Kl. 20-07: 30 14 16 64

I Gentofte har  pindsvinevennerne flere personer, der tager sig af nødstedte pindsvin.

Kontakt Mie Hartung på tlf. 28741370, hvis du har et akut problem med et pindsvin i Gentofte.

Changing minds – Changing lifes!

For snudernes skyld.

Nogle gange sker der ting i livet, som gør, du ikke bare kan fortsætte som en hovedløs kylling ud af Strandvejen.

Efter mange år som dyrlæge med masser af dyr og mennesker i hverdagen, samler jeg til stadighed erfaringer sammen.

Jeg er i virkelig dybt imponeret over, hvor omsorgsfulde og dedikerede folk er i forhold til deres kæledyr.  Det er en fornøjelse at opleve kærligheden til dyr, der blomstrer.

Folk vil virkelig det bedste for deres kæledyr. Ingen ønsker som udgangspunkt bevidst at skade deres dyr, tværtimod.

Når man til hverdag er så opslugt af dyr, som jeg, kan det ikke undgås, jeg tænker rigtig meget på dyr. Altid. Deres ve og vel fylder meget i min bevidsthed. Der går ikke en dag uden, jeg spekulerer over, hvordan dyrenes verden og vores relation til dyrene hænger sammen.

For mig et er sundt dyr ikke bare et dyr, der ikke er sygt.

Dyrene skal være i trivsel hele vejen rundt. Sundhed, sygdom & psyke hænger sammen.

Men hvordan sikrer man så sit kæledyr det allerbedste liv? Hvad indebærer et godt liv for et dyr? Spørgsmålene har desværre ikke et standardsvar og en medfølgende opskrift, men er absolut noget, der skal snakkes om.

Menneskets syn på dyr har gennem årene ændret sig. Mit eget syn på dyr har også ændret sig, som tiden er fløjet afsted. Min erfaring med dyr er blevet langt større qua mit arbejde og daglige samvær med dyr.  Jeg er også blevet langt mere bevidst om adfærd og dyrenes sprog, alt dette tilsammen har gjort mit helhedsbillede har ændret sig.

Vi mennesker er nødt til at ændre vores måde at behandle dyrene på.  ALLE dyr.  Landbrugsdyr og kæledyr all the way.

 Vi behandler nemlig simpelthen ikke vores dyr godt nok, og vi SKAL altså gøre det bedre. Nogle områder er mere presserende end andre.

 Skal en handling ændres, skal en tankegang ændres.

Vi skal se på vores dyr på en helt anden måde end hidtil, og det kræver en aktiv indsats. Vi skal blive dygtigere. Vi skal lære endnu mere om dyrenes sprog og deres signaler. Det vil være et vigtigt skridt, der vil give os langt bedre relation til vores dyr, da viden skaber muligheder for ændringer, hvis man har viljen.

Hvis man forstår dyrenes verden, vil man særligt indenfor produktion og landbrugsdyr se omstændigheder, der er i direkte modstrid med dyreværnsloven, og som skal ændres.

Lovgivningen omkring alle dyr kræver i det hele taget en stor grad af opgradering fra politisk hold.

Mere lavpraktisk er der indenfor kæledyrenes univers er der en lang række områder, hvor vi med små ændringer, kan give vores dyr en langt bedre hverdag.

 Der skal ske et paradigmeskift.

Det vil dog kræve et åbent sind. Mange af de ting, som vi i dag synes er det rigtige at gøre, er ikke nødvendigvis det optimale for dyrene.

Det vil desuden kræve en stor grad af menneskeligt overskud.

Erkendelsen af at det man hidtil har troet var bedst, ikke er det alligevel, kan gøre ondt.

Jeg var i sidste weekend på kursus hos en meget erfaren dame, der bl.a. underviste i hundens sprog. Det er et led i en 2-årig uddannelse.

Det var meget af det, hun fortalte, jeg vidste på forhånd.

Hun satte dog mange af budskaberne op på en ny måde, der har efterladt mig med et fornyet ”filter” på opfattelsen af dyr og et godt liv.

Det er blevet mig endnu mere klokkeklart, at der SKAL ske noget.

Jeg er topmotiveret for at dedikere endnu mere af min tid til at formidle og fortælle, hvad jeg oplever, erfarer og lærer. Tiden prioriteres, da det er VIGTIGT!

Jeg har  Hanne Truelsen fra Snudekompagniet med mig.

Hendes  måde at tænke på er i tråd med min. Hanne arbejder hver dag med hundens adfærd og sammen er klar til at gøre en endnu større indsats. Vi skal have skabt endnu bedre muligheder for de, der vil lære mere om dyr.

Vi skal desuden have masser af inspiration med på vejen fra mine kollegaer og andre folk med forstand på dyr.

Så er det jo helt op til hver enkelt, om man vil læse med og deltage i kampen.

 ”Pick n’ choose”.

Vi har en kæmpe opgave foran os. Vi kan gøre det meget bedre for dyrene end, vi gør det i dag.

Jeg håber dermed, I vil følge med og hjælpe mig, så vi sammen gør det bedre for snudernes skyld!

Følg med på sitet www.liserovsing.dk.

Hjælp os at hjælpe andre!

Dyreklinikken Artemis har hele året haft en indsamling kørende.

Vores søde klienter har doneret brugt udstyr fra kæledyr til os.
Artemis distribuerer tingene videre til projekter, der hjælper dyr i nød i ind- og udland.

Rigtig mange mennesker har en overflod af ting til dyrene hjemme.
Snuden skal ikke mangle noget. Den dag snuden ikke vil lege med tingene mere, eller man finder noget nyt og spændende, ja så står man med en masse ting til overs.
Mange af tingene fejler ikke noget, men vores ”brug og smid væk kultur” gør, mange gode ting går tabt.  Det vil vi gerne ændre.

Når man siger farvel!
Et andet scenarie udspiller sig den dag, man siger farvel til sit elskede kæledyr. Ofte er der kurve, skåle, seler, snore, legetøj med videre tilovers fra et lang liv.
Bare at smide tingene ud virker forkert, da minderne jo hænger ved.
Vi har haft succes med at opfordre folk til at aflevere tingene til os, så andre kan få glæde af dem.

Nogle ting kan naturligvis gemmes, hvis man ved, der kommer en lille ny snude, men i mange tilfælde kan det være rart at ”starte på en frisk”.
Jeg håber det i fremtiden bliver helt almindeligt, man kommer på besøg efter det sidste farvel og donerer, hvad doneres skal.
Ved samme lejlighed kan man få en snak og et kæmpe kram – det kan nemlig være svært at gå tilbage til stedet, hvor en aflivning har fundet sted, da minderne vælter frem. Et besøg  kan derfor  give en fin afslutning, og der er plads til tårerne igen.

Konceptet!
Vores koncept er  ”apolitisk”. Vi vil bare gerne hjælpe dyr i nød. Vi har ikke tilknytning til en bestemt forening eller formål –  melder nogen sig med et godt formål, så er vi klar på at videregive, hvad vi aktuelt har.
Nogle gange er krisen akut opstået og i de tilfælde, er det fantastisk, så hurtig folk er til at komme og hjælpe. Bliv ved med det!
Min erfaring er at rigtig mange mennesker gerne vil hjælpe, men det nogle gange er svært at finde det rigtige formål og forum. Det håber jeg, Artemis kan hjælpe med.

I relation til vores indsamling af dyreting gentager vi derfor i år succesen og samler tøj og lignende ind – så har du aflagt tøj eller andre gode ting stående som udsatte grupper, kan få glæde af, så KOM med dem.

Vi sørger for, de bliver distribueret ud til de rigtige steder.

Brug december som en anledning til at få ryddet op og ryddet ud. Kom med tingene til os og så skal vi sikre, nogle får glæde af det.
Jeg lover, det ikke er noget med tingene sælges – det hele foræres væk….

TAK til alle Jer der i løbet af året er kommet med ting.
TAK til alle de frivillige fra foreningerne, der har hentet ting og sikret, de er endt de rigtige steder.

Jeg håber, vi i fællesskab i det nye år, kan hjælpe endnu flere dyr i nød…

Se det dovne dyr!

Nettet flyder over med “sjove” filmklip af hunde og katte, der af en eller anden grund fremstår komiske.

Det kan være hunden, der kravler ud af sengen. Hunden, der grynter og snorker ekstremt. Hunden, der løber sjovt. Katten, der “danser” eller bruges til underholdning.

Typisk medfølges filmene af sjove bemærkninger, og klippene deles i tusindvis til mennesker, der finder morskab i at se hundene være på glatis.

En hund eller kat er fra naturens side IKKE doven.

Dovenskab er en menneskelig egenskab, nogle tillægger deres dyr.

For dyrenes vedkommende gemmer sig bag dovenskaben ofte en alvorlig sygdom, der hindrer dem i at udføre dens naturlige funktioner.

Bag den gryntende og snorkende hund gemmer sig alvorlige problemer og forsnævringer i luftvejene, der gør hunden ikke kan få luft og derfor kommer med den sjove lyd.

Hunden, der går sjovt, går anderledes, fordi den har benproblemer, der medfører, det gør vanvittig ondt, når den prøver at gå normalt.

Så morskab kan være mange ting.

Jeg synes ikke, det er sjovt at se lidende dyr. Ville alle folk lære dyrenes sprog at kende, kan det være, humoren ville skifte karakter.

Find the English version of this article here!

Nettet overstrømmes af dyr, der lider!

Det er ikke sjovt at se dyr, der har det dårligt!

Øverst i indlægges ses et udklip fra en video, der deles på nettet i stor stil . Små kattekillinger sidder skræmte blandt en masse mennesker, som led i koreografi. Senere i videoen løftes de små killinger op og ned. Tydeligvis meget utrygge og bange ved situationen.

 

Mennesker morer sig gevaldigt over dyr, der fremstilles komiske eller i en ubehagelig situation. Dyrene kan hverken sige fra eller til.

Jeg håber, man indimellem forholder sig lidt kritisk til, hvad der fremkalder smilet.

Dyr i nød, der er syge eller udsættes for stresssituationer til morskab for mennesker, synes jeg ikke skal være genstand for opmærksomheden.

De, der ikke kan forsvare sig selv, bør ikke udnyttes og udstilles…

Læs artiklen her!