Tag Archive for: Adfærd

Hvordan kommer din hund gennem nytårsaften?

Hellerups hunde tager til fest på Hotel Clarion!

Har du en hund, der er bange for høje lyde og fyrværkeri?

Så er nytårsaften den værste aften på hele året.

Uanset hvor mange gode tiltag, man gør for at hjælpe sin hund igennem, så er det i mange tilfælde umuligt at beskytte hunden mod en voldsom angst. Det gør ondt i hjertet at se hunden lide.

Det bør være totalt forbudt at benytte fyrværkeri, da det er i modstrid med dyreværnsloven. Loven siger, dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse.

Der er dog hjælp at hente den 31.december

Tag din hund med på Hotel Clarion i Kastrup Lufthavn. På grund af larmen fra flyene er hotellet godt lydisoleret. Andre lufthavnshoteller kan naturligvis også benyttes.

Du kan tage din hund med på hotellet og få en aften, hvor larmen ikke er så overdøvende som hjemme hos dig selv.

Måske du selv vil få en hyggelig aften, hvis du oplever, din hund slapper af?

Hvis et hotelophold er med til at give hunden en bedre aften end almindeligvis til nytår, så er det bare med at få booket snuden og dig selv ind med det samme

Godt nytår…

Hjælp – min hund æder sin egen afføring!

Af Dyrlæge Lise Rovsing & Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!

Har du en hund, der spiser sin egen afføring?

Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!

Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?

Der er dog hjælp at hente!

Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.

Hvorfor korprofagi?

Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.

Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.

Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!

Hvordan kommer jeg uvanen til livs?

Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.

Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.

Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.

Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.

Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.

1. Du skal have en god kontakt med din hund!

”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.

Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.

Praktisk øvelse kontakt:  Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.

Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.

Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.

Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.

Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.

Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen.  Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.

I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.

Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.

2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!

Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!

Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!

Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!

Praktisk øvelse HÅNDSIGNALETStil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.

Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende:  gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.

 

 

 

Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.

Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.

Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.

Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.

Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.

Lav “smaskelyden”.  Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.

Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.

Hav tålmodighed!

Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!

Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.

Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.

Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.

I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.

Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.

De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.

Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.

Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.

Hvem gør det?

Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.

Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.

Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:

Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.

Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning.  Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.

På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.

Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.

Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.

At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.

Lidt ekstra spice!

Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.

Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor meget motion skal en hvalp have?

Af dyrlæge Lise Rovsing &  Snudekompagniets Hanne Truelsen!

Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.

En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.

Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?

Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt. 

En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.

Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.

Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!

Hvor meget motion skal hvalpen have?

I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.

Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.

En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.

Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca.  5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.

Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.

“Snuse-tur” for hvalpens skyld!

Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.

En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.

Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.

Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.

Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.

Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!

Små oplevelser fylder stort!

Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!

Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.

Sæt tempoet ned!

Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.

Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!

Read the English version here!

Se det dovne dyr!

Nettet flyder over med “sjove” filmklip af hunde og katte, der af en eller anden grund fremstår komiske.

Det kan være hunden, der kravler ud af sengen. Hunden, der grynter og snorker ekstremt. Hunden, der løber sjovt. Katten, der “danser” eller bruges til underholdning.

Typisk medfølges filmene af sjove bemærkninger, og klippene deles i tusindvis til mennesker, der finder morskab i at se hundene være på glatis.

En hund eller kat er fra naturens side IKKE doven.

Dovenskab er en menneskelig egenskab, nogle tillægger deres dyr.

For dyrenes vedkommende gemmer sig bag dovenskaben ofte en alvorlig sygdom, der hindrer dem i at udføre dens naturlige funktioner.

Bag den gryntende og snorkende hund gemmer sig alvorlige problemer og forsnævringer i luftvejene, der gør hunden ikke kan få luft og derfor kommer med den sjove lyd.

Hunden, der går sjovt, går anderledes, fordi den har benproblemer, der medfører, det gør vanvittig ondt, når den prøver at gå normalt.

Så morskab kan være mange ting.

Jeg synes ikke, det er sjovt at se lidende dyr. Ville alle folk lære dyrenes sprog at kende, kan det være, humoren ville skifte karakter.

Find the English version of this article here!

Nettet overstrømmes af dyr, der lider!

Det er ikke sjovt at se dyr, der har det dårligt!

Øverst i indlægges ses et udklip fra en video, der deles på nettet i stor stil . Små kattekillinger sidder skræmte blandt en masse mennesker, som led i koreografi. Senere i videoen løftes de små killinger op og ned. Tydeligvis meget utrygge og bange ved situationen.

 

Mennesker morer sig gevaldigt over dyr, der fremstilles komiske eller i en ubehagelig situation. Dyrene kan hverken sige fra eller til.

Jeg håber, man indimellem forholder sig lidt kritisk til, hvad der fremkalder smilet.

Dyr i nød, der er syge eller udsættes for stresssituationer til morskab for mennesker, synes jeg ikke skal være genstand for opmærksomheden.

De, der ikke kan forsvare sig selv, bør ikke udnyttes og udstilles…

Læs artiklen her!

 

 

Min hund æder alt

Læs historien om Diesel og få tricks til, hvad DU kan gøre, hvis din hund æder ALT!

Lille Diesel er en Labradorblanding på 4 måneder. Han kom til Dyreklinikken Artemis i går eftermiddags.

Diesel havde spist en udefinerbar genstand på en gåtur. Diesel blev derfor straks bragt til Artemis. Her fik et såkaldt “brækmiddel”, så han med det samme kastede mavens indhold af mad med videre op. Bagefter blev der taget et røntgenbillede, hvor vi forsøgte at vurdere om alt fra maven var kommet op. Det var meget svært at se på billedet, så Diesel kom tilbage til Artemis i morges til et nyt røntgenbillede.

Denne gang var der tydelige tegn på, der lå noget i mavesækken.

Diesel blev bedøvet, hvorefter vi med en “kikkert” (endoskop) gik vi ned i mavesækken. Med en kikkert kan hele mavesækken og dens indhold ses tydeligt. Der VAR en genstand, vi dog ikke kunne se, hvad var. Den var for stor til, den kunne fjernes med en tang op gennem spiserøret.

Diesel skulle derfor opereres. Der blev åbnet til bugen, mavesækken fik et snit og derigennem blev en “dims” fjernet. Herefter blev lille Diesel pænt lukket sammen igen og nogle timer efter, var han klar til at komme hjem.

Hvalpe, der æder ting, er et stort problem! Særligt labradors kan være slemme til at gafle alt, snuden kommer i nærheden af. Som ejer er det vigtigt, man forsøger at lære hvalpen ikke at spise alting. Lav f.eks. en “byt – øvelse”, så hver gang hvalpen tager noget i munden, der ikke må, siger du “byt” med glad stemme og med det samme belønner hvalpen med f.eks. en godbid bagefter! Det kan være svært (men ikke umuligt) at lære en hund ikke at æde ting, men du kan lære den at slippe genstanden. Det kræver dog TÅLMODIGHED og konsekvens og masser af ros,

For dyrlægerne kan “spiste ting” (fremmedlegemer) være utrolig svære at diagnosticere.

I Diesels tilfælde blev han fanget i “gerningsøjeblikket” – derfor vidste vi, der med stor sandsynlighed var noget i maven.

Hvis ikke man ser hunden æde et fremmedlegeme, er det mere drilsk.

Man kan opleve en hvalp eller voksen hund f.eks. gå og langsomt blive lidt mindre spisende og tiltagende sløv.

Ikke alle “fremmedlegemer” kan ses tydeligt på et røntgenbillede eller en scanning.

Det er særligt svært at se, hvis genstanden når at bevæge sig ud i tarmen. Her kan det blokere for alt bevægelse, og det kan blive fatalt for hunden, hvis det ikke opdages i tide.

Beslutningen om hvornår man “åbner” en hund, kan være svær at træffe, hvis ikke man på et røntgenbillede, kikkertundersøgelse eller scanning ser et fremmedlegemet tydeligt.

Mange gange kan det dog være alle mistanker om et fremmedlegeme, der før man tager “chancen” og åbner en hund, der gør hunden overlever!

Diesels ejer vil fremadrettet være endnu mere opmærksom på at træne hunden i, IKKE at æde ALT, den finder og ikke mindst smide det igen, hvis den alligevel får snudeskaftet for langt frem!

Gode råd til angst mod skyderi!

Nytårsaften er en svær aften for mange dyr. Mange hunde er meget angste for fyrværkeri, og det er en svær aften at dyr og mennesker at komme igennem.

Hvordan griber du  situationen an, hvis du har en hund, der er meget bange for fyrværkeri?

Graden af angst er meget forskellig fra hund til hund, hvorfor løsningen også skal være individuelt tilpasset.

Den dårlige nyhed er, at har hunden først udviklet angst for fyrværkeri, går det ikke over af sig selv. Tværtimod ses angsten ubehandlet at forværres år for år – og i værste fald kan det udvikle sig til en generel angst for lyde i almindelighed eller blot det at færdes ude i mørke eller angst for f.eks. tordenvejr.

Derfor er det altafgørende, at der sættes ind så tidligt som overhovedet muligt. Jo mindre grad af angst hunden har udvist, jo lettere er det at afhjælpe!

Den gode nyhed er, at der er flere muligheder for at hjælpe hunden igennem december og januar, hvor det af erfaring er værst.  Man ved aldrig hvornår, der fyres af, når vi færdes ude med vores hunde i december og ind i januar

 

Nytårsaften

På selve nytårsaftensdag er det meget vigtigt, at hunden luftes godt af. Den skal i løbet af dagen være naturligt træt og velstimuleret – men IKKE overkørt. Du ikke skal regne med at kunne lufte din hund, mens det brager udendørs.

Hav på forhånd planlagt, hvad du evt. kan bruge til at fjerne hundens opmærksomhed fra fyrværkeriet med, når vi nærmer os midnat.

Det kan være en spændende leg eller et lækkert kødben. Køb f.eks. et stykke legetøj som en Kong, hvor du kan komme noget mad i. Hunden skal bruge kræfter på at få maden ud. De rolige bevægelser, hunden laver, kan virke beroligende.

Måske vil din hund hellere ligge eller sidde meget tæt på dig, og så er det også i orden. Hvis den trækker sig til sin kurv eller seng, skal den også have lov til det.

Du kan hjælpe din hund ved at skærme godt af i hjemmet mod lysglimt og spille musik til at distrahere fra fyrværkerilydene.

Har du ikke på forhånd viden om, hvordan din hund reagerer på de forskellige midler, er det altid en god ide at prøve dem af, inden de skal stå distancen nytårsaften!

Der er flere forskellige former for træning til hjælp af angst, men fælles for de øvelser er, at det er et langt sejt træk, der starter allerede i marts måned for at have effekt i december, så har du ikke allerede været godt i gang i mange måneder med stor succes, er det desværre for sent i forhold til dette nytår, men har du oplevet problemer, er det klart værd at tænke over og få planlagt til næste år!

Vigtigst af alt for at få en god – eller bedre – nytårsaften er:

  • Vær velforberedt og hav besluttet, hvilke behandlingsmidler, du vil anvende
  • Hvis du på forhånd ved, at din hund er meget angst – så forebyg i god tid FØR, du forventer at høre fyrværkeri – måske allerede i midten af november med beroligende midler
  • Sørg for at hunden er luftet godt af INDEN mørket falder på
  • Skæld ALDRIG ud på en angst hund eller prøv at tvinge den til at overvinden angsten. Vis den i stedet, at du har observeret, at den er angst, og at den trygt kan komme til dig og finde ro.
  • Skærm hunden for lys og lyd.
  • Vær selv rolig og ynk aldrig hunden, men vis den med accept, at du har forstået, den er angst, og at det er OK, hvis den ikke vil lege, spise godbidder eller tygge ben.

Husk også, at selvom din hund aldrig tidligere har udvist angst, er det ingen garanti for, at den ikke pludselig udvikler det. Ældre hunde, der tidligere har været helt skudfaste kan, i takt med at deres generelle hørelse nedsættes med alderen, pludselig udvise angst simpelthen fordi lydene ikke længere genkendes på samme måde som tidligere!

 

Håndkøbsprodukter

Der findes et større udvalg af håndkøbsprodukter, der kan afhjælpe lettere grad af angst. Hvis det ikke rækker, og din hund har udviklet angst i sværere grad, kan du tage en snak med dyrlægen om andre muligheder.

På Artemis sælger vi forskellige håndkøbsmidler og vores veterinærsygeplejersker står klar med råd og vejledning i brugen og forventet effekt af de forskellige midler.

 

Zylkene til hund & kat

Zylkene er lavt på et mælkeprotein. Man ved, at hvalpe og killinger får proteinet fra deres mor via modermælken. I tarmen nedbrydes proteinet til dele (alfa-casozepin), der virker beroligende og afslappende på det spæde dyr. Ved at give zylkene efterligner man processen, der beroliger dyrene, når de er små, hvormed den angstdæmpende effekt opnås.

 

Kalm til hund & kat

Kalm indholdernaturligt forekommende aminosyrer og vitaminer, der øger udskillelsen af serotonin i hjernen. Serotin får dyret til at føle sig “godt tilpas” og virker dermed angstdæmpnede.

 

Adaptil diffusor / spray til hund og kat

Adaptil underholder feromoner, som moderdyret udskiller fra mælkekirtlerne til dens unger. Feromonet øget dyrets binding til moren og giver dyret følelsen af tryghed. Ved at benytte adaptil føler dyret sig dermed mere trygt og mindre angst. Adaptil fås som en “diffusor”, man sætter i en stikkontakt eller som en spray, der bruges på udvalgte områder.

 

Homeocalm dråber til hund og kat

Homeocalm er et homeopatisk produkt. Der gives 6-8 dråber i munden 2 gange dagligt. Homeocalm kan med fordel kombineres med Bachs blomsterdråber, der fås i mange helsekosforretninger.

 

Receptpligtig medicin

Alt receptpligtig medicin skal ordineres i samråd med dyrlægen. Vi ønsker ikke at udskrive receptpligtig medicin mod “nytårsangst” med mindre, det er meget nødvendigt. Vi anbefaler, man prøver adfærdsbehandling og håndkøbsprodukterne først. Nogle hunde kan dog være ramt af angst i så voldsomt et omfang, det er nødvendigt med de receptpligtige midler.

Dyrlægen skal sundhedstjekke hunden, før der udskrives midler mod nytårsangst.

Godt nytår!

 

Hjælp, min kat tisser indenfor!

Nogle katte begynder at strinte i hjemmet. Dette til stor gene for ejeren, da katteurin har en modbydelig stærk lugt, som kan være svær at fjerne.

Ufrivillig vandladning kan være tegn på sygdom. Har du en kat, der pludselig begynder at blive urenlig bør du konsulere din dyrlæge. Dyrlægen skal undersøge om problemet skyldes sygdom som f.eks. blærebetændelse. Konkluderer dyrlægen, katten ikke er syg, er adfærden nok psykisk betinget. Man skal medbringe en urinprøve til dyrlægen. Dyrlægen har en speciel form for “perlegrus”, hvor urinen ikke suges und som i almindeligt kattegrus, og så kan man samle en urinprøve op.

Problemet ses almindeligvis hos indekatte, der bruger kattebakke. Katte, der går ude, tisser sjældent indenfor. Begynder en udekat at tisse indenfor, kan det være sygdom, eller stress på grund af en fremmed kat i nabolaget.

 

Hvad kan gøre katten stresset?

Katte er vanedyr. De er vant til at have deres daglige rutiner med fodring, søvn, leg, kontakt med familien, toiletbesøg mv.

Sker der noget, der ændrer rutinerne, kan det gøre katten stresset.

Tænk hverdagen igennem.

Aktivitet i hjemmet ud over det sædvanlige kan fremprovokere stress. Har der været håndværkere i huset, gæster eller måske, der er kommet et nyt familiemedlem til, kan det gøre katten urolig. Det kan også nævnes at flytter et familiemedlem hjemmefra, kan det også stresse katten.

Har du skiftet kattegrus til et nyt mærke for nylig? Nogle katte vil ikke benytte bakken, hvis der er kommet nyt grus.

Har du skiftet foderskål eller foder? Er kattens kradsetræ blevet rykket rundt? Er husets tæpper blevet vasket i nyt vaskepulvet? Den slags småændringer kan betyde, katten stresses og begynder at markere i hjemmet.

Stres hos kat kan også vise sig ved, den begynder at slikke sine egne hår af. “Psykogen alopeci” betyder psykisk betinget hårtab og ses med jævne mellemrum i klinikken. Katten præsenteres med et enkelt eller større områder med hårtab. Slikkeriet er oftest også stressmedieret, og her skal man gøre sig de samme overvejelser som ved stresstisseri.

 

What do to?

Er der sket ændringer i hjemmet såsom skift af foderskål eller kattegrus, kan man skifte tilbage til det gamle for at se, om det gør en forskel.

Hvis der er tale om f.eks. et nyt familiemedlem, kan man naturligvis ikke ændre dette. Det samme gør sig gældende under f.eks. byggeri.

Der findes derfor en række forskellige muligheder, der kan hjælpe katten til lidt mere ro i sindet:

 

Håndkøbsprodukter

Zylkène til kat

Zylkène er lavet på et mælkeprotein. Man ved, at killinger får proteinet fra deres mor via modermælken. I tarmen nedbrydes proteinet til dele (alfa-casozepin), der virker beroligende og afslappende på det spæde dyr. Ved at give Zylkène efterligner man processen, der beroliger killingerne, når de er små, hvormed den angstdæmpende effekt opnås.

 

Anxi-Calm til kat

AnxiCalm indeholder naturligt forekommende aminosyrer og vitaminer, der øger udskillelsen af serotonin i hjernen. Serotonin får katten til at føle sig “godt tilpas” og virker dermed angstdæmpende.

 

Adaptil diffusor/spray til kat

Adaptil indeholder feromoner, som katten udskiller fra mælkekirtlerne til dens killinger. Feromonet øger dyrets binding til moren og giver dyret følelsen af tryghed. Ved at benytte adaptil føler katten sig dermed mere trygt og mindre angst. Adaptil fås som en “diffusor”, man sætter i en stikkontakt eller som en spray, der bruges på udvalgte områder.

 

Homeocalmdråber til kat

Homeocalm er et homøopatisk produkt. Der gives 6-8 dråber i munden 2 gange dagligt.

Vi har særligt gode erfaringer med at bruge Homeocalm, hvis katten slikker hårene af sig selv.

Homeocalm kan med fordel kombineres med Bachs blomsterdråber, der fås i mange helsekostforretninger.

 

Foder

Der findes forskelligt foder, hvor der er tilsat de beroligende naturlige produkter. Royal Canins ”Calm” foder og Hills ”Urinary Stress” er eksempler på kattefoder, der kan bruges til stressede katte.

Dæmp lyden for dyrene skyld!

Hvad er lyd? 

Lyd defineres som trykbølger gennem luft. Bølgerne når vores ører og ”oversættes” afhjernen til de lyde, vi hører. 

Trykbølgernes styrke beskrives gennem deres frekvens (antal af bølger per tidsenhed) nemlig Hertz. En lav frekvens kan beskrives som en dyb bastone, en høj tone som et fløjt.

 Mennesker hører lyde mellem 20-20.000 Hertz. Selektiv hørelse undtaget.

 Lydens styrke måles i decibel, der beskriver hvor høj intensiteten er i de frekvenser, vi kan høre. 

Hvad hører hunden? 

Hunde kan høre lyde mellem 40-45.000 Hertz. Nogle racer kan høre op til 75.000 Hertz. De kan derfor høre lyde 4 gange længere væk, end vi mennesker kan. 

Hvad hørelsen angår, er hunden mennesker evolutionært overlegent!

Hvis vi tager en typisk familiært udfordret husholdning med en travl hverdag. Mange ting skal nås, når familien kommer hjem. 

Far & mor forsøger at tale pænt til hinanden, men råber ofte, da dialogen skal være helt klar. Jo højere, man taler, jo bedre trænger budskabet jo ind. 

Barnet skriger, og snart græder baby. Lad os straks tænde for Ramasjang på max.

Så snart der er faldet ro på stemmerne, skal der i en fart laves mad, så køkkenmaskinerne tændes, måske mens opvaskemaskinen kører en omgang. 

I en typisk dagligstue med højlydt snak kan lydniveauet nå op på 60 dB. 

Til sammenligning laver et fly på landingsbanen støj op til 120 dB. 

Midt i det hele ligger familiens hund, der får et par lufteture i løbet af dagen, nogle kortere end andre. 

På en typisk tur på gaden er der trafikstøj, vejarbejde, folk der råber, cyklister der larmer, musik fra biler og butikker og meget mere.

Hunden er i høj grad udsat for både fysisk og psykisk stress ved de mange lyde, som den dagligt udsættes for.

 Husk hunden hører MEGET bedre end os mennesker.

 De høje lyde danner store mængder af stresshormon i kroppen, der kan føre til f.eks. rastløshed og søvnproblemer. Det er særlig problematisk, hvis hunden er udsat for lydene konstant.

 Hvis du vil hjælpe dit kæledyr?

   Lær din hund at kende. Viser den tegn på ubehag og stress?

   Vi mennesker kan ikke se, hvad der sker ’indeni’ hunden!

   Flyt fjernsynet til et andet lokale. Eller SMID fjernsynet ud!

   Smæk ikke med dørene i huset.

   Hav rolig adfærd i køkkenet.

   Lad teenageværelset lydisolere.

   Lad ikke hundens kurv stå i bryggerset, hvor vaskemaskinen larmer.

   Lad hunden bestemme, hvor den gerne vil sove. Ofte er menneskets seng at foretrække, da der almindeligvis er FRED.

   Fjern hundens larmende navneskilt.

   Få et navneskilt til hunden som ikke larmer, når det rammer f.eks. madskålen! 

Fred og ro!

Husk at lade hunden få fred og ro i løbet af dagen. Det er ikke synd, den skal være alene hjemme. Når hunden er alene, stresses den ikke af vores larm. Den får mulighed for hvile og restituere i krop og sind.

En hvalp sover ca. 18 timer i døgnet og en voksen hund mellem 14-16 timer, hvis den får lov. 

Opsøg en af de dygtige hundetrænere, hvis du fornemmer, din hund lider under de mange lyde. Dernæst opsøg selv hjælp til at skabe et mere roligt hjem.

Hvis ikke for din egen skyld, så gør det for dyrene!!!! 

Husk, et kærligt kram siger mere end 1000 ord. 

Har en hund samvittighed?

Kan hunden have dårlig samvittighed?

 Jeg mener ikke en hund, kan have dårlig samvittighed. Tolker vi mennesker dyrs adfærd som  dårlig samvittighed, så  har vi misforstået noget. Hunden viser nemlig et meget tydeligt kropssprog, der forsøger at sende ejeren et budskab.

 Hvis en person taler lidt truende til sin hund, måske højlydt eller irriteret, så reagerer hunden på det. Det ligger i hundens natur, den gerne vil have fred i flokken. Hunden vil derfor i en presset situation gerne signalere, den er sød, venlig og vil have ro.

 

Hvad er de dæmpende signaler?

 Men hvordan signalerer en hund så det til sin ejer? Den kan jo ikke sende en sms med en smiley. 

I stedet bruger hunden sit kropssprog til at tale sin sag. 

Hunden gør brug af et kropssprog, der skal fortælle ejeren, hunden er sød og rar og mennesket bør dæmpe sin adfærd, da der ikke er fare på færde.

Det signaler hunden ved f.eks. at dreje hovedet lidt væk og ikke se ejeren i øjnene. 

Den sænker hovedet lidt, måske den endda vender rumpen til eller begynder at smaske eller gabe.

I hundesprog betyder alle de her små signaler: “jeg er ikke ude på at skabe konflikt, jeg er sød vil gerne have fred i flokken, lad være med at være gal”. 

Alle de små signaler hunden sender, fejltolkes ofte af mennesker, som dårlig samvittighed. Det er det ikke. Det er udtryk for en stærk kommunikation fra hundens side, der misforstås af mennesker.

 

Hvad er samvittighed? 

Samvittighed en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.

Samvittighed er et ord, der rummer tanker som etik og moral. Så nuanceret er en hund ikke i sin tankegang. En hund har en simpel hukommelse.

 Den skelner mellem, hvad der er sikker og farligt. Alt andet er at menneskeliggøre dyret.

 

Skal man skælde ud? 

Nytter det så at skælde hunden ud? Nej. Jeg tror på, det nytter at rose hunden, når den gør noget rigtigt. Husk på du har max 4 sekunder til at belønne din hund , hvis den gør noget rigtigt. Går der længere tid, ved den ikke, hvad den belønnes for. Belønningen skal falde promte. 

Hunden kan godt lave en kobling mellem en handling og en gal ejer, men den forstår ikke handlingen i sig selv er forkert. Den vil bare næste gang gøre sin gerning sikker.

 

Sjov klip på nettet  – what’s not to like! 

Nettet flyder med sjov klip af dyr, der går sjovt eller siger underligt. De fremstilles til morskab og får mange “likes” med på vejen. Jeg synes dog ikke, der er meget at “like”.

Nu er humor jo subjektivt. Jeg synes selv ikke, det er sjovt at se dyr, der ikke har det godt. 

Umiddelbart ser det jo sjovt ud. Men fakta er bare at der bag den komiske adfærd gemmer sig en form for sygdom eller dysfunktion, der udfordrer dyret anatomi og funktioner. Det kan give sjove lyde, en spøjs gang med videre – og det skal vi mennesker bare holde os for øje, når vi griner, deler og liker.