Dræbersneglen skal have en værdig død!
ALLE dyr både hvirveldyr og hvirvelløse dyr (herunder snegle) er omfattet af dyreværnsloven. Af loven fremgår:
“§ 13. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.”
Herudover gælder også:
“§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”
Mange af de metoder, der i dag bruges til aflivning af dræbersnegle lever i mine øjne IKKE op til dyreværnsloven. Dyreværnloven brydes derfor hver dag, da vi mennesker ikke kan lide sneglene.
Aflivning af sneglene skal foregå HURTIGT. Det skal ikke foregå på en måde, hvor sneglene får en langsom pinefuld død ved udsultning eller udtørring.
Du må derfor f.eks. IKKE bruge sneglegift, sneglefælder, saltvandspray, salt på græsset og lignende. Alle disse metoder medfører en langsom pinefuld død for sneglen.
GØR DET ETISK FORSVARLIGT.
Trods snegle kan synes ulækre, er de stadig små levende væsener, der skal behandles med anstændighed og værdighed.
Fakta om dræbersneglen!
Dræbersneglen (Iberisk Skovsnegl) er en plage for mange haveejere og ikke mindst hundeejere. Udover at ødelægge beplantningen i haverne er sneglen bærer af hjerte- og lungeorm, der kan medføre døden for hunden.
En udvokset dræbersnegl er cirka 7-15 cm lang. Udseendemæssigt ligner den de røde og sorte skovsnegle.
Sneglen lægger æg to gange om året.
Æggene er mælkehvide eller orangegule.
En snegl kan lægge op til 400 æg fra juni og hen til efteråret. Starten af efteråret er et rigtig godt tidspunkt at gøre en indsats, hvis man gerne vil være “sneglefri” i haven!
Når æggene klækkes, er sneglene cirka 1 cm store.
Dræbersneglen kan bevæge sig op til 9 meter i timen.
Hvordan slipper jeg af med dræbersneglen?
En fælles beslutning!
For at projektet skal lykkes, er det vigtigt flere husstande slår sig sammen. Det nytter ikke at én husstand gør en stor indsats, hvis naboernes haver byder sneglene ideelle betingelser.
Den bedste strategi er at gøre brug af flere forskellige tiltag samtidig.
Her kommer tips & tricks til, hvad du kan føre for at slippe af med sneglene.
Fang sneglen!
Det er bedst at fange sneglene om aftenen eller tidlig morgen. Her er der mest fugt, og sneglene ELSKER fugt.
Tag en runde i haven hver morgen med en skovl. “Kap” sneglene over med skovlen.
Lad der gå en halv times tid. Tag derefter en runde til. De døde snegle tiltrækker deres artsfæller, der vil forsøge at æde de døde snegle. En død snegl er god lokkemad for at få flere frem.
Undgå at have store kompostbunker og brændestabler i haven, da de er meget svære at undersøge for dræbersnegle. Sæt evt. en LILLE kompostbunke op, der hver dag tjekkes for snegle.
Nogle indsamler sneglene for derefter at hælde kogende vand over dem. Kogende vand dræber sneglene øjeblikkeligt.
Sneglefælder!
BØR IKKE BRUGES !
Der findes sneglefælder, f.eks. ølfælder, der tiltrækker sneglene og dræber dem. Jeg mener, at denne metode er i strid med dyreværnsloven, da sneglene udsættes for unødig lidelse – derfor ikke mere om sneglefælder. Bare glem dem!
Sæt et sneglehegn/kant op!
Har du en dejlig køkkenhave eller planter, du meget nødig ser ædt af snegle?
Begræns sneglenes adgang til området.
Kommercielle sneglehegn eller sneglekanter kan købes i dyre domme, men man kan selv lave et ved at købe en galvaniseret plade og bukke den. Et sneglehegn skal placeres cirka 10 cm nede i jorden og være 30 cm over jorden.
Det øverste af pladen skal bukkes ud af i en vinkel på cirka 45 grader, så det fra siden ligner et 1-tal. Sneglen kan ikke kravle op over kanten, da de hænger frit i luften.
Pas på der ikke vokser ting på hegnet, som sneglen kan bruge som ”bro” til at komme over kanten.
Indfang sneglene når de falder ned fra sneglekanten.
Giv dem tørt på!
TÆNK DIG OM!
Snegle kan ikke lide at kravle på ujævnt tørt underlag. De har en meget følsom glidesål.
Et ujævnt underlag ødelægger sneglenes slimspor, så det ikke er attraktivt for dem at gå den vej.
Sørg for der er bart mellem dine bede. Når din planter vandes, skal du ikke vande mellem planterne.
Du kan også lægge mos ud i din have mellem bedene, sneglene kan ikke lide at gå på det tørre mos.
Grannåle har også en afskærmende effekt.
Nedfaldsskaller fra træerne og træflis kan bruges til samme formål.
På denne måde vil sneglene naturligt fravælge visse ruter.
Du må IKKE spraye med saltvand eller lægge salt ud på haven. Salt vil trække vand ud af snegle, så de dør af væskemangel. Det er decideret dyremishandling!
Sneglegift
SKAL IKKE BRUGES
Nogle produkter, der er godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af snegle.. Det kan f.eks. være Ferramol! Det udsender en lugt, der tiltrækker sneglene. Jernfosfat ødelægger sneglenes fordøjelse, så de efter et par dage stopper med at spise. Sneglene trækker sig typisk tilbage tiL deres gemmesteder og dør, og man ser ofte ikke de døde snegle.
Vær opmærksom på sneglegift, der er ofte at udsulte levende væsener med henblik på aflivning.
Selvom pindsvin eller fugle æder Ferramol, tager de ikke skade – BRUG IKKE GIFT!
Det er tankevækkende at midlet er godkendt af Miljøstyrelsen.
Giv sneglene pip!
En mere alternativ og knap så praktisk metode skal nævnes, selvom den næppe er særlig relevant! Moskusænder æder dræbersnegle. Problemet med ænderne er, de efter indtag af snegle efterlader store mængder afføring, der så også udgør et problem for haveejeren.
Pindsvinet er din ven!
Pindsvin æder dræbersnegle. Du kan derfor med fordel gøre din have attraktiv for pindsvin.
Dette kan dog konflikte med sneglene, da store tætte kompostbunker er gode for pindsvin at bo i, men svære for mennesker at finde dræbersnegle i.
Du skal derfor selv gøre en indsats for at komme af med sneglene og ikke sætte alle pengene på pindsvin.
Sæt i gang nu!
Sæt gerne ind på alle fronter på en gang!
Din have skal gerne være et balanceret økosystem med et bredt udvalg af planter og dyr.
Selvom et helt naturligt økosystem er at foretrække, kommer vi ikke uden om at gribe ind i miljøet for at skabe bedre forhold for pindsvin og dårligere forhold for dræbersnegle.
Endbrandbæger er farlig for din hund!
/i Forside, Førstehjælp, Sygdomme hos kæledyrEngbrandbæger er i disse dage i skudlinjen. Det er en plante, der er mellem 30-100 cm høj med en gul ”blomst”. Planten findes i stor mængde på mange græsarealer og er god for biodiversiteten. Derfor ønsker flere planten IKKE skal fjernes.
Hvorfor er den farlige for dyrene?
Planten er giftig for både hunde (og heste). Den indeholder et giftsstof (pyrrolizid-alkaloid), der kan give leverskader og i værste fald medføre døden.
Hvor meget skal hunden indtage, før det er farligt?
Det er afhængigt af flere faktorer som hundens størrelse, vægt og generelle helbredstilstand.
Mængden og koncentrationen af pyrrolizidinalkaloider i planten har også betydning for, hvor dårlig hunden bliver ved indtagelse af planten.
Generelt set er engbrandbæger meget giftig, og selv små mængder kan forårsage alvorlige helbredsproblemer.
Symptomer på forgiftning kan opstå efter indtagelse af selv små mængder af planten, især hvis hunden indtager den over en længere periode. ª
Hvad er symptomerne på forgiftning?
Opkastning, diarre, mavesmerter, savlen, sløvhed og neurologiske udfald kan være tegn på forgiftning.
Hvad gør jeg ved mistanke om forgiftning?
Har du mistanke om forgiftning, skal du straks kontakte din dyrlæge!
Har hunden lige spist af planterne, kan dyrlægen kan give et brækmiddel, der virker med det samme. Det skal dig gives kortest muligt tid efter indtagelse af det giftige stof.
Står du i en situation, hvor du ikke kan søge dyrlægehjælp, kan du give hunden aktivt kul.
Dette binder “giftstoffer” i mavesækken og kan være med til begrænse skaderne.
Alternativt kan diverse håndløbsprodukter mod dårlig mave gives.
Dette kan måske også binde skadelige stoffer en smule.
Giv dyret lidt at spise, gerne noget der “suger” som f.eks. lyst brød.
Disse råd er kun vejledende.
Brug ALTID din sunde fornuft og kontakt din dyrlæge, hvis du er bange for din hund er blevet forgiftet!
Tjek din have!
Det kan være en god ide at tjekke din have for den giftige plante. Har du lige fået hvalp, så er det nu, du skal være obs på, hvad der gror i haven!
Dræbersneglen er også et liv!
/i Aflivning (eutansi), Andre projekter, Forside, Samfund og etikDræbersneglen skal have en værdig død!
ALLE dyr både hvirveldyr og hvirvelløse dyr (herunder snegle) er omfattet af dyreværnsloven. Af loven fremgår:
“§ 13. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.”
Herudover gælder også:
“§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”
Mange af de metoder, der i dag bruges til aflivning af dræbersnegle lever i mine øjne IKKE op til dyreværnsloven. Dyreværnloven brydes derfor hver dag, da vi mennesker ikke kan lide sneglene.
Aflivning af sneglene skal foregå HURTIGT. Det skal ikke foregå på en måde, hvor sneglene får en langsom pinefuld død ved udsultning eller udtørring.
Du må derfor f.eks. IKKE bruge sneglegift, sneglefælder, saltvandspray, salt på græsset og lignende. Alle disse metoder medfører en langsom pinefuld død for sneglen.
GØR DET ETISK FORSVARLIGT.
Trods snegle kan synes ulækre, er de stadig små levende væsener, der skal behandles med anstændighed og værdighed.
Fakta om dræbersneglen!
Dræbersneglen (Iberisk Skovsnegl) er en plage for mange haveejere og ikke mindst hundeejere. Udover at ødelægge beplantningen i haverne er sneglen bærer af hjerte- og lungeorm, der kan medføre døden for hunden.
En udvokset dræbersnegl er cirka 7-15 cm lang. Udseendemæssigt ligner den de røde og sorte skovsnegle.
Sneglen lægger æg to gange om året.
Æggene er mælkehvide eller orangegule.
En snegl kan lægge op til 400 æg fra juni og hen til efteråret. Starten af efteråret er et rigtig godt tidspunkt at gøre en indsats, hvis man gerne vil være “sneglefri” i haven!
Når æggene klækkes, er sneglene cirka 1 cm store.
Dræbersneglen kan bevæge sig op til 9 meter i timen.
Hvordan slipper jeg af med dræbersneglen?
En fælles beslutning!
For at projektet skal lykkes, er det vigtigt flere husstande slår sig sammen. Det nytter ikke at én husstand gør en stor indsats, hvis naboernes haver byder sneglene ideelle betingelser.
Den bedste strategi er at gøre brug af flere forskellige tiltag samtidig.
Her kommer tips & tricks til, hvad du kan føre for at slippe af med sneglene.
Fang sneglen!
Det er bedst at fange sneglene om aftenen eller tidlig morgen. Her er der mest fugt, og sneglene ELSKER fugt.
Tag en runde i haven hver morgen med en skovl. “Kap” sneglene over med skovlen.
Lad der gå en halv times tid. Tag derefter en runde til. De døde snegle tiltrækker deres artsfæller, der vil forsøge at æde de døde snegle. En død snegl er god lokkemad for at få flere frem.
Undgå at have store kompostbunker og brændestabler i haven, da de er meget svære at undersøge for dræbersnegle. Sæt evt. en LILLE kompostbunke op, der hver dag tjekkes for snegle.
Nogle indsamler sneglene for derefter at hælde kogende vand over dem. Kogende vand dræber sneglene øjeblikkeligt.
Sneglefælder!
BØR IKKE BRUGES !
Der findes sneglefælder, f.eks. ølfælder, der tiltrækker sneglene og dræber dem. Jeg mener, at denne metode er i strid med dyreværnsloven, da sneglene udsættes for unødig lidelse – derfor ikke mere om sneglefælder. Bare glem dem!
Sæt et sneglehegn/kant op!
Har du en dejlig køkkenhave eller planter, du meget nødig ser ædt af snegle?
Begræns sneglenes adgang til området.
Kommercielle sneglehegn eller sneglekanter kan købes i dyre domme, men man kan selv lave et ved at købe en galvaniseret plade og bukke den. Et sneglehegn skal placeres cirka 10 cm nede i jorden og være 30 cm over jorden.
Det øverste af pladen skal bukkes ud af i en vinkel på cirka 45 grader, så det fra siden ligner et 1-tal. Sneglen kan ikke kravle op over kanten, da de hænger frit i luften.
Pas på der ikke vokser ting på hegnet, som sneglen kan bruge som ”bro” til at komme over kanten.
Indfang sneglene når de falder ned fra sneglekanten.
Giv dem tørt på!
TÆNK DIG OM!
Snegle kan ikke lide at kravle på ujævnt tørt underlag. De har en meget følsom glidesål.
Et ujævnt underlag ødelægger sneglenes slimspor, så det ikke er attraktivt for dem at gå den vej.
Sørg for der er bart mellem dine bede. Når din planter vandes, skal du ikke vande mellem planterne.
Du kan også lægge mos ud i din have mellem bedene, sneglene kan ikke lide at gå på det tørre mos.
Grannåle har også en afskærmende effekt.
Nedfaldsskaller fra træerne og træflis kan bruges til samme formål.
På denne måde vil sneglene naturligt fravælge visse ruter.
Du må IKKE spraye med saltvand eller lægge salt ud på haven. Salt vil trække vand ud af snegle, så de dør af væskemangel. Det er decideret dyremishandling!
Sneglegift
SKAL IKKE BRUGES
Nogle produkter, der er godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af snegle.. Det kan f.eks. være Ferramol! Det udsender en lugt, der tiltrækker sneglene. Jernfosfat ødelægger sneglenes fordøjelse, så de efter et par dage stopper med at spise. Sneglene trækker sig typisk tilbage tiL deres gemmesteder og dør, og man ser ofte ikke de døde snegle.
Vær opmærksom på sneglegift, der er ofte at udsulte levende væsener med henblik på aflivning.
Selvom pindsvin eller fugle æder Ferramol, tager de ikke skade – BRUG IKKE GIFT!
Det er tankevækkende at midlet er godkendt af Miljøstyrelsen.
Giv sneglene pip!
En mere alternativ og knap så praktisk metode skal nævnes, selvom den næppe er særlig relevant! Moskusænder æder dræbersnegle. Problemet med ænderne er, de efter indtag af snegle efterlader store mængder afføring, der så også udgør et problem for haveejeren.
Pindsvinet er din ven!
Pindsvin æder dræbersnegle. Du kan derfor med fordel gøre din have attraktiv for pindsvin.
Dette kan dog konflikte med sneglene, da store tætte kompostbunker er gode for pindsvin at bo i, men svære for mennesker at finde dræbersnegle i.
Du skal derfor selv gøre en indsats for at komme af med sneglene og ikke sætte alle pengene på pindsvin.
Sæt i gang nu!
Sæt gerne ind på alle fronter på en gang!
Din have skal gerne være et balanceret økosystem med et bredt udvalg af planter og dyr.
Selvom et helt naturligt økosystem er at foretrække, kommer vi ikke uden om at gribe ind i miljøet for at skabe bedre forhold for pindsvin og dårligere forhold for dræbersnegle.
Lad dyrene tage afsked med hinanden!
/i Aflivning (eutansi), Forside, Sygdomme hos kæledyrForleden måtte lille Cookie rejse til hundehimlen efter et langt og godt liv.
Forskellige helbredsmæssige udfordringer gjorde, at der til sidst ikke var andet at gøre, end at lade kærligheden træffe valget at sige farvel.
Sorgen var forståeligt nok stor og tårerne mange.
Perioden fra man tager beslutningen om, at aflivning skal finde sted, og til det rent faktisk sker, er en svær tid. Timerne føles uendelig lange, trods tiden alligevel går alt for stærkt.
Cookie havde en dejlig snudekammerat, som havde fulgt hende gennem livet, og som nu pludselig stod til at blive ladt alene.
Midt i sorgen havde familien mange tanker om, hvordan de bedst kunne hjælpe den hund, der snart ville blive ladt tilbage.
Vi nåede heldigvis at snakke sammen, og Cookies kammerat kom med på klinikken. Da Cookie var sovet stille ind, fik vennen i sit eget tempo lov til at forholde sig til situationen og sige farvel:
Vi trak os tilbage og lod hende selv gå rundt og gøre, som hun ville – INTET skal forceres.
Hun gik lidt rundt uden at gå direkte hen til Cookie, søgte sin familie og trissede så omkring igen. Hun så på Cookie, snusede i retning deraf og efter lidt tid, sluttede vi seancen.
Hvis man på nogen måde har mulighed for at give dyrene mulighed for at sige farvel til hinanden, skal man gøre det.
Dyr er følende væsener og vil selvfølgelig opfatte, når vennen pludselig ikke er der mere. De gennemgår også en slags sorgproces, som vi skal have respekt for.
Ved at lade dem tage afsked med hinanden, kan vi mennesker hjælpe dyrene til bedre at komme igennem en svær tid.
Så hvis det i praksis er muligt: Giv dyrene muligeheden for tage afsked med hinanden – lad dem selv bestemme i øjeblikket, om de ønsker det!
Tak til Cookies dejlige familie for at lave mig bruge dem til inspiration for andre, der måske går sig med overvejelser om, hvordan det sidste farvel skal takles, når der er flere dyr i familien!
Stram grebet HELT om brugen af fyrværkeri!
/i Forside, Presse, Samfund og etikDer lægges op til at regeringen vil begrænse brugen af fyrværkeri, så det fra næste år kun vil være tilladt for privat personer at benytte det fra d. 31. december til 1. januar.
Tiltaget hilses naturligvis meget velkomment, men det er ikke godt nok!
Desværre bliver dyr også bange nytårsaften og dagen derpå.
De har nemlig ikke læst lovprogrammet og ved at det ”bare” er i anledningen af nytåret, der skydes af.
De skadelige effekter på dyrene psyke som følge af fyrværkeriets hærgen kan være så invaliderende, at det er brud på dyreværnsloven, når der bruges krudt.
Dyreværnsloven skal nemlig beskytte dyr md unødig smerte og lidelse.
Jeg håber, derfor vi får et totalt forbud mod brug af fyrværkeri hele året – uden undtagelser!
Møde med borgmesteren om fyrværkeri i Gentofte!
/i Forside, Presse, Samfund og etikDet er ingen hemmelighed, jeg er indædt modstander af brugen af fyrværkeri!
Jeg kæmper fortsat for, der på et tidspunkt skal være et totalt forbud mod brugen af fyrværkeri hele året rundt.
Fyrværkeri skader nemlig i den grad dyrene. De mange kraftige lysglimt og høje lyde skræmmer dem og kan give vedvarende traumer, der i den grad hæmmer livskvaliteten!
Fyrværkeri har desuden en række negative konsekvenser for miljøet og er også til stor gene for mange mennesker!
Fyrværkeri er dog også til stor glæde for både børn og voksne – et ofte brugt argument for at fyre løs og derfor kan man se på, om der findes gode alternative løsninger, som gavner fællesskabet – INDTIL jeg får mit forbud igennem på Christiansborg ud fra hensynet til dyrenes!
Heldigvis er jeg ikke alene med min bekymringer.
Jeg har fået opbakning af Malene Brandt, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte!
Vi har teamet op med Henrik Beha Pedersen fra ’Plastic Change’ og Mette Hørdum fra bureauet ’Pong’. Mette og Henrik bor også i Gentofte.
Vi har haft et møde med borgmester i Gentofte Michael Fenger for at drøfte mulighederne for om vi lokalt kan igangsætte en proces, der skal kan skabe en kulturændring til, hvordan vi forholder os til og bruger fyrværkeri. Så brugen mindskes til gavn for dyr, mennesker og miljø!
Mødet var positivt, og vi arbejder videre i vores gruppe med nogle gode tanker om et projekt!
Det hører I mere om, når processen er lidt videre!
Der er rigtig mange grunde til at se på, hvad vi kan gøre for at skabe en kulturændring omkring den måde, vi bruger fyrværkeri på, indtil det en dag forhåbentlig forbydes!
Det er små skridt på en lang rejse, da det ikke er nemt at ændre en tradition.
Men det er værd at kæmpe for – både for dyrene, miljøet og fællesskabets skyld!
Bare fordi man har en snude eller et næb, har man ikke en stemme i den offentlige debat, så vi må bjæffe højt for deres skyld!
Tak til Malene Brandt, Henrik Beha og Mette Hørdum for at være ildsjæle, der er er med på at tage action og handle!
Gravhund søger nyt hjem
/i Forside, Samfund og etikRie gravhund søger nyt hjem!
Rie er en dejlig gravhund på 5 år. Hun går under betegnelsen ”standard”, hvilket jeg ikke synes yder hende retfærdighed, da hun er alt andet end ”almindelig”.
Hun er sjov, sød og fræk- lige som en gravhund skal være det.
Hun har været vant til gå sammen med en ældre hund, men Ries temperament vil også fungere godt som ”enehund”.
Triste omstændigheder gør, at Ries ejer ikke længere kan give Rie det, hun har brug for.
Snuden er derfor sat i sporet for at finde et nyt kærligt hjem.
Det skal ideelt set være nogen, der kender til gravhunde. Rie har ikke været vant til at gå uden snor, så der skal trænes lidt indkald, hvis dette skal kunne lade sig gøre.
Når man flytter en hund fra et hjem til et andet, vil det altid være en omvæltning for en hund. Så der skal ro, tålmodighed og kærlighed t
Hjælp os at hjælpe dyrene i Ukraine!
/i Andre projekter, Forside, Presse, Samfund og etikKrigen raser, og dyr i massevis er stadig ofre for en brutal virkelighed.
Dyrlægerne i Ukraine kæmper for at behandle de ekstremt mange dyr, der lider voldsomme skader.
De arbejder også benhårdt for at få neutraliseret så mange dyr som muligt, så bestanden af dyr ikke eksploderer.
Dyrlægernes klinikker er ødelagte og mange steder er inddraget som “bombe shelters”, der hjælper mennesker i ly.
Situationen er kritisk, da dyrlægerne i den grad mangler medicin til at udføre deres livreddende arbejde.
Vi samler derfor penge ind, der skal bruges til medicin, der sendes afsted til Ukraine og leveres direkte til dyrlægerne.
Vil du hjælpe så send en donation til mobilepay 71764 (Fra snude til snude).
Har du foder, som du gerne vil donere, kan det afleveres på Gersonsvej 2, (Dyreklinikken Artemis) indtil kl 17 på hverdage, i weekenden kan det lægges under trappen.
Krigen må aldrig blive den “nye normal”!
Dit bidrag vil gøre en stor forskel for ildsjæle, der kæmper for dyrene i en urimelig virkelighed!
Lad ikke din hund gå uden snor på over nytåret!
/i Forside, Samfund og etikI dag skete der det triste. Lille Muffin, en jack russel terrier på 3 år, blev overrasket af et kanonslag på gaden. Det blev så bange, den stak af fra ejer og rendte over vejen, blev ramt en bil og døde på stedet.
En ualmindelig sørgelig måde for Muffin at ende livet på, og en ejer efterladt i dyb sorg og chok.
I disse dage skæmmes livet af fyrværkeri, der fra i dag af den 27. december er lovligt at bruge.
Det betyder, du skal være forberedt på, at du når som at blive mødt af et pludselig brag eller en raket, der kan skræmme dit kæledyr fra vid og sans.
Uanset hvornår du lufter din hund, skal du derfor have den i en line.
Lad være med at bruge en flexline, da hunden pludselig kan komme langt afsted, uden du har kontrollen.
En sele er at foretrække fremfor halsbånd. Hunden kan lave skade på sig selv ved ekstremt træk i et halsbånd. Det er også muligt for en meget bange hund at komme ud af et halsbånd og stikke af.
Vær derfor ekstrem forsigtig i disse dage, når du går tur med din hund.
Uanset hvor god kontakt du har med din hund, kan du ikke regne med, den bliver hos dig, hvis den bliver meget bange. Det er naturligt for en hund at ville væk fra faren, når den møder et kanonslag eller en raket.
Brugen af fyrværkeri har store skadelige konsekvenser for både vores kæledyr, heste, landbrugsdyr og de vilde dyr i naturen.
Brugen af fyrværkeri er et brud på Dyreværnsloven, der skal beskytte dyr mod unødig smerte og lidelse. Det bør være forbudt at benytte fyrværkeri HELE året uden undtagelser.
Indtil det forbud kommer, opfordres alle til at skippe fyrværkeri – for dyrenes skyld.
Og husk så sele og snor, når I går tur!
Spar krudtet og red dyrene!
/i Forside, Samfund og etik, Træning og adfærdNu starter rædslerne for dyr landet over. Det er nemlig fra d. 15. december tilladt for privatpersoner at købe fyrværkeri til brug over nytåret.
Desværre er der mange mennesker, der ikke respekterer den givne periode, hvor man lovligt må affyre fyrværkeri, som starter d. 27. december.
Det medfører, at rigtig mange dyr uden varsel kan blive udsat for et kæmpe chok, hvis de er så uheldige at få et heksehyl skudt af i deres nærhed.
Chokket sætter sig på krop og sjæl og bæres med videre. Det kan efterfølgende gøre dyrene mere ængstelige, hvilket kan have invaliderende konsekvenser.
Brugen af fyrværkeri er et brud på dyreværnsloven, der skal sikre dyr mod unødig smerte og lidelse og bør være forbudt hele året uden undtagelser.
Indtil det eksekveres, bør salget af fyrværkeri til privatpersoner naturligvis være forbudt.
Perioden hvorpå fyrværkeri skal indskrænkes markant, som det er tilfældet i flere af vores nabolande.
Lad dyrenes ve og vel komme før menneskers behov for forlystelse.
Læg fyrværkeriet på hylden i år og brug f.eks. i stedet pengene på at hjælpe dyr og mennesker, der i disse tiders i den grad har brug for hjælp som følge af krig og ødelæggelse.
Fyrværkeri skader de vilde fugle!
/i Forside, Samfund og etikFyrværkeri er også skadeligt for fuglelivet!
Et nyt studie publiceret af Århus Universitet (Center for Adaptiv Naturforvaltning) viser, at trækfugle som gæs i den grad stresses, når de oplever fyrværkeri.
Kort fortalt er adfærden hos 347 gæs undersøgt gennem en årrække: 12 dage før og 12 dage efter nytårsaften under påvirkning af fyrværkeri.
Nogle af reaktioner på fuglene var: kunne ikke finde hvile, fløj højere og længere på himlen, og brugte mere tid på at lede efter føde efterfølgende. Mange vendte ikke hjem til det sovested, de havde forladt nytårsaften.
Vi har en dyreværnslov, der skal beskytte dyr mod unødig smerte og lidelse.
Studiet her er endnu et eksempel på, hvordan fyrværkeri skader (også) de vilde dyr i naturen, og dermed skal der være et forbud mod brug af fyrværkeri hele året uden undtagelser.
Læs studiet her!