Tak for den fantastisk opbakning, der har være til at hjælpe de, der mister et kæledyr og som står alene tilbage.
Jeg har dannet en gruppe, hvor alle jer søde mennesker, der har ytret ønske om at ville hjælpe, skal komme med.
Jeg har stadig konstruktionen under opbygning, men man må starte et sted. Så uagtet alle praktiske foranstaltninger ikke er komplette – det bliver de næppe aldrig, da vi taler om følelser – så må vi starte et sted.
Så TAK fordi du vil være med. Del gerne og pas på jeres søde dyr – de har kun jer til det..
Læs historien der førte til oprettelse af besøgsvennerne her!
Gruppen beskrives her:
Gruppen her er skabt og administreret af Dyrlæge Lise Rovsing fra Dyreklinikken Artemis i Hellerup.
“Dyreklinikken Artemis’ besøgsvenner” er netværk af folk tilknyttet Dyreklinikken Artemis’ værdigrundlag: Drivkraften er kærlighed til dyr!
Vi er et netværk, der gerne vil gøre en forskel for de mennesker, der har mistet et kæledyr!
Målgruppen er de mennesker, det har mistet et kæledyr, men ikke umiddelbart har et stærkt nerværk bag sig, der forstår betydningen af tabet af et kæledyr.
En henvendelse fra os har til intention at gøre en forskel for et andet menneske, idet vi forstår, hvad der betyder at miste sin “lille skygge”.
Hvis vi kan udfylde bare en lille det af det tomrum dyret efterlader med glade minder om det forgangne, er vi et skidt på vej i rigtig retning.
Måske en snak om, hvad hunden betød og hvilken glæde, det gav til det sidste – så vil livet måske være mere tåleligt?
Det kræver et helt særligt dyrehjerte at forstå, hvilken ensomhed, der rammer, når man siger farvel til sit elskede dyr.
Ikke alle mennesker er så privilegerede at være omgivet af venner og familie, særligt når der er brug for dem.ette er et netværk, der kan gøre en forskel for nogle af særligt vores ældre, der mister deres måske sidste kæledyr. Du kan yde en opringning, et besøg, en snak.¨
En handling, der er med til at bevare mindet om det lille dyr. Det lille dyr, som andre måske ikke forstår, fyldte livet og som – når det er borte – bare erstattes af ingenting.
Der findes allerede nu mange gode netværks, der har samme intention som dette.
Min erfaring gennem mit arbejde som dyrlæge og med mennesker er dog, at er man trist nok, er der ikke kræfter til at melde sig under de allerede etablerede faner.
Gennem arbejdet på dyreklinikken kommer jeg i direkte kontakt med målgruppen.
De skal have tilbuddet, da vi dyreelsker forstår, hvad de gennemgår. Dog på en måde der hele vejen rundt har respekt og ydmyghed overfor mennesket bag.
Vi forstår, at når man har det sværest, har man ikke kræfter til at bede om hjælp til at tale om “dyret”.
Det er ikke en medlidenhedsgerning, der skal laves, men rent medmenneskeligt for allle os, der elsker vores dyr.
Målgruppen kan variere fra tid til anden. Vi kan ikke gøre en forskel for hele verden, men vi må starte et sted, og det er nu engang i vores nærområde. Skulle inspirationen sprede sig er det kun godt.
Vil du være med?
Så skriv her på gruppen..
Det er min ambition besøgsvennerne en dag vil være at finde over hele landet!
https://www.facebook.com/groups/1228925297119055/
Ekstra Bladet: lad dyr være dyr!
/i PresseI forbindelse med de mange debatter på nettet om vores tendens til at menneskeliggøre dyrene, blev jeg interviewet af Ekstra Bladet!
Se artiklen her!
På tur i Dyrehaven med Snudekompagniet!
/i EnglishJeg afholder hver anden uge gåtur i Dyrehaven i Klampenborg sammen med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet.
Idéen opstod, da mange af mine klienter ofte efterlyser tips og tricks i forhold til hundens adfærd.
Jeg savnede derfor et forum, hvor jeg på en nem måde kunne sætte folk i forbindelse med en hundetræner, der er meget klogere på hundens sprog og adfærd end jeg.
På gåturen kan man få en uformel snak med Hanne, der er hundetræner.
Vi håber på dem måde at inspirere flere mennesker til at starte til træning hos en af landets mange dygtige hundetrænere.
Vi mødes ved Trepilelågen og går i Dyrehaven i lille times tid.
Hundene SKAL være i snor på turen.
Hvis der er hunde med, der måske er udfordret i forhold til andre hunde, gør vi en indsats for at hjælpe. Det plejer altid at gå godt. Når først vi er i bevægelse, fungerer flokken oftest fint.
Ved at holde afstand og tage hensyn kommer vi omkring langt de fleste udfordringer.
Vi slutter turen af med kaffe og kage.
Vi er efterhånden blevet en fast gruppe, der trofast dukker op uge efter uge. På hver tur har vi dog stort set altid ”nye” deltagere med, hvor mange heldigvis bliver gengangere.
Se link til video med billeder her!
https://animoto.com/play/jZ1guI981j5U0qbR6YKUNQ
Turene annonceres på min facebook side og på siden her!
Dyreklinikken Artemis’ besøgsvenner
/i EnglishTak for den fantastisk opbakning, der har være til at hjælpe de, der mister et kæledyr og som står alene tilbage.
Jeg har dannet en gruppe, hvor alle jer søde mennesker, der har ytret ønske om at ville hjælpe, skal komme med.
Jeg har stadig konstruktionen under opbygning, men man må starte et sted. Så uagtet alle praktiske foranstaltninger ikke er komplette – det bliver de næppe aldrig, da vi taler om følelser – så må vi starte et sted.
Så TAK fordi du vil være med. Del gerne og pas på jeres søde dyr – de har kun jer til det..
Læs historien der førte til oprettelse af besøgsvennerne her!
Gruppen beskrives her:
Gruppen her er skabt og administreret af Dyrlæge Lise Rovsing fra Dyreklinikken Artemis i Hellerup.
“Dyreklinikken Artemis’ besøgsvenner” er netværk af folk tilknyttet Dyreklinikken Artemis’ værdigrundlag: Drivkraften er kærlighed til dyr!
Vi er et netværk, der gerne vil gøre en forskel for de mennesker, der har mistet et kæledyr!
Målgruppen er de mennesker, det har mistet et kæledyr, men ikke umiddelbart har et stærkt nerværk bag sig, der forstår betydningen af tabet af et kæledyr.
En henvendelse fra os har til intention at gøre en forskel for et andet menneske, idet vi forstår, hvad der betyder at miste sin “lille skygge”.
Hvis vi kan udfylde bare en lille det af det tomrum dyret efterlader med glade minder om det forgangne, er vi et skidt på vej i rigtig retning.
Måske en snak om, hvad hunden betød og hvilken glæde, det gav til det sidste – så vil livet måske være mere tåleligt?
Det kræver et helt særligt dyrehjerte at forstå, hvilken ensomhed, der rammer, når man siger farvel til sit elskede dyr.
Ikke alle mennesker er så privilegerede at være omgivet af venner og familie, særligt når der er brug for dem.ette er et netværk, der kan gøre en forskel for nogle af særligt vores ældre, der mister deres måske sidste kæledyr. Du kan yde en opringning, et besøg, en snak.¨
En handling, der er med til at bevare mindet om det lille dyr. Det lille dyr, som andre måske ikke forstår, fyldte livet og som – når det er borte – bare erstattes af ingenting.
Der findes allerede nu mange gode netværks, der har samme intention som dette.
Min erfaring gennem mit arbejde som dyrlæge og med mennesker er dog, at er man trist nok, er der ikke kræfter til at melde sig under de allerede etablerede faner.
Gennem arbejdet på dyreklinikken kommer jeg i direkte kontakt med målgruppen.
De skal have tilbuddet, da vi dyreelsker forstår, hvad de gennemgår. Dog på en måde der hele vejen rundt har respekt og ydmyghed overfor mennesket bag.
Vi forstår, at når man har det sværest, har man ikke kræfter til at bede om hjælp til at tale om “dyret”.
Det er ikke en medlidenhedsgerning, der skal laves, men rent medmenneskeligt for allle os, der elsker vores dyr.
Målgruppen kan variere fra tid til anden. Vi kan ikke gøre en forskel for hele verden, men vi må starte et sted, og det er nu engang i vores nærområde. Skulle inspirationen sprede sig er det kun godt.
Vil du være med?
Så skriv her på gruppen..
Det er min ambition besøgsvennerne en dag vil være at finde over hele landet!
https://www.facebook.com/groups/1228925297119055/
Hjælp os at hjælpe andre!
/i EnglishDyreklinikken Artemis har hele året haft en indsamling kørende.
Vores søde klienter har doneret brugt udstyr fra kæledyr til os.
Artemis distribuerer tingene videre til projekter, der hjælper dyr i nød i ind- og udland.
Rigtig mange mennesker har en overflod af ting til dyrene hjemme.
Snuden skal ikke mangle noget. Den dag snuden ikke vil lege med tingene mere, eller man finder noget nyt og spændende, ja så står man med en masse ting til overs.
Mange af tingene fejler ikke noget, men vores ”brug og smid væk kultur” gør, mange gode ting går tabt. Det vil vi gerne ændre.
Når man siger farvel!
Et andet scenarie udspiller sig den dag, man siger farvel til sit elskede kæledyr. Ofte er der kurve, skåle, seler, snore, legetøj med videre tilovers fra et lang liv.
Bare at smide tingene ud virker forkert, da minderne jo hænger ved.
Vi har haft succes med at opfordre folk til at aflevere tingene til os, så andre kan få glæde af dem.
Nogle ting kan naturligvis gemmes, hvis man ved, der kommer en lille ny snude, men i mange tilfælde kan det være rart at ”starte på en frisk”.
Jeg håber det i fremtiden bliver helt almindeligt, man kommer på besøg efter det sidste farvel og donerer, hvad doneres skal.
Ved samme lejlighed kan man få en snak og et kæmpe kram – det kan nemlig være svært at gå tilbage til stedet, hvor en aflivning har fundet sted, da minderne vælter frem. Et besøg kan derfor give en fin afslutning, og der er plads til tårerne igen.
Konceptet!
Vores koncept er ”apolitisk”. Vi vil bare gerne hjælpe dyr i nød. Vi har ikke tilknytning til en bestemt forening eller formål – melder nogen sig med et godt formål, så er vi klar på at videregive, hvad vi aktuelt har.
Nogle gange er krisen akut opstået og i de tilfælde, er det fantastisk, så hurtig folk er til at komme og hjælpe. Bliv ved med det!
Min erfaring er at rigtig mange mennesker gerne vil hjælpe, men det nogle gange er svært at finde det rigtige formål og forum. Det håber jeg, Artemis kan hjælpe med.
I relation til vores indsamling af dyreting gentager vi derfor i år succesen og samler tøj og lignende ind – så har du aflagt tøj eller andre gode ting stående som udsatte grupper, kan få glæde af, så KOM med dem.
Vi sørger for, de bliver distribueret ud til de rigtige steder.
Brug december som en anledning til at få ryddet op og ryddet ud. Kom med tingene til os og så skal vi sikre, nogle får glæde af det.
Jeg lover, det ikke er noget med tingene sælges – det hele foræres væk….
TAK til alle Jer der i løbet af året er kommet med ting.
TAK til alle de frivillige fra foreningerne, der har hentet ting og sikret, de er endt de rigtige steder.
Jeg håber, vi i fællesskab i det nye år, kan hjælpe endnu flere dyr i nød…
Dyreklinikken Artemis’ Venner
/i EnglishDyreklinikken Artemis’ Venners støtteprojekt har til formål at indsamle midler til støtte for dyrevelfærd, i Danmark som i udlandet.
Støtteprojektets formål er at indsamle donationer både i form af økonomiske midler og af udstyr til hunde og kattes velfærd og trivsel. Indsamlingerne doneres til mindre organisationer, foreninger og private initiativer, hvis primære mål er at forbedre dyrs velfærd og trivsel.
Støtteprojektet baserer sig på frivillig arbejdskraft og er non-profit for alle involverede.
Mål:
Målet deler sig i to:
Målgruppe
De indsamlede donationer fordeles til mindre non-profit dyrevelfærdsorganisationer.
Støtteprojektets deltagere
Netværket af støtteprojektets deltagere tager udspring i Dyreklinikkens Artemis’ Venners netværk af dyreglade og frivillige personer, der ønsker at bidrage og deltage i arbejdet med at udføre netværkets formål.
Dyreklinikken Artemis venner er forsamlet som platform via facebook og har eksisteret siden 2015.
Deltagere i støtteprojektets aktiviteter er de medlemmer, der har lyst og tid til at bidrage med deres frivillige arbejdskraft.
Har du mistet dit kæledyr?
At sige farvel til sit kæledyr er noget af det sværeste, vi som dyreelskere oplever.
Man efterlades med et kæmpe tomrum og en masse ting, som hunden eller katten brugte, der bringer minder frem.
På Artemis vil vi gerne gennem “Dyreklinikken Artemis venner” hjælpe med at hjælpe andre dyr.
Vi modtager derfor meget gerne rekvisitter som f.eks. seler, kurve, snore, legetøj, halsbånd mv., som du ikke længere skal bruge. I stedet for at smide det ud, så bring tingene til Artemis, hvor vi samler dem.
Tingene vil løbende blive givet ud til dyr i nød efter behov.
Den systematiske indsamling gør, vi næsten altid har et lille lager stående, så når krisen opstår, er vi klar med hjælp! Vi vil meget gerne modtage ting, der er i så god stand, de stadig umiddelbart kan bruges igen.
Vi håber dette tiltag vil hjælpe dyr i nød, men også vil hjælpe dig som kæledyrsejer med at få “closure”, så det er de dejlige minder fremfor sorgen, der står tilbage.
Hvis du har problemer med at komme i vores åbningstid fra 8-17 på hverdage, så send en mail til info@artemis.dk.
Glimt fra indsamlingen:
Den 8. juli 2016:
Dyreklinikken Artemis’ Venner sendte igen til aften en stor sending afsted til nødlidende dyr i Syd-Europa via foreningen KARLA.
TAK til alle jer, der har afleveret ting til os: foder, brugte seler, legetøj mv.
Bliv endelig ved med at donere ting, så vi kan hjælpe andre, der ikke er så heldigt stillede, som vores egne snuder..
Den 27. august 2015:
I dag sendte “Dyreklinikken Artemis venner” et stort læs afsted til et dyreinternat i Rumænien. Vi takker for de mange løbende donationer og håber, I fortsat vil aflevere brugte seler, kurve, foder mv. til vores indsamling, således vi altid er klar til at give et bidrag efter behov!
Sådan startede “på tur med Dyreklinikken Artemis”!
/i EnglishHvordan skaber man en tradition?
For snart 3 år siden gik Hanne Truelsen fra Snudekompagniet og jeg den første tur i Dyrehaven med en lille gruppe af klienter og snuder fra Artemis.
Konceptet udviklede sig, og vi har de sidste 2 år konsekvent gået tur i Dyrehaven hver anden søndag. Meget få gange er turen blevet udskudt eller annulleret.
I dag skriver mange til mig, hvis de IKKE kommer med på tur.
Det betyder, at de har turen som en høj prioritet i kalenderen, og de ved, jeg håber at se dem.
Derfor bliver jeg glad for et afbud (det er ikke en nødvendighed at tilmelde sig turen for at deltage – dermed skal man jo heller ikke melde afbud), da det viser, det betyder noget.
Jeg har fået flere nye kunder, der har hørt om turene “ude i byen”. De synes, det lyder som et godt arrangement, de gerne vil med til en dag.
Vi har haft rigtig mange gæster med på turene. Mange kommer trofast med gang på gang uden hund, flere låner en hund for at legalisere deres deltagelse.
Turen blev skabt med intentionen om at lave et hyggeligt rum, der inkluderer både dyr og mennesker.
Hvor vi kan snakke “hund” med hinanden, udveksle erfaringer og ideer. Hanne er med som træner, så folk på turen kan snakke med hende, hvis der er udfordringer i hverdagen.
På Artemis i konsultationen kommer vi ofte til at snakke om adfærd.
Jeg er ikke adfærdsspecialist, og jeg har meget stor respekt for alle de dygtige trænere, der arbejder professionelt med det. Derfor er jeg glad for at kunne tilbyde folk at tage med på tur i Dyrehaven, hvis de ikke har mod på ligefrem selv at opsøge en hundetræner. Her kan de få et godt råd og måske se, at det måske ikke er så tosset med lidt råd og vejledningen om hundens adfærd?
Skulle der være et spørgsmål i dyrlægeregi, snakker jeg gerne med folk om dette i Dyrehaven, uagtet det jo ikke en rigtig konsultation.
For mig er det en stor glæde på hver tur at snakke med folk. Vi har lært inanden at kende og deler glæder og sorger.
En tur med dyr inspirerer bare til nære samtaler og med den trofasthed som vores turdeltager viser, er der jo flow i det!
Vi er vidner til hinandens liv, og jeg er glad for, I deler oplevelserne i Dyrehaven med mig. …
Så for mig er det nu en tradition. Og dem rykker vi jo ikke bare ved…
Når ensomheden rammer!
/i Samfund og etikFarvel til en ven!
I går fik Artemis en opringning. Det var tid igen. En lille hund kaldet Mille skulle af sted på sin sidste rejse på denne jord.
Jeg kendte ejeren Fru Green gennem mange år, men det var dog lang tid siden, hun havde været på klinikken. Hun boede afsides i en lille lejlighed. Udenfor lejligheden var en lille terrasse, hvor hunden gennem et længere stykke tid var kommet ud hver dag, da kræfterne ikke var til mere for hverken Mille eller Fru Green. Fru Green var selv meget gammel.
Den lille Mille lå på sofaen på et lyseblåt tæppe og sov tungt, da jeg kom. Der var ingen tvivl om, der var det rigtige at gøre at sige farvel til Mille nu.
Jeg snakkede med Fru Green om, at Mille trods sin sygdom så overraskende frisk ud. Hun havde haft et langt godt liv.
Fru Green fortalte mig, at hun følte, hun ikke mere kunne tage vare på Mille, da hun selv var meget syg.
Ligesom Mille så Fru Green nu frisk ud i mine øjne.
Mille fik et lille prik i nakken, så hun faldt i søvn. Fru Green og jeg sad og holdt hinanden i hænderne, mens hunden faldt hen. Da Mille sov tungt, gav jeg hende sprøjten, der stoppede hjertet og himlen fik endnu en lille lysende stjerne.
“Kan du ikke også give mig en”, spurgte Fru Green mig.
I øjeblikket ønskede jeg virkelig, jeg kunne gøre noget for Fru Green. Trykket fra hendes hånd og blikket i hendes øjne fortalte mig, at når Mille var væk, var der ikke meget tilbage i lejligheden og livet.
Kontrasten mellem, hvad vi kan gøre for vores elskede dyr, men ikke kan gøre for vores elskede mennesker, når livet nærmer sig enden, synes ofte stor.
Velvidende, at jeg ikke må give Fru Green den lilla væske, kan jeg måske gøre noget andet?
Hvis tomrummet efter Milles død udfyldes med glade minder om hende? Måske en snak om, hvad hunden betød og hvilken glæde, hun gav til det sidste, så vil livet måske være mere tåleligt?
Det kræver et helt særligt hundehjerte at forstå, hvilken ensomhed, der rammer når man siger farvel til sin lille skygge. Ikke alle mennesker er så privilegerede at være omgivet af venner og familie, særligt når der er brug for dem.
Jeg tænker at starte et netværk, der kan gøre en forskel for nogle af vores ældre, der mister deres sidste kæledyr. Man skal yde en opringning, et besøg, en snak…
En handling, der er med til at bevare mindet om det lille dyr. Det lille dyr, som andre måske ikke forstår, fyldte livet og som – når det er borte – bare erstattes af ingenting.
Opfølgning på Fru Green lidt tid senere..
Jeg snakkede endelig med Fru Green. Hun tog ikke telefonen de første 3 gange, jeg ringede i dagene efter, vi sagde farvel til Mille. Hun troede, det var kommunen, der ringede.
Der gik et øjeblik, før hun fandt ud af, hvem jeg var. Hun sagde, hun ikke plejede at tage telefonen. Man vidste jo aldrig, hvem der ringede.
Hun fortalte, hun var trist og slet ikke havde haft lyst til noget som helst, efter Mille sov ind. Nu var der jo ikke grund til at åbne terrassedøren mere. Ingen lille hund, der vækkede hende om morgenen. Ingen lille skygge, der fulgte hende, men bare et tomt spejl retur.
Vi snakkede lidt frem og tilbage. Hun ville egentlig gerne have besøg men i disse dage, følte hun ikke overskud til gæster. Det var bedre med telefonen. Vi aftalte, jeg skulle ringe igen om 14 dage. Jeg sagde til hende, jeg ikke have opgivet at få lov at komme på besøg…
Udfordringen er stor, men ikke umulig. De mennesker, der har brug for besøget, er de, der ikke har overskud til at få gæster.
Ingen har lyst til at få udstillet ensomheden.
Hvordan laves vinklen, så det ikke føles som et overgreb? Så Fru Green oprigtigt føler, vi er der, fordi sorgen er universel for os, der elsker vores dyr? Både dem vi har og dem, vi mistede?
Der skal laves en indsats for at fortælle om projektet. Så man gennem hundens liv ved, vi er der, så når afskedens time kommer, vil det være en selvfølge med et lille besøg efterfølgende. Så vi alle fortæller historien, der ikke bare skal være en historie men vores virkelighed.
Mennesker i sorg over deres kæledyrs sygdom eller bortgang kan være meget urimelige, da afmagt ikke er rationelt. Det er lettest at trække sig tilbage eller blive gal.
Sætningen “elsk mig mest, når jeg mindst fortjener det, da der er der mest brug for det” slutter dagens skriv.
Førstehjælp! Når skaden er sket..
/i Sygdomme hos kæledyrGuide til førstehjælp!
NÅR ULYKKEN SKER…
Kaster dyret op, så fjern mad og vand allerførst, så du har styr på, hvad der indtages.
Ved lettere opkastninger, skal dyret ikke faste i 24 timer.
Når man er fastet – eller har kastet alt mad op gennem et stykke tid – er blodsukkeret i bund. For lavt blodsukker giver kvalme. Kvalme kan fjerne appetitten og yderligere fremprovokere opkastfornemmelsen, når der endelig serveres mad.
Når dyret har været uden mad i 2-3 timer, giv det lidt honning ind på kinden (honning kan ikke “spyttes” ud) eller sukkervand, begge dele går direkte i blodbanerne. Hermed vil blodsukkeret stige og kan fjerne noget af kvalmen. Vent cirka 45 min og giv dyret en lille bitte portion mad f.eks. udkogte ris og lys fisk/kogt kylling.
Den type mad optages hurtigt i systemet og kræver ikke maven skal på hårdt arbejde.
Har du mistanke om, dyret har spist en spids genstand? Giv “slikasparges” fra dåse! De vikler sig rundt om ting og kan hjælpe med at få en spids genstand til at passere nemmere gennem tarmsystemet.
Har dyret diarre, skal der også gives let fordøjeligt mad. Hvis der ikke også er opkastninger, skal maden gerne indeholde nogle fibre.
Fibre binder væske og gør alt ikke “suser” gennem tarmen.
Kom f.eks. lidt fibre i form loppefrøskaller (Urtekram laver produktet, det kaldes også psyllium eller HUSK) på maden.
Du kan også give dyret et stykke rugbrød eller komme rå reven gulerod i maden.
Giv gerne et tilskud af mælkesyrebakterier, der er med til at stabilisere mave og tarm. Skånekost kan også købes færdiglavet hos dyrlægen.
EN KAT MÅ IKKE GÅ ET DØGN UDEN AT SPISE.
GIV OM NØDVENDIGT MAD I EN ENGANGSPRRØJTE.
BLEND KATTENS ALMINDELIGE FODER MED VAND, TRÆK DET OP I SPRØJTEN OG GIV DET DIREKTE I MUNDEN.
Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:
Disse ting kan du med fordel have stående hjemme. Så er du beredt, hvis ulykken sker…
Med disse tips og tricks kommer du og dine dyr forhåbentlig sikkert gennem julen.
Så kan I fokusere på at hygge jer sammen. Hunden i særdeleshed er et flokdyr og elsker, når hele familien er samlet 🙂
Se det dovne dyr!
/i Samfund og etik, Træning og adfærdNettet flyder over med “sjove” filmklip af hunde og katte, der af en eller anden grund fremstår komiske.
Det kan være hunden, der kravler ud af sengen. Hunden, der grynter og snorker ekstremt. Hunden, der løber sjovt. Katten, der “danser” eller bruges til underholdning.
Typisk medfølges filmene af sjove bemærkninger, og klippene deles i tusindvis til mennesker, der finder morskab i at se hundene være på glatis.
En hund eller kat er fra naturens side IKKE doven.
Dovenskab er en menneskelig egenskab, nogle tillægger deres dyr.
For dyrenes vedkommende gemmer sig bag dovenskaben ofte en alvorlig sygdom, der hindrer dem i at udføre dens naturlige funktioner.
Bag den gryntende og snorkende hund gemmer sig alvorlige problemer og forsnævringer i luftvejene, der gør hunden ikke kan få luft og derfor kommer med den sjove lyd.
Hunden, der går sjovt, går anderledes, fordi den har benproblemer, der medfører, det gør vanvittig ondt, når den prøver at gå normalt.
Så morskab kan være mange ting.
Jeg synes ikke, det er sjovt at se lidende dyr. Ville alle folk lære dyrenes sprog at kende, kan det være, humoren ville skifte karakter.
Find the English version of this article here!
Nettet overstrømmes af dyr, der lider!
/i Træning og adfærdDet er ikke sjovt at se dyr, der har det dårligt!
Øverst i indlægges ses et udklip fra en video, der deles på nettet i stor stil . Små kattekillinger sidder skræmte blandt en masse mennesker, som led i koreografi. Senere i videoen løftes de små killinger op og ned. Tydeligvis meget utrygge og bange ved situationen.
Mennesker morer sig gevaldigt over dyr, der fremstilles komiske eller i en ubehagelig situation. Dyrene kan hverken sige fra eller til.
Jeg håber, man indimellem forholder sig lidt kritisk til, hvad der fremkalder smilet.
Dyr i nød, der er syge eller udsættes for stresssituationer til morskab for mennesker, synes jeg ikke skal være genstand for opmærksomheden.
De, der ikke kan forsvare sig selv, bør ikke udnyttes og udstilles…
Læs artiklen her!