Rådyr og mus er naturlige bærere af skovflåten.
Du skal hver dag tjekke din hund og kat for flåter.
Mærker du en lille hævelse i huden, kan det være en flåt. Lad være med at “hive”, før du ved, hvad det er.
Hvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt?
Klip lidt af pelsen af, så du ordentligt kan se, hvad der foregår på huden!
Der ses ofte lidt rødme i området omkring flåten.
Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på hunden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er i.
Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten: drej roligt flåten roligt af.
En flåtfjerner fås i forskellige modeller så vælg den, du nemmest kan bruge.
LAD VÆRE med at hive i flåten eller forsøg at masse den.
Du skal heller IKKE bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på.
Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik.
Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”.
Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, er det ikke en katastrofe.
Hvad gør jeg, når flåten er fjernet?
Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre med f.eks. zinksalve, et aloe vera produkt eller Eight Hour crème.
Der kan komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet. Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på din hund er blevet syg.
Det kan hjælpe at klippe hårene af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig.
Bliver området ømt, meget rødt eller klør, skal du gå til dyrlægen.
Hvilke sygdomme kan en flåt overføre?
Skovflåten i Danmark kan være bærer af flere bakterier og vira, der kan give sygdomme hos både dyr og mennesker. Fælles for alle sygdommene er, diagnosen kan være meget svær at stille.
Symptomerne kan optræde i mangle forklædninger og behandlingen altid målrettes den enkelte hund.
Borrelia (Lyme disease)
Sygdommen borrelia eller “Lyme disease” er den mest kendte sygdom, som flåten kan overføre. Sygdommen skyldes spirokæten Borrelia burgdoferi.
I Danmark skønnes det, at cirka 15 % af alle skovflåter har borreliabakterien i sig.
Skovflåten bider sig fast på dyret, når det færdes i naturen.
Borrelia-smitstoffet findes i skovflåtens tarm. Smitten fra flåt til dyr, sker via flåtens spytkanaler.
Overførslen sker dog først 24-48 timer efter flåten har bidt sig fast.
Spirokæten formerer sig i huden og kan ende i dyrets bindevæv og led.
Symptomer på borrelia
Symptomerne på borrelia kan være meget diffuse:
Den akutte form for borrelia varer ca. 7-21 dage. Hunden får feber og ømhed i bentøjet.
Den kroniske form for borrelia viser sig almindeligvis med symptomer relateret til nervesystemet. Det kan f.eks. være haltheder eller stivhed på et eller flere ben, svingende feber og problemer med urinvejene.
ehandles sygdommen ikke, kan den være dødelig.
Hunden kan også være ”subklinisk” inficerede. Det betyder, den er smittet med borrelia, men den viser ikke tegn på sygdom. Denne tilstand kan vare fra 1-3 år.
Der går almindeligvis et par uger fra hunden bides af en skovflåt til man ser tegn på sygdom.’
Diagnostik af borrelia
Diagnosen kan være vanskelig at stille. Man tager udgangspunkt i at hunden danner antistoffer mod borrelia. Er hunden under mistanke, udtager dyrlægen en blodprøve.
Behandling af borrelia
Borrelia kan behandles med antibiotika.
I nogle tilfælde suppleres behandlingen med smertestillende medicin.
Anaplasmose
Skovflåten kan overføre sygdommen anaplasmose (tidligere benævnt Erchlisiose).
Tegn på sygdommen kan være tristhed, vægttab, feber, mangel på appetit og halthed.
Ligesom med borrelia, kan vi tilbyde en blodprøve, der kan hjælpe med diagnosen.
Cirka 25 % af alle skovflåter har bakterien i sig.
En hund kan godt have antistoffer overfor Anaplasmose uden at være syg.
TBE (hjernehindebetændelse) TBE = Tick-born encephalitis.
Sygdommen kendes bedst fra mennesker.
Mennesker med TBE får hovedpine, ondt i musklerne, feber og bliver meget trætte.
Sygdommen overføres med det samme flåten bider sig fast. Man er ikke klar over, hvor udbredt sygdommen er hos dyr. Det er endnu ikke almindeligt at se TBE hos dyr.
Hvordan hindrer jeg, min hund bliver syg?
Forbyg skovflåten bider sig fast på dyret.
Der findes forskellige produkter, der beskytter mod flåter. F.eks. et “spot-on” produkt, man lægger på huden i nakken og en tyggetablet.
Der findes også et halsbånd til formålet.
Der er udviklet en vaccine til forebyggelse af borrelia. Vaccine hindrer borreliasmitstof i at nå fra flåt til hund. Vaccinen hindrer IKKE flåten i at sætte sig på hunden.
Der findes en række alternativer til spot-on produkt og tyggetablet.
Eksempler kan være nogle naturlige olier, der beskytter mod utøj. Lavendelolie i lyske og nakke siges at have en afskrækkende effekt på flåter.
Nogle bruger særlige hvidløgspiller i maden og andre synes at et halsbånd med ravsten, giver god beskyttelse.
Tal med din dyrlæge om, hvad du skal gøre for at bedst muligt beskytte dit dyr 🙂
Changing minds – Changing lifes!
/i Ikke kategoriseretFor snudernes skyld.
Nogle gange sker der ting i livet, som gør, du ikke bare kan fortsætte som en hovedløs kylling ud af Strandvejen.
Efter mange år som dyrlæge med masser af dyr og mennesker i hverdagen, samler jeg til stadighed erfaringer sammen.
Jeg er i virkelig dybt imponeret over, hvor omsorgsfulde og dedikerede folk er i forhold til deres kæledyr. Det er en fornøjelse at opleve kærligheden til dyr, der blomstrer.
Folk vil virkelig det bedste for deres kæledyr. Ingen ønsker som udgangspunkt bevidst at skade deres dyr, tværtimod.
Når man til hverdag er så opslugt af dyr, som jeg, kan det ikke undgås, jeg tænker rigtig meget på dyr. Altid. Deres ve og vel fylder meget i min bevidsthed. Der går ikke en dag uden, jeg spekulerer over, hvordan dyrenes verden og vores relation til dyrene hænger sammen.
For mig et er sundt dyr ikke bare et dyr, der ikke er sygt.
Dyrene skal være i trivsel hele vejen rundt. Sundhed, sygdom & psyke hænger sammen.
Men hvordan sikrer man så sit kæledyr det allerbedste liv? Hvad indebærer et godt liv for et dyr? Spørgsmålene har desværre ikke et standardsvar og en medfølgende opskrift, men er absolut noget, der skal snakkes om.
Menneskets syn på dyr har gennem årene ændret sig. Mit eget syn på dyr har også ændret sig, som tiden er fløjet afsted. Min erfaring med dyr er blevet langt større qua mit arbejde og daglige samvær med dyr. Jeg er også blevet langt mere bevidst om adfærd og dyrenes sprog, alt dette tilsammen har gjort mit helhedsbillede har ændret sig.
Vi mennesker er nødt til at ændre vores måde at behandle dyrene på. ALLE dyr. Landbrugsdyr og kæledyr all the way.
Vi behandler nemlig simpelthen ikke vores dyr godt nok, og vi SKAL altså gøre det bedre. Nogle områder er mere presserende end andre.
Skal en handling ændres, skal en tankegang ændres.
Vi skal se på vores dyr på en helt anden måde end hidtil, og det kræver en aktiv indsats. Vi skal blive dygtigere. Vi skal lære endnu mere om dyrenes sprog og deres signaler. Det vil være et vigtigt skridt, der vil give os langt bedre relation til vores dyr, da viden skaber muligheder for ændringer, hvis man har viljen.
Hvis man forstår dyrenes verden, vil man særligt indenfor produktion og landbrugsdyr se omstændigheder, der er i direkte modstrid med dyreværnsloven, og som skal ændres.
Lovgivningen omkring alle dyr kræver i det hele taget en stor grad af opgradering fra politisk hold.
Mere lavpraktisk er der indenfor kæledyrenes univers er der en lang række områder, hvor vi med små ændringer, kan give vores dyr en langt bedre hverdag.
Der skal ske et paradigmeskift.
Det vil dog kræve et åbent sind. Mange af de ting, som vi i dag synes er det rigtige at gøre, er ikke nødvendigvis det optimale for dyrene.
Det vil desuden kræve en stor grad af menneskeligt overskud.
Erkendelsen af at det man hidtil har troet var bedst, ikke er det alligevel, kan gøre ondt.
Jeg var i sidste weekend på kursus hos en meget erfaren dame, der bl.a. underviste i hundens sprog. Det er et led i en 2-årig uddannelse.
Det var meget af det, hun fortalte, jeg vidste på forhånd.
Hun satte dog mange af budskaberne op på en ny måde, der har efterladt mig med et fornyet ”filter” på opfattelsen af dyr og et godt liv.
Det er blevet mig endnu mere klokkeklart, at der SKAL ske noget.
Jeg er topmotiveret for at dedikere endnu mere af min tid til at formidle og fortælle, hvad jeg oplever, erfarer og lærer. Tiden prioriteres, da det er VIGTIGT!
Jeg har Hanne Truelsen fra Snudekompagniet med mig.
Hendes måde at tænke på er i tråd med min. Hanne arbejder hver dag med hundens adfærd og sammen er klar til at gøre en endnu større indsats. Vi skal have skabt endnu bedre muligheder for de, der vil lære mere om dyr.
Vi skal desuden have masser af inspiration med på vejen fra mine kollegaer og andre folk med forstand på dyr.
Så er det jo helt op til hver enkelt, om man vil læse med og deltage i kampen.
”Pick n’ choose”.
Vi har en kæmpe opgave foran os. Vi kan gøre det meget bedre for dyrene end, vi gør det i dag.
Jeg håber dermed, I vil følge med og hjælpe mig, så vi sammen gør det bedre for snudernes skyld!
Følg med på sitet www.liserovsing.dk.
Vi med hund
/i PresseMin brevkasse i maj nummeret af Vi med hund handler om mælketænder, der ikke falder ud.
Kom sikkert gennem påsken!
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrHjælp dit kæledyr sikkert gennem påsken!
Påskens farer!
Påskeliljer, andre liljer og mange forårsbebudere som krokus og tulipaner er giftige for kæledyr, særligt katte er udsatte.
Blomsterne indeholder giftstoffer. Indtager dyret bare en lille del af planten, kan det være farligt. Symptomerne på forgiftning er typisk opkast, diarre, svaghed og svimmelhel.
Chokolade indeholder thebromion, der er giftigt for dyr selv i små mængder. Dyr omsætter stoffet langsommere end mennesker, hvorfor det er farligt. Mørk chokolade er mere farligt end lys chokolade. Hold derfor chokolade langt væk fra dine dyr.
Fed mad fra påskebordet skal ikke serveres for hunden. Den fede mad kan give betændelse i bugspytkirtlen, hvilket gør dyret meget sygt og som oftest kræver hospitalsindlæggelse.
Fjer og påskepynt er lige noget i særdeleshed for katten at lege med. Pas på, dyrene ikke spiser pynten. Det kan føre til alvorlige maveproblemer, der kræver akut besøg hos dyrlægen.
Hæng IKKE glaskugler, fine påskeæg m.v. på troldegrene og lignende i ’snudehøjde’. Det er lige noget for en kat at baske til og for hvalpen af spise.
Har du lige fået hvalp? Husk at hvalpen skal have rigtig meget ro. Er der gæster i påsken, kan det være meget overvældende for en lille hvalp.
En lille hvalp siger ikke selv stop, så sørg for den får lov at sove og hvile ca. 18 timer i døgnet, som den har behov for.
Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:
Disse ting kan du med fordel have stående hjemme. Så er du beredt, hvis ulykken sker…
Med disse tips og tricks kommer du og dine dyr forhåbentlig sikkert gennem påsken!
Snudeshaming: det er mobning af mennesker!
/i Forside, Samfund og etikDet sker ofte mine klienter kommer til mig for at få min vurdering af hundens vægt. Er den tilpas? Er hunden for tynd eller for tyk? Oftest er den lige tilpas perfekt!
Det er helt normalt, man til et årligt sundhedseftersyn, tager en snak om vægten.
Der udspiller sig dog desværre også et andet scenarie:
Nye hvalpeejere, der i løbet af hundens første leveår, bestiller tid til en snak.
De har været udsat for noget, som går dem på og har efterladt dem grædefærdige:
De er blevet antastet af vildt fremmede mennesker på snuseturen med hvalpen.
De har vredt fået at vide, hvalpen er ALT for fed.
Reprimanden er ofte efterfuldt af nogle hadske bemærkninger om, de dog er ude på at tage livet af hunden samt en masse dårlige råd omkring, hvad den nu ulykkelige ejer skal gøre.
HVORNÅR ER DET BLEVET OK AT STILLE SIG TIL DOMMER OVERFOR ANDRES DYR?
HVORNÅR ER DET BLEVET I ORDEN AT UDTALE SIG OM NOGET, DE FÆRRESTE MENNESKER HAR FORSTAND PÅ?
Har man været udsat for en sådan omgang, kommer man naturligvis til dyrlægen for at få en objektiv vurdering. Er MAN vitterlig ved at tale livet af dyret og råd til, hvad de skal gøre?
Jeg bliver meget bekymret, når jeg hører, hvad folk har fået med på vejen af såkaldte gode råd:
”Lad være med at give den noget at spise hver dag”.
”Skær maden ned til en fjerdedel”.
”Du skal gå nogle meget længere ture med den”.
”Den skal kun have mad en gang om dagen”.
Alle disse anbefalinger er decideret sundhedsskadelige for en hvalp.
Selvfølgelig skal man passe på hvalpen ikke bliver alt for tyk, men det skal ske på en forsvarlig måde, hvor hvalpen IKKE sættes på decideret slankekur, men man tager en snak med dyrlægen om, hvordan det gribes an.
Min fokus er nu ikke, hvordan man sikrer dyret den rette vægt, men en tristhed over mine klienter skal opleve at blive behandlet på måde af andre mennesker.
Det er grov mobning.
Vi elsker vores dyr. At få at vide fra fremmede mennesker, vi gør skade på væres dyr, gør ondt helt ind i hjertet.
I stort set alle tilfælde, så er det ikke rigtigt, dyret er i fare.
Måske det er internettets skyld at flere og flere bliver selvudnævnte eksperter, der til højre og venstre, kaster deres domme ud uden at blive stillet til regnskab for konsekvenserne af deres ord.
Jeg mener, det er decideret mangle på dannelse og pli, når fremmede mennesker på gaden mobber hundeejere og gør sig til dommere over hundens helbred.
Hvorfor folk har behov for dette, kan man undre sig over.
Tal nu pænt til hinanden.
Komplimenter hundens søde væremåde eller skønne udseende, hvis du absolut skal kommentere noget.
Stol på at hundeejeren sammen med deres dyrlæge nok skal holde opsyn med hundens vægt og helbred, uanset hvad anken går på.
Lopper
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrBegynder dit hund eller kat pludselig at klø sig?
Måske den har fået lopper!
I Danmark har katteloppen størst betydning (Ctenocephalides felis).
Katteloppen går både på både hunde og katte.
En voksen hunloppe lægger hver dag 30-50 æg, der kan klækkes i løbet af en uge.
I værste fald kan æggene udvikle sig til 20.000 voksne lopper i løbet af 2 måneder.
Den voksne loppe hopper på “sit bytte” typisk en hund eller kat, kort tid efter den er klækket.
Her suger den blod, hvorefter loppen falder af og havner i omgivelserne, typisk i gulvsprækker og møbler.
Lopperne parrer sig og lægger deres æg. Ægget klækkes og en lille larve ser dagens lys.
Larven spindes til en puppe, der så hurtigt bliver til den voksne loppe.
(Kilde: Frontlinecombo.dk)
Hvor hurtigt denne udvikling går afhænger af temperaturen og luftfugtigheden.
Har vi haft en en mild vinter, huse med god isolering, centralvarme og mange gulvtæpper er det gode levevilkår for lopperne hele året.
Lopper er et helårsårsproblem!
Den voksne loppe vil søge mod hunden af katten. Loppen navigerer ved hjælp af vibrationer, varme og luftfugtighed. Hvis gunstige forhold er tilstede, kan værtsdyret hurtigt tiltrække lopperne.
Mange oplever at deres kæledyr angribes af lopper, når familien kommer hjem fra ferie. I ferien har huset været “lukket ned” med slukket lyst og minimal varme.
Pupperne har i ferien ligget i dvale og venter på at blive “vækket”. Pupperne reagerer på vibrationer fra dyr og mennesker i bevægelse, et godt lys og den rette luftfugtighed. Forhold, der typisk kommer, når en familie kommer hjem til huset efter ferien.
Pupperne vil nu HURTIGT udvikle sig til lopper.
Lopperne angriber særligt området omkring rumpen. Men de kan selvfølgelig være over hele kroppen.
Hvordan ved jeg, om mit dyr har lopper?
Er der mange lopper, kan de ses med det blotte øje.
Loppernes afføring efterlader små sorte prikker på dyrets hud. Loppeafførring indeholder blod. Hvis man kommer et vådt stykke køkkenrulle på de sorte prikker og gnider forsigtigt, vil vandet opløse afføringen og papiret bliver rødbrunt.
Loppeproblemer undgås lettest ved forebyggende behandling.
Hvilken type loppeprodukt skal man vælge?
Det er min erfaring at alternative metoder som æteriske olier, tags i halsbånd, halsbånd m.v. IKKE er tilstrækkelig effektivt, hvis man har et loppeproblem i hjemmet.
Spot-on
”Spot-on” er fællesbetegnelsen for midler, der dryppes på dyrets hud – som regel i nakken eller mellem skulderbladene. Der er forskel på disse midler – idet nogle af dem kun er effektive mod lopper, mens andre er aktive mod både lopper og flåter.
De fleste virker en måned. Men nogle af dem mister effekt, hvis dyret vaskes ofte eller tager svømmeture.
Der findes efterhånden en hel del af disse produkter på markedet, de fleste fås i håndkøb, og de nyeste kræver recept.
Tyggetabletter
Det nyeste tiltag inden for behandling og forebyggelse af lopper er tyggetabletter.
Til hunden fås en pille, der både forebygger lopper og flåter.
Til katten fås en pille, der kan bruges til at bekæmpe et loppeproblem – men ikke flåter.
Tyggetablettens fordel er, den er nemt at give. Desuden nedsættes beskyttelsen ikke, selvom dyret ofte vaskes eller svømmer meget.
Tyggetabletterne er på recept. Hvis du er interesseret i at anvende de nyeste midler til din hund, skal du derfor kontakte din dyrlæge.
HUSK HUSK HUSK
Når du giver dit kæledyr loppemiddel, så giv det om formiddagen.
Hvis der kommer en reaktion på produktet, skal du til dyrlægen.
Kommer reaktionen sent på aften, skal du derfor til vagtdyrlægen.
Observer altid dit kæledyr efter indgivelse af alle former for produkter og medicin.
Hvad kan du gøre i hjemmet, hvis der er lopper?
En vigtig del i loppebekæmpelsen er derfor at få has på de mange tusinde æg, kokoner, larver og voksne lopper, der kan befinde sig i hjemmet. Selvom du ikke ser levende lopper på dit kæledyr, kan lopperne godt være tilstede i hjemmet og give kløe hos dyrene.
Det er altid en overvejelse: hvor meget skal vi gøre for at forebygge sygdomme, vi rent faktisk kan behandle?
Har man haft et loppeproblemet, ved man, det IKKE er sjovt. Nogle kan føle det lettere at flytte fra hus og hjem end at få has på lopperne.
Det er dog op til hver enkelt dyreejer at tænke over egen situation, da alle IKKE kan skæres over en kam.
Hvad er risikoen for at få lopper? Mulighederne for behandling? Hvordan vil det påvirke dit kæledyrs helbredet, hvis lopperne raserer?
Ikke mindst – hvad er din tid og tålmodighed til?
Skovflåten – Danmarks farligste dyr!
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrEn skovflåt er lille og kan være svær at se.
Fjernes den ikke i tide, kan den være farlig!
Rådyr og mus er naturlige bærere af skovflåten.
Du skal hver dag tjekke din hund og kat for flåter.
Mærker du en lille hævelse i huden, kan det være en flåt. Lad være med at “hive”, før du ved, hvad det er.
Hvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt?
Klip lidt af pelsen af, så du ordentligt kan se, hvad der foregår på huden!
Der ses ofte lidt rødme i området omkring flåten.
Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på hunden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er i.
Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten: drej roligt flåten roligt af.
En flåtfjerner fås i forskellige modeller så vælg den, du nemmest kan bruge.
LAD VÆRE med at hive i flåten eller forsøg at masse den.
Du skal heller IKKE bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på.
Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik.
Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”.
Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, er det ikke en katastrofe.
Hvad gør jeg, når flåten er fjernet?
Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre med f.eks. zinksalve, et aloe vera produkt eller Eight Hour crème.
Der kan komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet. Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på din hund er blevet syg.
Det kan hjælpe at klippe hårene af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig.
Bliver området ømt, meget rødt eller klør, skal du gå til dyrlægen.
Hvilke sygdomme kan en flåt overføre?
Skovflåten i Danmark kan være bærer af flere bakterier og vira, der kan give sygdomme hos både dyr og mennesker. Fælles for alle sygdommene er, diagnosen kan være meget svær at stille.
Symptomerne kan optræde i mangle forklædninger og behandlingen altid målrettes den enkelte hund.
Borrelia (Lyme disease)
Sygdommen borrelia eller “Lyme disease” er den mest kendte sygdom, som flåten kan overføre. Sygdommen skyldes spirokæten Borrelia burgdoferi.
I Danmark skønnes det, at cirka 15 % af alle skovflåter har borreliabakterien i sig.
Skovflåten bider sig fast på dyret, når det færdes i naturen.
Borrelia-smitstoffet findes i skovflåtens tarm. Smitten fra flåt til dyr, sker via flåtens spytkanaler.
Overførslen sker dog først 24-48 timer efter flåten har bidt sig fast.
Spirokæten formerer sig i huden og kan ende i dyrets bindevæv og led.
Symptomer på borrelia
Symptomerne på borrelia kan være meget diffuse:
Den akutte form for borrelia varer ca. 7-21 dage. Hunden får feber og ømhed i bentøjet.
Den kroniske form for borrelia viser sig almindeligvis med symptomer relateret til nervesystemet. Det kan f.eks. være haltheder eller stivhed på et eller flere ben, svingende feber og problemer med urinvejene.
ehandles sygdommen ikke, kan den være dødelig.
Hunden kan også være ”subklinisk” inficerede. Det betyder, den er smittet med borrelia, men den viser ikke tegn på sygdom. Denne tilstand kan vare fra 1-3 år.
Der går almindeligvis et par uger fra hunden bides af en skovflåt til man ser tegn på sygdom.’
Diagnostik af borrelia
Diagnosen kan være vanskelig at stille. Man tager udgangspunkt i at hunden danner antistoffer mod borrelia. Er hunden under mistanke, udtager dyrlægen en blodprøve.
Behandling af borrelia
Borrelia kan behandles med antibiotika.
I nogle tilfælde suppleres behandlingen med smertestillende medicin.
Anaplasmose
Skovflåten kan overføre sygdommen anaplasmose (tidligere benævnt Erchlisiose).
Tegn på sygdommen kan være tristhed, vægttab, feber, mangel på appetit og halthed.
Ligesom med borrelia, kan vi tilbyde en blodprøve, der kan hjælpe med diagnosen.
Cirka 25 % af alle skovflåter har bakterien i sig.
En hund kan godt have antistoffer overfor Anaplasmose uden at være syg.
TBE (hjernehindebetændelse) TBE = Tick-born encephalitis.
Sygdommen kendes bedst fra mennesker.
Mennesker med TBE får hovedpine, ondt i musklerne, feber og bliver meget trætte.
Sygdommen overføres med det samme flåten bider sig fast. Man er ikke klar over, hvor udbredt sygdommen er hos dyr. Det er endnu ikke almindeligt at se TBE hos dyr.
Hvordan hindrer jeg, min hund bliver syg?
Forbyg skovflåten bider sig fast på dyret.
Der findes forskellige produkter, der beskytter mod flåter. F.eks. et “spot-on” produkt, man lægger på huden i nakken og en tyggetablet.
Der findes også et halsbånd til formålet.
Der er udviklet en vaccine til forebyggelse af borrelia. Vaccine hindrer borreliasmitstof i at nå fra flåt til hund. Vaccinen hindrer IKKE flåten i at sætte sig på hunden.
Der findes en række alternativer til spot-on produkt og tyggetablet.
Eksempler kan være nogle naturlige olier, der beskytter mod utøj. Lavendelolie i lyske og nakke siges at have en afskrækkende effekt på flåter.
Nogle bruger særlige hvidløgspiller i maden og andre synes at et halsbånd med ravsten, giver god beskyttelse.
Tal med din dyrlæge om, hvad du skal gøre for at bedst muligt beskytte dit dyr 🙂
Sådan fjerner du en skovflåt!
/iHvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt?
Klip lidt af pelsen af, så du ordentligt kan se, hvad der foregår på huden!
Der ses ofte lidt rødme i området omkring flåten.
Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på hunden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er i.
Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten: drej roligt flåten roligt af.
En flåtfjerner fås i forskellige modeller så vælg den, du nemmest kan bruge.
LAD VÆRE med at hive i flåten eller forsøg at masse den.
Du skal heller IKKE bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på.
Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik.
Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”.
Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, er det ikke en katastrofe.
Hvad gør jeg, når flåten er fjernet?
Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre med f.eks. zinksalve, et aloe vera produkt eller Eight Hour crème.
Der kan komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet. Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på din hund er blevet syg.
Det kan hjælpe at klippe hårene af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig.
Bliver området ømt, meget rødt eller klør, skal du gå til dyrlægen.
Ekstra Bladet: Nej, hunde får ikke dårlig samvittighed!
/i PresseEkstra Bladet bragte en artikel om mit opråb: nej, hunde får ikke dårlig samvittighed!
Se indlægget her!
Kræften tog Kurt!
/i Aflivning (eutansi), Samfund og etikMødet med Kurt!
I 2007 mødte jeg for første gang Kurt. Han var noget af det kæreste. En norfolk terrier af den kækkeste slags, der gennem hele livet havde noget meget ”hvalpeagtigt” over sig. Det var altid en stor fornøjelse at have Kurt på besøg, og man kunne ikke undgå at blive i godt humør af hans selskab.
Sygdommen begynder!
For ca. 2 måneder siden kom Kurt til tjek på Artemis. Han var begyndt at kaste op dagligt. Han havde det ellers godt. Han var frisk, spiste normalt, havde normal afføring og var ellers som han plejede. Der var ikke rigtig noget mønster i opkastningerne.
Vi fandt intet anderledes i Kurts helbred, der gav anledning til bekymring. Vi startede derfor med at ændre lidt på fodringen. Noget andet foder, flere små regelmæssige måltider, en lille smule mad før sengetid og lidt før første morgenluftning, et tilskud mælkesyrebakterier og slut med diverse godbidder – de små ostehapser der let bliver ”hypnotiseret” ned fra smørebrættet og den daglige A38 som han har fået hele livet.
Det gik godt nogle dage, men så begyndte opkastningerne igen. Stadig uden et mønster.
Vi gik derfor videre med udredningen af Kurt. Den såkaldte kliniske undersøgelse, hvor han undersøges på bordet og efterset i alle ender og kanter afslørede intet unormalt.
Jeg tog derfor en blodprøve og et røntgenbillede af Kurt. Nyrer-, lever og bugspytværdier blev undersøgt. Alt normalt. Røntgenbilledet afslørede fortykkede slimhinde i maven og blodbilledet viste tegn på en infektion. Kurt blev sat i behandling med antibiotika og medicin til beskyttelse af mavesækken/slimhinde. Det gik godt ca. 6 dage, men så begyndte opkastningerne igen.
Det er altid en balancegang, hvor meget diagnostik man laver. Vi skal tage de nødvendige prøver – men vi må aldrig tage prøver i øst og vest af frygt for hvad vi eventuelt kan finde.
Vi besluttede at Kurt nu skulle ultralydsscannes. På Artemis foregår det ved at en af vores meget dygtige kollegaer kommer ud til klinikken og scanner.
Den endelige diagnose!
Hunden bliver ikke bedøvet, men skal blot ligge på siden på et bord. Scanningen gav det værst tænkelige resultat: Tydelige tegn på kræft i hele mavesækken med spredning til de lokale lymfeknuder.
I en sådan situation holder jeg fast i, at det vigtigste er, hvordan hunden har det! IKKE hvad en blodprøve eller en scanning fortæller.
Det må og skal være hundens tilstand, der danner grundlag for de videre beslutninger. Naturligvis med diagnoser og prognoser in mente.
Aflivning eller ej?
Skulle Kurt aflives på grund af fundet i maven? Han havde det stadigvæk rimeligt.
I en sådan situation er det utrolig vigtigt at have en god snak med ejerne.
Kurts ejere er de sødeste mennesker, der altid havde udvist den kærligste omsorg overfor lille Kurt. De var naturligvis ulykkelige. Så snakken om hvornår “er nok nok” var vigtig. Kurts ejeres naturlige kærlighed til dyr og søde måde at være på gjorde det til en god snak!
Alle, der har stået i en situation med en meget syg hund, kan nok nikke genkendende til, hvor svært det er at træffe afgørelse om, hvornår man skal sige stop.
Hvad definerer et godt liv for en hund? Vi kan nok alle blive enige om, at der er hundens liv og velbefindende, det er det vigtigste.
Det må aldrig blive vores behov for at have hunden, der sætter kursen.
Det kan dog være svært i situationen, når ens elskede dyr er meget sygt, at holde fast i de gode intentioner. Det er derfor så vigtigt, vi løbende snakker med hinanden om, hvad et godt liv for vores dyr er.
En second opinion på KVL!
I Kurts tilfælde besluttede vi at sende ham på Landbohøjskolen til deres cancerafdeling, for en second opinion.
Besøget kunne først finde sted 3 dage senere. Indtil da behandlede vi Kurt efter bedste evne. Efter scanningen var det som om, Kurt havde forstået hvad vi snakkede om. Han blev trist og dårligere over de følgende dage og ville intet spise. Jeg mødtes derfor med Kurt og ejerne til en snak om hvordan det gik. Her gav vi også Kurt en indsprøjtning, der gjorde ham bedre tilpas.
Dagen efter fortalte de, at det havde været en stor succes og Kurt havde leget i vandkanten i flere timer. Jeg så en lille film med Kurt der soppede rundt i vandet, og det var en glad lille Kurt, der i øjeblikket havde det godt. Sådan skulle han gerne have det altid. Som situationen var nu, var det i det store og hele ikke noget godt liv at være Kurt.
Mandag tog ejerne på Landbohøjskolen. Jeg blev ringet op fra universitetet om formiddagen og fik den triste diagnose.
Det endelige farvel!
Kort efter fik jeg en opringning fra ejerne, at de havde taget den tunge beslutning at Kurt ikke skulle lide unødigt, nu hvor canceren havde bredt sig. De forespurgte derfor om jeg havde mulighed for at komme hjem til dem samme eftermiddag, for at aflive ham.
Sidst på dagen tog jeg hjem til Kurt og familien. På sofaen med lidt stille musik i baggrunden lå Kurt mellem hans ejere. Aldrig har han set så sød ud, og jeg bilder mig selv ind, han var glad for at se mig.
Kurt fik fred. Stille og roligt uden smerte og unødvendig lidelse.
Kurt ville blive bragt til dyreklinikken næste dag, så jeg kørte afsted.
Hvordan føles det at aflive dyr?
Mange spørger ofte, hvordan det føles at aflive dyr!
Jeg er glad for, Kurt fik fred. Han fik fred på det helt rigtige tidspunkt. Han var ikke blevet så dårlig, at det var uværdigt.
Kurts ejere ville gøre alt for ham. På det pågældende tidspunkt var den største kærlighed til hunden at lade ham blive en lille stjerne på himlen.
Jeg siger gerne, at hvis man som ejer ikke er lidt i tvivl, om det er det rigtige tidspunkt at aflive, så har man ventet for længe.
Er man ikke i tvivl, har dyret det almindeligvis så dårligt, man har ventet for længe.
Der er altid en tomhed i sindet efter at have givet et dyr fred.
Jeg har ofte fulgt dyrene i mange år og lært dem og familierne at kende. Den dag man som dyrlæge bliver “kold” overfor at aflive et dyr, så mener jeg, man skal stoppe med at praktisere.
De følelser, der fylder sindet efter en lille sjæl får vinger, er svære at rumme.
For mit vedkommende hjælper en times intensiv hård træning på at kontrollere tankerne.
I takt med at vi på Dyreklinikken Artemis får endnu mere at lave, må jeg erkende, at formen aldrig har været bedre.
Ekstra Bladet: Pas på med hvad du giver din hund!
/i PresseEkstra Bladet bragte en artikel, hvor engelske dyrlæger advarede mod at give hunden diverse ben.
Jeg blev interviewet om mit syn på sagen.
Læs indlægget her!