Har du styr på dine egne poter?

/i , ,

”Jeg har gået med træsko de sidste 60 år, så det var noget af en øjenåbner”. Ordnene kommer fra dyrlæge Mogens Aalund, der sammen med Team Artemis i går holdt sommerevent i aftensolen.

Hverdagen på en dyreklinik er ikke kedelig. Aldrig to dage er ens, og der er konstant udfordringer, så både hjerne og krop er på konstant arbejde. Arbejdsstillingerne følger sjældent arbejdstilsynets anvisninger, da dyrene ikke har læst overenskomsten.

Følelserne er store, så der er ikke altid nemt med smil at bære sin byrde, så skuldrene bruges flittigt.

Can we walk the talk?

Det var derfor oplagt at benytte fredagens samling til at vende snuden indaf.

Vi gør vores bedste for at lære andre om kæledyrs sundhed, men er vi egentlig selv connected med vores egne poter? Holder vi kramagtigt fast i egen hale, eller svinger den afslappet frem og tilbage? Kan vi trække på skuldrene, når dagen er omme, eller sidder de fast i følelsernes vold? Uden en større akademisk udredning var svaret givet på forhånd: der skulle seriøs hjælp til!

Hjælpen!

Vi havde derfor allieret os med Stella & Mads fra House of Happy Spirits i håb om at blive lidt klogere på os selv og rutinerne. Trods vi er perfekte,  er der måske alligevel plads til forbedringer?

Artemis’ team havde medbragt deres bedre halvdele, der har deres yrke andre steder, men som folk er flest kender til udfordringerne med at være låst fast i kroppens stativ.

Mads & Stella guidede os stille og roligt igennem os selv fra hoved til hale.

 


 

Øvelserne i praksis!

Vi startede med vores poter. De bærer os gennem livet, men får sjældent fokus. Ved at lave nogle få simple øvelser kan vi styrke vores fundament, så vi står stærkere og bevæger os lettere. Vi har jo kun 2 poter, så  vi bør kunne oveskue at give dem et øjebliks opmærksomhed i hverdagen?

Dyrene er klogere end os, de går nøgne rundt og har en helt anden føling med underlaget. Vi pakker os ind. Gerne i upraktiske sko der ingen gavn gør, og hvor man helt mister fornemmelsen for, hvor fødderne sættes. Anbefalingen lød på: vælg en sko, så du kan mærke, hvad du laver.

Mogens måtte sande at  de sidste 60 år i træsko nok kunne være gået smartere. Gamle hunde kan lære nye tricks, så hvem ved, om han bliver frontløber for det næste hit indenfor potebeklædning.

Vi nåede næsten ikke Stella til sokkeholderne, før vi så den også var gal med vores typiske ståpositur.  Vi drejer poterne udaf, så vi rigtig kan låse os fast i en fejlagtig forestilling om, man står stærkest, når man ligner en and.

Slap af i knæene og stå med poterne i hoftebrede afstand, så er du langt bedre grounded.

Skuldrene er en årsagerne til mange af os render rundt med smerte og muskelknuder. Stella & Mads demonstrede, hvor nemt det er at slippe skuldrene og mærke lettelsen, når de ikke mere rører ørerne. Brug et øjeblik på at bevæge dine skuldre og slip spændingerne

 

Vi sluttede med hænderne. Vores vigtigste arbejdsredskab. Små øvelser viste os, hvor lidt vi træner vores fingre og håndled, mobiliteten er afgørende, når vi skal ud i håndgemæng!

Nogle på holdet fik næsten tårer i øjnene af smerte. En fin bekræftelse på at vi ikke har nok fokus på  løse håndled, og vi skal til at lave søløven lidt hyppigere!

Træk vejret!

Vi skal trække vejret dybt, inderligt og fokuseret. Gerne mange gange om dagen, så vil det ifølge Mads gøre os gladere og lykkeligere.

Jeg vil tage en kammeratlig samtale med chefen på mandag. Opfordre til vi holder fokus på at styrke vores fundament. Der er jo nogle åbenlyse fordele ved at holde teamet kørende og skadesfrie 😉

Stella & Mads gjorde udfordringerne klokkeklare og gav meget konstruktive bud på, hvordan vi nemt kan gøre noget godt for os selv i hverdagen!

Deres redskaber vil give pote på enhver arbejdsplads!  Mangler du en event, eller vil du bare gerne safe yourself eller dine kollegaer, så er det med at tage kontakt til Stella & Mads – udover det var lærerigt, så var det også rigtig hyggeligt.

Jeg sad faktisk helt stille under hele seancen (næsten da –  der skulle tages et par billeder, holdes øje med cateringen og sikre, blomsterne var plads og lidt mere)..

Deres dynamik sammen er inspirerende for enhvert team, og man ender jo næsten med at tro på ægte kærlighed findes.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På besøg hos russiske Rada!

/i ,

Søndagen bød på et dejligt gensyn med “min” russiske hund Rada.

Rada kommer fra et dyreinternat i Rusland og flyttede til Danmark for 1,5 år siden.

Jeg hjalp sammen med Thomas Rathsack  med at samle penge ind til internatet.

Rada kom til Danmark sammen med Chelina vores danske kontakt på stedet (læs historien her).

Rada fik et nyt liv hos den dejligste familie. Hun bor i dag sammen med sine 2 snudekammerater den engelske bulldog Fiona og den franske bulldog Ib.

 

 

 

Man finder næppe nogle hunde, der er mere forskellige fra hinanden end Rada og basserne. De er dog blevet de bedste venner, trods deres mange uligheder.

Rada er i dag fuldstændig integreret i sin nye tilværelse. Hun mangler et forben, men hun klarer dog sig fin på de resterende tre.

Familien fortæller, de godt kan mærke Rada indimellem skal have nogle kortere gåture. Det er nemlig ikke uproblematisk at mangle et ben. Der kan komme slidgigt i ledet, hvorfra benet er amputeret. Desuden er resten af kroppen udsat for en stor belastning, da den skal kompensere for det manglende ben.

Rada bor heldigvis i et et-plan hus. Det største spring hun tager, er når hun hopper op i sengen, hvor HELE familien sover hver nat.

Thomas & jeg var så heldige at blive inviteret på besøg.

Da jeg ankom blev jeg mødt af 3 hunde, der glade kom mig i møde. Rada trykkede sig ind til mig, som om hun kunne kende mig, hvilket jeg vælger at tro på.

De 2 andre hunde holdt sig ikke tilbage og fik hurtigt deres del af klap og kæl. Da Thomas ankom lidt efter gentog seancen sig, og Rada fik i den grad placerede sig, så Thomas ikke kunne flytte sig fra gulvet, da Rada gerne ville sidde på skødet.

 

Det havde været en lidt hård morgen for hende, da hun er bange for tordenvejr. Ellers er der ikke meget, hun er bange for. Man tænker jo, hun nok også må have oplevet en del i livet i de formodede 5 år, hun sad på internat i Rusland.

Efter en frokost med en meget imponerende pariserbøf på tallerkenen gik turen til stranden. Flokken plejer nemlig gerne at gå ned til vandet, hvor alle dyrene bader, hvis bølgerne ikke er for høje.

 

Særligt Ib er helt tosset med vand. Han svømmede ud mindst 10 gange, hvor Fiona og Rada mere soppede. Efter poterne var blevet afkølede, gik turen tilbage til huset, hvor det var tid til at sige farvel.

Rada er desværre bare en ud af utrolig mange hunde, der sidder på internater verden over. Hun ved næppe selv hvilken tilværelse, hun slap væk fra – men det er ingen tvivl om, hun stortrives i sit dejlige hjem.

Vi ville rigtig gerne igen en dag hjælpe internatet i Rusland.

Det kræver dog, vi igen får Chelina afsted til destinationen. Vi sender  IKKE bare sender penge afsted uden at være stensikre på, de bruges rigtigt. Chelina er netop optaget på studie i russisk, så jeg har store forhåbninger om, hun kommer retur til Rusland en dag:-)!

Pas på dyrene til Skt. Hans!

/i ,
Pas på dyrene til Skt. Hans – lad ikke dyrene brænde ihjel!
Vi er fyr og flamme til Sankt Hans, men tænk dig om. Det er en smertefuld død at miste livet til et bål?!
 
Særligt de små pindsvin er i fare.
 
Et bål bestående af en stor stak grene. Brændestablen er et yndet opholdssted for pindsvin og andre små dyr.
 
Hvert år mister mange pindsvin livet, fordi de brændes af i bålet.
 
Du kan dog gøre meget for at redde pindsvin og andre dyrs liv?.
 
Det kræver bare lidt omtanke og arbejde!
 
FLYT bålet. Dermed slipper dyrene ud af dødsfælden.
 
Kan du ikke flytte bålet, så ”rod” i bunken med en lang stav dagen i gennem, således lyd og bevægelse måske får de små dyr til at tage flugten og redde livet?.
 
Når bålet skal tændes, så skal du IKKE smide en masse tændvæske på bålet og sætte ild i det hele på en gang.
 
Start afbrændingen fra toppen. Dyrene vil måske registrere varmen og flygte fra stedet.
 
Mange dyr risikerer at få alvorlige forbrændinger pga. bålet, hvis de ikke når at slippe væk. De færreste kan overleve i naturen med grimme skader, og de vil ofte gå en pinefuld død i møde.
 
Antallet af pindsvin er dalende i Danmark.
 
Lad Skt. Hans bålet være til inspiration for eftertiden og lav din have mere venlig for pindsvin. Byg nogle gode steder for dyrene a la et Skt. Hans bål.
 
Husk også at passe på vores andre kæledyr.
 
Hunde og katte er meget udsatte for at få brændte poter, så
 
SLUK ilden efter jer. Små gløder gør også ondt?!
 
Det bedste, du kan gøre for dyrene, er helt at DROPPE bålet.
 

Besøg fra Mercy

/i , ,

Husker I boxeren Mercy? Camillas elskede hund med bopæl på Ibiza. Camillas havde et sidste ønske: Mercy skulle til Danmark og have et kærligt hjem.

Det lykkedes, da Trine & Thomas fra Kolind meldte sig på banen og hentede Mercy hjem. I dag bor Mercy sammen med 2 snudevenner med masser af natur omkring sig i Jylland, og det går forrygende?.

I går gik jeg så endelig mulighed for at møde Mercy, da flokken var i byen?.

Mercy selv er ikke klar over, hvilken opmærksomhed hun har været genstand for. Selfies og potetryk synes helt naturligt for hende?. Hun sprang straks rutineret op på skødet af mig, som kun en boxer kan gøre det, og så var hun ellers klar til fællesfoto.

Der er ingen tvivl om, at med fælles hjælp er missionen lykkes?.

Mercy stortrives. Med sit kærlige væsen og charmerende udseende, kan jeg godt forstå Thomas & Trine med det samme tog hende ind i deres hjerter❣️.

Tror der var en stjerne, der i nat lyste ekstra stærkt, velvidende Mercy har det godt?.

Læs historien om Mercy her!

Historien om Tox er kommet i avisen!

/i , ,

 

Min historie om Tox er nået aviserne! Jeg håber, det viser, mit budskab er aktuelt og vigtigt!

BT gav mig en spændende overskift! Læs BTs indlæg her!

Her er mit respons på deres tolkning af historien, der blev posted på facebook!

Mit reply på facebook!

“Jeg blev rasende”, er nok lige den journalistiske festversion?!

Kan noget få mig op i det røde felt, så er det dog alt, der skader dyrene!

Det sidste en hund ønsker at gøre er at bide!

Hvis det sker? Så er det oftest fordi, vi mennesker ikke læser vores dyr godt nok!

Vi skal ikke lade hundene komme i en situation, hvor deres grænser overskrides, så et bid bliver aktuelt!

 

 

Hundeloven skal revideres!

/i , ,

Hundeloven skal ændres – den tager fokus fra de reelle problemer!

Forleden dag fik jeg besøg af Tox på dyreklinikken. Han var blevet bidt voldsomt i hovedet og havde rigtig ondt?.

En stille og rolige tur var nær endt fatalt.

Tox går i sele og snor med sin ejer i skoven. Det er en skov, hvor hunde må gå uden snor. Pludselig kommer en hund løbende mod dem, og den er ikke snor.

Tox og ejer genkender hunden, da den før har bidt Tox. De forsøger derfor uden held at vende ryggen til hunden og gå i en anden retning.

Hunden løber direkte hen og bider Tox i hovedet. Den slipper ikke. Ejeren kan ikke kalde hunden til sig og kan ikke umiddelbart få den til at slippe Tox. Efter noget tid lykkes det at få hundene fra hinanden.

Episoden illustrerer en situation, mange genkender. Det er blandt andet årsag til, der er lavet en absurd hundelov, da man bl.a. fejlagtigt tror, at race forudsiger adfærd?.

Essensen er dog faktisk ret simpel: Alle hunde skal IKKE bare hilse på hinanden.

RESPEKTER at du ikke kender historien bag en hund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs eller lade den hilse på fremmede hunde, er det oftest af en årsag.

Den ansvarlige hundeejer lader netop snoren blive på, hvis man ved, hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.

Uanset om man går et sted, hvor hunden må være uden snor eller ej, skal hundeejeren tage ansvar for gåturen.

Ideen om at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed er forældet.

Jo mere vi mennesker lærer om dyrenes sprog, jo bedre bliver vi også til at læse vores egne hundes signaler.

Vi skal vide, hvad hunden er tryg ved, og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt.

Møder du en hund, hvor ejer siger, hundene ikke skal hilse, skal ønsket altid respekteres og efterkommes?.

Hvis alle mennesker udviste dette hensyn, så ville rigtig mange konflikter kunne undgås.

Det vil heller ikke være nødvendigt at have en hundelov i dens nuværende udformning.

Det er nemlig den, person der er ansvarlig for hunden, der skaber konflikterne.

Hvordan man lovgiver således, man får folk til at efterleve sund fornuft, har jeg ikke svaret på, da der er mange hensyn og overvejelser at tage?.

Jeg ved dog at den nuværende hundelov, IKKE har løst udfordringerne med ejere, der ikke respekterer den daglige dannelse på turen?.

Vi har brug for at hundelovens bolde kastes op i luften igen!

Vi skal have fokus på de reelle problemer – fremfor at bruge kræfterne på at diskutere racer og skabe unødig frygt blandt hundeejere?.

Læs mere med relation til hundeloven her – historien om Pablo!

Læs mere med relation til hundeloven her – historien om Titan!

Mercy er kommet hjem!

/i ,
 
Camillas Mercy er kommet hjem til Danmark!
 
Camillas historie og fortællingen om Mercy har fået en overvældende feedback✍️.
 
Der gik ikke lang tid, før de helt rette mennesker meldte sig på banen som et muligt hjem for Mercy. Thomas og Trine, der bor på en gård i Jylland og allerede hunde i hjemmet, deriblandt en boxer?.
 
Der blev etableret kontakt med Mercys ”plejemor” Juliette på Ibiza og med Camillas forældre. Således kunne alle få talt sammen og finde ud af, om forventningerne levede op til virkeligheden.
Når man vælger at adoptere en ældre hund fra udlandet, er der mange hensyn at tage.
 
Det kan være et overvældende miljøskifte for hunden at flytte, og introduktionen af det nye familiemedlem skal foregå med ro og tålmodighed.
 
Flytning af en hund fra Sydeuropa til Danmark er ikke bare lige ud af landevejen.
 
Det kan i sig selv være en voldsom oplevelse en hund at blive taget væk fra det vante hjem og sin familie. Dertil kommer, hunden skal opleve en lang transporttid.
 
Det kan være en traumatiserende oplevelse for en hund at skulle flyve og blive placeret i en transportkasse i lastrummet. Det er ude af ens egne hænder, og hvad hunden oplever, kan kun hunden vidne om.
 
Det er således ikke ”bare” sådan at hente en hund hjem.
 
Thomas og Trine virkede fra starten på alle måder som værende det ”perfekte” hjem for Mercy.
 
Alle de snakke, som jeg havde haft med dem og de rammer, de tilbød Mercy kunne ikke være bedre.
 
Det viste sig, jeg tog fejl. Det blev langt bedre end først antaget.
 
Thomas ringede og sagde, han havde undersøgt muligheder om transport mere i detaljer.
De umiddelbart aktuelle ruter ville medføre flyskifte og en lang transporttid for Mercy.
 
Det kunne god gøres meget smartere?.
 
Thomas ville køre til Hannover i Tyskland og tage et fly derfra til Ibiza.
 
Her ville han hilse på Mercy i hendes vante rammer, og dagen efter flyve hjem med hende til Hannover, hvorefter de ville køre det sidste stykke hjem til Danmark.
 
Alt sammen med henblik på at give Mercy den letteste transport og give hende alle muligheder for at blive mindst muligt stresset, når hun skulle introduceres til hendes nye hjem.
 
Det er bare klasse at udvise! Jeg er dybt imponeret og fuld af respekt for mennesker, der i den grad fra starten sætter dyrenes tarv først, trods det giver dem selv mere besvær?.
 
Det er ikke nogen selvfølge at udvise en så stærk karakter?.
 
Vi bør alle lade os inspirere af deres uselviske tilgang til adoptionen af Mercy, og det var endnu et vidnesbyrd om, de bare var de helt rigtige til at opfylde Camillas ønske fra dødslejet.
 
Thomas fløj i fredags til Ibiza og lørdag eftermiddag, ankom Mercy til sit nye hjem i Jylland. Hun er blevet introduceret til sin nye familie, og det er gået uden problemer?.
 
Jeg er meget taknemmelig for Thomas og Trine meldte sig på banen.
 
De har på den mest kærlige og respektfulde måde taget Mercy til sig, velvidende Camilla sidder deroppe og følger med – forhåbentlig kan hun nu få fred i sjælen vidende hendes elskede ven er i trygge hænder❤️.
 
Tak til alle for jeres uvurderlige hjælp?.
 

Et sidste ønske!

/i ,

Et sidste ønske✨!

I december 2018 døde Camilla efter et brutalt kort forløb med livmoderhalskræft. Camilla Skovgaard var i offentligheden kendt som en meget dygtig designer.

Jeg blev for kort tid siden kontaktet af Camillas forældre. Camilla var nemlig en hjerteven for dyrene og en ildsjæl, når det galt dyrs ve og vel. Hun har de sidste par år boede på Ibiza, hvor hun har støttet det lokale arbejde med dyr.

Hun fandt ro og sjælefred på øen, hvor hun boede sammen med hendes hunde. Boxeren Mercy havde en særlig plads i Camillas hjerte.

Camillas forældre fortalte mig, at det var Camillas brændende ønske, at Mercy skulle finde et godt hjem efter hendes død. Derfor tog de kontakt til mig.

Midt i sorgen over at have mistet en datter alt for tidligt, eksisterer naturligvis et ønske om at efterleve Camillas sidste ønske, der følges af en afmagt over, hvordan de dog skal gøre det?

Mercy bliver pt passet af en pige, der driver et internat på Ibiza. Stedet rummer mange dyr, så Mercy skal ikke blive der – det er forsøgt at finde et hjem til hende på øen, men det er ikke lykkes.

Camillas forældre har bedt mig om hjælpe med at imødekomme Camillas sidste ønske.

Derfor håber jeg nu, vi kan hjælpe i Danmark?.

Boxeren Mercy er født i 2013. Hun er en velfungerende hund, der trives godt med mennesker, hunde og endda katte. Hun halter en sjælden gang indimellem på et bagben, da hun fik skadet poten som lille.

Vi håber at finde et hjem, der kender til boxeren som race. Et hjem som har mod på at åbne hjertet og tage sig af hende, velvidende det kræver ro og tålmodighed at have en omplaceringshund.

Jeg er blevet meget berørt at have været i kontakt med Camillas familie. Det er fulgt af en taknemmelighed over at være i live med et godt helbred og et ønske om at hjælpe mennesker i sorgen.

Vi må aldrig tage vores eksistens for givet. Har du kræfterne og evnen til at gøre en forskel, skal der handles, det er så nemt bare at gå forbi.

Kan vi finde det rette hjem til Mercy, vil der blive tændt et lys i mørket☀️.

Det vil ære Camillas liv og respektere hende ønske, der om noget er drevet af kærlighed til dyr.

Skriv hvis du mener at kunne hjælpe❤️.

Opslaget er lavet i samarbejde med Camillas forældre.

 

På vingerne igen!

/i , ,
Så er der igen gok i gaden?!
 
Endelig kom der lidt luft under vingerne! Af hensyn til den politiske korrekthed: Fordi man kommer 2 høns i en kasse, så er det IKKE det samme som, man automatisk får burhøns!
 
Således kom katten i tønden, og Kluk & Klok drog med næb og klør af sti afsted til Artemis.
 
De skulle tilses med henblik på at vurdere mulighederne for at redde deres liv fra den meget farlige store vej, der tillod at sno sig lige bag hønsegården!
 
Hvem i alverden er også så dum at placere en stærkt trafikeret vej midt i byen??
 
Når man lever det vilde liv som happy havehøne, så skal der tages lidt sikkerhedsforanstaltninger. Til lands og i luften (vandhaner er udgået). Ingen skal flyve i døden og lande på næbbet på grund af en fiks idé om at ville ud og flagre på gaden.
 
Adfærdsmodificerende behandling kan laves på mange måder. Klikker træningen af Klik & Klok var kokset, benløse fugle faldt i dårlig smag, og fiksering med hønsering duede heller ikke, så der måtte andre midler i brug?.
 
Kluk & Klok skulle derfor have vingerne stækket. Det begrænser deres mulighed for at flyve frit, en handling mange nok kender følelsen af i andre sammenhænge.
 
Kluk & Klok sad klækkelige majestætiske på pinden. De var tydeligt yderst dannede damer, der alligevel virkede lidt æggende. De havde selvfølgelig også en wingman med sig, og det kan jo være rart i en lidt prekær situation.
 
Med fuglen i favnen blev vingerne spredt ud! En lille fjern kan hurtig blive til 10 høns, så derfor skulle saksen findes frem. Man snupper hver anden svingfjer på den ene side af hønen, dermed slækkes evnen til at flyve, og ingen kommer i livsfare.
 
(Generelt et godt tip til balancetræning i andre sammenhænge?).
 
Nu er det jo blevet meget moderne at diskutere køn. Hvordan kan man egentlig vide, om man er en høne eller en hane? Eller måske man engang var en hane, men nu føler sig mere som en høne? Løsningen skal selvfølgelig også her findes i det offentlige. Vi zoomer derfor fugleperspektivet mod det kommunale selvstyre.
 
I mange byområder er det IKKE tilladt at holde haner. Som hankøn er flest, så galer de jo som en tosset – og hvis det er noget, man i Gentofte slår HÅRDT ned på, så er det unødigt kagleri.
 
Hans Toft accepterer simpelthen IKKE galen i tide og utide i sin hønsegård?.
 
Derfor var Kluk & Klok høns af den slags, der lægger æg og ikke en hanegal næbbet type.
 
Kluk & Kloks æg er naturligvis grønne på disse kanter – og jeg tror ikke kun, det er fordi, de er fra modellen ”grünlegere”.
 
Kluk & Klok holdt næbbene højt hele vejen igennem. Respekt. De kom sikket hjem, og det forlyder, de har det godt – trods oplevelsen har de ikke fået helt pip endnu?.

 

 

 

 

 

 

Gensyn med min russiske Rada!

/i ,

Det føltes, som var det i går, jeg for første gang mødte Rada.

I Københavns lufthavn december 2018 en sen aften. Hun ankom i en transportkasse, hvorefter vi overnattede sammen på Artemis. Kulminationen på en længere proces, hvor jeg sammen med Thomas Rathsack hjalp med at samle penge ind til et internat i en fjern del af Rusland. Aktionen medførte, vi Rada til Danmark – eskorteret af Chelina Andersen, der i sin tid satte det hele i gang?.

Den trebenede gadehund fandt et nyt liv i Danmark.

Hun bor i dag hos den sødeste familie på Sjælland, hvor hun er en del af flokken sammen med hendes 2 bulldog kammerater. Hun klarer livet på 3 ben fabelagtigt?.

Der kommer ofte up-dates fra Radas familie – primært søde billeder fra snudeture ved vandet og fortællinger om en hund, der er faldet så godt til, at internatet synes som en by i Rusland!

Rada skulle i går til årligt sundhedseftersyn. Familien er så sød at tage en lidt længere tur, så jeg får fornøjelsen af at se hende. Da hun trådte ind på klinikken, gik hun til min glæde med det samme hen til mig – jeg bilder mig ind, hun kan huske mig?.

Rada klarede serviceeftersynet og blev mere end godkendt. En negl begyndte at bløde – noget hun ikke ænsede, hvortil ejeren så rationelt sagde: ”Lise, hun har nok været udsat for værre ting i Rusland”, sådan kan tingene hurtigt komme i perspektiv.

Trods jeg sjældent ser Rada, så har hun sat sine potespor. Hendes vidunderlige sind, hendes fortælling og det hun repræsenterer, gør hende meget unik for mig. Hun er et levende bevis på, det nytter at hjælpe og lave nedslagene, selvom hele verden ikke kan reddes.

Der er stadig folk, der stopper mig og spørger, hvordan det får med de russiske gadehunde.

Jeg får også nogle gange stukket penge i hånden fra folk, jeg ikke kender, der siger, det er til de russiske hunde. Ligesom tæpper og kurve afleveres på klinikken med meldingen om, det helst skal sendes til Rusland?.

Vi kunne hjælpe internatet, da Chelina befandt sig på stedet. Jeg sender ikke penge afsted uden, der er en person, jeg stoler 100 % på, der administrerer brugen på location – så i disse dage er der andre steder, der får hjælpen.

Skal Chelina retur til stedet, så kan vi måske hjælpe igen!

Rat var savnet i går. Han vogter også i den grad over Radas ve og vel, ligesom vi alle våger over hinanden.

Pote- og fodspor går hånd i hånd gennem livet, så pas på dem ??.