Endnu et kæledyr forladt, da det ikke passer ind i programmet!
Vi har fået endnu et kæledyr, den sødeste sorte kanin Hopsa.
Han er i dag kommet i vores varetægt på Artemis.
Jeg fik aldrig en fornuftig forklaring på, hvorfor ejeren ikke ville ikke have ham mere.
Måden kaninen blev afleveret på, vidnede om mangelfulde evner til at tage ansvar for det lille dyr. Hvad damen havde forestillet sig skulle ske med Hopsa, fik jeg aldrig noget svar på.
Hopsa skal nu gerne finde et ny hjem. Han er cirka 3 år gammel, ikke kastreret,
virker meget sød og tillidsfuld.
Overvejer man en kanin, skal man huske på, det er et ”byttedyr”. En kanin kan nemt derfor nemt blive skræmt.
Da jeg ikke kender kaninens omstændigheder, vil et hjem med ro være at foretrække.
Et kæledyr er ikke en brugsgenstand, man bare kan smide ud, når det ikke er sjovt længere.
Et kæledyr er et livslangt ansvar, man påtager sig – kan man ikke påtage sig det, skal man ikke have dyr.
Indtil rette hjem findes, bliver han hos os i armene: ikke i gryden!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/08/skagen5.jpg545960Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-07-31 05:18:262018-08-03 07:39:36Endnu et kæledyr forladt
Tak til alle der har engageret sig i Maximus’ skæbne.
Maximus har fundet det dejligste hjem hos en fantastisk familie, der med stor kærlighed og erfaring med katte, har taget ham til sig med hele hjertet!
Det er dejligt at se, hvor mange mennesker, der er klar til at hjælpe, når dyr har brug for hjælp.
Hvordan vi kommer ”brug og smid væk” kulturen til livs, er der næppe et simpelt svar på.
Uagtet hvilke tiltag, der kan tænkes, vil der stadig være dyr, der kommer i klemme, når mennesker svigter.
Vi skal holde øje med dyrene i vores nærhed og give en hånd, hvis der er behov for det.
Kæledyrsejere skal bede om hjælp, hvis der er udfordringer.
Man SKAL tage ansvar for sine dyr.
At lade stå til uanset hvad omstændighederne er – er IKKE at tage ansvar.
Lad os altid forsætte snakken om, hvad vi alle kan gøre, for at give vores kæledyr det bedst mulige liv!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/07/vZBWmZIRqSQfPDn9JzVKA_thumb_92a8.jpg7891024Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-07-29 08:05:392018-07-29 08:05:39Max har fået nyt hjem!
Du ”smider ikke” dit kæledyr ud, fordi du skal på ferie!
Der er noget helt galt med måden, nogle mennesker tænker, det at ”holde kæledyr på”!
Dyreklinikken Artemis fik i går indleveret den sødeste lille kat fra en venlig person, der havde fundet katten løbet forvildet rundt.
Ud fra kattens øremærke var vi i stand til at identificere en ejer. Vi kunne også se at kattens tilhørssted var et stykke fra Hellerup, hvor Artemis bor!
Vi ringede straks til ejeren og blev mødt af en forundret stemme, der ganske vist stod ved katten var hendes – men hun var altså på ferie og havde ingen mulighed for at få katten hentet eller passet.
Hun påstod, den måtte være stukket af, mens den blev passet. Da hun ikke havde penge til pasning, eller nogle idéer til ”what to do”, da hun jo var få en ferie, sagde hun, vi bare skulle lukke katten ud på gaden og løbe afsted.
Katten er langt væk fra hjem og ville aldrig kunne finde tilbage til åstedet.
Lukkes katten ud, vil den få en skæbne som hjemløs, en farefuld tilværelse her i byen og noget, vi absolut ikke vil være med til.
Damen ville dog gerne overdrage katten til os – det vil sige, hun ikke ville have katten hjem igen.
Det sagde vi ja tak til. Vi håber derfor at finde det helt rigtige hjem til Maximus, der pt passes på Artemis og har det godt.
Han er cirka 1 år gammel, kastreret, øremærket og meget kærlig.
Vi tror, han vil trives bedst som ude- og indekat.
Når man vælger at anskaffe sig et kæledyr, påtager man sig en livslang forpligtigelse overfor et andet væsen.
Uanset hvad livet byder af opture og nedture, skal man tage sig af dyret, der er dybt afhængig af vores menneskers barmhjertighed.
Man skal gennemtænke, hvad der skal ske med kæledyr, hvis man tager på ferie.
Kan man ikke magte at arrangere feriepasning, skal man enten ikke have kæledyr eller lade være med at holde ferie.
Det er bare IKKE i orden, man ikke tager hånd om sine kæledyr.
Uanset om det er hverdag eller ferietid, så skal det altid være “kæledyrstid”.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/07/C4jJOwVaT6alPZFT6mK7Q_thumb_92ab.jpg7971024Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-07-25 06:50:072018-07-29 08:23:39Du smider ikke dit kæledyr ud!
Det har været en emotionel uge allerede. Mandagen gav mig følelsen af at have døden med som blind passager!
Alt for mange blev sendt afsted til stjernerne. Trods det uden tvivl, var det rigtige at gøre, så efterlader det et stik i hjertet, der ikke heler så nemt.
Det var derfor vidunderligt at skulle se den trebenede Rada mandag aften.
Hun kom til byen med sin ”mor” og skulle overdrages i Thomas Rathsack varetægt.
Rada skulle nemlig “shine” i TV2 Go’ Morgen Danmark tirsdag morgen flankeret af Thomas!
Vi benyttede anledningen til at følge tjekke op på Radas sundhed, da hun nu alligevel var i byen!
Hendes “hundeliv” gik fra Rusland til Danmark ved juletid sidste år, og hun stortrives i dag hos sin familie (og hendes mange ”værger”).
Rada er et barn af projektet: “Med kærlighed til Rusland – I dyrenes tjeneste”, der støttede et dyreinternat i Rusland. Projektet blev lanceret på sitet Fra snude til snude!
Rada er blevet vores levende maskot og symbol på, det nytter at hjælpe!
Du kan fortsat støtte Nadezhda Dog Shelter i Rusland, hvor Rada kommer fra.
Aktuelt om Nadezhda Dog Shelter er dags dato:
Vi har fået etableret forbindelse til nogle firmaer i Rusland, hvorfra vi direkte kan købe foder, der leveres til internatet.
Vores danske allierede Chelina Andersen tager senere på året retur til internatet og følger op på situationen!
På den måde sikrer vi pengene bruges på dyrene – ikke på mennesker. Det har ikke været en nem proces at få det arrangeret, men det er sket .
Vil du støtte internatet?
Send din donation til mobile pay 71764 (mærk indbetaling Rusland).
Vi hjælper efter aktuelle behov. Pengene bruges hvor det giver mening, f.eks. på foder, medicin og andre nødvendigheder.
Du kan derfor altid sende en donation til 71764, hvorefter pengene vil blive brugt, hvor behovet er.
Sitet Fra snude til snude vil fortsat koordinere de forskellige aktiviteter og give løbende opdateringer om, hvordan det går!
Thomas Rathsack og jeg håber, I vil fremadrettet vil støtte os at hjælpe dyrene.
Sammen bliver forskellen desto større!
Der er bare noget helt speciel over Rada. Uagtet jeg har et svagt punkt for alle dyr, så rører hun noget i mig, der næsten får tårerne frem i øjnene.
Pas godt på Jeres dyr derude!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/07/Skærmbillede-2018-07-10-kl.-15.25.50.png419721Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-07-10 13:22:082018-07-10 13:26:35Besøg fra min russiske Rada!
Lili er en gadehund fra Bosnien. Hendes ejer er blevet meget alvorligt syg og kan IKKE længere kan tage sig af hende. Jeg skal derfor finde et nyt hjem til hende!
Lili er en speciel hund. Hun er 3,5 år gammel og kom til landet, da hun var 10 måneder.
Hun er en meget følsom hund. Det tager hende lang tid at blive tryg ved nye ting, og hun er særlig sensitiv. Hun reagerer derfor let på larm og forstyrrelser.
Hun er sød og kærlig, har man tålmodighed og kærlighed, så vinder man hendes tillid.
Det rette hjem skal være roligt, måske der allerede er en hund, der kan blive Lilis ven og vise hende tilværelsens gode sider?
Hun er pt i gode hænder i Nærum!
Lili har allerede oplevet meget i livet, det næste hjem skal være det sidste og det rigtige!
Vil du høre mere om Lili, så kontakt Sonja Nielsen på 27514826 eller sende hende en personlig besked.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/07/36838718_10216961597536451_5737257046739255296_n.jpg21903888Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-07-08 09:26:552018-07-08 09:26:55Hvem vil adoptere Lili?
Den stolte mor er en rød Staffordshire bullterrier, der endelig har fået sit første kuld hvalpe.
Den søde omhyggelige opdrætter Sascha og jeg har fulgt hinanden gennem mange år på Artemis. Glæden var derfor stor, da hun fortalte, der var hvalpe på vej 🙂
Sascha har gennem hele forløbet lagt et kæmpe arbejde i hendes opdræt.
De små hvalpe, der nu er 6 uger gamle, har fået den bedste prægning.
De er langsomt blevet introduceret til forskellige stimuli, der sikrer deres rette fysiske og mentale udvikling!
Hvalpene var nysgerrige, frække og tillidsfulde – men de var også i stand til trygt at smide sig ned og sove, når nok var nok!
De nye familier kan godt glæde sig til at få en “envious” hvalp som del af hverdagen!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/06/dC56TTrKTFWQZ7SnIUTtcA_thumb_8cf9.jpg8331024Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-06-11 07:08:332018-10-27 08:53:00Besøg hos Kennel Envious
Fredag eftermiddag var der skruet op for varmen på Artemis!
Som altid var der liv (!) og snuder ind og ud af døren.
Pludselig stod der 2 nydelige velpolerede udseende unge mænd i receptionen med en pakke i hænderne. Min første tanke var, de måtte være fra DHL og skulle aflevere endnu et eller andet sikkert bekosteligt til klinikken.
”Vi kommer fra Euroinvester og har den her med”.
Afsenderen og det fact at pakken sagde ”pip pip” afslørede hurtigt årsagen til besøget.
En forladt unge på gaden!
Der var blevet fundet en lille fugleunge ved Euroinvestors kontorer.
Euroinvester er en virksomhed, der følger aktiemarkederne i ind- og udland, så de har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der er værd at investere i, i fredags var de også leveringsdygtige i fjer.
Vi fik fuglen i vores varetægt med meldingen om, den skulle have den bedst mulige behandling.
Naturligvis.
Da vi åbnede papkassen, sad der en meget lille skrøbelig fugleunge og pippede. Den var meget hensynsfuldt blevet placeret på et viskestykke, så den ikke skøjtede rundt på det glatte pap. De små tern på viskestykket viser til sammenligning, hvor lille fuglen er.
Den lille fugl sad stille og pippede højt. Behandling af små fugleunger fundet på gaden er ikke hverdagskost på Artemis, så vi gik straks i gang med at afsøge markedet for håndtering af sagen.
I mellem tiden fik den lille Pip lidt vand, som han tog i mod med åbent næb.
Hvad gør du, hvis du finder en fugleunge?
Ifølge Dansk Ornitolog Forening og Dyrenes Beskyttelse er der flere fremgangsmåder, hvis man finder en nødstedt fugleunge:
Er ungen ved reden, skal den lægges tilbage i denne – under forudsætning af, fugleungen er ok. Hvis ungen er meget lille og IKKE har dun, så er chancen for overlevelse meget lille.
Hvordan ved man, om en fugleunge er ok?
Hvis fuglen har synlige skader, ligger på siden eller ryggen eller ligger med hovedet mod jorden, er den IKKE ok og skal hjælpes videre.
Du kan ringe 1812, der er drevet af Dyrenes Beskyttelse.
Jeg håber dog, de fleste vil tage fuglen til en dyrlæge, således 1812 ikke belastes, hvis der er et alternativ.
Mange unger lever på jorden!
Der er nogle fugleunger, der naturligt opholder sig på jorden. De ser lidt pjuskede ud. De har korte haler og lidt forhutlede fjer, da fjerdragten er under udvikling.
Så lad dig ikke snyde af et lidt ”forkomment” udseende.
Lærkeunger, er en af de fugletyper, der har redder på jorden og derfor naturligt befinder sig der. Nogle unger er alene, fordi forældrene er ude at hente mad. Just-Eat leverer jo ikke til alle.
Alle unger på jorden er ikke nødvendigvis syge.
Hvis de små unger er et meget trafikkeret sted eller på anden måde befinder sig et farligt sted, skal de selvfølgelig bringes i sikkerhed.
Tænk dig om!
Man skal tænke sig godt om, før man tager en fugleunge op.
Dyrenes Beskyttelse modtager i disse dage RIGTIG mange henvendelser om fugleunger på gaden. Ring altid, hvis du er i tvivl – men ressourcerne er begrænset alle steder. Kan vi ved at dele viden og vores dyr undlade at belaste Dyrenes Beskyttelse, så kan de tage sig af andre presserende sager om dyr i nød.
Vores lille Pip var fundet alene uden rede eller forældre i nærheden. Var den blevet efterladt, ville Pip med stor sandsynlighed være blevet skadet i trafikken eller havde lidt en stille nok pinefuld død.
Pip blev hurtigt svagere. Vi var derfor enige om, Pip skulle have fred, da udsigten til liv ikke var i sigte. Pip sov stille ind uden smerte, en langt mere skånsom død end den, han havde haft i udsigt, hvis ikke nogle havde haft hjertet på rette sted.
De mennesker, der bragte Pip til Artemis, arbejder ikke med dyr til hverdag. Det er derfor dejligt at opleve, de investerede deres tid i at hjælpe en lille fugl på vej, trods det er uden for kompetenceområdet.
Viskestykket i bunden af kassen vidnede om omsorg for det lille væsen og rettidig omhu, da de opsøgte hjælp. Det er så let bare at gå videre.
Omsorg overfor dyrene er en aktie, der bestemt er værd at investere i.
Kursen går kun opad og afkastet kommer mange gange igen!
Hold øjnene åbne når du færdes på gaden og i naturen.
Tænk dig om, før du handler, men hjælp ALTID dyr i nød – uanset om det er en lille snude eller næb, der giver lyd.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/06/IMG_7285.jpg19581629Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-06-09 10:14:392018-06-09 10:18:41Et lille pip om fugleunger!
Mine venner, fårene på farmen, savnede mig vist. De havde hidkaldt assistance, da de havde ondt i poterne! Hov hov – det hedder jo ikke ”pote” på et får men ”klov”, men med forlov, hvorfor hedder så så ikke ”klov klov”?
Skal vi klove yderligere i det, så lidt firkantet sagt er en klov en hov spaltet i 2.
Det siges, at hovbærende dyr er bedre løbere end de klovbærende, men måske fårene er undtagelsen, da der absolut er fut i fåremøget.
Fårene skulle have noget medicin, og det foregår ikke bare ved, man kalder dyrene op en af gangen, giver en godbid og derefter indgiver medicinen.
Fang det får!
Fårene skulle indfanges. Optimistisk som altid vadede jeg ind til flokken, forsøgte med ”på plads” og ”sit”. Det hjalp ikke meget. Så forsøgte jeg at trænge dem op i en krog, det gik lige omvendt, snart blev jeg overmandet af 6 får. Kaos var nu officielt en realitet.
Farmer Hanne måtte derfor kalde efter hjælp. Hyrdehunden Heidi blev hidkaldt. Om det var Hannes råben, der paralyserede fårene og jeg eller Heidis evner, ved jeg stadig ikke helt. Fårene fik i hvert fald deres medicin. Hanne var også meget tæt på at få et skud i rumpen, da det jo kan være svært at skille fårene fra bukkene, trods målet er stort. Heldigvis var fårene nyklippet, så den ged blev hurtigt barberet.
Nu skal man jo ikke bare tro, man kan læne sig tilbage og fokusere på weekendens egentlige formål: kursusaktivitet.
Fra får til fjer!
”Lise, kan du ikke lige se på undulaten Pip”. Bare fordi man har haft bjæffet om en vis Gok, så må et næb være et næb, så det kan jeg da snildt klare.
Historien er, at lille Pip blev købt fra et privat hjem. Trods hun er en undulat skulle hun tjene som selskabspapegøje for matriklens anden undulat, krage søger som bekendt mage.
Det var blevet bemærket fra købers side, at Pips fine hoved og næb så lidt ”mystisk” ud.
Med overbevisning blev der sagt: ”nej nej, det er bare madrester”, og Pip kom med hjem.
Pips hovedet var IKKE dækket af madrester. Stakkels Pip har en infektion med mider, der ikke bare forsvinder. Behandles sygdommen ikke vil det føre til lidelse hos fuglen.
Pip blev derfor straks sat i behandling.
Tag ansvar!
Hvis man holder undulat og nogensinde lægger mærke til underlige forandringer i hovedet eller andre steder, så skal man altså gå til en dyrlæge.
Det er IKKE ok at slå tingene hen.
ALLE dyr fortjener omsorg og et godt liv. Har man ansvar for et levende væsen, så SKAL man handle, hvis noget ikke er, som det skal være.
Lær dine dyr at kende, så vil du vide, hvis noget forandrer sig, så du skal reagere. Er du i tvivl, så søg hjælp!
Bare fordi dyret er lille, betyder det IKKE, de ikke føler, sanser og tænker.
Med det i erindring, så giv alle dyr ordentlige levevilkår: gode fysiske forhold og masser af omsorg!
Fordi man har et næb eller en snude, har man ikke altid en stemme, der bliver hørt – og dyrene har kun os til at passe på sig!
Undulat med infektion med skabmider
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/06/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_8b77.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-06-02 08:29:102018-06-02 08:34:05Et lille pip om får, fjer og ansvar!
Gok må snart få pip af alt den opmærksomhed! Men ikke desto mindre så er Gok blevet noget af en celeber dame, og hendes ”goklinger” fortjener at vide, hvordan livet i hønsegården udspiller sig!
Det sidste pip vi hørte fra Gok var, hun havde det godt. Det var dog svært at blive helt integreret igen i flokken efter at have været udsat for et attentatforsøg af den groveste slags, rævens lange frække snude over Goks tynde hals, glemmer man ikke så nemt.
Vi satte derfor gang i hønseringen, der klukkede og mente, der skulle en udefrakommende til, der skulle hjælpe integrationen på vej.
Wing-man søges!
En ”wing-man” til Gok, genialt!
Dette råd kunne dog ikke efterleves, thi der ikke var plads til hønen på matriklen. Man stuver jo ikke bare en masse høns sammen på begrænset plads og forventer at hakkeordenen fungerer, og alle er glade.
Der skulle derfor en anden ægløsning til, og en ny strategi blev lagt!
Med næb og klør!
Heldigvis er Goks ejer vant til den slags ballade. Man kan hurtigt være dømt ude og må kæmpe for sin pind, og det gør man naturligvis med næb, klør og snuhed:
Alle høns fik lov at løbe frit i haven under overvåget samvær, således kunne Gok tage fugleflugten, hvis de andre høns blev for næbbede. Efterfølgende blev hønsene puttet til køjs i hønsegården om natten i håb om at de gode timer tilbragt sammen ville danne grundlag for fortsat fred og forsonelighed.
Men man kan ikke regne med de damer.
Goks ”hater”, førerhønen – I kender alle sammen godt den slags: med lånte fjer og en attitude, der bare opfordrer til, man beder hende flette næbbet – hakkede noget så uforskammet Gok UD af hønsehuset!
Nu er det bare sådan, vi har en ”fri for mobberi” politik, der gælder for alle. Ikke mere gok!
Det betyder derfor, at sådan en opblæst høne ikke bare får lov at slippe afsted med den opførsel.
Hun blev derfor taget ud af flokken og indkaldt til en kammeratlig samtale, hvorefter hun fik en ”time-out” og kunne tænke over, hvad hun havde gjort. Efter en passende betænkningstid fik hun lov at komme tilbage i gården igen. Den pædagogiske tilgang gav pote, da Gok nu ikke i samme grad som tidligere blev hakket på.
Ro og hakkeorden!
Efter et par uger er hele flokken nu på et niveau, hvor alle er tilfredse, og ingen skal være bange for at komme ud i gården af frygt for uønsket gokkeri.
Gok har lidt noget under det traume, hun pådrog sig ved attentatforsøget.
Det er svært at levere, når man er presset, og hun har derfor været tilbageholdende med at supplere morgenbordet med forsyninger.
Læggenøden er dog ved at være vej vejs ende. Strejken er afblæst, og Gok begynder at levere. Det er jo også snart påske, og man skal præstere, så man ikke ender som fyld i en god tartelet.
Goks familie må siges at have håndteret hele situationen med pædagogiske evner langt over det forventelige. En omsorg overfor stakkels Gok men også evnen til at inkludere den, der hakker og få genoprettet ro og orden i geledderne, så alle er glade!
Hvis det er de samme pædagogiske evner der til daglig udvises på arbejdet, tror jeg Goks hønemor kan pudse fjerene trygt mange år endnu, hun kan altid trække på sloganet: ”Ikke mere gok, nok er nok”!
Vil du også holde høns?
Rykker det også i dine æggestokke, når du læser dette?
Det er faktisk muligt at holde høns mange steder.
Hver fugl synger med sit næb, så tjek lige din kommunes regler, hvis du også ønsker at gå gok amok.
”Manse kan ikke rigtig finde ud af det med damerne. Han har problemer med indføringen”.
En sådan note stod pludselig i kalenderen fredag eftermiddag.
Som den indføringsekspert jeg nu engang er, ringede jeg straks til ejeren.
Her fik jeg indblik i, hvori situationens alvor bestod.
Manse havde damebesøg. Den sødeste pige med en pels så blond og et temperament så mildt, at Manse unægtelig var fortabt til forelskelsen. Den unge dame gengældte følelserne. Hun var højløbsk og trods det arrangerede ægteskab, sprang amorinerne i luften, og Manse var helt parat til sit livs præstation.
I telefonen fik jeg parringsakten beskrevet. At gik så fint, lige indtil Manse for alvor skulle bedække damen. Han sprang til, sprang på men måtte hele tiden gå derfra med uforløst sag, bare for at prøve forgæves igen lidt senere. Et scenarie, der sikkert er mange bekendt?
Jeg gav over telefonen mine bedste tips & tricks til, hvordan man kommer problematikken til livs.
Ejer blev i hvert fald sendt i byen efter diverse remedier, der måske kunne få processen til ”at glide” lidt lettere.
Søndag ved middagstid tjekker jeg op på elskovskurven.
Det unge par var netop gået på date igen, og situationen var den samme som sidst. Et på alle måder et perfekt match, der mangler bare lige ”det sidste” for at missionen kunne fuldføres.
I snudernes verden foregår en parring ved, hannen kurtiserer pigen i kortere eller længere tid. Når hun er klar til action, lægger hun koket halen til siden. Det betyder, hun er klar til parring og hannen ved, han roligt at gøre tilnærmelser uden at få én over snuden!
Situationen var alvorlig. En ulykkelig forelskelse kan vi ikke bare acceptere, så jeg kørte afsted til gerningsstedet. Jeg betragtede sammen med ejeren nøje parringsakten et stykke tid. På afstand og diskret, så det ikke forstyrrede snuderne.
Snart stod problematikken klart: Manses rumsterstang kunne ikke nå målet.
Alle var ulykkelige. Vi fik derfor snart arrangeret, snuderne måtte på date i nogle nye omgivelser.
Jeg havde en plan: Vi skulle bruge en pakke kondomer, 2 forelskede hunde, et glas kakaomælk, en malerbog og en dyreklinik.
Der skulle foretages en kunstig inseminering.
Ejer blev sendt afsted efter kondomer. Har vi ikke alle prøvet at stå på tanken en søndag eftermiddag og sige: ”Jeg skal bede om en pakke kondomer – ja, det er altså til min hund”!
Jeg havde tidligere sendt hende afsted efter glidecreme, så hun havde jo snuden i sporet. Tilsyneladende er kondomer og glidecreme ikke længere standardvarer at have i sin håndtaske!
Kondomerne skulle bruges til opsamling af sæd fra Manse. Kakaomælk og malerbog skulle bruges som distraktion til ejers lille dreng, der meget gerne vil ”have babyer med hjem”.
Sæden opsamles i kondomet ved ”digital manipulation”, der er det akademiske udtryk for et ”handjob”. Herefter føres sæden via et kateter, der er et langt tyndt rør, op i tæven. Rumpen holdes herefter løftet i vejret et par minutter, så tyngdekraften ikke udfordres.
Sætningen ”kan vi klare det digitalt”, får en helt ny betydning.
Sæd fra en hund kan i teorien opbevares på køl i 1-3 døgn efter at være blevet opløst i skummetmælk. Så har man nok til at lave 2 insemineringer.
I dette tilfælde blev alt sæden deponeret i en aflevering, og så håber vi bare, det giver pote.
Om Manses udkårne bliver drægtig er afhængig af mange faktorer.
Er det det helt rigtige tidspunkt i cyklus? Det præcise tidspunkt for hvornår en inseminering skal lave, bestemmes ofte ved hjælp af en blodprøve. Man måler niveaet af hormon, således man ved præcis, hvornår tæven skal befrugtes.
Er Manses sæd i orden, eller er der ”løst krudt” i pistolen og meget mere.
En parringsakt er hårdt fysisk arbejde for hundene. Kurtiseringen og ofte flere forsøg på parring belaster ryg og muskler på begge parter.
Man skal derfor som ejer være meget opmærksom på hundens fysiske tilstand, før man siger ja til parring.
Der er desuden mange andre aspekter med hensyn til sundhed og psyke at tage med i overvejelserne, når man laver familieforøgelse.
Jeg fik endnu engang sat kompetencerne på prøve. Der er ikke hver dag, vi parrer på Artemis.
