Min hund er blevet bidt af en hugorm!

/i , ,

Påsken er for mange ensbetydende med en tur i sommerhus. Mange sommerhuse er beliggende i områder med hugorme! Hugormen er dyreejerens største skræk.

I Nordjylland og Nordsjælland ses den største koncentration af Danmarks eneste giftslange: Hugormen (Vipera berus).

Symptomerne på et hugormebid hos hund og kat er alt fra ingenting til akut chok med døden til følge.

Hugormen er et meget sky væsen.

Det sker dog ofte at en nysgerrig hund eller kat bliver bidt af en hugorm.

Hugormen ligger rullet i en spiral og soler sig. Hunden kommer stille gående og snuser til hugormen, der bliver forskrækket.   Hunden bliver bidt. Katte bliver sjældnere bidt af hugorme.

En hugorm bider “lige ud” og rammer ofte sit ”bytte” på snuden eller ben.

Når hugormen bider, sprøjter den ca. 30 milligram gift ind i såret. Der sprøjtes den samme mængde gift fra hugormen, ligegyldigt hvilket dyr den bider. Hugormen tømmer hele sit giftdepot ved hvert bid.

Forgiftningssymptomerne er derfor heftigere hos små katte og hunden end hos større dyr.

 

Hvad er symptomerne på et hugormebid?

Ofte fortæller folk, de pludselig hører et højt hyl fra hunden.

Man ser i reglen to små huller lige over næseryggen. Hullerne stammer fra gifttænderne. Kort tid efter biddet kan der komme en stor hævelse omkring bidmærkerne.

Hunden vil ofte pibe og være underlig.

Det kan være så slemt, at dyret på grund af giften får et allergisk chok.

Det vil typisk ses indenfor de første 10 minutter efter biddet.

Symptomerne på chok er blålige slimhinder (se hundens tandkød) og lav temperatur (dette føles specielt på ører og poter). Kommer der kramper hos hunden, er det livstruende.

Hvordan skal ejeren af dyret forholde sig?

Har din hund har fået et hugormebid, skal dyret først og fremmest holdes fuldstændig i ro.

Alt aktivitet kan få giften til at sprede sig i kroppen.

Ring til nærmeste dyrlæge og få en akut tid.

Er hunden blevet bidt i poten, skal du skal ikke binde noget rundt om benet med henblik på at undgå giften spreder sig.

Når man fjerner en bandage, vil det give en hurtig spredning af gift rundt i kroppen, hvilket kan være dødelig.

Jo langsommere giften spreder sig, jo bedre.

Det er ikke nemt at holde en hund i ro. Giv hunden en helt kort snor på og tag til dyrlægen.

 

Hvad gør dyrlægen?

Behandlingen afhænger af hvor stor skaden er.

Ofte vil dyrlægen lægge et drop på hunden for at stabilisere kredsløbet og fortynde giften.

Det er tvivlsomt om binyrebarkhormon (kortison) har en betydning. Det er derfor ikke en rutinemæssig behandling at få binyrebarkhormon hos dyrlægen.

Dyrlægen vil overvåge hunden for at vurdere, om giften har påvirket hunden.

Overvågningen foregår blandt andet ved at udtage blodprøver regelmæssigt og følge dyrets almen tilstand.

Blodet undersøges for blodprocent, andre blodværdier, lever- og nyreværdier med mere.

Har dyret tidligere reageret med at gå i chok som følge af et hugormebid, kan behandling med binyrebarkhormon have sin berettelse.

Dyrlægen vil vælge behandlingen efter dyrets tilstand.

Det kan f.eks.  inkludere forskellige smertestillende midler, blodtransfusioner mv.

Det er altid op til den enkelte dyrlæge at vurdere, hvilken behandling der er den rigtige i den aktuelle situation. Der er ikke en “standardbehandling” til hugormebiddet.

Der findes en “anti-serum” til hugormens gift. Den er meget svær at få fat på og er meget dyr. I Danmark er det ikke standard behandling at give anti-serum.

Kan du på nogen måde komme til en dyrlæge – så tag afsted. Der er ikke nogen steder i Danmark, hvor man ikke indenfor en overskuelig tidsramme kan komme til en dyrlæge.

Skal du i sommerhus? Find ud af hvor den nærmeste vagtdyrlæge har praksis.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan komme til en dyrlæge? 

Der er ikke mange steder, det ikke er muligt at tage til dyrlægen.

Lad derfor sommerhusets hyggemiddag være årsag til, du ikke tager afsted.

Faren ved at give råd om, hvad man skal gøre, hvis man ikke kan komme til en dyrlæge, er IKKE en opfordring til, man ikke skal tage afsted.

Når ulykken sker:

Hunden skal holdes i TOTALT ro. Er du ude i ødemarken, er der ikke mange muligheder for behandling.

 

Her kan binyrebarkhormon have sin berettelse, men er INGEN garanti for, hunden ikke påvirkes af biddet.

Du skal holde øje med stedet, hvor hugormen har bidt.

Går der infektion i såret? Hæver det op, bliver rødt, måske væskende og gør ondt? Så kan det være nødvendigt at give hunden antibiotika og smertestillende midler.

De almindelig smertestillende midler som NSAIDs skal gives med største forsigtighed, da blodet kan været så fortyndet pga. giftens påvirkning, at NSAIDS kan være giftige for hunden.

Anithistaminer kan måske have en lille effekt.

Giftens påvirkning sker blandt andet som følge af kroppens afgivelse af histaminer, hvorved antihistaminer måske kan gøre en forskel.

Antihistaminer kan virke en smule sløvende, hvilket er en fordel, da dyret skal være i totalt ro. Antihistaminer har ingen effekt i forhold til væsketerapi og evt. modgift hos dyrlægen.

Klør stedet, hvor hugormen har bidt? Kom en frysepose på stedet. Smør området med Baby-Zinksalve, det kan lindre en smule.

Hunden SKAL holdes i ro i mindst 2 uger efter biddet.

Tag til dyrlægen så snart, det er muligt.

Hvordan ser hugormen ud?

Hugormen går i dvale om vinteren og er fremme fra slutningen af marts og til oktober. En hugorm kan blive op til 10 år gammel. I august-september kan de føde op til 4-20 unger.

Man kan kende en hugorm på den mørke zigzagstribe ned ad ryggen.

Man kan også tage fejl af en snog og en hugorm. En hugorm kan nemlig være helt mørk og ligne en snog. Husk dog på, at en ufarlig snog har to gule pletter i nakken. Det er særlig i klitområder, på heder og i moser at hugormen holder til.

Hugormen hører ikke på samme måde som os mennesker. De kan sanse lydes bevægelser, som når vi kan mærke bassen i gulvet, når der spilles musik.

Så der vil være lyde, de sanser langt bedre end mennesker og andre, de slet ikke bemærker, selvom de er tydelige for os.

Førstehjælpskasse fra dyrlægen

Hvis man ved, man skal holde ferie et sted med mange hugorme, hvor der måske slet ingen dyrlæger i nærheden, skal man være forberedt.

Mange steder i Sverige og på de danske øer, er der ingen dyrlæger.

Spørg derfor din dyrlæge til råds, før du tager afsted.

Det allerbedste råd er helt at undgå hugormebid:

Larm og tramp højlydt, mens du går med hunden.

Bevægelse i landskabet kan have en afskrækkende effekt på hugormen!

Husk selv at tage de lange gummistøvler på, så du ikke selv bliver bidt.

Giv ikke din hund osso buco ben!

/i ,

Giv ikke din hund osso buco ben?.

Lille Krølle kom gruelig galt afsted, da benet satte sig fast om snuden på ham.

Benet sad så godt fast bag fortænderne, at Krølles ejer ikke selv kunne hive knoglen af.

Det gjorde meget ondt, så Krølle måtte bedøves, så benet kunne snydes af snuden. Krølle blev hurtigt fri igen, og var glad for at kunne bruge munden ubesværet?.

Så vær varsom: Der er også visse typer af marvben, der kan sætte sig fast om snuden, når de er tømt for indhold.

Havner du i den uheldige situation, så kan du forsigtigt prøve at få benet løst ved hjælpe af glidecreme, der påføres knoglen om munden.

Brug din sunde fornuft – og tænk over hvad du giver din hund at snaske i?!

Krølle har det godt igen, men det er slut med osso buco i hjemmet!

Gode råd til hundens poter!

/i ,
Når kulden sætter ind og veje og fortove saltes, er mange hunde i problemer.
 
Salt kan være til stor gene for hundens poter. Det sviende salt gør, mange hunde ikke vil gå steder, hvor det er lagt. Nogle ejere oplever hunden på en gåtur pludselig stiller sig med et ben løftet eller ligefrem virker halt.
 

Hvad gør saltet?

Vejsalt suger væske til sig og virker dermed udtørrende på huden.
 
Hvis poten har en lille rift eller en anden skade, vil kontakten med saltet svie og gøre ondt, da man “gnider salt i såret”!
 
Hvis huden mellem tæerne er meget tynd og måske ikke er beskyttet af pels, skal der ikke meget til, før salt kan blive en smertefuld oplevelse at stifte bekendtskab med.
 
Der er dog hjælp at hente, hvis du har en hund, der er generet på de salte veje.

Forebyggelse: før turen!  

Du kan købe specialfremstillet potevoks, der lægger en beskyttende ”film” på poten, således den bedre modstår saltet.
Potevoks påføres lige før gåturen.
 
Potevoks fås i forskellige formuleringer som creme, spray, gele eller voks, så find den variant, der fungerer bedst for dig og hunden.
Jo stærkere hud, jo mere modstandsdygtig vil hunden være over for det kradse salt?.
Du kan få små ”gummisokker”, du nemt kan komme på poterne. De sidder godt fast og er nemme at rengøre efter brug. Nogle hunde er dog ikke så glade for at bevæge sig med noget på poterne.
 
Alternativt kan du bruge en babybomuldssok og komme en plasticpose udenpå, så den er vandafvisende.
Vær opmærksom på den kan være meget glat at gå på for den ældre hund, der måske ikke har så sikker på benene mere!
I mangel af bedre kan du også komme husholdningsfilm uden på en lille sok eller direkte på poterne. Film klistrer af sig selv og sidder dermed fast.

Efter turen!

Mange oplever, at hunden i tiden efter gåturen er irriteret på poterne og slikker dem. Du kan hjælpe hunden ved at tørre poterne efter turen, således du fjerner saltet fra poterne.
 
Der er flere måder at gøre det på. Du kan skylle poterne med vand fra hanen. Husk at tørre efter, så hunden ikke render rundt med drivvåde poter.
 
Du kan også bruge en helt almindelig neutral vådserviet til hurtigt at tørre poterne.
 
Servietterne er praktiske, hvis du ikke er hjemme, men skal tørre poterne.
 
Der findes forskellige former for vådservietter, hvor der er tilsat plejende stoffer, der hjælper ømme poter. 
 
Pas generelt på med at vaske poterne for meget. Mange shampooer kan være en smule kradse i det, og vi skal have huden på poterne styrket – ikke nedbrudt.
 
Når saltet er fjernet fra poterne kan man med fordel påføre en creme, der styrker huden. Skulle poterne i forvejen være lidt røde eller irriteret pga. salt eller måske sygdom, er det vigtigt, huden styrkes udefra.
 

Forslag til potepleje☃️!

 
Baby Zinksalve: ”Som var det en barnerumpe”. Zinksalve bør alle hundeejere have liggende i skabet. Det liggerne en beskyttende hinde på huden, samtidig med den virker blødgørende. Købes et produkt til babyer, vil det ofte være Svanemærket og Miljømærket. Du kan derfor trygt også bruge det på din hund efter behov.
 
Honningsalve: En salve baseret på honning og æteriske olier. Honning indeholder enzymer, der hæmmer bakteriens vækst. Produktets lave pH-værdi fremmer sårheling. Olierne er med til at fremme dannelsen af ødelagt hud. Oliernes duft gør, at hunde ikke har lyst til at slikke det af.
 
Aloe-Vera: virker hæmmende på bakterier samt helende på hunden. Der er mange firmaer, der laver produkter med aloe-vera. Produkterne specialfremstillet til dyr, tager højde for, det skal påføres hud og pels. Hvis du står i en akut situation, kan du i mangel af bedre buge en ”aloe-vera aftersun” til en irriteret pote.
 
Kamillete: Kamille kan have en ”beroligende” effekt på hud. Hvor effekten er tvivlsom hos mennesker, har det en langt bedre effekt hos dyr. Du kan derfor med fordel lave en stærk kamillete, lade den køle af og efter behov forsigtigt vaske ømme poter i det. Kamille kan også være god, hvis du har en hund med tendens til kløe. Kom det i en vandforstøver og brug det som lindring til den let kløende hud.
 
Locobase / Helosan / kopattesalve: en fed creme er god at komme på, hvis du har en hund med sprukne trædepuder og tør hud. Masser cremen godt ind i poterne og distraher hunden, så cremen får lov at virke et øjeblik.
 
Hvis din hund selv efter disse gode råd, stadig virker meget generet på poterne, skal du naturligvis gå til dyrlægen.
Poterne er et udsat sted, og mange sygdomme kan give symptomerne relateret til ømme poter.
Er du i tvivl, skal du altid opsøge hjælp. Man kan dog komme langt med at bruge sin sunde fornuft og et par ”husråd” fra dyrlægen. 
 
HUSK, Der er dog et alternativ til vejsaltet: UREA!
 
Urea kan smelte is og sne og generer IKKE hundepoterne. Det skader desuden ikke planter og belægningen på vejene.
 
Urea er nemlig cirka 4 gange så dyrt som almindelig vejsalt. Det skal også nævnes, at urea kan dog kun bruges ned til temperaturer til lige under frysepunktet.
 
God vinter ?

Pas på hunden i sneen!

/i ,

Når sne og slud, slår snuden ud.

Det er koldt derude!

Er man en lille hund, kan man nemt få frostkrystaller i pelsen, når man leger i sneen!

Får du din hund hjem sådan her?

 

Vær opmærksom på ikke at lade sne og frost gøre skade på hunden.

Du skal sørge for at få at lave en ”blid” genoptøning.

Kroppen har gennem et stykke tid været udsat for kulden.

Du skal IKKE bare snuden under en varm bruser. Får kroppen pludselig voldsom varme, kan den gå i chok.

Du skal heller IKKE bare smelte isen under køligt vand. I så fald sker der en meget hurtig produktion af iskoldt vand, hvilket nedkøler hunden meget hurtigt. Svarende til man falder i en kold sø. Det kan også være farligt.

Brug dine hænder til at fjerne de værste ismasser. Benyt eventuelt en hårtørrer på svag varme til langsomt at tø isen op. Sørg for at hunden tørres med et håndklæde og føntørres efterfølgende, så den ikke er våd i længere tid.

Selv om leg i sne er sjovt, så pas på med at lade hunden blive helt sneet til.

Stop mens legen er god, og pelsen ikke er frosset til! Så giver det pote at være i sneen.

 

 

Giv ikke din hund chokolade!

/i , ,

Hjemmet er fyldt med dødsfælder for vores kæledyr!

Chokolade er en af dem. Den lille mops Åse stak snuden i chokoladekalenderen og havde en fest – lige indtil hun blev opdaget!

Åse indtog MANGE stykker chokolade af blandet karakter: mælkechokolade, fyldt chokolade, mørk chokolade og alt derimellem. Heldigvis blev hun snuppet med snuden i synden!

Hunde kan IKKE tåle chokolade. Det indeholder stoffet ”theobromin”, der er giftigt for hunde.

Stoffet ophobes i kroppen og påvirker organerne. Det er særligt nervesystemet, der rammes – men også hjerte og kredsløb kan tage skade.

Spiser en hund på 20 kilo 120 gram mørk chokolade, kan det være dødeligt.

Hunden skal omvendt spise 10 gange så meget mælkechokolade for at blive ligeså syg.

Har din hund spist chokolade? Symptomerne vil være afhængige af, hvor meget og hvilken slags chokolade, der er spist.

Typisk ses opkast og øget drikkelyst, senere hjertebanken og kramper. Tegn på forgiftning ses typisk 2 timer efter, chokoladen er spist. Der kan dog få op til 24 eller længere, før tegnene viser sig.

Heldigvis vil ejeren ofte fange hunden i gerningsøjeblikket – eller notere den gode chokolade på mistænkeligvis er forsvundet.

I så fald skal du straks tage til dyrlægen, så hunden kan få en indsprøjtning, så den brækker sig.

Hunden får øjeblikkelig kvalme og brækker sig og i bedste fald, kommer chokoladen op.

Stakkels Åse brækkede både mad, chokolade og plastik op. En indsprøjtning med brækmiddel er ikke rart for en hund. Vi giver derfor KUN medicinen, hvis det virkelig skønnes nødvendigt.

Så spis straks alt din chokolade – ellers sørg for hunden IKKE kan få adgang til det!

 

Et lille pip om fugleunger!

/i , ,

Fredag eftermiddag var der skruet op for varmen på Artemis!

Som altid var der liv (!) og snuder ind og ud af døren.

Pludselig stod der 2 nydelige velpolerede udseende unge mænd i receptionen med en pakke i hænderne. Min første tanke var, de måtte være fra DHL og skulle aflevere endnu et eller andet sikkert bekosteligt til klinikken.

”Vi kommer fra Euroinvester og har den her med”.

Afsenderen og det fact at pakken sagde ”pip pip” afslørede hurtigt årsagen til besøget.

En forladt unge på gaden!

Der var blevet fundet en lille fugleunge ved Euroinvestors kontorer.

Euroinvester er en virksomhed, der følger aktiemarkederne i ind- og udland, så de har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der er værd at investere i, i fredags var de også leveringsdygtige i fjer.

Vi fik fuglen i vores varetægt med meldingen om, den skulle have den bedst mulige behandling.

Naturligvis.

Da vi åbnede papkassen, sad der en meget lille skrøbelig fugleunge og pippede. Den var meget hensynsfuldt blevet placeret på et viskestykke, så den ikke skøjtede rundt på det glatte pap. De små tern på viskestykket viser til sammenligning, hvor lille fuglen er.

Den lille fugl sad stille og pippede højt. Behandling af små fugleunger fundet på gaden er ikke hverdagskost på Artemis, så vi gik straks i gang med at afsøge markedet for håndtering af sagen.

I mellem tiden fik den lille Pip lidt vand, som han tog i mod med åbent næb.

Hvad gør du, hvis du finder en fugleunge?

Ifølge Dansk Ornitolog Forening og Dyrenes Beskyttelse er der flere fremgangsmåder, hvis man finder en nødstedt fugleunge:

Er ungen ved reden, skal den lægges tilbage i denne –  under forudsætning af, fugleungen er ok. Hvis ungen er meget lille og IKKE har dun, så er chancen for overlevelse meget lille.

Hvordan ved man, om en fugleunge er ok?

Hvis fuglen har synlige skader, ligger på siden eller ryggen eller ligger med hovedet mod jorden, er den IKKE ok og skal hjælpes videre.

Du kan ringe 1812, der er drevet af Dyrenes Beskyttelse.

Jeg håber dog, de fleste vil tage fuglen til en dyrlæge, således 1812 ikke belastes, hvis der er et alternativ.

Mange unger lever på jorden!

Der er nogle fugleunger, der naturligt opholder sig på jorden. De ser lidt pjuskede ud.  De har korte haler og lidt forhutlede fjer, da fjerdragten er under udvikling.

Så lad dig ikke snyde af et lidt ”forkomment” udseende.

Lærkeunger, er en af de fugletyper, der har redder på jorden og derfor naturligt befinder sig der. Nogle unger er alene, fordi forældrene er ude at hente mad. Just-Eat leverer jo ikke til alle.

Alle unger på jorden er ikke nødvendigvis syge.

Hvis de små unger er et meget trafikkeret sted eller på anden måde befinder sig et farligt sted, skal de selvfølgelig bringes i sikkerhed.

Tænk dig om!

Man skal tænke sig godt om, før man tager en fugleunge op.

Dyrenes Beskyttelse modtager i disse dage RIGTIG mange henvendelser om fugleunger på gaden. Ring altid, hvis du er i tvivl – men ressourcerne er begrænset alle steder. Kan vi ved at dele viden og vores dyr undlade at belaste Dyrenes Beskyttelse, så kan de tage sig af andre presserende sager om dyr i nød.

Vores lille Pip var fundet alene uden rede eller forældre i nærheden. Var den blevet efterladt, ville Pip med stor sandsynlighed være blevet skadet i trafikken eller havde lidt en stille nok pinefuld død.

Pip blev hurtigt svagere. Vi var derfor enige om, Pip skulle have fred, da udsigten til liv ikke var i sigte. Pip sov stille ind uden smerte, en langt mere skånsom død end den, han havde haft i udsigt, hvis ikke nogle havde haft hjertet på rette sted.

De mennesker, der bragte Pip til Artemis, arbejder ikke med dyr til hverdag. Det er derfor dejligt at opleve, de investerede deres tid i at hjælpe en lille fugl på vej, trods det er uden for kompetenceområdet.

Viskestykket i bunden af kassen vidnede om omsorg for det lille væsen og rettidig omhu, da de opsøgte hjælp. Det er så let bare at gå videre.

Omsorg overfor dyrene er en aktie, der bestemt er værd at investere i.

Kursen går kun opad og afkastet kommer mange gange igen!

Hold øjnene åbne når du færdes på gaden og i naturen.

Tænk dig om, før du handler, men hjælp ALTID dyr i nød –  uanset om det er en lille snude eller næb, der giver lyd.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tippet der redder din hunds liv!

/i , ,

Hvad gør jeg, hvis min hund æder et fiskeben, et glasskår eller noget andet spidst?

Ofte opdager hundeejeren det først, når skaden er sket: hunden har slugt sit bytte!

Hvad gør du?

Giv hunden slikasparges på dåse. Den slags asparges der er lyse og “slaskede” i konsistens.

 

 

Slikasparges vikler sig rundt om den spidse genstand.

Dermed beskyttes tarmen og i bedste fald, passerer den spidse genstand i gennem hunden uden at gøre skade.

Gå ALTID til dyrlægen, hvis du er i tvivl, om dit kæledyr er sygt!

English version: click here!

Du kan tilmelde dig bloggen her! Få besked hver gang der er nye indlæg!

 

Tak til jer, der kæmper for de små liv!

/i ,

Vi skal passe godt på vores små pindsvin!

Pindsvinet er en truet dyreart i Danmark.

Heldigvis har vi nogle fantastiske pindsvineplejere, der tager tilskadekomne og syge pindsvin til sig. De passer og plejer dem i håb om, dyrene bliver stærke nok til at kunne klare at komme retur til deres naturlige reservoir i naturen.

Jeg var i dag på sygebesøg hos en af Gentoftes vidunderlige pindsvineplejere.

De søde fotos er kun en lille del af det store billede.

Flere af pindsvinene var svært tilskadekomne. Overrevene ben, store sår fyldt med maddiker og en langsom død, er virkeligheden for rigtig mange pindsvin.

Ikke alle er så heldige at blive fundet og taget i pleje.

Her bliver de enten bliver raske nok til at blive genudsat – de værst tilredte kommer ved dyrlægens hjælp til himmels og bliver til en lille smuk stjerne!

Jeg skal spare jer for billederne af sårene, hvor maddikerne kravler rundt og prøver at æde pindsvinene op indefra, øjne, der er så skadede, de hænger ud fra øjenhulen og benstumperne, der vidner om et smertefuldt møde med måske en græsslåmaskine.

Ikke alt er så glansfyldt som nettet kan få det til at virke.

Det stik i hjertet, jeg fik i dag og de billeder, jeg for evigt har indprintet på min nethinde er dog ingenting mod den smerte, som de stakkels pindsvin må have følt før de forkrøblede og sårfyldte blev reddet væk fra den stille død af et par kærlige hænder.

Tak til alle jer, der kæmper for de små liv!