Alma mistede øjet!
Langfredag morgen startede med et dejlig besøg på dyreklinikken.
Med logrende hale og kække ører indtog cairn terrieren Alma på 12 år nemlig stedet?!
Hun var i godt humør, og det var en helt anden hund, end den jeg så for 10 dage siden.
Almas skulle til dyrlægen, da hende søde ejer ikke synes, hun var sig selv.
Hun havde gennem nogle dage, været lidt anderledes og hængt lidt med hovedet, nogle få gange havde hun gået lidt skævt?.
Mistanken gik på, om hun kunne have fået en infektion i øret? Da hun kom til klinikken, virkede det som om, alt var i skønneste orden. Almas ejer var lige ved at vende rundt og tage hjem, da hunden nu virkede til intet at fejle.
Heldigvis fik Alma ikke lov at tage hjem uden at være blevet tilset.
Det stod hurtigt klart, at noget var helt galt. Almas ene øje var ildrødt, og en måling af trykket i øjet gav diagnosen: Voldsomt øget tryk i øjet – også kaldet grøn stær eller glaukom.
Almas symptomer på sygdommen havde ikke været særlig tydelige. Carin terrier er jo ualmindelig seje, så der skal meget til, før de viser, de er dårlige?.
Tilstanden gør meget ondt og synet påvirkes, hvilket var forklaringen på, Alma havde gået lidt skævt nogle gange.
Hunde kan ofte gemme tegn på ubehag, så det er små ting, der viser noget er galt. Tilstanden var desværre så fremskaden hos Alma, der ikke var anden mulighed end at fjerne øjet ved en operation?.
Operationen gik godt og allerede dagen efter, var Alma helt frisk igen. I dag da trådene skulle fjernes, skulle man ikke tro, hun for 10 dage siden, havde gennemgået en større operation.
Hun viste ingen tegn på ubehag, kun lidt utålmodig, da trådene skulle fjernes. Som Almas ejer sagde, så skulle jeg i det mindste ikke være bange for at stikke hende i øjet?!
Hvis man som ejer opdager, hundens rødt er øje, er det vigtigt at gå til dyrlægen?.
Et rødt øje betyder, at man ser, det hvide i øjet er rødt. Det kan nemlig være tegn på den meget alvorlige grønne stær.
Det er også en af grundene til, vi dyrlæger altid skal se en hund, der har problemet med et øje – også selvom ejer beskriver det som bare ”lidt rødt”.
Alma fik hjælp i tide. Hun kan sagtens leve godt med kun et øje, og Almas familie passer på hende til perfektion!
Jeg blev helt glad ved at se nogle små snuder?, da helligdagene jo dikterer ferielukning☹️! Jeg savner dem jo…
Alma er da en lille solstråle? Måske hendes historie kan inspirere andre til at reagere straks, hvis et øjet pludselig bliver meget rødt..