Tag Archive for: Sygdom

Dårlige nyrer hos kat

/i

Nyrenes funktion er at udskille affaldsstoffer og regulere væskebalancen. Nyrene har dermed betydning for blodtrykket samt en række andre ting i kroppen er afhænige af nyrerne.

Hvem rammes?

Sygdommen ses typisk hos den ældre kat, men også yngre katte kan rammes.

Hvad er symptomerne?  

Dårlige nyrer vil ofte komme til udtryk ved øget drikkelyst, mangel på appetit, opkastninger, dårlig ånde, ændring i pelsen og vægttab. Nogengange kan der forekomme en meget dårligt lugt fra kattens mund.

Katten kan ændre adfærd og er “ikke sig selv”.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stille ved dyrlægen tager en blodprøve på katten. Her undersøges kattens nyreværdier samt andre organer screenes.

Skal man kunne måle forhøjede nyreværdier i blodet, så skal en vis del af nyrevævet være ødelagt. Tidligere skulle 75 % af nyrevævet være ødelagt, før man kunne se udslag i nyreværdier.

Ofte undersøges en urinprøve fra katten. Har katten dårlige nyrer, vil urin ikke være tilstrækkeligt koncentreret.

Idag er det kommet bedre testmetoder. Således kan man kan langt tidligere kan påvise begynde nyresvigt og dermed igangsætte en behandling.

Hvordan behandles det?

 Behandlingen er afhængig af, hvor fremskreden sygdommen er, og hvordan katten har det.

Man kan ikke repere ødelagt nyrevæv. Man kan gøre meget for at aflaste nyrene og dermed kan katten ofte leve i mange år og have et godt liv.

Tidligt i forløbet vil katten skulle på et specielt foder. Dette foder skal have et lavt indhold af fosfat, protein af en god kvalitet og et højt antalt af umættede fedtstoffer. Det kan f.eks. være Royal Canins “Renal” eller Prescription Diers “U/D”. De kommercielt fremstillede fodertyper har en god smag, da mange katte med dårlige nyre kan have mangel på appetit, så det er vigtigt appetiten stimuleres bedst muligt.

Er nyresygdommen mere fremskreden, skal katten have medicin.

Katten vil skulle på særlig nyrediæt.

Skal du til at tegne sygeforsikring på dit kæledyr?

/i

 

Der SKAL være gennemskuelighed og helt klare linjer for dækning hos et forsikringsselskab!

Uanset om man er ejer af et kæledyr eller står som dyrlægen, skal man vide, hvad man kan få dækket og ikke få dækket i tilfælde af sygdom.

Reglerne skal ikke være så uigennemskuelige, man som ejer, ender i en kattepine, fordi forsikringsselskabet ikke vil dække et sygdomsforløb med baggrund i en knudret formulering.

Velvidende at arbejdet med dyr ikke altid følger en brugsanvisning, og sygdom og sundhed kan være mange ting, skal der ikke være for mange gråzoner, man som ejer og dyrlæge bliver fanget i.

Hvis forsikringsselskabet har klare linjer, så må folk jo vælge dem til eller fra.

Forsikringsselskaberne skal ikke føre folk bag lyset med policer, der er uigennemskuelige…

Skal du tegne sygeforsikring på dit kæledyr?

 

Husk at tjekke:

– Selvrisiko

– Maksimal dækning

– Er der begrænsning på dækning af laboratorieprøver (.eks. blodprøver)?

– Er der livsvarig dækning

– Dækkes medicinudgifter

– Er der sygdomme, forsikringen IKKE dækker – der er ofte sygdomme, der ikke dækkes indenfor visse racer

– Dækkes genoptræning

– Er der ting, der synes at stå helt klar i policen – spørg din dyrlæge til råds

TEGN en sygeforsikring på dit kæledyr! Den kan ikke afværge skaderne, men den kan afbøde faldet!

 

Tjek for hjerte- og lungeorm!

/i

Sådan kan man undersøge om en hund har hjerte- eller lungeorm.

Man kan undersøge for hjerteorm ved at tage en blodprøve fra hunden.

Lungeorm kan kun findes på den her beskrevne måde. Test af afføring finder således BEGGE slags orm.

Opsamling af afføring – sådan gør du!

  • Prøverne skal samles 3 dage i streg. Ormene udskilles i bølger. Fæces fra 3 dage øger sandsynligheden for, vi kan finde ormene i prøverne. Saml cirka på samme tid hver dag (morgen, middag eller aften).
  • Tag toppen af “pølsen”. Der skal ikke være græs/skidt med i det, du samler op. Vi skal bruge en lille spiseskefuld afføring fra hver prøve.
  • Brug gerne en almindelig ”høm høm” pose.
  • Poserne skal opbevares køling – de må IKKE fryses, så stil dem ikke udenfor i frostvejr.
  • Tjek med din dyrlæge hvornår de modtager prøverne. Har klinikken lukket i weekenden, skal prøver ikke indleveres om fredagen!

God fornøjelse 🙂

Kunstigt øje til hund

/i

Læs om øjensygdom hos hund, og hvordan man kan få et kunstigt øje til hunden!

Vapsi er en stor leonberger på små 70 kg.

Hun er kommet på Artemis i mange år og næsten hjemvant i huset. Vi er i hvert fald vant til hende, den sødeste bedste snude.

For nylig kom hun til klinikken, da hendes ”forældre” syntes at have set noget gråt i hendes ellers så smukke øjne.

 

En alvorlig sygdom!

En undersøgelse afslørede, hun havde forhøjet tryk i det ene øje.

Det er en tilstand, det er en alvorlig tilstand, der kan gøre ondt på hunden og have alvorlige konsekvenser. Vapsi virkede også trist.

Hun blev straks sat i behandling med øjendråber flere gange dagligt, der skulle nedbringe trykket.

Efter nogle dage kom hun til kontrol hos Artemis’ dyrlæger med speciale i øjne. De fortsatte kontrollen med Vapsi, som blev behandlet efter bedst mulig praksis kombineret med kiks og kærlighed. Efter en uges tid måtte vi konstatere at trykket stadig forblev højt. Kursen var derfor klar: øjet skulle fjernes ved operation!

 

Øjet blev fjernet!

Operationen forløb planmæssigt.  Efter øjet var fjernet, blev der sat et kunstigt øje ind i øjenhulen. Øjet er lavet af silikone og er imponerende naturtro.

At indsætte et implantat er ikke bare et spørgsmål om æstetik.

Fjernes et øje, bliver hunden naturligvis blind i den side.

Vapsi skal derfor til at lære at navigere på en lidt anden måde, da hendes udsyn nedsættes. Ser man ikke ordentligt, bliver man lettere forskrækket, ofte bliver man lidt mere forsigtigt, da en vigtig sans er svækket.

 

Pas på Vapsi!

Vapsi er en dame, der tiltrækker sig utrolig meget opmærksomhed på grund af hendes størrelsen og ikke mindst sit ualmindelig gode udseende. Hun møder rigtig mange mennesker, der gerne vil hilse på hende. Nogle gange kan folk være lidt hurtige i deres bevægelser eller af begejstring  være lidt overvældende – det kan godt ”skræmme” en hund, hvis mødet foregår forkert.

Husk altid at spørge en ejer om, det er ok at hilse på hunden J Sæt dig evt. på hug, og lad snuden komme til dig, så du ikke med dit kropssprog får skræmt dyret væk eller før det forskrækket.

For Vapsi ejere har valget af et kunstigt øje et spørgsmål om at beskytte hende.  Mangler man et øje, tiltrækker man sig ofte endnu mere opmærksomhed, og folk vil af hjertes godhed gerne høre, hvad der er sket. I håb at om det vil beskytte

Vapsi for overflødig tumult, blev implantatet valgt.

Vapsi lever i dag i bedste velgående med sit kunstige øje. Der holdes øje med det raske øje.

Vapsis ejere tænker endnu mere over at give Vapsi lidt hjælp.

 

Det er svært at se et handicap hos en hund!

En hund kan ikke få en ”blindestok” – det ville indimellem ellers være hensigtsmæssigt, da folk jo ikke ved, hunden har nedsat syn og derfor ikke tager særligt hensyn.

Kunne man ikke lave et symbol, der repræsenterer en bred kategori a la ”nypopereret, meget dårligt gående, nedsat syn, dårlige ører osv.”? En nyopereret hund har ofte en krave eller dragt på – den tjener udover at beskytte snudens sår et godt formål, nemlig at folk kan se, der er sket noget, og man skal tage hensyn.

Måske en særlig sløjfe på selen eller halsbåndet kunne symbolisere: Tag ekstra hensyn grundet helbredsmæssige udfordringer? Et dyr kan godt have et “skjult handicap”. Vi mennesker er dyrenes advokat og beskytter, de fleste mennesker er søde og venlige og vil gerne gøre det godt. Så et lille tegn, der  siger “pas på mig”, vil nogen gange være en stor hjælp.

Kommunikation er vejen frem. Hunden ikke kan tale menneskesprog, og det ikke altid hensigtsmæssige at råbe ud over det hele, at man skal passe på  – kunne et diskret tegn måske være en hjælp?

Vapsi er et dejlig bevis på  at udseende er mere end bare at have en fin pels og være mega-lækker! Synet skal gerne bevare overblikket..

 

Forær dit kæledyr et godt helbred

/i

Du kan gøre meget for at hjælpe dit kæledyr, der har problemer med kroppen!

Du bruger selv tid på topformen – men hvad med snuden? Giv en gave og hjælp helbredet godt på vej

Inspiration fra menneskelivet!

I træningscentret sagde vores dygtige træner sagde noget i stil med ”se det som en gave til Jer selv, I nu får lov at tage 15 ekstra overhead-squats” (en træningsøvelse, der med rette teknik og indsats er ganske hård at lave).

Sundhed og et stærkt helbred er en gave og så alligevel ikke. Det er jo ikke en foræring. Det kræver en aktiv indsats på mange fronter, så på den måde er det jo noget, man forærer sig selv.

Trods en brav indsats er alle desværre ikke lige raske, så vi skal værdsætte et godt helbred højt, mens vi kan.

Jeg er sikker på, det styrker helbredet at have et kæledyr. Frisk luft, gåturen, samværet med et andet væsen, hånd og pels, snude mod snude. Hund, kat, hamster, kanin osv.

Dagens træning fik dog snuden her på sporet af nogle tanker om, hvad det er for et liv, vi forærer vores kæledyr, når helbredet så småt sætter sine begrænsninger på livets funktion for dyret.

 

Hjælp dit kæledyr!

Vi mennesker gør så meget for at få os selv ”back on track”, hvis vi er skadede, har ligget syge eller bare har været lidt for dovne i et stykke tid.

Vi melder os til en masse træningshold, får en coach, mediterer, leger yoga, ændrer kost eller hvad der nu skal til, så vi bedst føler, vi kommer i form og ”har styr på det”.

Vi passer på vores kæledyr, det bedste vi kan. Men indimellem sker der bare det, at snuden langsomt og snigende bliver tykkere og tykkere.

Jeg har ofte klienter, der fejlestimerer deres dyrs vægt med ca. 25 %. Det er ret meget. De helbredsmæssige konsekvenser som det på sigt kan have for en hund er ikke uden betydning for levetiden. Hvis det var os selv, det skete for, så ville vi netop sætte i værk med et større arsenal af hjælpemidler, der skulle få os i form igen.

Intentionen er ikke at lave endnu et opråb om, der er for mange dyr, der er for tykke pga. overfodring eller måske skader i bentøjet (som mange dyr rammes af – det nedsætter muligheden for fysisk aktivitet).

Har du et kæledyr, der af en eller anden grund er motorisk udfordret, så er der bare rigtig meget hjælp at få.

Jeg har gennem de seneste år for alvor set betydningen af, hvad rigtig træning af et kæledyr kan give at positiv spin-off for dyrets helbred.

Øgning af muskelmasse, bedre koordination, bedre bevægemønster – alt i alt bedre livskvalitet.

Det kræver naturligvis man som ejer, tager sig tiden og går til en af landets dygtige ”fysioterapeuter eller kiropraktorer” for dyr og får de rigtige instrukser givet i samarbejde med dyrlægen.

Derefter skal man måske hver dag lave øvelser med hunden.

Resultaterne kan være imponerende og virkelig gøre en forskel.

Vi skal ikke menneskeliggøre dyrene. I nogle tilfælde kan vi dog på den gode måde hente stor inspiration fra menneskeverdenen.

Jeg håber flere får øjnene op for, hvad den rigtige træning kan gøre for et dyr.

Hundesvømning er eksempelvis normalt super træning for en hund ramt af gigt. Du skal dog ikke bare i Øresund med snuden. men til rigtig ”hundesvømning”, der foregår indendørs og ledsages af instruktioner målrettet dyrets behov.

Det er ikke noget, vi kan købe os til. Det kræver derimod vores tid og energi.

Tænk over, hvor meget en stærk fysisk gavner os mennesker og hvor langt, vi kan komme med den rette træning, hvis vi er skadede?

Måske snuderne kan have gavn af, hvis vi lagde lidt energi i at styrke deres bevægeapparat, når livet ikke bare er ”a walk in the park”..

Hund fra udlandet med en mystisk tumor!

/i

I sommeren 2015 fik Artemis besøg af hunden Dakotah.

Dakotah havde tabt sig!

Dakotahs ejer var fra USA og udstationeret i Danmark i nogle år, hvor Dakotah var tilknyttet Artemis.  Dakotah var en 13-årig, steriliseret blandingshund, som ejerne havde adopteret som hvalp.

Dakotah fik en dyrlægetid på Artemis, da hun ikke virkede frisk Hun ville ikke spise, ville gerne gå tur men var ikke rigtig sig selv. Hun havde tabt sig over en periode.  

Hvad fejlede hun?  

Den første undersøgelse af Dakotah viste ikke andet end lidt feber. Hendes blodprøver viste let tegn på infektion, men ellers var hendes tal fine.

Dakotah gennemgik herefter en række undersøgelser, men vi kom ikke nærmere, hvad der var galt med hende.

Hun blev behandlet med antibiotika og diverse andet medicin, men det havde ikke den store effekt.

Til sidst var situationen så skidt, vi skulle træffe et valg: eutanasi eller at åbne hende ved operation for at se, om det gav svaret og løsningen.

Operation eller ej!

Ejerne var ikke i tvivl: Dakotah skulle have alle chancer, så operationen blev planlagt. Dakotah kom på operationsbordet. Mens Dakotahs operation gik i gang, snakkede vi med de søde ejere.

De fortalte lidt mere om Dakotahs livshistorie. Hun var i sin tid fundet i en skraldespand i Albanien, hvor de havde taget hende til sig. Hun var blevet tjekket og steriliseret hos den lokale dyrlæge og siden hen rejst verden rundt med sin nye familie.

Et overraskende fund!

Da Dakotah blev åbnet, blev alle meget overraskende. Bagerst i bugen  lå en kæmpe masse på størrelse med en fodbold. Det var svært at se til start, hvor massen stammede fra. Takket været vores dygtige kirurg blev masse fjernet fra Dakotah.

Massen viste sig at stamme fra livmoderen.

Da der stadig var æggestokke tilbage i hunden, konkluderede vi, at dyrlægen i Albanien havde lavet en meget alternativ uhyggelig sterilisation:

Han havde fjernet det stykke af livmoderen, som ligger lige over livmoderhalsen.  Det vil sige, der stadig lå en stump livmoder i hunden. Desuden lå æggestokkene også tilbage. 

Operationen hindrede hunden i at blive drægtig og bløde, hvilket må antages at have været formålet  – uden hensyn til hundens helbred på andre fronter. 

I dag steriliserer man ved at fjerne æggestokkene og evt. livmoderen.

Dakotah havde således aldrig kunnet blive drægtig eller har haft rigtige løbetider. Hun havde dog gradvist udviklet en gigantisk livmoderbetændelse på grund af den tvivlsomme operationsmetode.

Efter Daktoah fik fjernes livmoderen, blomstrede hun op og har det rigtig godt i dag.

Husk historien!

Historien her er en reminder på, det er meget vigtigt at tage dyrenes historik med, når vi forsøger at finde ud af, hvad de fejler.

 Verden rundt er der andre sygdomme end dem, vi ser i Danmark. Der kan være stor forskel på, hvordan man opererer forskellige ting.  Forskellige lande har forskellige motivationer for at lave operationer. Danmark er på mange måder et privilegeret land for vores kæledyr. I de sydeuropæiske lande er vores kære dyr ikke så heldigt stillet.

 

Så giv Jeres dyr et ekstra kram – hele tiden!