Tag Archive for: Sundhed og sygdom

Pas på hunden i sneen!

Når sne og slud, slår snuden ud.

Det er koldt derude!

Er man en lille hund, kan man nemt få frostkrystaller i pelsen, når man leger i sneen!

Får du din hund hjem sådan her?

 

Vær opmærksom på ikke at lade sne og frost gøre skade på hunden.

Du skal sørge for at få at lave en ”blid” genoptøning.

Kroppen har gennem et stykke tid været udsat for kulden.

Du skal IKKE bare snuden under en varm bruser. Får kroppen pludselig voldsom varme, kan den gå i chok.

Du skal heller IKKE bare smelte isen under køligt vand. I så fald sker der en meget hurtig produktion af iskoldt vand, hvilket nedkøler hunden meget hurtigt. Svarende til man falder i en kold sø. Det kan også være farligt.

Brug dine hænder til at fjerne de værste ismasser. Benyt eventuelt en hårtørrer på svag varme til langsomt at tø isen op. Sørg for at hunden tørres med et håndklæde og føntørres efterfølgende, så den ikke er våd i længere tid.

Selv om leg i sne er sjovt, så pas på med at lade hunden blive helt sneet til.

Stop mens legen er god, og pelsen ikke er frosset til! Så giver det pote at være i sneen.

 

 

Kuglerne på bordet!

Har du haft fat i testiklerne i dag?

Kræft rammer også vores kæledyr. Heldigvis kan vi ofte finde kræften tidligt i forløbet. Du kan som ejer af et kæledyr selv gøre en indsats og finde nogle former for kræft i tide.

Du skal hyppigt gennemgå din hund.  Uanset om du har en hvalp eller en voksen hund, skal du lære, hvordan hunden ser ud og føles, når den er sund og rask.

På den måde kan du kan skelne normalt fra unormalt. Det kræver træning og nærvær, men kan blive et hyggeligt ritual med dig og din hund.

Testikelkræft ses hyppigt hos ældre hanhunde.

Du skal ikke have berøringsangst overfor kuglerne, trods det for nogle, kan virke grænseoverskridende at nærstudere organet.

Ved du egentlig hvordan en testikel er opbygget? Kælenavnet ”kuglerne” er egentlig misvisende, da en testikel består af 2 dele: testikel og bitestikel.

I testiklerne dannes det mandlige kønshormon testosteron. Bitestiklen ligger for enden af testiklen, og her opbevares sædcellerne.

Hvordan skal testikel føles?

Hvis du mærker efter, vil du føle, at testiklen er todelt, og der yderst er en lille ”tut”. Det er bitestiklen, du mærker.  Du skal gerne kunne fornemme overgangen fra testikel til bitestikel. Testiklen skal samlet set ikke føles ”kuglerund”.

De 2 testikler skal gerne være ens i størrelse. Føles den ene testikel større end den anden, skal du straks gå til dyrlægen. Det er nemlig tegn på kræft i testiklerne.

Hos dyr er behandlingen af testikelkræft fjernelse af begge testikler.  Man laver gerne en undersøgelse af, om kræften har spredt sig før operationen. Er dette ikke tilfældet, har hunden gode chancer for at blive helt rask igen.

Jo tidligere sygdommen opdages, jo bedre er prognosen for helbredelse.

Hos hunde med testikelkræft ses ofte en overproduktion af kvindeligt kønshormon. Det kan medføre hårtab, vækst af vævet i brystkirtlerne, den raske testikel bliver mindre og andre hanhunde kan udvise interesse på grund af den feminine duft. Dog opdages sygdommen almindeligvis ved, testiklerne forandrer sig.

Just do it!

Så tag nu fat i de testikler! Det kræver måske lidt ”balls”, men det kan gøre en forskel for liv og død!

Måske nogle vil finde anledning til at overføre lidt viden fra dyrene til menneskelige verden?

Så hvis det kan være svært at bringe kuglerne på bordet, så kan dyrene tjene som inspirationskilde?

 

Besøg fra min russiske Rada!

Det har været en emotionel uge allerede. Mandagen  gav mig følelsen af at have døden med som blind passager!

Alt for mange blev sendt afsted til stjernerne. Trods det uden tvivl, var det rigtige at gøre, så efterlader det et stik i hjertet, der ikke heler så nemt.

Det var derfor vidunderligt at skulle se den trebenede Rada mandag aften.

Hun kom til byen med sin ”mor” og skulle overdrages i Thomas Rathsack varetægt.

Rada skulle nemlig “shine” i TV2 Go’ Morgen Danmark tirsdag morgen flankeret af Thomas!

(Har du Tv2Play kan du se linket HER)!

Vi benyttede anledningen til at følge tjekke op på Radas sundhed, da hun nu alligevel var i byen!

Hendes “hundeliv” gik fra Rusland til Danmark ved juletid sidste år, og hun stortrives i dag hos sin familie (og hendes mange ”værger”).

Rada er et barn af projektet: “Med kærlighed til Rusland – I dyrenes tjeneste”, der støttede et dyreinternat i Rusland. Projektet blev lanceret på sitet Fra snude til snude!

Rada er blevet vores levende maskot og symbol på, det nytter at hjælpe!

Du kan fortsat støtte Nadezhda Dog Shelter i Rusland, hvor Rada kommer fra.

Aktuelt om Nadezhda Dog Shelter er dags dato:

Vi har fået etableret forbindelse til nogle firmaer i Rusland, hvorfra vi direkte kan købe foder, der leveres til internatet.

Vores danske allierede Chelina Andersen tager senere på året retur til internatet og følger op på situationen!

På den måde sikrer vi pengene bruges på dyrene – ikke på mennesker. Det har ikke været en nem proces at få det arrangeret, men det er sket .

Vil du støtte internatet?

Send din donation til mobile pay 71764 (mærk indbetaling Rusland).

Hjælp os at hjælpe andre!

Sitet Fra snude til snude støtter løbende dyr i nød verden over.

Vi hjælper efter aktuelle behov. Pengene bruges hvor det giver mening, f.eks. på foder, medicin og andre nødvendigheder.

Du kan derfor altid sende en donation til 71764, hvorefter pengene vil blive brugt, hvor behovet er.

Sitet Fra snude til snude vil fortsat koordinere de forskellige aktiviteter og give løbende opdateringer om, hvordan det går!

Thomas Rathsack og jeg håber, I vil fremadrettet vil støtte os at hjælpe dyrene.

Sammen bliver forskellen desto større!

Der er bare noget helt speciel over Rada. Uagtet jeg har et svagt punkt for alle dyr, så rører hun noget i mig, der næsten får tårerne frem i øjnene.

Pas godt på Jeres dyr derude!

Har din hund ofte dårlig mave?

Uhyggelig sygdom raserer: Giardia hos hund! 

Har din hund ofte dårlig mave? Så kan det være tegn på, den er inficeret med GIARDIA. 

På Artemis oplever vi i disse dage et stadigt stigende antal hunde, der diagnosticeres med giardia. 

Læs med og bliv klogere på sygdommen, der kan blive et alvorligt problem, hvis ikke vi får sat ind nu!

Saml hundens afføring op og kontakt dyrlægen, hvis din hund meget ofte har dårlig mave

Hvad er giardia?

Giardia er en lille organisme (protozo), der kan smitte både mennesker og dyr.

Særligt hunde rammes af sygdommen ”giardiose”.

Hvad er symptomerne på giardiose?

Hos hunden ses typisk diarre.  Afføringen er ofte lysfarvet og slimet, måske med blod i. Der ses gerne en historik med afføring, der veksler i konsistens, hvor ejer tilskriver det, ”hunden har snasket i noget råddent” eller ”fået noget forkert at spise”.

Hunden beskrives gerne trist i perioder og med svingende lyst til at spise.

Giardia er en sygdom, der kan optræde i rigtig mange forklædninger.

Hvordan smitter giardia?

Hunden smittes, hvis den indtager giardia.

Giardia udskilles med hundens afføring. Smitten sker derfor, hvis hunden indtager giardia ved f.eks. at drikke fra en forurenet vandpyt eller slikke på noget afføring, der indeholder giardia.

Der går cirka 5-12 dage fra en hund smittes med giardia, til den måske udviser tegn på sygdom.

Livscyklus, sådan lever giardia!

Giardias livscyklus består af 2 trin: cyster og trophozoiten.

Cysterne er den form, der smitter dyr. Hunden spiser cysterne, der når mavesækken.

Herfra bevæger cysterne sig til tyndtarmen, hvor de udvikler sig til stadiet ”trophozoiter”

1 cyste danner 2-4 trophozoiter.

Trophozoiterne vandrer gennem tarmen og kapsler sig ind til cyster i den bagerste del af tarmen (tyktarmen).

Det er trophozoiterne, der gør hunden syg.

Indkapslingen menes at ske ved hjælp fra tarmens pH-værdi og galdesalte.

Cysterne udskilles med hunden afføring. Der kan også udskilles trophozoiter i fæces, men de overlever ikke og er ikke med til at sprede smitten. Det er cysterne, der spreder sygdommen.

Hvem rammes af giardia?

Sygdommen ses ofte hos unge hunde, eller hos hunde hvor immunforsvaret er under pres måske på grund af anden sygdom? Sygdommen kan dog ramme ALLE.

Man kan derfor spekulere i om en general immunsuppression og stress kan være en del af den udløsende faktor for cysternes udskillelse? På samme måde kan hunde, der er under stress rammes hårdere af sygdommen end andre.

Der er ikke alle hunde, der smittes med giardia, der udvikler symptomer på sygdom.

Hvordan gør giardia skade?

Man kender ikke præcist mekanismen bag skaderne, men teorien er at giardia gør skade på tarmens overflade. Der frigives nogle giftstoffer og tarmens evne til at omsætte føde forandres.

Der sker også ofte en overvækst af almindeligt forekommende tarmbakterier i tarmen, der også kan gøre hunden syg.

Diagnostik

Man stiller diagnosen ved at teste afføring fra hunden. Mange dyreklinikker kan selv lave prøven. Man kan stille diagnosen ved at påvise både trophozoiter og cyster.

Man kan dog ikke være sikker på resultatet, da cysterne udskilles periodisk. Det vil sige, er hunden negativ ved testen, kan man være ”uheldig” at have ramt et tidspunkt, hvor er ikke udskilles cyster.

Nogle gange tester man 3 fæces prøver samlet inden for 10 dage.

Overlevelsen!

Cysterne er meget levestærke og modstandsdygtige:

  • Overlever ca. 7 uger i jorden ved 4 grader.
  • Overlever flere uger i et fugtigt køligt miljø.
  • Overlever i koldt vand (under 10 grader) i mange måneder, i vand over 37 grader er levetiden 4-5 dage.
  • Overlever i 2 uger ved ned til minus 13 grader.
  • Overlever i få dage ved udsættelse for direkte sollys.

Behandling 

Der findes ikke en behandling, der er en ”sikker” behandling til kæledyr. På grund af giardias måde at leve på, kan den være meget svær at få ram på i behandlingen.

Hav derfor tålmodighed.

Vi sætter ind på flere fronter: medicin samt forebyggelse af re-infektion (hunden smittes igen).

Medicin:

Dyrlægen vil typisk ordinere enten en bestemt ormekur eller antibiotika som et led i behandlingen. Der er ikke én slags medicin, der er en sikker behandling.

Forebyggelse af smitte igen:

Hvis en hund har giardia, sker der meget ofte det, den smitter sig selv igen og igen.

Giardia er meget smitsomt, så der pålægger hundeejeren et etisk ansvar i forhold til at hindre spredning af sygdommen.

Ideelt set flyttes hunden fra hjemmet, indtil det er rengjort og desinficeret, og hunden er færdigbehandlet. Det er dog en praktisk udfordring for de fleste. Man kan omgås problematikken ved omhyggelig planlægning og eksekvering.

Saml afføring op!

Du skal være meget omhyggelig med at samle hunden afføring op. Lad ikke hunden løbe frit i haven eller andre steder, før den har besørget, da det er med til at sprede smitten. Tag handsker på, når du håndterer afføringen, da det kan smitte til mennesker. Kom afføringen i en plasticpose.

Saml altid hundens afføring op – raske voksne hunde kan være smittebærere!

Begrænset frihed!

  • Lad ikke hunden løbe rundt på friområder, hvor den kan sprede smitten.
  • Gå tur med snor og sele.
  • Lad ikke andre hunde komme ind i din have, hvis I er ramt af giardia.
  • Lad ikke hunden drikke vand af vandpytter eller springvand.

Vask af pels!

Da giardia udskilles med afføringen, kan der nemt sætte sig cyster i pelsen. Hunden kan nemt slikke dem i sig ved almindelig soignering.

Vask hundens pels i klorhexidinshampoo 4 %. Særligt nede ved rumpen, hvor afføringen kan sætte små spor. Vask rumpen hver gang hunden har haft afføring. Husk at bruge handsker.

Rengøring og desinfektion!

Hold ekstremt god hygiejne. Rengør med sæbe og skyl godt efter, så der ikke sidder afføring tilbage, hvis hunden har haft diarre i hjemmet.

Du kan f.eks. bruge Virkon-S som desinfektionsmiddel i hjemmet (kan købes flere steder på nettet). Lad gerne området tørre helt op i flere dage, før det tages i brug.

Vask og desinficer potentielt forurenede ting såsom legetøj, vandskåle, hundekurv, gulve mv., så længe hunden har symptomer på sygdom.

Kogevask tæpper og dyner og tør det i tørretumbleren derefter ved højeste temperatur i 30 min.

Brug en damprenser til at gøre grundig rent i hjemmet. Kan nemt bruges til rengøring af bilen, tæpper og andre steder, hvor hunden lægger sig.

Efterspil

Som beskrevet kan giardia være en sygdom, der er vanskelig at behandle. Mange faktorer er i spil for en succes.

Det er ofte set at trods gentagne behandlinger, bliver hunden ved at have tendens til dårlig mave og energiniveaet er ikke i top.

Det er derfor vigtigt for restitutionen at tænke hele vejen rundt.

Giardia laver skade på tarmen. Der gælder derfor om at gøre alt for at styrke hundens fordøjelse.

Under behandlingen skal hunden spise skånekost, så den måske ødelagte tarm belastes mindst muligt. Foderet skal indeholde nogle gode fibre, der styrker tarmens fordøjelse. Der findes mange kommercielt fremstillede diæter med ekstra fibre.

Alternativt kan maden tilsættes produktet ”profibre”, der fås hos dyrlægen.

Jeg anbefaler gerne, man giver hunden et kosttilskud med mælkesyrebakterier under og efter endt behandling. På den måde styrkes tarmen.

Har hunden lidt af diarre gennem længere tid, er det almindeligt, den kommer i underskud af folinsyre og B12 vitamin. Begge dele optages over tarmvæggen.

Hunden kan med fordel gives et tilskud med folinsyre og B12 vitamin, der er afgørende for mange funktioner i kroppen. Du kan hos dyrlægen få et kombinationsprodukt, der indeholder begge dele.

Mekanismerne bag frigivelsen af giardiacyster er som nævnt ikke helt fastlagt.

Det er min erfaring at alt, hvad der kan give ”et dyk” i immunforsvaret kan være en udløsende årsag til, hunden bliver syg. Stress er i den grad noget, der sætter immunforsvaret under pres.

Et kosttilskud med essentielle fedtsyre kan også være en god ide, således immunsystemet styres mest muligt. 

Har din hund fået giardia, og har du og din dyrlæge svært ved at få bugt med det? Så er det en god idé at se på hundens hverdag og psyke. Er hunden stresset eller er den i trivsel?

Stress er et til tider misbrugt ord. I denne sammenhæng ser jeg på stress som en tilstand, hvor der er sket eller sker en vedvarende ophobning af stresshormoner og kemikalier i kroppen. Det gør, hundens nervesystem er under pres, hvorfor kroppen ikke får hvile og mulighed for at restituere.

Gennemgå hundens hverdag. Tænk over måske at gå nogle kortere ture, ikke lade hunden blive for ”gearet op”, lad den snuse noget mere og giv den ro til at hvile og sove. Lidt fred for os mennesker, kan alle have brug for.

Sundhed og psyke hænger sammen. Tænker vi hele vejen rundt i forbindelse med behandling af giardia får vi det bedste resultat til glæde for hund og ejer!

Til kamp mod allergi!

Rigtig mange kæledyr lider af allergi.

Hvad er allergi?

Allergi betyder, at kroppens immunsystem reagerer overfor stoffer (allergener), der almindeligvis er harmløse.

Man skal have været udsat for et allergen et vist antal gange, før der kommer tegn på sygdom. Mange kæledyr er allergiske overfor ting, de indånder gennem luften (atopi). Det er typisk græs, pollen og husstøvmider.

Man kan også have en reaktion på noget, der findes i dyrets mad. Det er oftest proteinkilderne, dyrene kan have en reaktion overfor.

Ofte skyldes allergi en kombination af begge dele.

Hvad er symptomer på allergi?

Symptomerne på allergi kan optræde i mange forklædninger: kløe, poteslikkeri, tilbagevendende problemer med ørerne og gentagne infektioner i huden.

Du kan få taget en blodprøve på dit kæledyr, hvor man undersøger, hvad dyret ikke kan tåle.

Nogle gange skal der en “priktest” (interdermal test) til, hvor man sprøjter små mængder af allergener under huden på dyret og vurderer, om der er en reaktion.

Din dyrlæge vil vejlede dig om, hvilken vej I skal gå med hensyn til diagnostik.

Man kan ikke teste for fødevareallergi i en blodprøve.

Skal man finde ud af, om foderet har betydning, skal der laves en “fodertrial”. Man skal skifte foderet, så det indeholder en protein kilde, som dyret ikke har fået før.

Det er ofte 2-3 proteinkilder, dyret reagerer på. Kylling er ofte en “trigges”, da rigtigt meget kommercielt foder er baseret på dette protein.

Der kan gå op til 2 måneder, før man kan vurdere, foderskift har en effekt.

Hvordan behandler man allergi?

Allergi kan ikke bare kureres.  Man kan dog gøre meget for at lindre.

Det er ofte nødvendigt at give receptpligtig medicin  til et dyr med allergi. Medicin er symptombehandling. Det kan lindre her nu, men tager selvfølgelig ikke fat om nældens rod.

Der findes mange forskellige former for allergimedicin, så det er ingen “dødsdom” at have et dyr med allergi.

Det er findes desværre IKKE en ”quick-fix løsning”.

Du kan få dit kæledyr vaccineret mod de ting, det ikke tåler (immunterapi / hyposensibilisering). Her fremstilles en “vaccine” designet ud fra de ting, dyret ikke tåler.

Vaccinen fås som injektion eller tabletteter, der skal ligges under tungen på dyret. I starten skal vaccinen gives med 2 ugers mellemrum. På sigt skal dyret have den en gang hver måned.

På den måde opbygger man langsomt dyrets tolerance overfor allergener hvilket på sigt gør, den ikke er så plaget af allergi.

Sæt ind på flere fronter!

Der er dog mange ting, du selv kan gøre for at styrke dit kæledyr. Vi skal tænke i helheder: Jo bedre immunforsvar og hud, jo stærkere står man i kampen mod allergi.

Styrkelse af kroppen kan både komme indefra og udefra.

Jo stærkere hud, jo mere modstandsdygtig er man overfor ydre påvirkninger.

Du kan med fordel give dyrene et kosttilskud med essentielle fedtsyrer. Over 80  % af alle dyr med allergi har  behov for at at få ekstra tilførsel af essentielle fedtsyrer. Man kan få foder, hvor fedtsyrerne er tilsat, men det fås gives som supplement til foderet

Man kan vaske hunden i en specialshampoo efter behov, der styrker hud-barrieren.

Har du et kæledyr, der ikke kan tåle f.eks. husstøv og pollen? Tag et fugtigt håndklæde og tør det over dyret – både på kroppen, hovedet, ben og poter. På den måde fjerner du støv og pollen fra pelsen, der kan genere.

Husk at gøre hjemmet godt rent.

Hundekurve, tæpper m.v. samler rigtig meget støv, og de skal hyppigt vaskes. Vask af de ting, som dyret er i tæt kontakt med, foregår optimalt en gang om ugen ved 60 grader. Du kan med fordel lægge et nemt vaskbart tæppe i hundekurven.

Skift sengetøjet hyppigt og luft godt ud – måske sover hunden i sengen, så skal der bare tages lidt ekstra fat.

Tænk også over om hunden ofte sidder i bilen? Biler samler rigtig meget støv og skal også gøres rene – alternativt placeret tæppe, der er let at vaske, der hvor hunden sidder (naturligvis i sikkerhedssele)!

En damprenser er et fantastisk redskab, hvis der er dyr i huset til daglig rengøring af hjemmet og bilen!

Tænk i helheder!

Sundhed og psyke hører sammen.

Hvordan foregår jeres hverdag?

Hvis dyret levet et ”stresset” liv, kan du med fordel tage fat om den daglige trivsel.

Stress skal ikke være en faktor, der påvirker dyrets helbred.  Ordet stress kan dække over mange ting.

Er du i tvivl om dit dyrs daglige trivsel, så tag kontakt til en af landets mange dygtige hundetrænere. De vil kunne hjælpe dig med at se på dit kæledyr med fornyede øjne og eventuelt højne dyrets trivsel i hverdagen.

Vores kæledyr fortæller os en helt masse ting. Det er derfor vores ansvar at lære dyrenes sprog. På den måde kan vi læse dyrene og derigennem sikre dem det bedste liv.

Allergi er en kompleks størrelse. Hvis vi tænker hele vejen rundt, er der dog rigtig meget, vi kan gøre for at hjælpe vores dyr til et bedre liv. I samarbejde med dyrlæger og hundetrænere – men i høj grad også bare ved at bruge vores sunde fornuft!

Husk du kan tilmelde til min hjemmeside og få besked hver gang, der er nye indlæg!

Tjekliste til kæledyrets “hjemmeapotek”

De fleste dyreejere oplever indimellem, dyrene bliver syge eller kommer til skade. Du skal naturligvis ALTID gå til en dyrlæge ved mistanke om sygdom.

Der er nogle ting, du med fordel kan have i dit ”hjemmeapotek”.

Så er du er forberedt i tilfælde af, skaden sker og kan gøre noget med det samme, gerne i samråd med dyrlægen 🙂

Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:  

  • Termometer så du kan kontrollere dit kæledyrs temperatur. Bruges i dyrets rumpe 🙂
  • Bomuldssok til f.eks. at beskytte en pote, der er skåret. Brug sportstape til at holde sokken på plads.
  • Saltvandsdråber fra apoteket til at skylle øjne med. Det skal være den slags, du vil bruge til dine egne øjne.
  • Ørerens til rens af ører. Lugt daglig til dyrets ører. Lugter de eller ses snavs? Rens med ørerens på et stykke vat eller en blød gazetampon.
  • Mild sæbe til rens af poter og sår.
  • Skærm/krave der hindrer dyrets snude i at kunne nå kroppen. Således kan man hindre, dyret ikke kan komme til at gøre en lille skade større. Kan fås enten som “badering” eller en stiv plastikkrave.
  • Loppefrøskaller også kaldet ”husk”. Kan købes i de fleste større supermarkeder. En smule husk i maden kan hjælpe til, hvis der er lettere  tynd mave.
  • Frossen lys fisk, torskerogn på dåse og ris. Så kan du nemt lave skånekost, hvis der er opkast eller diarré.
  • Færdigproduceret skånekost fra dyrlægen som tørfoder eller vådfoder.
  • Engangssprøjter så kan du sprøjte lidt mad opblandet i vand ind i munden på dyret, hvis det ikke det spiser.
  • Aktivt kul gives ved mistanke om forgiftninger.
  • Baby-zinksalve til at smøre på smårifter og røde irriterede poter.
  • Klorhexidinsårens.
  • Klorhexidinpudder til brug på mindre sår.
  • Slikasparges på dåse gives hvis dyret har spist en spids genstand som f.eks. et ben eller glasskår. Slikasparges vikler sig omkring genstanden og hjælper den ud gennem mave- og tarmkanalen.
  • Pose der kan lægges i fryseren og bruges til et koldt kompres.
  • Flåtfjerner til sikkert at fjerne skovflåter fra dyret.
  • Lille saks med stumpe ender. Så kan pels klippes sikkert af uden, du gør skade på dyrets hud.
  • Prokolin / zoolac / diapaste fås i håndkøb og hos dyrlægen. En ”pasta” med mælkesyrebakterier der hjælper i tilfælde af dårlig mave.
  • Oralade fås hos dyrlægen. Er kost på flydende form, der giver god næring trods lille appetit.

Har du en eller flere af disse ting i dit hjem, er du godt forberedt, hvis skaden sker!

Husk du kan på forsiden af dette site kan tilmelde dig, så du får besked straks, der er nyt på bloggen!

 

Feed-back på Laras historie

Tak for den overvældende feed-back på Laras historie. (Læs historien her)

I relation til de bemærkninger, der har været – både her og i min inbakke, kommer her er par refleksioner og yderlige information.

Lara VAR i følge sine papirer vaccineret mod parvovirus. Ejer vidste ikke andet end, hvad der stod i passet.

Vacciner er ALDRIG en garanti for, en hund ikke kan blive syg, men det er den bedste beskyttelse, vi kan give mod visse sygdomme. Om hunden rent faktisk var vaccineret, kan vi kun gisne om.

Jeg har fået et par kommentarer fra folk, der skriver, de aldrig vil bruge mig og mine kollegaer som dyrlæger, da vi ikke mistænke parvovirus med det samme. Hunden havde været forbi en akut dyrlæge natten forinden, der havde taget blodprøver, der ikke UNDERSTØTTEDE en parvo-diagnose…

Den slags beskeder gør naturligvis lidt ondt. Helt tough bliver jeg aldrig, men jeg lærer at leve med det.

Jeg fortæller min historie, men må bevare en respekt for ejerene og den fortrolighed, der er. Derfor er ALT ikke udpenslet. De super søde mennesker var indforståede med, jeg fortæller historien.

Når det er sagt: da vi så hunden første gang, udviste den IKKE typiske symptomer på parvovirus. Der var derimod andre ting, der virkede som mere oplagte også uagtet hundens oprindelse.

Vi var i en dialog med ejer om, hvad og hvor mange tests, vi skulle lave. Der er i teorien RIGTIG mange tinge, stakkels Lara kunne have fejlet, og vi skal altid bruge folks penge rigtigt og tænke økonomi ind i billedet altid med hundens helbred for øje.

Hunden havde ikke voldsomt opkast eller blodig diarre, da VI så den først ,desuden var der ingen afføring vi kunne få til at lave en parvotest på stedet.

Lara blev på dag 1 sat i den form for behandling, man også ville give, hvis det var parvovirus.

At diagnosen blev stillet dagen efter var både et spørgsmål om lavpraktiske omstændigheder (ingen fæces), en overvejelse af hvad der var realistisk, hun kunne fejle og respekt for ejers økonomi.

Nettet er svært. Jeg er nok klar over at i det øjeblik, jeg åbner op og fortæller en historie, skal jeg være klar til at få slagene.

Gennem den sidste uge – med den historie om videoen med hunde og dårlig samvittighed – har jeg fået så megen kritik, jeg sjældent har oplevet før (heldigvis også mange positive ord, TAK TAK for dem). Mit opslag blev på facebook delt ca. 7000 gange + på EBs hjemmeside. De ord, jeg er blevet kaldt, vil jeg ikke engang gentage – mange af dem kan læses på tråden på fb, på Ekstra Bladets hjemmeside, men ikke mindst min egen inbakke rummer bemærkninger, der måske burde meldes til politiet. Jeg havde ikke forestillet mig mit lille eget opslag, ville give den omtale..

Mit ærinde er på ingen måde at dømme andre eller være belærene på den dårlige måde.

Jeg kan kun fortælle, hvad jeg oplever. Jeg håber naturligvis, det kommer andre til gode og på sigt vil give flere dyr et bedre liv, hvis ikke det bedste allerede!

Jer, der skriver på Laras tråd, er så velformulerede og begavede.

Der sidder også en masse mennesker derude, der ikke automatisk søger den information, som vi naturligt søger i relation til vores kæledyr.

Stop – Jeg er IKKE udepå at hænge opdræt fra dyr fra Bulagarien eller fra andre lande ud. Her havde ejer bare haft en meget meget sparsom dialog med stedet og en “til døren” leverance. Det kan også forekomme i Danmark og alle andre steder i verden.

Kan vi SAMMEN med den gode dialog nå nogle af dem og hjælpe til på vejen med dyrene, gerne via facebook, så er jeg glad.

Jeg tror på at historiefortællingen os i mellem inspirerer, lærer os noget, udfordrer vores syn på sundhed og sygdom blandt kæledyr.

Jeg bliver selv altid berørt at af læse jeres beretninger og ikke mindst bemærkninger.

Jeg håber virkelig, vi bevarer den gode debattone – også selvom vi ikke altid er enige.

Jeg kan selv være fristet til indimellem bare at flette næbbet på grund af den meget hårde feedback, særligt den der går på mig som person, men jeg gør det ikke, da der stadig er meget at vinde på vegne af vores kæledyr.

Det må ikke blive den negative tone, der sætter en dagsorden – og dermed ikke sagt, der er noget i vejen på at blive udfordret på ens udmeldinger.

At arbejde med dyr er ikke sort og hvidt. Det er også et arbejde med mennesker.

Tit og ofte følger dyrene hverken lærebøgerne eller brugsanvisningen og her, må jeg og mine kollegaer støtte os til den kliniske undersøgelse (“hands on” på dyret), sparring hinanden i mellem og omhyggeligt vælge testene, vi laver, ud fra sund fornuft – MEN også en rimelig økonomisk betragtning afstemt med ejeren…

Vi lærer hele livet, og det er altid “nemt”, når dyrene følger bøgerne.. Der er straks mere kompleks med de tilfælde, der afviger fuldstændigt.