I dag kom en af vores gamle klienter forbi. Han havde observeret en vildkat i baggården og lagt mærke til dens kløer så underlige ud.
Han brugte derfor tid og energi på at vinde kattens tillid, så han kunne lokke den i en boks og bringe den til dyrlægen. En handling, der for nogle ville være ”for besværligt”. I dette tilfælde var kærligheden til dyr større end udfordringens omfang.
Vi fik den lille kat bedøvet. Alle kløerne på forbenene var vokset dybt ind i poterne. En tilstand, der er forbundet med stor smerte og risiko for alvorlige følgesygdomme, hvis ikke det behandles.
Vi klippede kløerne. De skulle nærmest trækkes ud, hvor de var vokset ind i huden. Som konsekvens af de fjernede kløer, var der nu store åbne blødende huller ind i poterne.
Samtidig blev vi mødt af en stank af råddenskab, der tydede på en dyb betændelse i kødet.
Den lille kat fik badet sårene. De dybeste huller blev lukket med en tråd. Vi gav hende antibiotika og smertestillende medicin.
Den søde mand, der bragte hende til Artemis, vil i den kommende tid sikre, hun får medicin hver dag. Vi håber alt det bedste for den lille kat.
Det gør ondt helt ind i hjertet med tanke på hvor mange katte, der lever i Danmark, der ikke er under opsyn.
Indgroede kløer er ikke usædvanligt, og smerten er stor for det ramte dyr.
Ser du en vildkat, der ikke ser rask ud, håber jeg, du vil gøre indsatsen og bringe den til dyrlæge.
Trods det i nogle tilfælde kan virke ”idyllisk” med en katte i baggården, så skal du altid lægge mærke til, om de har det godt.
Dyrene har kun os mennesker til at hjælpe sig, og de er afhængige af vores barmhjertighed og omsorg.
Fordi man har en snude, har man ikke altid en stemme. Tal derfor altid dyrenes sag.
Tak til ham, der bragte den lille kat til os. Lugten af råddenskab vil blive svær at fjerne fra tankerne, men det inspirerer til fortsat at opfordre folk til at tænke sig om og handle, hvis I ser dyr i nød.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/08/kat2.jpeg480640Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-08-10 12:47:482018-08-10 12:47:48Vildkatte føler også smerte
Fredag eftermiddag var der skruet op for varmen på Artemis!
Som altid var der liv (!) og snuder ind og ud af døren.
Pludselig stod der 2 nydelige velpolerede udseende unge mænd i receptionen med en pakke i hænderne. Min første tanke var, de måtte være fra DHL og skulle aflevere endnu et eller andet sikkert bekosteligt til klinikken.
”Vi kommer fra Euroinvester og har den her med”.
Afsenderen og det fact at pakken sagde ”pip pip” afslørede hurtigt årsagen til besøget.
En forladt unge på gaden!
Der var blevet fundet en lille fugleunge ved Euroinvestors kontorer.
Euroinvester er en virksomhed, der følger aktiemarkederne i ind- og udland, så de har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der er værd at investere i, i fredags var de også leveringsdygtige i fjer.
Vi fik fuglen i vores varetægt med meldingen om, den skulle have den bedst mulige behandling.
Naturligvis.
Da vi åbnede papkassen, sad der en meget lille skrøbelig fugleunge og pippede. Den var meget hensynsfuldt blevet placeret på et viskestykke, så den ikke skøjtede rundt på det glatte pap. De små tern på viskestykket viser til sammenligning, hvor lille fuglen er.
Den lille fugl sad stille og pippede højt. Behandling af små fugleunger fundet på gaden er ikke hverdagskost på Artemis, så vi gik straks i gang med at afsøge markedet for håndtering af sagen.
I mellem tiden fik den lille Pip lidt vand, som han tog i mod med åbent næb.
Hvad gør du, hvis du finder en fugleunge?
Ifølge Dansk Ornitolog Forening og Dyrenes Beskyttelse er der flere fremgangsmåder, hvis man finder en nødstedt fugleunge:
Er ungen ved reden, skal den lægges tilbage i denne – under forudsætning af, fugleungen er ok. Hvis ungen er meget lille og IKKE har dun, så er chancen for overlevelse meget lille.
Hvordan ved man, om en fugleunge er ok?
Hvis fuglen har synlige skader, ligger på siden eller ryggen eller ligger med hovedet mod jorden, er den IKKE ok og skal hjælpes videre.
Du kan ringe 1812, der er drevet af Dyrenes Beskyttelse.
Jeg håber dog, de fleste vil tage fuglen til en dyrlæge, således 1812 ikke belastes, hvis der er et alternativ.
Mange unger lever på jorden!
Der er nogle fugleunger, der naturligt opholder sig på jorden. De ser lidt pjuskede ud. De har korte haler og lidt forhutlede fjer, da fjerdragten er under udvikling.
Så lad dig ikke snyde af et lidt ”forkomment” udseende.
Lærkeunger, er en af de fugletyper, der har redder på jorden og derfor naturligt befinder sig der. Nogle unger er alene, fordi forældrene er ude at hente mad. Just-Eat leverer jo ikke til alle.
Alle unger på jorden er ikke nødvendigvis syge.
Hvis de små unger er et meget trafikkeret sted eller på anden måde befinder sig et farligt sted, skal de selvfølgelig bringes i sikkerhed.
Tænk dig om!
Man skal tænke sig godt om, før man tager en fugleunge op.
Dyrenes Beskyttelse modtager i disse dage RIGTIG mange henvendelser om fugleunger på gaden. Ring altid, hvis du er i tvivl – men ressourcerne er begrænset alle steder. Kan vi ved at dele viden og vores dyr undlade at belaste Dyrenes Beskyttelse, så kan de tage sig af andre presserende sager om dyr i nød.
Vores lille Pip var fundet alene uden rede eller forældre i nærheden. Var den blevet efterladt, ville Pip med stor sandsynlighed være blevet skadet i trafikken eller havde lidt en stille nok pinefuld død.
Pip blev hurtigt svagere. Vi var derfor enige om, Pip skulle have fred, da udsigten til liv ikke var i sigte. Pip sov stille ind uden smerte, en langt mere skånsom død end den, han havde haft i udsigt, hvis ikke nogle havde haft hjertet på rette sted.
De mennesker, der bragte Pip til Artemis, arbejder ikke med dyr til hverdag. Det er derfor dejligt at opleve, de investerede deres tid i at hjælpe en lille fugl på vej, trods det er uden for kompetenceområdet.
Viskestykket i bunden af kassen vidnede om omsorg for det lille væsen og rettidig omhu, da de opsøgte hjælp. Det er så let bare at gå videre.
Omsorg overfor dyrene er en aktie, der bestemt er værd at investere i.
Kursen går kun opad og afkastet kommer mange gange igen!
Hold øjnene åbne når du færdes på gaden og i naturen.
Tænk dig om, før du handler, men hjælp ALTID dyr i nød – uanset om det er en lille snude eller næb, der giver lyd.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/06/IMG_7285.jpg19581629Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-06-09 10:14:392018-06-09 10:18:41Et lille pip om fugleunger!
Mine venner, fårene på farmen, savnede mig vist. De havde hidkaldt assistance, da de havde ondt i poterne! Hov hov – det hedder jo ikke ”pote” på et får men ”klov”, men med forlov, hvorfor hedder så så ikke ”klov klov”?
Skal vi klove yderligere i det, så lidt firkantet sagt er en klov en hov spaltet i 2.
Det siges, at hovbærende dyr er bedre løbere end de klovbærende, men måske fårene er undtagelsen, da der absolut er fut i fåremøget.
Fårene skulle have noget medicin, og det foregår ikke bare ved, man kalder dyrene op en af gangen, giver en godbid og derefter indgiver medicinen.
Fang det får!
Fårene skulle indfanges. Optimistisk som altid vadede jeg ind til flokken, forsøgte med ”på plads” og ”sit”. Det hjalp ikke meget. Så forsøgte jeg at trænge dem op i en krog, det gik lige omvendt, snart blev jeg overmandet af 6 får. Kaos var nu officielt en realitet.
Farmer Hanne måtte derfor kalde efter hjælp. Hyrdehunden Heidi blev hidkaldt. Om det var Hannes råben, der paralyserede fårene og jeg eller Heidis evner, ved jeg stadig ikke helt. Fårene fik i hvert fald deres medicin. Hanne var også meget tæt på at få et skud i rumpen, da det jo kan være svært at skille fårene fra bukkene, trods målet er stort. Heldigvis var fårene nyklippet, så den ged blev hurtigt barberet.
Nu skal man jo ikke bare tro, man kan læne sig tilbage og fokusere på weekendens egentlige formål: kursusaktivitet.
Fra får til fjer!
”Lise, kan du ikke lige se på undulaten Pip”. Bare fordi man har haft bjæffet om en vis Gok, så må et næb være et næb, så det kan jeg da snildt klare.
Historien er, at lille Pip blev købt fra et privat hjem. Trods hun er en undulat skulle hun tjene som selskabspapegøje for matriklens anden undulat, krage søger som bekendt mage.
Det var blevet bemærket fra købers side, at Pips fine hoved og næb så lidt ”mystisk” ud.
Med overbevisning blev der sagt: ”nej nej, det er bare madrester”, og Pip kom med hjem.
Pips hovedet var IKKE dækket af madrester. Stakkels Pip har en infektion med mider, der ikke bare forsvinder. Behandles sygdommen ikke vil det føre til lidelse hos fuglen.
Pip blev derfor straks sat i behandling.
Tag ansvar!
Hvis man holder undulat og nogensinde lægger mærke til underlige forandringer i hovedet eller andre steder, så skal man altså gå til en dyrlæge.
Det er IKKE ok at slå tingene hen.
ALLE dyr fortjener omsorg og et godt liv. Har man ansvar for et levende væsen, så SKAL man handle, hvis noget ikke er, som det skal være.
Lær dine dyr at kende, så vil du vide, hvis noget forandrer sig, så du skal reagere. Er du i tvivl, så søg hjælp!
Bare fordi dyret er lille, betyder det IKKE, de ikke føler, sanser og tænker.
Med det i erindring, så giv alle dyr ordentlige levevilkår: gode fysiske forhold og masser af omsorg!
Fordi man har et næb eller en snude, har man ikke altid en stemme, der bliver hørt – og dyrene har kun os til at passe på sig!
Undulat med infektion med skabmider
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/06/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_8b77.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-06-02 08:29:102018-06-02 08:34:05Et lille pip om får, fjer og ansvar!
I weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!
Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.
Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.
Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.
En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.
Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.
Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.
Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂
Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.
Operationen!
Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.
De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.
Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.
Fugleperspektivet!
Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.
Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.
Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.
Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.
Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!
Tirsdag den 20. februar!
I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:
Meldingen om at Gok har det godt 🙂
Vores høne har klaret rævens brutale angreb!
De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!
Gok trives!
Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!
Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?
Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7e27.jpg1024768Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-11 09:30:032018-02-21 07:22:41Et lille pip til eftertanke!
I Danmark må man benytte sig af fyrværkeri fra den 27. december.
I Danmark har man desuden en dyreværnslov, der siger, dyr IKKE må udsætte dyr for unødig smerte og lidelse. Bruger du fyrværkeri, bryder du dyreværnsloven.
Brugen af fyrværkeri bør derfor slet ikke være tilladt.
Angst og smerte kan IKKE retfærdiggøres med en tidsbegrænsning.
Drop derfor fyrværkeriet totalt – for dyrenes skyld!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/03/AngstForTorden.png400700Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-26 09:13:472017-12-26 09:13:47Drop fyrværkeriet for dyrenes skyld!
I disse mørke dage er det blevet endnu farligere at være en lille snude, da mennesker ikke altid ser, hvad der lever nede på jorden, men lystigt tramper afsted med tunge hurtige skridt!
Igen måtte et lille pindsvin sande, at bare forbi man har et biologisk skjold, så er man ikke undtaget for farerne, der lurer alle steder.
Det lille pindsvin blev bragt til Artemis af en kærlig sjæl, der havde fundet hende og havde taget hende op, da kroppen ikke selv ville bringe hende frem i livet.
Hun var stor, hvilket er et godt tegn for et pindsvins liv, men hun ville ikke lade os undersøge hende, trods mange tiltag for at få hende til bogstavelig talt at rulle sig ud. Et pindsvin krøller sig sammen som en lille kugle med alle piggene på stikkerne, når de beskytter sig selv.
Vores lille ven fik derfor lidt at sove på, så vi kunne undersøge hende. Et røntgenbillede afslørende en knust pote med flere brud og en undersøgelse af munden viste en brækket underkæbe. Skaderne til sammen gjorde, vi sendte hende afsted med et stik i hjertet og en ny stjerne til himlen!
Det lille pindsvin blev umiddelbart vurderet i så god stand, vi valget at tage skridtet og undersøge hende efter ”best practice”, velvidende det ikke er alle pindsvin, der får denne mulighed.
Mange af de pindsvin, vi ser, er så ilde tilredt, det vil være imod dyreværnloven ikke at give dem fred med det samme.
Jeg ville dog ønske, vi ikke så, så mange dyr gennemgå de lidelser, som mange af pindsvinene oplever.
Bare fordi vi måske ikke ser pindsvinene, så findes de – og de mærker smerten. Vi, der arbejder med dyrene, mærker den også, og vi glemmer den aldrig.
Så pusler det i haverne, så hold øje med pindsvinene.
Få de små i sikkerhed, så hunden eller græsslåmaskinen ikke bliver bødlen, der sender dem fluks i smertehelvede, hvorefter skæbnen afhænger at menneskets evne til at spotte pindsvinet endvidere hjælpe det videre.
Pindsvinenes Venner ligger ind med en masse vejledning i, hvad du skal gøre, hvis du møder et lille dyr på din vej.
Det er så let bare at gå videre! Husk på at et lille stop fra din side kan gøre en kæmpe forskel for et andet levende væsen!
Så tænk dig om, når du tramper afsted!
Små snuder fortjener også et værdigt liv.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/10/Skærmbillede-2017-10-25-kl.-08.23.53.png760964Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-10-25 07:08:352017-10-25 07:08:35Tænk dig om før du tramper!
I disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.
Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.
Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.
STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.
Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.
Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.
En bulldog er avlet ”kortkraniet”.
Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.
Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.
Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.
Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.
Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.
Jeg synes ikke, det er sjovt.
Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!
De har eksisteret i over 50 millioner år og er i dag fredet i Danmark.
Pindsvinet et et dyr mange haveejere har stor glæde af. Pindsvinet spiser stort set alt. De er særligt glade for regnorme, biller og bænkebiddere. De spiser også snegleæg.
Har du ikke pindsvin i haven i forvejen, kan du med fordel forsøge at lokke de små dyr til.
Fakta om pindsvin
Pindsvinet ligger i hi i 5-6 måneder. De begynder at vågne i april-maj måned. De taber en stor del af deres kropsvægt i hi, så de får travlt med at finde føde, når de slår øjnene op.
Et pindsvin er drægtigt i halvanden måned og føder sine unger (4-8 styks) omkring 1. august. Ungerne fødes med en hvid hinde og har bløde pigge, så de ikke skader moren. Piggene bliver dog hårde i løbet af et døgns tid.
Hunnerne giver mælk til ungerne i halvanden måned.
Når ungerne bliver 4 uger kommer de med forældrene ud på vandring om natten. De begynder at spise fast føde og separeres fra moren. Hun har herefter cirka 45 dage til at spise tilstrækkeligt til, hun kan går i hi igen i november / december.
Pindsvin lever alene.
Hannens adfærd er totalt styret af seksualdriften. Efter han har været i hi, venter han bare på en parring. Han spiser sig stor og stærk og er klar til kamp for at få en parring med hunnen.
Hannen deltager ikke i arbejdet med ungerne! Hannen har ædt hele sommeren og er derfor klar til hi tidligere end hunnen.
Pindsvin er aktive om natten.
De kan leve i 14-15 år, men ofte forkortes livet, da de udsættes for mange farer hver dag.
Bor du i nærheden af en tæt befærdet vej, så er din have ikke optimal som pindsvinebo!
Rigtig mange pindsvin bliver desværre dræbt i trafikken.
Hvordan gør du din have attraktiv for et pindsvin?
Du kan gøre din have et attraktivt sted for pindsvin at bo.
Du kan nemlig nemt selv bygge en “hule”.
Tag børnene med i haven og gå i gang:
Et godt pindsvinebo kan bestå af en en masse småpinde, halm, blade m.v. som pindsvinene kan putte sig i.
Det er vigtigt, pindsvineboet er “tæt” sammensat, så de små dyr kan skærme sig mod omverdenen.
Pindsvin bor naturligt ofte i kompostbunker eller brændestabler.
De kan godt lide at have gode steder at gemme sig. Det er vigtigt, de har nogle rolige steder uden for meget larm fra os mennesker. De stresses nemt, er sky og skal have mulighed for at stikke af, hvis behovet opstår.
Vil du gøre noget ekstra for at hjælpe pindsvinene? Byg dem et dejligt hjem i din have!
Fra Pindsvinevennerne i Danmark gives følgende vejledning:
“Afhængig af hvor meget plads du har i haven, kan du lave en god pindsvinebolig med en EU-palle, der fås i flere størrelser. Sav midterbrædtet af i bunden og løsn jorden der, hvor du lægger pallen.
Fyld pallen op med halm og læg derefter en vandfast plade henover eller nogle brædder, så mellemrummene bliver lukket, og boligen bliver vandtæt. Du kan også pakke den ind i kraftigt plastik, men der skal være åbent i to af siderne, da det er vigtigt, at der er god luftventilation i boligen. Sæt pallen i et skyggefuldt hjørne i haven. Dæk til med kviste og grene og lad eventuelt vinca eller efeu gro henover”.
Sørg for der ikke er ræve og hunde, der kan genere pindsvinene.
Skærm eventuelt af, der hvor pindsvinene holder til, så andre dyr ikke kan komme til dem.
Det er sjældent at en hund ikke er interesseret i at fange pindsvinet.
Pindsvin kan larme og vil derfor ofte tiltrække sig opmærksomhed fra særligt en hund.
Du må ikke flytte kompostbunker uden at have et andet hjem klar til pindsvinene.
Hvordan hjælper du pindsvin?
Som haveejer er der mange ting, du kan gøre for at give pindsvinene bedre mulighed for overlevelse.
Her kommer et par tips til, hvordan du nemt kan hjælpe de små dyr:
Pindsvin skal have adgang til vand. Vandet skal gives i en flad skål. Giv dem IKKE mælk.
Læg lidt kattefoder ud på græsplænen hver aften. Pindsvinene skal IKKE have andet at spise.
Der må ikke være ting, som pindsvinet kan sidde fast i så for eksempel trampoliner eller trådhegn.
Pas på der ikke en en pool eller huller, som pindsvinet kan falde i.
Pas på haveredskaber, så pindsvinet ikke skærer sig på noget.
Vær opmærksom på brugen af gødning, sneglegift og ukrudtsmidler.
Foreningen: “Pindsvinevennerne i Danmark”
Er en dyreværnsforening, der har eksisteret siden 1993. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.
Foreningen er afhængig af den støtte, som den får fra privatpersoner, fonde mv.
Pindsvinevennerne har en række kontaktpersoner tilknyttet, der tager sig af pindsvin, der er kommet til skade.
Foreningens ambitionen er at sikre, så mange pindsvin som muligt kan blive raske og blive genudsat i naturen.
Pindsvinet er en truet dyreart, så det kræver meget arbejdet fra mange fronter for at redde pindsvinene.
Kunne du tænke dig at støtte “Pindsvinevennerne i Danmark”?
Bliv medlem af “Pindsvinevennerne i Danmark”. Det koster 100 kroner. Indbetal beløbet til Skjern Bank reg. nr. 7780 kontonr. 2121176 eller via mobile pay / swipp 30 14 16 62. Skriv navn, adresse og gerne email som reference på indbetalingen.
Alle beløb modtages gerne som donation.
Hvad gør jeg, hvis jeg finder et pindsvin i nød?
Ring til “Pindsvinevennerne i Danmark”s vagttelefon:
Kl. 7-15: 30 14 16 64
Kl. 15-20: 30 14 16 65
Kl. 20-07: 30 14 16 64
I Gentofte har pindsvinevennerne flere personer, der tager sig af nødstedte pindsvin.
Kontakt Mie Hartung på tlf. 28741370, hvis du har et akut problem med et pindsvin i Gentofte.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/14054275_10157243468205487_6790613735108291452_o.jpg13652048Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-05-04 10:00:152017-08-09 12:04:59Pas på vores pindsvin!
Mange hundeejere oplever i disse dage at se deres elskede dyr i panisk angst. Rystende, pivende, helt ude af stand til at være i deres egen krop og næsten umulige at berolige.
Den triste tilstand skyldes en underlig trang, nogle mennesker besidder. Trangen til se noget sige ”bang”, høje hyl og sol, måne og stjerner.
Vi taler ikke om et samleje langt over det forventelig, men derimod om menneskets fascination af fyrværkeri.
Det er som bekendt ulovligt at skyde fyrværkeri af før d. 27. december.
Mange mennesker bryder dog alligevel loven og skyder fyrværkeri allerede nu og til langt ind i januar.
Angst for skyderi hos dyr er noget, dyrlægerne bruger meget “krudt” på.
Har man en hund, der bliver bange? De omsorgsfulde ejere lægger mange timer i at træne snuden gennem året, således den gøres mere ”stærk” overfor fyrværkeriets påvirkning.
Trods den bedste indsats fra ejer, er det dog sjældent nok til at en hund, der er bange for fyrværkeri, gennemgår nytårsaften uden stærk angst – medmindre den får receptpligtige lægemidler, der dæmper symptomerne. Dyrlægerne udskriver i disse dage medicin til mange dyr!
Jeg mener, du bryder dyreværnsloven, du skyder fyrværkeri af før, op til og efter nytår.
Dyr må IKKE udsættes for unødig smerte og lidelse.
Brugen af fyrværkeri er DIREKTE at udsætte hunde og katte for unødig lidelse.
Sæt snuderne først. STOP skyderiet. Før, under og efter nytår.
Jeg mener, loven skal ændres, så det bliver helt forbudt.
Der vil altid være nogle, der bruger fyrværkeri forsvarligt, men nogle gange skal en lov gå ud over mange for at beskytte få! I dette tilfælde snuderne.
Tænk dig om før du skyder.
Dit knald skader dyrene og bryder lovene.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/03/TGiliMITJuexBurncFnlA_thumb_4be9.jpg8171024adminhttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngadmin2016-12-20 13:19:132017-08-09 12:13:33Skyder du fyrværkeri af? Det er brud på dyreværnsloven!
