Høring om hundeloven

/i , ,

Mandag d. 27. oktober  var der høring om hundeloven!

Det resulterede i Morten Messerschmidt tilkendegav, han ville stille forslag til en revision af hundeloven i Folketinget.

Hvad skete der så til høringen?

Eftermiddagen kom vidt omkring og belyste flere centrale udfordringer ved den nuværende hundelov.

Juridiske aspekter

Professor Frederik Waage holdt et fremragende oplæg, hvor han gennemgik de forvaltningsretlige principper, der danner rammen for politiets optræden i hundesager.
Han fremhævede tre centrale retsprincipper: officialprincippet, proportionalitetsprincippet og vejledningspligten.

Officialprincippet betyder, at politiet selv skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.
Selvom hundeejeren har bevisbyrden for, at hunden ikke er ulovlig, fritager det ikke politiet for ansvaret for at undersøge sagen grundigt.

Proportionalitetsprincippet forpligter myndighederne til at vælge det mindst indgribende middel. Politiet bør ikke anvende standardløsninger, men foretage konkrete vurderinger i hver sag. Det gælder især ved forvaring af hunde, som ofte bliver både langvarig og økonomisk belastende for ejeren.

Vejledningspligten indebærer, at borgerne skal have korrekt og fyldestgørende information. Politiets tidligere brug af samtykkeerklæringer til straksaflivning var uden lovhjemmel og i strid med denne pligt.

Kort sagt har mange sager været præget af manglende ensartet praksis, utilstrækkelig oplysning og uforholdsmæssige indgreb. Det skaber retsusikkerhed og store økonomiske tab for borgerne.
Problemet ligger derfor ikke alene i lovteksten, men i politiets uensartede håndhævelse.

Folketinget bør sikre klare retningslinjer – og eventuelt ændre loven – så politiet pålægges at foretage en eksplicit proportionalitetsvurdering, før indgreb iværksættes. Mindre indgribende løsninger, som fx brug af mundkurv frem for anbringelse på internat, bør i højere grad overvejes.

DNA-tests og racebestemmelse

Professor ved Institut for Biologi – Genetik og evolution Michael Møller Hansen udfordrede brugen af de nuværende DNA-tests i sager om hunderacer og racebestemmelse.

Han konkluderede, at de kommercielle tests – særligt Wisdom Panel – mangler gennemsigtighed, faglig validering og objektivitet. Resultaterne kan derfor ikke anses som retsligt eller videnskabeligt pålidelige.

Han foreslog indført en bagatelgrænse for DNA-andele på minimum 12,5 % (svarende til en oldeforælder). Bidrag under denne grænse bør ikke tillægges juridisk betydning.

Retssager og praksis

Højestesretsadvokat Poul Hvilsted, der har ført flere hundesager ved domstolene, fortalte, at han ofte har måttet advare klienter, der ønskede at gå ”all in” på en retssag – fordi udfaldet næsten altid ender med en død hund, uanset ejerens indsats.

Adfærd og aggression hos hunde

Dyrlæge Kirsten Brock holdt et vigtigt oplæg om aggression hos hunde – et emne, der ofte spiller en rolle i hundesager.

Hun påpegede, at aggression sjældent handler om ondskab, men om frygt, usikkerhed eller utryghed.
Når en hund knurrer, viser tænder eller måske bider, forsøger den typisk at skabe afstand til noget, den oplever som truende eller ubehageligt.
Formålet er altså afstand – ikke angreb.
Det er hundens måde at sige: “Stop, jeg har brug for plads.”

Hvis vi mennesker ignorerer de tidlige signaler – fx stiv krop, gab, slikken om munden eller knurren – kan situationen eskalere og ende i et bid.
Knurren er ikke uartighed, men kommunikation.
Ved at lytte til hundens signaler og respektere dens grænser kan vi undgå konflikter og skabe mere tryghed for både hund og ejer.

Der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem race og aggression. Derfor giver det ikke nogen mening at have et raceforbud, fordi man mener, de forbudte racer er mere aggressive end andre hunde.

Charlotte S. Andersson fra Fairdog gav sine praktiske erfaringer med hundelovssagerne, som hun gennem mere end 15 år har arbejdet med.

Hundesagkyndiges rolle

Dyrlæge Pernille Hansen holdt et spændende oplæg om de hundesagkyndiges arbejde. Der er ofte udfordringer ved vurdering af skambid og deres betydning.

Hun påpegede, at det er påfaldende, hvor sjældent de inddrages, sammenholdt med hvor mange hundelovssager der behandles hvert år.

Etiske overvejelser

Jeg holdt et indlæg om de etiske dilemmaer, som dyrlæger stilles overfor, når de skal aflive raske dyr – og dermed bryde det etiske løfte, vi har aflagt om altid at handle med omsorg, respekt og faglig integritet over for de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte.

Konklusion

Hundeloven skal ændres – både af hensyn til hundens velfærd og borgernes retssikkerhed. Der blev tilkendegivet at der vil blive stillet forslag i Folketinget om en revision af hundeloven.

Frederik Waage, Lise Rovsing, Morten Messerschmidt

 

 

 

 

Hundeloven vedrører også dig!

/i ,

Et opråb om Hundeloven!

“Hundeloven? Det er da den med kamphundene!”

Nej. Det er det faktisk ikke.
Har du hund — uanset størrelse, race eller temperament — så er du i risiko for at blive ramt af lovens utilsigtede konsekvenser.

Forleden fik jeg endnu en henvendelse på klinikken, der knuste endnu en del af mit hjerte !

En familie stod tilbage i chok og sorg. Deres elskede, kun 4 år gamle golden retriever, Snus, var taget fra dem.

En helt almindelig, glad, velfungerende familiehund — uden nogen som helst adfærdsmæssige problemer.

På en gåtur kom Snus op at diskutere med en anden hund.
Der blev gøet, knurret og delt et par bask.

“Men det er da normalt?”

Ja! Det er helt normalt. Hunde er levende væsener — de har følelser, grænser og personligheder. Ikke alle hunde elsker hinanden, og nogle gange går det galt i et splitsekund. Alle hunde skal ikke kunne hinanden.

Men den slags skal IKKE koste en hund livet.

Alligevel blev Snus afhentet af politiet.

Og på baggrund af en politirapport — uden at møde hunden — besluttede den adfærdssagkyndige: Snus skal aflives.

En enkelt episode. Et øjebliks uheld. Et liv, der skal slukkes.

Desværre er Snus ikke den eneste.

Som dyrlæge hører jeg det igen og igen:
“Hvis uheldet er ude – kan jeg så miste min hund?”

Og sandheden er: Ja. Det kan du.

Selv den sødeste, mest stabile familiehund kan blive offer for en lov, der ikke ser helheden, men siger “snip, snap, snude – så er du dømt ude”!

Hundeloven skal laves om.

Vi skal turde spørge os selv:

Hvilket samfund ønsker vi?

Et samfund, hvor frygt og fordomme bestemmer?

Eller et, hvor fornuft, faglighed og respekt for liv får lov at råde?

Hundeloven skal i høring den 27. oktober.

Så JA – det handler også om din lille fluffy Snus🐾!

Et etisk dilemma for dyrlæger

/i , ,

Berlingske har bragt d. 15/9-25 bragt mit indlæg: 

Hundeloven strider mod vores løfte

Som dyrlæge har jeg – ligesom mine kolleger – aflagt en ed. Et løfte om at sætte dyrets sundhed og velfærd først. At handle med omsorg, respekt og faglig integritet overfor de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte og behandle.

Netop derfor er det dybt problematisk, at vi med Hundeloven i hånden bliver bedt om at aflive raske, velfungerende hunde udelukkende på grund af deres race eller en enkelt episode, der ikke nødvendigvis afspejler hundens samlede adfærd.

Hundeloven giver i dag mulighed – og i visse tilfælde pålæg – for aflivning af hunde, som vurderes at udgøre en fare, eller som tilhører bestemte racer. Men loven levner alt for lidt plads til faglige vurderinger, individuelle hensyn eller rehabilitering. Den tager ikke højde for kontekst, opdragelse eller den enkelte hunds faktiske adfærd.

Det placerer dyrlæger i et uløseligt etisk dilemma. På den ene side står myndighedernes afgørelser og ejerens fortvivlelse. På den anden side står vores professionelle og moralske forpligtelse: At beskytte dyret – ikke tage dets liv uden sundhedsfaglig begrundelse.

Når vi afliver et dyr, er det fordi, det er sygt og livet ikke længere er værdigt. Ofte har vi kæmpet for dyrets liv og haft lange svære samtaler med de pårørende om dyrets velbefindende.  Vi kæmper for liv, vi tager ikke bare liv.

Når en rask og social hund skal aflives, ikke fordi den er syg, men fordi den er “forkert” ifølge loven – så går det imod alt, hvad vi har lært og lovet. Det sætter os i en situation, hvor vi enten må bryde vores etiske løfte eller risikere en professionel konflikt.

Vi har brug for en opdatering af Hundeloven. En lov, der baserer sig på evidens, adfærdsfaglig viden og individuel vurdering – ikke forsimplede racekategorier. En lov, der lytter til fagfolk, og som giver dyrlæger mulighed for at stå ved deres løfte – ikke tvinger dem til at bryde det.

For i sidste ende handler det ikke kun om hundene. Det handler også om, hvilket samfund vi vil være. Et samfund, hvor vi behandler dyr med respekt og retfærdighed – eller et, hvor frygt og fordomme afgør deres skæbne.

Hundeloven kommer på den politiske agenda

/i ,

Vi er nødt til at revidere hundeloven – for retssikkerheden og Lucys skyld!”
– Morten Messerschmidt i en kronik i dag i Avisen Danmark

Hundeloven har længe haft store og indgribende konsekvenser for både mennesker og dyr. Det er derfor glædeligt, at Morten – efter vores møde – har lyttet og nu tager sagen videre.

En revision af hundeloven er et vigtigt skridt for at sikre både retssikkerhed og dyrevelfærd.

Læs kronikken her:

“For snart fem år siden anskaffede Dot og jeg os en bomuldshund – Hugo. Han er blevet en del af familien, og i dag forstår vi slet ikke, hvordan vi har kunnet leve uden. Én af de mange indirekte glæder ved at blive hundeejer, er, at man bliver en del af et stort netværk af familier rundt i Danmark, som alle har hund og som derfor deler interesser, glæder og sorger. En af de sorger, som jeg efterhånden ofte møder, er, når myndighederne til familiers store overraskelse skrider til aflivning af en ellers velfungerende hund. Det kunne være lille Lucy, en lokalt elsket kærlig familiehund, som jeg netop har fået besked om, er dømt til aflivning – ikke pga. farlig adfærd, men pga. en usikker DNA-test. Lucy blev for nogle uger siden fjernet fra sin familie og isoleret – et indgreb i strid med dyreværnslovens ånd. Derpå blev der igangsat en gen-test, som uden at sige noget om hendes sind og i øvrigt trods producentens advarsler, nu bruges til at afgøre Lucys liv.

Det er langt fra første gang, jeg hører om den slags sager. Og selvom Dansk Folkeparti tilbage i 2010 var med til at indføre Hundeloven og forbyde en række hunderacer, vil jeg ikke lukke øjnene for, at loven i dag har skabt en uholdbar og retsløs tilstand for mange familier rundt i Danmark. Det kan vi ikke leve med. Derfor sender jeg nu det klare signal til Justitsministeren, at vi kræver en grundig evaluering af den nuværende lov med henblik på, at Folketinget hurtigst muligt kan genskabe retssikkerheden og rimeligheden for både mennesker og dyr. Hvor præcist linien skal slås, ved jeg ikke. Men det er der heldigvis mange andre, der har bud på; og derfor vil Dansk Folkeparti tage initiativ til, at der inden den nye folketingssamling afvikles en apolitisk høring i Folketinget, hvor alle parter kan komme til orde. Det er vigtigt, hvis vi skal sikre en fair og rimelig lov fremover, som faktisk har effekt efter hensigten – at sikre danske borgeres tryghed.

Da Hundeloven blev indført, var intentionen at beskytte borgere mod farlige hunde og skabe tryghed i det offentlige rum. Det står vi ved. Men når lovgivning over tid udvikler sig til at skabe større utryghed end tryghed – når den fører til vilkårlige indgreb i borgeres liv og retssikkerheden sættes over styr – ja, så er det på tide at tage et opgør. For det er ikke længere til at leve med, hvad der er blevet virkelig. Jeg hører om ældre damer, der får deres rolige familiehund fjernet af politiet, fordi en patrulje “synes, den ligner noget forbudt”. Om småbørnsfamilier, der må aflive en hund, de har haft i årevis, fordi politiets visuelle vurdering trumfer DNA-bevis. Om unge mennesker, der ruineres af pensionsudgifter og sagsomkostninger, fordi de nægter at underskrive en “frivillig aflivning”, forinden ulovlighed er påvist. Og hunde som efter år lange pensionsanbringelser er blevet permanent traumatiserede.

Dette handler ikke om følelser alene – det handler om principper. Principper om retssikkerhed, proportionalitet og forudsigelighed. Grundstenene i enhver ordentlig forvaltning, hvor borgere har mulighed for at indrette sig efter loven, hvilket i den grad er sat over styr i hundelovens nuværende udformning. Der er ikke sammenhæng mellem lovens udformning og virkeligheden. De forbudte hunderacer er ikke overrepræsenterede i bidepisoder – faktisk topper racer som schæfer og rottweiler i statistikkerne – også før hundelovens vedtagelse – og de racer er ikke forbudt. Ifølge nylige undersøgelser fra 2024-2025 er schæferhunde og rottweilere stadig blandt de racer, der oftest er involveret i bid, mens de forbudte racer sjældent figurerer i statistikkerne. I dag kan betjente på gaden alene ud fra udseende bestemme, at en hund skal tages fra sin ejer – uden reel dokumentation for, at hunden er ulovlig. Det er en praksis, der ville være komisk, hvis ikke den var så tragisk.

Hertil kommer krav om dokumentation, som er umulige at opfylde. Der findes ingen entydige gentests, der med sikkerhed kan bevise, at en hund ikke har en dråbe af en forbudt race i sig. Og selv når ejeren fremlægger en stambog eller en DNA-test, dokumentation, som myndighederne selv har opfordret borgerne til at benytte, afvises den ofte uden nogen form for begrundelse. Borgeren efterlades dermed uden mulighed for at vide, hvilken dokumentation der faktisk anerkendes som gyldig. Det udgør et klart brud på retssikkerhedens grundprincipper.

Den samme mangel på gennemsigtighed gør sig gældende i sager om skambid, hvilket også blev påpeget af Det Dyreetiske Råd i 2024. Vurderingen af bidets karakter mangler ofte den nødvendige præcision, idet konteksten for hændelsen udelades af vurderingen. Samtidig ser vi, at myndighederne ikke nødvendigvis følger en sagkyndiges vurdering af hændelsen, hvilket medfører en betydelig risiko for, at der træffes unødvendige afgørelser om aflivning.

Desuden har eksperter, gentagende gange, opfordret til en bagatelgrænse for forbudte gener i DNA-tests, da selv få procent kan udløse aflivning. Dyreetisk Råd skrev i efteråret 2024 til fødevareministeren og udtrykt bekymring over den udbredte brug af DNA-tests til at vurdere hundes race. Alligevel er ingenting sket. Det kan vi ikke være bekendt.

Som jeg skriver dette ligger Hugo og kigger dovent på mig. Han er min trofaste følgesvend og jeg tror, jeg kan være sikker på, at han aldrig vil blive taget. Men efter at have hørt de mange historier, føler jeg mig ikke sikker. For jeg kan da ikke bevise, at Hugo ikke har 1% forbudt dna i sig fra en fjern slægtning. Derfor bliver vi nødt til at stille nye krav til, hvor meget forbudt DNA en hund må indeholde, før den dømmes ulovlig. Er det én procent? En promille? I dag svæver svaret i luften – og derfor kan selv en hund med det reneste sind og et langt liv som familiedyr blive dømt alene på sin stamtavles skygger uden nogen tegn på farlig adfærd.

Dansk Folkeparti ønsker tryghed for alle. Vi ønsker ikke farlige hunde i gaderne. Men vi ønsker heller ikke et samfund, hvor lovlydige borgere mister deres kæledyr – deres familie – på baggrund af løse skøn og tilfældige vurderinger. Trods en stigning i antallet af hunde fra 550.000 i 2000 til over 800.000 i 2021 er antallet af registrerede bid faldet, hvilket indikerer, at bedre ejeransvar er nøglen. Derfor er det tid til en revision af hundeloven. Vi skal sikre klare, ensartede krav til dokumentation, så danske borgere har reel mulighed for at følge loven. Og vi skal have proportionalitet tilbage i sagsbehandlingen – så uskyldige ikke betaler med deres kæledyrs liv og deres egen psykiske trivsel for et system, der er kørt af sporet. Og hvis ikke ministeren vil tage initiativet, så gør vi i Dansk Folkeparti det gerne”.

Af Morten Messerschmidt

Læs kronikken her!

Dommen er afsagt: Lucy er dømt til aflivning

/i ,

For nogle uger siden blev Lucy taget af politiet, fordi nogen i området anmeldte, at hun gik uden snor. Hun blev derefter anbragt på et internat – uden kontakt til sin familie.

Lucy blev i efteråret adopteret fra udlandet. Hun er en velfungerende familiehund, som hjalp sin familie med at hele sorgen efter tabet af deres tidligere hund.

Lucys gener blev efterfølgende testet, som Hundeloven kræver det. Testens resultat faldt uheldigt ud – og det betyder, at Lucy nu skal aflives.

Udelukkende på grund af en usikker test, der intet fortæller om Lucys kærlige væsen og uproblematiske adfærd.

Gentesten, der blev brugt, er ikke udviklet til at afgøre, om en hund er “farlig”. Den måler udelukkende på DNA for at anslå racemæssig baggrund og er behæftet med stor usikkerhed.

Selv firmaet bag testen advarer mod, at den bruges i juridiske sammenhænge – alligevel anvendes den i Danmark til at afgøre liv eller død for helt almindelige familiehunde.
Det er både uetisk og uacceptabelt i et retssamfund.

Lucy lever endnu – men det gør retfærdighedssansen og respekten for liv ikke.
De visner en lille smule mere, hver eneste gang sager som Lucys ser dagens lys.

Vi har en dyreværnslov, der skal beskytte dyr mod unødig smerte, angst, lidelse og varigt men.
At blive anbragt pludseligt på et internat eller en dyrepension er et voldsomt indgreb i en hunds liv – og det er i den grad traumatiserende.

Hundeloven bryder dermed med dyreværnslovens grundprincipper.

Lad os ændre loven – så ingen hunde og familier skal frygte at ende med Lucys skæbne.

 

 

 

 

Hundeloven på vej mod revision

/i ,

Tak til Morten Messerschmidt for at ville bruge sin søndag sammen med mig til en snak om hundelovens udfordringer.

Som hundeejer og stor dyreven lyttede Morten til alt, hvad jeg havde på hjerte !

Hundeloven skal revideres, og jeg tror på, at Morten sætter snuden i sporet og meget snart får sat processen i gang.

Det kommer til at tage lang tid, før et nyt udspil potentielt kan præsenteres, så jeg håber derfor, at Morten også vil arbejde videre med at få indført en bagatelgrænse for, hvor meget “ulovlig race” en hund må indeholde, før den risikerer aflivning .

Det skal træde i kraft hurtigst muligt!

Jeg er taknemmelig for tiden.

Én ting er at blive lyttet til – noget andet er at føle sig hørt.

Tak til Hugo for at pynte på billedet.

 

Hundelovens skyggeside!

/i ,

I går fik jeg igen et hjerteskærende opkald fra en dybt ulykkelig familie.

Deres elskede hund  Lucy var blevet taget på baggrund af en klage om, at hun havde gået uden snor. Det blev i den forbindelse vurderet, at hun *måske* indeholder en ulovlig race – og derfor blev hun anbragt på et ukendt internat, hvor hun nu afventer sin skæbne.

Hun er en super velfungerende gadehund fra udlandet, der har boet i Danmark siden efteråret. Hun er højt elsket af sin familie.

Lucy er endnu et offer for hundelovens dystre virkelighed.

Hun blev taget med, fordi man vurderede, at der måske kunne være en ulovlig race i hendes genetiske baggrund. Familien var knust og spurgte om råd. Det var hjerteskærende at skulle fortælle dem, at chancen for at de ser Lucy igen, er meget lille.

Som gadehund består hun realistisk set af et mix af alt muligt. Chancen for, at hun i en gentest “tester positiv” for en ulovlig race, er stor. Ren russisk roulette!

Hun afventer nu sin dødsdom – uden sin familie ved sin side.

Det er helt forkasteligt, at man i Danmark som hundeejer skal leve i frygt for, at ens hund pludselig bliver taget – udelukkende baseret på udseende!

Alle med “gadekryds” er derfor i farezonen og kan nemt blive “fældet” på baggrund af flere generationers krydsninger på tværs af racer.

Hundeloven skal laves om!

Der bør som minimum være en bagatelgrænse for andelen af “forbudte” gener i blandingshunde. Man skal ikke være bange for at få taget og aflivet sin hund pga. udseende!

Hunden er en kæmpe del af mange menneskers hverdag og bringer glæde og lys – også i de mørke tider.

Lad os se på loven igen og få den opdateret, så ingen uden grund skal frygte at miste deres elskede kæledyr!

Jeg er ikke advokat eller politi og vil ikke forholde mig til processen og detaljerne i forløbet.

Som dyrlæge vil jeg dog gerne sætte fokus på essensen: respekten for liv!

Jeg håber alt det bedste for Lucy. Skulle det – som ventet – ende fatalt, så vil hendes skæbne forhåbentlig inspirere til forbedringer af lovgivningen, så vi én gang for alle sætter en stopper for fortællinger som Lucys!

 

 

Hundeloven trænger til en revision

/i , ,

Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg om hundeloven!

Hundeloven, som den ser ud i dag, er præget af forældede tanker om hundeadfærd og sikkerhed. Loven blev i sin tid skabt som et svar på en række alvorlige episoder med farlige hunde, men bygger primært på raceforbud i stedet for at se på den enkelte hunds opførsel og ejerens ansvar.

Det nuværende fokus på bestemte racer skaber en falsk tryghed og skaber frygt blandt hundeejere. Forskning viser, at en hunds adfærd langt mere afhænger af opdragelse, miljø og sociale erfaringer end af dens race. Derfor er det både urimeligt og ineffektivt at dømme hunde alene på baggrund af deres udseende.

Registrering af katte

/i , , ,

EU vil forbedre dyrevelfærden – men kattene risikerer igen at blive glemt!

Den 14. maj 2025 skal EU’s landbrugsudvalg (AGRI) stemme om en ny forordning, der skal sikre bedre dyrevelfærd og sporbarhed for hunde og katte i hele EU. Forslaget indeholder flere initiativer, der er vigtige skridt i  retning mod at bekæmpe ulovlig handel og sikre ansvarlig avl med dyr.

 MEN: Der er netop kommet forslag frem om, at kattene måske skal undtages fra kravet om obligatorisk ID-mærkning og registrering!

 I Danmark er katte i dag ikke omfattet af samme ID-krav som hunde. Det er frivilligt, om man vil lade sin kat id-mærke og registrere.

Hvis en kat ikke er id-mærket, kan den tages af enhver og videreformidles. Der er ikke krav om, den skal fremlyses.

Er katten derimod id-mærket og registreret, forholder det sig anderledes. Finder du en id-mærket kat, så skal du kontakte ejeren inde for 24 timer. Ejeren har derefter 24 timer til at hente katten, ellers overgår ejerskabet til finderen.

Lovforslaget, der skal behandles i EU, vil derfor have kæmpe betydning for vores katte.

Hvis forslaget vedtages uden undtagelse for katte, vil det betyde reel forbedring for tusindvis af dyr. Men hvis kattene bliver undtaget, risikerer vi at fastholde status quo – og det vil være en forspildt chance.

  • Uden ID og registrering er det nær umuligt at spore (u)ansvarlige ejere.
  • Herreløse og dumpede katte vil fortsat være usynlige i systemet.
  • Ulovlig avl og handel med katte kan fortsætte uden kontrol.

Hjælp med at hjælpe kattene! De fortjener lige så stor beskyttelse som hundene!

Hvis dine EU-politikere i halen: Bed dem stemme for at beholde kattene i forordningen om ID-mærkning og registrering.

Efter behandlingen i AGRI-udvalget den 14. maj 2025 vil forslaget gå videre til plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet og derefter til Rådet for endelig vedtagelse.

 

Gældende regler for katte i Danmark

Frivillig mærkning

Katte kan mærkes med enten øretatovering eller mikrochip. Dette er dog frivilligt og ikke et lovkrav.

Registrering

Efter mærkning kan katten registreres i et af de to nationale katteregistre: Det Danske Katteregister eller Dansk Katteregister. Registreringen er ligeledes frivillig.

Lovændring i 2021: Den 1. juli 2021 trådte en ændring i Mark- og Vejfredsloven i kraft. Denne ændring betyder, at:

Umærkede katte: Hvis en kat ikke er ID-mærket, kan den optages og videreformidles af enhver uden krav om fremlysning.

Mærkede katte: Hvis en kat er ID-mærket og registreret, skal finderen kontakte ejeren inden for 24 timer. Ejeren har herefter 24 timer til at afhente katten, ellers overgår ejerskabet til finderen.

Konsekvenser for katteejere

  • Mistet ejerskab: Hvis din kat ikke er ID-mærket og registreret, risikerer du at miste ejerskabet, hvis den bliver væk og findes af en anden.
  • Manglende genforening: Uden ID-mærkning og registrering er det vanskeligt at genforene bortløbne katte med deres ejere.
  • Uvis skæbne for herreløse katte: Mange katte ender som herreløse, fordi deres ejere ikke kan identificeres

Anbefalinger

  • ID-mærkning: Det anbefales kraftigt at få din kat ID-mærket med enten øretatovering eller mikrochip.
  • Registrering: Efter mærkning bør du registrere din kat i et af de nationale katteregistre.
  • Opdatering af oplysninger: Sørg for at holde dine kontaktoplysninger opdaterede i registret, så du kan kontaktes, hvis din kat bliver fundet.

Ved at følge disse anbefalinger øger du chancen for at blive genforenet med din kat, hvis den skulle blive væk, og du sikrer, at andre kan identificere dig som ejer.

 

 

 

Pas på hvalpen, den fryser nemt!

/i ,

Har du lige fået hvalp – og særlig en fysisk lille model som f.eks. denne lille gravhund?

Så skal du være opmærksom på at selv om kalenderen skriver midt april, så er temperaturen og chillfaktoren noget, der har betydning for de små firbenede.

En lille hund fryser nemlig mere end en stor. Hvis en lille hvalp fryser, når den er ude, bliver koncentrationssevnen forringet. Det bliver derfor svært at besørge udenfor, da alt energi går til at forsøge at holde varmen.

Ligeledes bliver evnen til at magte de små opgaver, som f.eks. at hilse på andre hunde og mennesker vanskeliggjort. Der er simpelthen ikke er overskud til meget andet end at holde varmen.

Ryster hunden, fryser den. Muskerne forsøger at genere varmen. En hund kan dog god fryse uden at ryste.

Så har du en lille hund, skal du huske at give den et dækken eller trøje på på de kolde dage! Så hjælper du den til at mestre hverdagen og livet med bravour!