Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg om hundeloven!
Hundeloven, som den ser ud i dag, er præget af forældede tanker om hundeadfærd og sikkerhed. Loven blev i sin tid skabt som et svar på en række alvorlige episoder med farlige hunde, men bygger primært på raceforbud i stedet for at se på den enkelte hunds opførsel og ejerens ansvar.
Det nuværende fokus på bestemte racer skaber en falsk tryghed og skaber frygt blandt hundeejere. Forskning viser, at en hunds adfærd langt mere afhænger af opdragelse, miljø og sociale erfaringer end af dens race. Derfor er det både urimeligt og ineffektivt at dømme hunde alene på baggrund af deres udseende.
I stedet bør lovgivningen tage udgangspunkt i hundens faktiske adfærd og ejerens håndtering. Fokus skal flyttes fra race til ansvar. Der skal investeres mere i forebyggelse gennem oplysning, træning og større krav til hundeejere – fremfor at reagere først, når problemer opstår. Vi mennesker skal kende vores hunde og ikke stille dem i situationer, de ikke magter. Vi skal desuden respektere hinanden og det faktum, at ikke alle hunde skal hilse på hinanden
Hundeloven skal ikke kun sikre samfundets tryghed, men også tage hensyn til dyrevelfærden. Hver hund fortjener en individuel vurdering fremfor at blive dømt kollektivt. Konsekvenserne for hunden, hvis den bliver »arresteret«, som følge af loven er urimelige – uagtet om den dømmes til døden eller ej, kan tiden optil domsfældelse være fatal.
Dyreetisk Råd har også anbefalet, at hundeloven revideres.
Lad os sammen revidere loven, så den bygges på etisk ansvarlighed, viden og respekt for hunde som levende væsener – ikke fordomme og forældede forestillinger.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2025/05/Skaermbillede-2025-05-05-kl.-09.34.59.png408726Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-05-05 09:37:532025-05-05 09:37:53Hundeloven trænger til en revision
EU vil forbedre dyrevelfærden – men kattene risikerer igen at blive glemt!
Den 14. maj 2025 skal EU’s landbrugsudvalg (AGRI) stemme om en ny forordning, der skal sikre bedre dyrevelfærd og sporbarhed for hunde og katte i hele EU. Forslaget indeholder flere initiativer, der er vigtige skridt i retning mod at bekæmpe ulovlig handel og sikre ansvarlig avl med dyr.
MEN: Der er netop kommet forslag frem om, at kattene måske skal undtages fra kravet om obligatorisk ID-mærkning og registrering!
I Danmark er katte i dag ikke omfattet af samme ID-krav som hunde. Det er frivilligt, om man vil lade sin kat id-mærke og registrere.
Hvis en kat ikke er id-mærket, kan den tages af enhver og videreformidles. Der er ikke krav om, den skal fremlyses.
Er katten derimod id-mærket og registreret, forholder det sig anderledes. Finder du en id-mærket kat, så skal du kontakte ejeren inde for 24 timer. Ejeren har derefter 24 timer til at hente katten, ellers overgår ejerskabet til finderen.
Lovforslaget, der skal behandles i EU, vil derfor have kæmpe betydning for vores katte.
Hvis forslaget vedtages uden undtagelse for katte, vil det betyde reel forbedring for tusindvis af dyr. Men hvis kattene bliver undtaget, risikerer vi at fastholde status quo – og det vil være en forspildt chance.
Uden ID og registrering er det nær umuligt at spore (u)ansvarlige ejere.
Herreløse og dumpede katte vil fortsat være usynlige i systemet.
Ulovlig avl og handel med katte kan fortsætte uden kontrol.
Hjælp med at hjælpe kattene! De fortjener lige så stor beskyttelse som hundene!
Hvis dine EU-politikere i halen: Bed dem stemme for at beholde kattene i forordningen om ID-mærkning og registrering.
Efter behandlingen i AGRI-udvalget den 14. maj 2025 vil forslaget gå videre til plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet og derefter til Rådet for endelig vedtagelse.
Gældende regler for katte i Danmark
Frivillig mærkning
Katte kan mærkes med enten øretatovering eller mikrochip. Dette er dog frivilligt og ikke et lovkrav.
Registrering
Efter mærkning kan katten registreres i et af de to nationale katteregistre: Det Danske Katteregister eller Dansk Katteregister. Registreringen er ligeledes frivillig.
Lovændring i 2021: Den 1. juli 2021 trådte en ændring i Mark- og Vejfredsloven i kraft. Denne ændring betyder, at:
Umærkede katte: Hvis en kat ikke er ID-mærket, kan den optages og videreformidles af enhver uden krav om fremlysning.
Mærkede katte: Hvis en kat er ID-mærket og registreret, skal finderen kontakte ejeren inden for 24 timer. Ejeren har herefter 24 timer til at afhente katten, ellers overgår ejerskabet til finderen.
Konsekvenser for katteejere
Mistet ejerskab: Hvis din kat ikke er ID-mærket og registreret, risikerer du at miste ejerskabet, hvis den bliver væk og findes af en anden.
Manglende genforening: Uden ID-mærkning og registrering er det vanskeligt at genforene bortløbne katte med deres ejere.
Uvis skæbne for herreløse katte: Mange katte ender som herreløse, fordi deres ejere ikke kan identificeres
Anbefalinger
ID-mærkning: Det anbefales kraftigt at få din kat ID-mærket med enten øretatovering eller mikrochip.
Registrering: Efter mærkning bør du registrere din kat i et af de nationale katteregistre.
Opdatering af oplysninger: Sørg for at holde dine kontaktoplysninger opdaterede i registret, så du kan kontaktes, hvis din kat bliver fundet.
Ved at følge disse anbefalinger øger du chancen for at blive genforenet med din kat, hvis den skulle blive væk, og du sikrer, at andre kan identificere dig som ejer.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2025/05/Favoritter-1-af-1-3-scaled.jpeg14402560Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-05-03 12:14:252025-05-03 12:38:20Registrering af katte
Har du lige fået hvalp – og særlig en fysisk lille model som f.eks. denne lille gravhund?
Så skal du være opmærksom på at selv om kalenderen skriver midt april, så er temperaturen og chillfaktoren noget, der har betydning for de små firbenede.
En lille hund fryser nemlig mere end en stor. Hvis en lille hvalp fryser, når den er ude, bliver koncentrationssevnen forringet. Det bliver derfor svært at besørge udenfor, da alt energi går til at forsøge at holde varmen.
Ligeledes bliver evnen til at magte de små opgaver, som f.eks. at hilse på andre hunde og mennesker vanskeliggjort. Der er simpelthen ikke er overskud til meget andet end at holde varmen.
Ryster hunden, fryser den. Muskerne forsøger at genere varmen. En hund kan dog god fryse uden at ryste.
Så har du en lille hund, skal du huske at give den et dækken eller trøje på på de kolde dage! Så hjælper du den til at mestre hverdagen og livet med bravour!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2025/04/IMG_5151-1-scaled.jpeg17072560Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-04-13 07:00:542025-04-13 07:00:54Pas på hvalpen, den fryser nemt!
En hvalp er noget af det sødeste, man kan byde velkommen i sit hjem – men det er også en stor opgave at få den godt integreret i familien. Her er nogle af de vigtigste ting at huske i starten
Det nye hjem!
Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 8-9 uger gammel. Vent gerne til hvalpen er 9-10 uger. Det er hvalpen mentalt bedre rustet til den omvæltning, det er at flytte hjemme fra.
Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.
Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.
Ro og søvn!
Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for tilvænning, søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nyt.
Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.
I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.
Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.
Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.
Lær hundens sprog og signaler!
Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.
Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!
Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.
Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.
Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.
Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret opførsel.
Tillid til hinanden!
Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.
Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker. Denne øvelse er ikke let for os som mennesker.
Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.
Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid eller et venligt ord. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.
Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Hvalpelicens!
Frem til hvalpen den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens” overfor andre voksne hunde.
Den forstår ikke vi menneskers regelsæt samt andre voksne hundes, som den møder på sin vej. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.
Godt begyndt!
Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler
Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører
Og husk at nyde hvalpetiden!
God fornøjelse.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_4158.jpg21413422Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-04-05 06:32:242025-04-05 06:32:24Hjælp – jeg har fået hvalp!
Gennem længere tid har vi løbende modtaget donationer, der skulle sendes til de krigshærgede områder i Ukraine – med fokus på at hjælpe dyrene. I dag kom dagen, hvor endnu en sending skulle afsted.
Da jeg gik ned i kælderen i morges for at få overblik, blev jeg helt rørt over, hvor meget der er indsamlet: tæpper, foder, legetøj, medicin m.v.
Hver pose med ting gemmer på sin egen historie. Meget ofte rummer den en fortælling om et elsket dyr, der gennem mange år har spredt glæde og liv som den bedste ven – men som nu ikke er her mere.
Når man mister et kæledyr, står man ofte tilbage med en masse ting, der pludselig er overflødige og minder én om det, der var. Det kan føles forkert at smide det ud, men det kan også være smertefuldt at beholde det.
Ved at give tingene videre til dyr i nød, får dødens eftermæle en mening.
Flere har været forbi klinikken, opløst i tårer, med leveringer. Måske er det deres første besøg på Artemis, efter vi sagde farvel. Det udløser ofte gråd, for det at gå ind hos os uden sin ven føles forkert – og bringer minderne tilbage.
Jeg er meget taknemmelig for alle jer, der har overvundet “frygten” for at vende tilbage og har haft formålet for øje. Mange har også afleveret ting uden at have mistet – men i erkendelsen af, at der nok kunne undværes noget.
Uanset bevæggrunden skal I have tak. Krigen stopper næppe foreløbig, og vi må ikke glemme dyrene.
Det altid vidunderlige team fra Fair Dog hentede tingene. Herfra bliver de læsset og kørt til Ukraine. De gør en kæmpe indsats for at hjælpe dér, hvor der er allermest brug for det.
Fortællingerne fra de krigsramte områder er bevægende. Vi må ikke glemme, at selvom krigen nu har varet længe, så er der stadig brug for hjælp. Selv små ting kan gøre en forskel.
Giv jeres dyr en ekstra kærlig tanke med på vejen i aften. Se op mod himlen og tænk på alle de smukke stjerner, der repræsenterer dem, der ikke er her mere – men stadig lyser i hjertet.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2025/04/IMG_4639-scaled.jpeg25601920Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-04-02 11:52:572025-04-02 11:52:57Hjælp til dyrene i Ukraine
Søde Snusen blev som hvalp udsat for et voldsomt traume, hvilket har resulteret i, at hun i dag lider af alvorlig angst. Hun kan ikke være alene hjemme, og det er kun få mennesker udover hendes ejer, der kan røre hende uden, at det udløser en voldsom panikangst.
Derfor er hver luftetur ofte en udfordring, da mange gerne vil hilse på søde Snus.
Snus har derfor fået en gul sløjfe på – en venlig reminder til andre om at lade hende få sin gåtur i fred og ro!
Hvis du ser en hund på gaden med en gul sløjfe på selen eller snoren, så er det ikke bare en forårsbebuder om påskens komme!
Den gule sløjfe er en venlig påmindelse om ikke at hilse på hunden, men derimod holde en høflig afstand – lidt som en pendant til solsikkesnoren, som også bliver mere udbredt.
Selvom mange hunde ser søde og imødekommende ud, kender du ikke deres historie eller ved, hvordan de har det. Hvis en hund for eksempel er syg med kennelhoste, skal den ikke i nærheden af andre hunde.
Mange hunde bærer på traumer, hvor angsten sidder i kroppen, og selv den mindste lille håndbevægelse kan aktivere deres alarmberedskab og udløse panikangst.
Måske er hunden i gang med et træningsforløb, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at den hele tiden forstyrres på turen.
Mange hunde ser rigtig søde og imødekommende ud. Men husk, at du ikke ved, hvad der gemmer sig bag det pelsede ydre. Spørg altid ejeren, om du må hilse.
Husk generelt – alle hunde behøver ikke at hilse på hinanden. Som med dyr, såvel som med mennesker: “Some you like, some you don’t”!
Respekter, når andre holder afstand! Vi skal alle sammen kunne være her. Den gule sløjfe er en hjælp til større forståelse for hinanden, så flere dyr får det bedst mulige liv.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2025/03/IMG_3742.heic00Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-03-08 12:17:072025-03-08 12:22:41Kender du den gule sløjfe?
Kampen for et land uden fyrværkeri tog i aften et lille skridt mod at blive en realitet.
Vi har stillet et borgerforslag i Rudersdal Kommune, der foreslår at gøre Søllerød Sogn fri for fyrværkeri. Forslaget fik så mange stemmer, at det i aften var til behandling i Kommunalbestyrelsen.
Min wingman, Anne Marie Mygind Wibroe, og jeg var derfor til stede for at fremlægge vores sag.
Det gik godt! Forslaget er nu sendt til videre behandling i et udvalg, hvilket er et kæmpe skridt i den rigtige retning.
Udfordringen ligger i, om det rent lovgivningsmæssigt er muligt at indføre et kommunalt forbud.
Det mener vi, at det er.
Sikkerhedsstyrelsen – den statslige myndighed, der regulerer fyrværkeri – har bekræftet, at der er vide rammer for en sådan vurdering. Styrelsen understreger tydeligt, at når reglerne for brug af fyrværkeri fastsættes, skal der også tages højde for skader på dyrelivet.
Sikkerhedsstyrelsen fremhæver blandt andet Dragør som et kendt eksempel på en kommune, der har indført zoneforbud mod fyrværkeri.
Det er altså allerede en realitet i Danmark, at kommuner kan tage ansvar for at beskytte sårbare områder mod fyrværkeririsiko.
Vi har desuden en dyreværnslov, der fastslår, at dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse. Brugen af fyrværkeri skader både kæledyr, landbrugsdyr og vilde dyr i naturen. Derfor må brugen af fyrværkeri betragtes som et brud på loven – og bør forbydes.
Sagen er endnu ikke afgjort, men vi følger den tæt og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe den på vej.
Lykkes det at få gennemført et forbud i Søllerød Sogn, kan det skabe præcedens for andre kommuner. Vi er dermed et skridt nærmere en ny nytårstradition, der tager hensyn til både dyr, mennesker og miljø!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2025/02/IMG_0426-scaled.jpeg25602511Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-02-27 10:51:522025-02-27 10:51:52Behandling af borgerforslag i Rudersdal Kommune
SLUT med krudt !Fornyelse og omtanke fremfor traditionen !
“Nu har vi jo en lang tradition for at fyre fyrværkeri af, så det mener jeg faktisk ikke dyrene skal bestemme” – sådan lød det fra en fyrværkerisælger, der til aften optrådte på TV2.
Tradition er én ting. Fornyelse og omtanke er fremtiden . Traditioner kan have værdi, men de bør også udvikles, så de afspejler vores nutidige forståelse og medfølelse. At holde fast i skadelige vaner kun fordi “sådan har vi altid gjort”, er ikke en stærk begrundelse.
Hvis ikke vi kan forny vores traditioner, fordi vi bliver bevidste om, hvad de har af konsekvenser for dem, der ikke selv vælger festen – så er vi et usselt folkefærd .
Nytåret handler om fællesskab og fejring. At inkludere dyrene i denne tanke er blot en udvidelse af, hvad vi allerede værdsætter – nemlig samvær og respekt for hinanden.
Nytåret kommer uanset hvad.
Lad os sige slut med fyrværkeri af respekt for dyrene.
Det er op til os at sikre, at det bliver en fest for alle – ikke kun dem, der selv har valgt at deltage !
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2024/12/Skaermbillede-2024-12-28-kl.-09.27.17.png8942220Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2024-12-28 08:28:142024-12-28 08:28:14Fornyelse er fremtiden
Anne Marie Wibroe Mygind og jeg har sammen skrevet og indsendt et borgerforslag til Rudersdal Kommunalbestyrelse som led i vores kamp for at begrænse – og på sigt afskaffe – brugen af fyrværkeri . Anne Marie er bosiddende i Søllerød og er dermed officielt afsender af forslaget!
Vi ønsker at skabe opmærksomhed om de mange skadelige konsekvenser, fyrværkeri har for både dyr og mennesker. Tidligere har vi taget lignende initiativer i Gentofte Kommune, og nu er turen kommet til Søllerød .
Hvad vil vi opnå?
Vi håber, at så mange som muligt vil støtte forslaget og lade sig inspirere til at tage handling i deres egen kommune . Sammen kan vi gøre en forskel !
Er du ikke bosiddende i Søllerød?
Så opfordrer vi dig til at tage kampen op i din egen by !
Støt os, og lad os kæmpe for en tryggere og mere bæredygtig hverdag for både dyr og mennesker .
Kære medlemmer af Rudersdal Kommunalbestyrelse
Jeg skriver til jer med et vigtigt ønske: At Søllerød Sogn bliver erklæret et fyrværkerifrit område. Baggrunden for dette forslag er omsorgen for både natur, dyreliv og beboere i vores skønne lokalsamfund. Ved at tage dette skridt kan vi gå forrest som et eksempel på, hvordan et moderne samfund kan prioritere ansvarlighed og hensyn.
Hvorfor er dette vigtigt?
1. Beskyttelse af vores fredede skov og vilde dyr: Søllerød Sogn er omgivet af en fredet skov, som er hjem for et rigt dyreliv. Fyrværkeri er ikke kun en kilde til støjforurening, men også til stor stress for vilde dyr. Mange dyr flygter i panik, hvilket kan have fatale konsekvenser. Et fyrværkerifrit område vil give dem den ro, de har brug for .
2. Hensyn til beboere og deres kæledyr: Fyrværkeri skaber hvert år enorm uro for mange familier i vores område, særligt for dem med kæledyr. Mange hunde, katte og andre dyr lider under høje brag og lysglimt. Stressen og frygten hos dyrene kan være overvældende og ofte langvarig .
3. Miljøhensyn: Fyrværkeri forurener vores luft og natur med tungmetaller og affald. Ved at eliminere fyrværkeri kan vi tage et konkret skridt mod at beskytte vores lokale miljø og gøre vores område mere bæredygtigt .
4. Muligheden for at gå foran: Dette forslag er ikke kun en opfordring til at eliminere et problem – det er en chance for, at Søllerød Sogn bliver et foregangsområde. Vi kan blive et eksempel til efterfølgelse for andre områder i Danmark .
Hvad kan vi gøre i stedet?
For at sikre en festlig nytårsaften uden fyrværkeri kan vi opfordre til alternative fejringer, som f.eks.:
Fælles arrangementer med støjfri lysshows, droneopvisninger og musik.
Bæredygtige aktiviteter, der samler lokalsamfundet uden at skade dyreliv og miljø .
Inddragelse af Søllerød Kirkes klokke til at ringe året ind.
Opsætning af en høj lyssøjle, der skyder op fra Søllerød Kirke, hvor folk kan samles og tænde stjernekastere, ligesom man gør ved Seinen i Paris .
Appel til beboerne!
Dette er et spørgsmål om at tage ansvar sammen. Vi er privilegerede med en smuk natur og et harmonisk nærmiljø, og vi har mulighed for at beskytte det for kommende generationer. Ved at tage dette skridt kan vi være stolte over at vise vejen i en sag, som kræver mod og omtanke.
Jeg opfordrer både kommunalbestyrelsen og mine medborgere til at støtte dette forslag og sammen skabe et fyrværkerifrit Søllerød Sogn.
Dagen startede i godt selskab på besøg hos Borgmester Michael Fenger på Rådhuset.
Borgmesteren har nemlig også opsnuset at nikotinposer smidt på gaderne er et stigende problem.
Hundeejere lever i frygten for, deres firbenede ven får indtaget stoffet med døden til følge.
Borgmesteren anerkendte til fulde problematikken.
Rygning, brugen af e-cigaretter, snus og andre nikotinholdige produkter er forbudt i skoletiden, et forbud der trådte i kraft i Gentofte 2020. i 2021 blev der vedtaget en national lovgivning, der fulgte Gentofte modellen.
Det ændrer dog ikke på, at snusposer i gadebilledet er et stigende problem. Hvordan laver man en kulturændring, så poserne ikke hovedløst kastes til højre og venstre? Det burde være almindelig sund fornuft at smide snusposerne i en skraldespand, men i øjeblikket bruges naturen altså som affaldsspand til stor fare for vores kæledyrs helbred.
Hvad den eksakte løsning er, bragte mødet ikke svar på. Ideer og løsningsforslag blev vendt og drejet.
Jeg tror i hvert fald at øget fokus og oplysning på, de fatale konsekvenser, nikotinindtag kan have for dyrene, er en del af løsningen.
Borgmesteren er en stor dyreven, så jeg tror at dagens snak sætter hans snude i det rette spor, så vi i fremtiden ikke skal frygte Snus spiser snus.
Borgmester Michael Fenger
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2024/11/Skaermbillede-2024-11-12-kl.-19.24.33.png278758Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2024-11-12 18:23:142024-11-12 18:25:08Møde med borgmesteren omkring snus