Endbrandbæger er farlig for din hund!

Engbrandbæger er i disse dage i skudlinjen. Det er en plante, der er mellem 30-100 cm høj med en gul ”blomst”. Planten findes i stor mængde på mange græsarealer og er god for biodiversiteten. Derfor ønsker flere planten IKKE skal fjernes.

Hvorfor er den farlige for dyrene?

Planten er giftig for både hunde (og heste). Den indeholder et giftsstof (pyrrolizid-alkaloid), der kan give leverskader og i værste fald medføre døden.

Hvor meget skal hunden indtage, før det er farligt?

Det er afhængigt af flere faktorer som hundens størrelse, vægt og generelle helbredstilstand.

Mængden og koncentrationen af pyrrolizidinalkaloider i planten har også betydning for, hvor dårlig hunden bliver ved indtagelse af planten.

Generelt set er engbrandbæger meget giftig, og selv små mængder kan forårsage alvorlige helbredsproblemer.

Symptomer på forgiftning kan opstå efter indtagelse af selv små mængder af planten, især hvis hunden indtager den over en længere periode. ª

Hvad er symptomerne på forgiftning?

Opkastning, diarre, mavesmerter, savlen, sløvhed  og neurologiske udfald  kan være tegn på forgiftning.

Hvad gør jeg ved mistanke om forgiftning?

Har du mistanke om forgiftning, skal du straks kontakte din dyrlæge!

Har hunden lige spist af planterne, kan dyrlægen kan give et brækmiddel, der virker med det samme. Det skal dig gives kortest muligt tid efter indtagelse af det giftige stof.

Står du i en situation, hvor du ikke kan søge dyrlægehjælp, kan du give hunden aktivt kul.

Dette binder “giftstoffer” i mavesækken og kan være med til begrænse skaderne.

Alternativt kan diverse håndløbsprodukter mod dårlig mave gives.

Dette kan måske også binde skadelige stoffer en smule.

Giv dyret lidt at spise, gerne noget der “suger” som f.eks. lyst brød.

Disse råd er kun vejledende.

Brug ALTID din sunde fornuft og kontakt din dyrlæge, hvis du er bange for din hund er blevet forgiftet!

Tjek din have!

Det kan være en god ide at tjekke din have for den giftige plante. Har du lige fået hvalp, så er det nu, du skal være obs på, hvad der gror i haven!

Hjælp – min hund er stukket af en hveps!

Vi begynder så småt at møde hvepse og bier i luften! Er du også bange for, din hund skal blive stukket af de små flyvende dyr? Læs med og få […]

Tjek dit skur, før du tjekker ud!

Hver uge får dyrekliknikken henvendelser fra folk, der ikke kan finde deres katte.

Der sker desværre alt for ofte at en kat får sig forvildet sig ind i et skur eller en garage i en fremmecde have. Skuret lukkes, og katten spærres inde.

I disse dage tager folk på ferie, og kattene har derfor ikke umiddelbar miulighed for at blive fundet og lukket ud igen.

Det hænder at dyrene ender deres dage i fangeskab, hvor de ofte dør af sult og væskemangel.

Hermed en opfordring til at tjekke dit haveskur eller garage, før du rejser.

Hører du noget pusle, så skal du endelig sikre dig, det ikke et dyr, der er havnet i uhensigtsmæssigt fangeskab!

Det er en grum skæbne at lide den stille død fanget i et skur.

TJEK altid dit haveskur og garage, før du rejser, måske du redder et lille liv?

En torn i øjet!

Lille Wilma havde gennem lidt tid haft en smule snask fra det ene øje.  Ejer havde dryppet med lidt saltvandsdråber, men det blev ikke rigtig bedre, og Wilma var nu meget irriteret i øjet.  Hun blev derfor bragt til dyrlægen.

Her blev der hevet et stort græsaks ud, der havde gemt sig under det tredje øjenlåg.

Hunde har nemlig (modsat mennesker) et ekstra øjenlåg, der sidder i øjenkrogen. Det kaldes også for blinkhinden. Man kan almindeligvis ikke se det tredje øjenlåg, når man ser sin hund dybt i øjnene.

Der kan dog nemt sætte sig et græsstrå, et aks eller andet under det blinkhinden, hvilket er til voldsom irritation for dyret.

Det er dog ikke altid symptomerne er så udtalte, som man kunne ønske sig.

Måske dyret kniber øjet sammen eller fører poten op til snuden? Nogle gange er det første tegn bare som i Wilmas tilfælde lidt snask fra øjet, men fjernes fremmedlegemet ikke, kan det have alvorlige konsekvenser, da øjet kan tage skade.

Anderledes klart var det for Gaia. Hun havde siden i nat, tydeligt været irriteret og kunne nu næsten ikke åbne øjet. Hun fik lidt lokalbedøvelse, hvorefter vi fiskede en lille gren ud, der havde sat sig under det tredje øjenlåg. Gaia blev med det samme bedre, hvilket man godt kan forstå.

Man ringer ofte til dyrlægen og fortæller, der kæledyr har lidt øjenbetændelse. Fremmedlegemer i øjet er en af mange grunde til, vi ALTID skal se dyret, før vi ordinerer øjendråber.

Årsagerne til irritation kan nemlig være mange og overser man et fremmedlegeme, kan det få store konsekvenser for dyret.

Sommeren er højsæson for snuden i sporet. Så pas godt på dine kæledyr.

Skyl øjet med sterile saltvandsdråber, hvis din hund eller kat viser tegn på irritation og kontakt din dyrlæge.

Du skal IKKE blande køkkensalt og vand sammen og dryppe det i øjet, men købe ampuller på apoteket. De er altid gode at have liggende i dit ”kæledyrsapotek”.

 

Græsstrå på afveje!

Olivia trak det længste strå!

Lille Olivia blev bragt til dyrlægen, da hun efter en tur i haven, pludselig begyndte at nyse voldsomt. Nysene blev ved, og derfor måtte hun en tur forbi Artemis.

I venteværelset aftog nysene, så tiden var lige ved at blive annulleret – men for en sikkerheds skyld blev hun tjekket.

Der var ikke umiddelbart noget at se på undersøgelsen.

Måske Olivia havde reageret allergisk på et eller andet? En anden mulighed var, hun havde fået noget op i næsen, der irriterede hende.

Skal man lave en fyldestgørende undersøgelse af næsehulen, skal dyret bedøves og have en kikkertundersøgelse.  En stor undersøgelse taget det korte forløb i betragtning, så vi besluttede at prøve en anden strategi først.

Olivia fik sprøjtet en masse saltvand ind igennem det ene næsebor, hvilket medførte et par ”fnys”.

Pludselig kunne der anes en snip af noget grønt. Men en pincet blev der hevet et langt græsstrå ud af næsen på Olivia.

Nu kunne man godt forstå hendes behov for at komme med et par nys, og det må være sådan en lettelse af have fået det ud.

Hvis en hund efter en gå tur pludselig begynder at nyse voldsomt og måske kører poten op til snuden hele tiden, kan det være tegn på, et fremmedlegeme er kommet på afveje.

Olivia trak det længste strå, da vi fik det ud på utraditionelvis.

Ofte er man nødt til at skride til en kikkertundersøgelse, hvis nysene ikke foretager sig.

Vær obs på dine dyr i sommerlandskabet.

Har man snuden i sporet, har man også risiko for at få sniffet uhensigtsmæssige genstande med sig hjem!

Pas på hunden i sommervarmen!

Varmen kan være livsfarlig for din hund. Der er en række ting, du kan gøre for at gøre livet mere behageligt for hunden  sommervarmen!

I hjemmet!

Træk gardinerne for, når du forlader hjemmet om morgenen, så temperaturen holdes lav.

Lad hunden selv bestemme, hvor den vil være. Den vil ofte søge det køligste sted. Man efterlader naturligvis ikke en hund alene hjemme, hvis ikke den kan være et svalt sted.

Skal vi gå tur i varmen?  

Lad lufteturen finde sted morgen og aften, når temperaturen er lavest.

Er det meget varmt, kan man helt droppe at gå tur.

Ja, en hund kan godt undvære en rigtig tur. Du kan i stedet for at gå tur lave små øvelser i hjemmet: gem godbidder, som hunden skal søge efter, træn lette tricks, eller lad hunden passere små forhindringer. Opgaver, hvor den bruger sit hoved, så hunden bliver mental stimuleret.

Hunden skal naturligvis ud at besørge, men den behøver ikke gå en længere tur, når det er ekstremt varmt.

Bring altid afkølet vand med til hunden, så den kan få noget at drikke.

Vandet skal også bruges til lindring af en varm hund.

Hunden afgiver varme f.eks. ved øreflipperne, hvor pelsen er tynd, gennem munden/tungen og på maven, hvor pelsen er tyndere samt trædepuderne.

Lad ikke vandet være iskoldt. Hvis kroppen er meget varm, får den “kuldechok”, hvis der pludselig kommer iskoldt vand på huden.

Kroppen vil kompensere ved at varme sig selv op, og dermed ikke blive afkølet.

Kølevest: Brug den med omtanke.

Går hunden rundt med en “kold frakke” på, vil kroppen registrere kulden og dermed kompensere ved at varme kroppen op.

Det kan blive meget fugtigt under en kølevest. En fugtig pels og hud kan disponere for udvikling af betændelse i huden.

Så brug din sunde fornuft og hold øje med din hund. Læs dens kropssprog: virker den tilpas, så fungerer kølevesten nok ok!

Køletæppe: Et køletæppe, hvor hunden selv vælger, om den vil bruge det, er populært i varmen. Hunden vil typisk kun få kulde på maven eller ryggen, hvorfor afkølingen ikke er så voldsom. Den får derfor ikke samme “kuldechok” som en vest, der pakker hunden ind.

Lad endelig hunden gå i vandet: i havet, i søen, i åen eller andre spændende steder man kan svale sig.  Et mudderhul køler også hunden dejligt.

Lad IKKE hunde svømme for meget. Svømning er en aktiv handling. Kroppen bruger meget energi, når den svømmer, hvilket er med til at varme kroppen op.

Gør et håndklæde vådt og placer det på hundens hoved eller mave. Placeres kølingen, hvor huden er mest tyndpelset, har det størst effekt.

Lad hunden rulle sig i køligt græs! Det er en god idé at køre et fugtigt håndklæde over pelsen, når dagen er slut.  Så fjerner man græs og pollen fra pelsen, der kan give irritation i huden hos nogle dyr.

En have havevander er også et hit, her vælger hunden selv, hvornår den vil “vandes”.

Det er et NO-GO at lade hunden sidde alene i bilen, heller IKKE i en kort periode

Sæt et soppebassin i haven!

Stil et badebassin op i haven eller på altanen, så hunden kan dyppe poterne.

Drikker den nok? 

Hvis hunden ikke synes at drikke tilstrækkeligt, så lad en ”cocktail”, der stimulerer hunden til at drikke mere.

Bland lidt leverpostej i drikkevandet eller placer en uimodståelig snack på bunden af vandskålen. Så vil hunden almindeligvis lystigt slubre i sig.

Det er sjældent en hund dehydrerer.

Pas på med solen!

Har du en hund med meget lys hud og ikke så meget pels? Vær ekstra forsigtig i solen.

Du må meget gerne komme solcreme på de mest udsatte steder.

En hund bør dog ikke være så længe i solen, den kommer i risiko for at blive forbrændt – men hvis du vil sikre dig, så kom solcreme på snuden.

Brug din sunde fornuft!

Mange hunde er mere trætte i sommervarmen. Det er naturligt. Er du i tvivl, om din hund er syg, skal du altid opsøge dyrlæge!

Brug din sunde fornuft, så kommer alle sikkert gennem sommervarmen!

Hunden vælger som regel selv det sted, den har det bedst.

Tving ikke hunden til noget, den ikke har lyst til! Hvis du læser og lytter til din hund, så får den det bedst muligt!

Vildkattes smertehelvede!

ADVARSEL: VOLDSOMME BILLEDER NEDEREST I TEKSTEN! 

Ikke alle dyr er så privilegerede at have en ejer, der passer på dem og hjælper dem, hvis de har ondt.

I Danmark lever et stort antal katte som vilde. Det præcise antal kendes ikke, men der formodes at være tale omkring 300.000-500.000.

På Artemis har vi de sidste 2 dage været i berøring to tilfælde at vildkatte, der havde brug for hjælp.

En observant ejer havde gennem længere tid lagt mærke til en kat, der ikke gik så godt på benene. Han havde derfor brug tid, tålmodighed og snilde på at få lokket vildkatten i en særlig kasse, så den kunne komme til dyrlægen i mandags.

Vi bedøvede katten. Samtlige kløer på katten var vokset så kraftigt, de gik ind i trædepuderne på katten. Flere af neglene flækkede på langs, da vi rørte dem og afslørede en lugt af råd. Da kløerne blev pillet ud af poterne, måtte vi sande skadens omgang var så stort og voldsomt, det ville være dyremishandling at lade den vågne igen. Katten fik fred, sparret for fortsat ulidelig smerte.

I dag blev endnu en lille kat bragt ind. Den var blevet fanget på et overvågningskamera set haltende voldsomt. I dette tilfælde var der tale om en meget betændt byld, som vi heldigvis kunne behandle, så katten overlevede.

Det skærer mig i hjertet ved tanken om alle de katte, der færdes vildt, som ikke får hjælp. Havde disse to katte ikke været så heldige at have nogle utrolig kærlige og observante mennesker i deres nærhed, havde de lidt en grum død.

Katten med de forvoksede klør må gennem lang tid havde gået rundt med ulidelige smerter, som intet dyr bør opleve.

Vi kan ikke ”overnight” løse problemet med vilde katte. Vi kan dog begynde med at lade det være lov pligtigt at id-mærke alle katte.

Desuden opfordre til at du reagerer, hvis du ser en kat (eller for den sags skyld et hvilket som helst andet dyr), der synes at være i smerte). Lad være med bare at ignorere det eller gå videre. Tal med din dyrlæge eller de mange dyreværnsorganisationer, der kan guide og hjælpe.

Alle dyr, store som små, har en sjæl og et hjerte og fortjener at blive behandlet med omsorg og respekt. Vejen dertil er lang, men små skridt på vejen tæller også.

Tak til de vidunderlige mennesker der bragte kattene ind.

 

 

 

 

 

 

Ingen osso buco ben til hunden!

Stakkels Sally kom galt afsted!

En osso buco knogle havde sat sig fast om snuden og var til tydelig gene for hende.

Hvad der bare skulle have været en sød gestus til hunden, udviklede sig til en meget ubehagelig oplevelse.

Heldigvis kunne osso buco knoglen lirkes af ved hjælp af snarrådighed og glidecreme?. Den kombination kommer man som bekendt langt med!

Da knoglen blev fjernet, kunne vi se, at ingen skade var sket på lille Sally!

Lad være med at give din hund osso buco ben!

De sætter sig meget nemt fast om snuden. Ofte er det nødvendigt at bedøve hunden og save osso buco knoglen af, da den ofte sidder ekstremt godt fast!

For hunden er det en meget traumatiserende oplevelse.

De panikker ofte, når de mærker osso buco knoglens stramme greb, og der kan i værste fald ske skader i munden.

Så drop de runde knogler til hunden❤️!

Julen er farlig for dine kæledyr!

Julen kan være meget farlig for dit kæledyr.

Du skal som ejer af en hund eller kat, derfor tænke dig godt om, så du undgår de værste “dødsfælder”.

Der findes en række fødevarer, du skal sikre hunden ikke sætter tænderne i!

Chokolade: Hunde kan IKKE tåle chokolade. Det indeholder stoffet ”theobromin”, der er giftigt for hunde.

Stoffet ophobes i kroppen og påvirker organerne. Det er særligt nervesystemet, der rammes – men også hjerte og kredsløb kan tage skade.

Spiser en hund på 20 kilo 120 gram mørk chokolade, kan det være dødeligt.

Hunden skal omvendt spise 10 gange så meget mælkechokolade for at blive ligeså syg.

Læs historien om Åse og chokoladeforgiftningen her!  

Juleanden: hunden skal IKKE have and i juledagene. And med skind har et højt fedtindhold, og det er almindeligvis ikke hverdagskost for hunden.

Hundens bugspytkirtel kommer derfor på overarbejde, når kødet skal fordøjes.

Dette kan medføre en betændelsestilstand, der i værste fald kan medføre, hunden skal indlægges.

Læs mere om betændelse i bugspytkirtlen her!

Skroget: hunden skal ikke have adgang til et ande- eller gåseskrog. Knoglesplintrene kan sættes sig fat i halsen på hunden, eller de kan lave skade på mave og tarm.

Hjælpen? Hvis du ser din hund spise nogle benstumper, kan du med fordel give den slikasparges på dåse. De vikler sig rundt om de spidse ben og kan være med til at få dem lettere gennem systemet. En dåse slikasparges er derfor den perfekte gave til hundeejeren, der har alt.

Julepynt:Både hunde og katte skal IKKE have adgang til gavebånd. Gavebånd er særlig sjove at lege med for katte, men båndene kan være livsfarlige. De kan give forstoppelse, der i værste fald kan være dødelig.

Glaskugler og fjer er også fristende for en lille kat og skal ikke have en plads i hjemmet med kæledyr.

Juletræet: skal ikke have levende lys hængende i halehøjde. Pels brænder nemt og hurtigt!

Et juletræ dufter godt. Det er derfor et yndet sted for hanhunden at tisse på.  Mange hunde og katte kan godt lide at spise gran, men de kan ikke fordøje grannålene. Så pas på med at lade dyrene og juletræet være ubevogtet sammen.

Julens grønne pynt kan også være farligt. Mistelten, kristtorn og julestjerner er et ”no go”, hvis der er dyr i hjemmet. De er giftige for dyrene.

Juledagene: kan godt være stressende for dyrene. Sørg for de få tilstrækkelig med ro og hvile, hunden behøver ikke rende med rundt om juletræet, og katten er jo lidt klogere – den skal nok trække sig helt automatisk.

Husk der er i juledagene desværre er flere, der ulovligt benytter sig af nytårskrudt. Hold derfor katten indenfor, så den ikke skræmmes til døde.

Rigtig god jul!

 

 

 

 

 

 

 

Pas på hundens medicin!

Stakkels Poul fik snuden i noget snask?!
 
Labradoodle Poul havde nemlig været på eventyr og var lykkelig, da han endelig fik stukket snuden i pakken med medicin?.
 
Han fik indtaget 10 styks eller flere smertestillende piller, der kan være livsfarlige for ham☠️.
 
Ejer opdagede heldigvis Pouls bedrifter og fik ham bragt til dyrlægen. Her fik Poul en sprøjte med medicin, der fik ham til at kaste op?‍.
 
Heldigvis kom pillerne op sammen med en masse mad, så Poul klarer skærene?.
 
Har du medicin liggende, så gem det langt væk.
 
Meget medicin er i dag fremstillet på en måde, så pillerne smager godt. De er derfor ofte attraktive at spise, så man skal være ekstra forsigtig med opbevaringen?.
 
Hunde er snu og har en meget veludviklet lugtesans. De kan derfor få snuden i ting, steder du ikke troede var muligt.
 
Så gem medicin, chokolade og lignende langt væk, så du trygt kan lade hunden være alene hjemme?.