Hundeloven kommer på den politiske agenda

/i ,

Vi er nødt til at revidere hundeloven – for retssikkerheden og Lucys skyld!”
– Morten Messerschmidt i en kronik i dag i Avisen Danmark

Hundeloven har længe haft store og indgribende konsekvenser for både mennesker og dyr. Det er derfor glædeligt, at Morten – efter vores møde – har lyttet og nu tager sagen videre.

En revision af hundeloven er et vigtigt skridt for at sikre både retssikkerhed og dyrevelfærd.

Læs kronikken her:

“For snart fem år siden anskaffede Dot og jeg os en bomuldshund – Hugo. Han er blevet en del af familien, og i dag forstår vi slet ikke, hvordan vi har kunnet leve uden. Én af de mange indirekte glæder ved at blive hundeejer, er, at man bliver en del af et stort netværk af familier rundt i Danmark, som alle har hund og som derfor deler interesser, glæder og sorger. En af de sorger, som jeg efterhånden ofte møder, er, når myndighederne til familiers store overraskelse skrider til aflivning af en ellers velfungerende hund. Det kunne være lille Lucy, en lokalt elsket kærlig familiehund, som jeg netop har fået besked om, er dømt til aflivning – ikke pga. farlig adfærd, men pga. en usikker DNA-test. Lucy blev for nogle uger siden fjernet fra sin familie og isoleret – et indgreb i strid med dyreværnslovens ånd. Derpå blev der igangsat en gen-test, som uden at sige noget om hendes sind og i øvrigt trods producentens advarsler, nu bruges til at afgøre Lucys liv.

Det er langt fra første gang, jeg hører om den slags sager. Og selvom Dansk Folkeparti tilbage i 2010 var med til at indføre Hundeloven og forbyde en række hunderacer, vil jeg ikke lukke øjnene for, at loven i dag har skabt en uholdbar og retsløs tilstand for mange familier rundt i Danmark. Det kan vi ikke leve med. Derfor sender jeg nu det klare signal til Justitsministeren, at vi kræver en grundig evaluering af den nuværende lov med henblik på, at Folketinget hurtigst muligt kan genskabe retssikkerheden og rimeligheden for både mennesker og dyr. Hvor præcist linien skal slås, ved jeg ikke. Men det er der heldigvis mange andre, der har bud på; og derfor vil Dansk Folkeparti tage initiativ til, at der inden den nye folketingssamling afvikles en apolitisk høring i Folketinget, hvor alle parter kan komme til orde. Det er vigtigt, hvis vi skal sikre en fair og rimelig lov fremover, som faktisk har effekt efter hensigten – at sikre danske borgeres tryghed.

Da Hundeloven blev indført, var intentionen at beskytte borgere mod farlige hunde og skabe tryghed i det offentlige rum. Det står vi ved. Men når lovgivning over tid udvikler sig til at skabe større utryghed end tryghed – når den fører til vilkårlige indgreb i borgeres liv og retssikkerheden sættes over styr – ja, så er det på tide at tage et opgør. For det er ikke længere til at leve med, hvad der er blevet virkelig. Jeg hører om ældre damer, der får deres rolige familiehund fjernet af politiet, fordi en patrulje “synes, den ligner noget forbudt”. Om småbørnsfamilier, der må aflive en hund, de har haft i årevis, fordi politiets visuelle vurdering trumfer DNA-bevis. Om unge mennesker, der ruineres af pensionsudgifter og sagsomkostninger, fordi de nægter at underskrive en “frivillig aflivning”, forinden ulovlighed er påvist. Og hunde som efter år lange pensionsanbringelser er blevet permanent traumatiserede.

Dette handler ikke om følelser alene – det handler om principper. Principper om retssikkerhed, proportionalitet og forudsigelighed. Grundstenene i enhver ordentlig forvaltning, hvor borgere har mulighed for at indrette sig efter loven, hvilket i den grad er sat over styr i hundelovens nuværende udformning. Der er ikke sammenhæng mellem lovens udformning og virkeligheden. De forbudte hunderacer er ikke overrepræsenterede i bidepisoder – faktisk topper racer som schæfer og rottweiler i statistikkerne – også før hundelovens vedtagelse – og de racer er ikke forbudt. Ifølge nylige undersøgelser fra 2024-2025 er schæferhunde og rottweilere stadig blandt de racer, der oftest er involveret i bid, mens de forbudte racer sjældent figurerer i statistikkerne. I dag kan betjente på gaden alene ud fra udseende bestemme, at en hund skal tages fra sin ejer – uden reel dokumentation for, at hunden er ulovlig. Det er en praksis, der ville være komisk, hvis ikke den var så tragisk.

Hertil kommer krav om dokumentation, som er umulige at opfylde. Der findes ingen entydige gentests, der med sikkerhed kan bevise, at en hund ikke har en dråbe af en forbudt race i sig. Og selv når ejeren fremlægger en stambog eller en DNA-test, dokumentation, som myndighederne selv har opfordret borgerne til at benytte, afvises den ofte uden nogen form for begrundelse. Borgeren efterlades dermed uden mulighed for at vide, hvilken dokumentation der faktisk anerkendes som gyldig. Det udgør et klart brud på retssikkerhedens grundprincipper.

Den samme mangel på gennemsigtighed gør sig gældende i sager om skambid, hvilket også blev påpeget af Det Dyreetiske Råd i 2024. Vurderingen af bidets karakter mangler ofte den nødvendige præcision, idet konteksten for hændelsen udelades af vurderingen. Samtidig ser vi, at myndighederne ikke nødvendigvis følger en sagkyndiges vurdering af hændelsen, hvilket medfører en betydelig risiko for, at der træffes unødvendige afgørelser om aflivning.

Desuden har eksperter, gentagende gange, opfordret til en bagatelgrænse for forbudte gener i DNA-tests, da selv få procent kan udløse aflivning. Dyreetisk Råd skrev i efteråret 2024 til fødevareministeren og udtrykt bekymring over den udbredte brug af DNA-tests til at vurdere hundes race. Alligevel er ingenting sket. Det kan vi ikke være bekendt.

Som jeg skriver dette ligger Hugo og kigger dovent på mig. Han er min trofaste følgesvend og jeg tror, jeg kan være sikker på, at han aldrig vil blive taget. Men efter at have hørt de mange historier, føler jeg mig ikke sikker. For jeg kan da ikke bevise, at Hugo ikke har 1% forbudt dna i sig fra en fjern slægtning. Derfor bliver vi nødt til at stille nye krav til, hvor meget forbudt DNA en hund må indeholde, før den dømmes ulovlig. Er det én procent? En promille? I dag svæver svaret i luften – og derfor kan selv en hund med det reneste sind og et langt liv som familiedyr blive dømt alene på sin stamtavles skygger uden nogen tegn på farlig adfærd.

Dansk Folkeparti ønsker tryghed for alle. Vi ønsker ikke farlige hunde i gaderne. Men vi ønsker heller ikke et samfund, hvor lovlydige borgere mister deres kæledyr – deres familie – på baggrund af løse skøn og tilfældige vurderinger. Trods en stigning i antallet af hunde fra 550.000 i 2000 til over 800.000 i 2021 er antallet af registrerede bid faldet, hvilket indikerer, at bedre ejeransvar er nøglen. Derfor er det tid til en revision af hundeloven. Vi skal sikre klare, ensartede krav til dokumentation, så danske borgere har reel mulighed for at følge loven. Og vi skal have proportionalitet tilbage i sagsbehandlingen – så uskyldige ikke betaler med deres kæledyrs liv og deres egen psykiske trivsel for et system, der er kørt af sporet. Og hvis ikke ministeren vil tage initiativet, så gør vi i Dansk Folkeparti det gerne”.

Af Morten Messerschmidt

Læs kronikken her!

Dommen er afsagt: Lucy er dømt til aflivning

/i ,

For nogle uger siden blev Lucy taget af politiet, fordi nogen i området anmeldte, at hun gik uden snor. Hun blev derefter anbragt på et internat – uden kontakt til sin familie.

Lucy blev i efteråret adopteret fra udlandet. Hun er en velfungerende familiehund, som hjalp sin familie med at hele sorgen efter tabet af deres tidligere hund.

Lucys gener blev efterfølgende testet, som Hundeloven kræver det. Testens resultat faldt uheldigt ud – og det betyder, at Lucy nu skal aflives.

Udelukkende på grund af en usikker test, der intet fortæller om Lucys kærlige væsen og uproblematiske adfærd.

Gentesten, der blev brugt, er ikke udviklet til at afgøre, om en hund er “farlig”. Den måler udelukkende på DNA for at anslå racemæssig baggrund og er behæftet med stor usikkerhed.

Selv firmaet bag testen advarer mod, at den bruges i juridiske sammenhænge – alligevel anvendes den i Danmark til at afgøre liv eller død for helt almindelige familiehunde.
Det er både uetisk og uacceptabelt i et retssamfund.

Lucy lever endnu – men det gør retfærdighedssansen og respekten for liv ikke.
De visner en lille smule mere, hver eneste gang sager som Lucys ser dagens lys.

Vi har en dyreværnslov, der skal beskytte dyr mod unødig smerte, angst, lidelse og varigt men.
At blive anbragt pludseligt på et internat eller en dyrepension er et voldsomt indgreb i en hunds liv – og det er i den grad traumatiserende.

Hundeloven bryder dermed med dyreværnslovens grundprincipper.

Lad os ændre loven – så ingen hunde og familier skal frygte at ende med Lucys skæbne.

 

 

 

 

Hundeloven på vej mod revision

/i ,

Tak til Morten Messerschmidt for at ville bruge sin søndag sammen med mig til en snak om hundelovens udfordringer.

Som hundeejer og stor dyreven lyttede Morten til alt, hvad jeg havde på hjerte !

Hundeloven skal revideres, og jeg tror på, at Morten sætter snuden i sporet og meget snart får sat processen i gang.

Det kommer til at tage lang tid, før et nyt udspil potentielt kan præsenteres, så jeg håber derfor, at Morten også vil arbejde videre med at få indført en bagatelgrænse for, hvor meget “ulovlig race” en hund må indeholde, før den risikerer aflivning .

Det skal træde i kraft hurtigst muligt!

Jeg er taknemmelig for tiden.

Én ting er at blive lyttet til – noget andet er at føle sig hørt.

Tak til Hugo for at pynte på billedet.

 

Hundelovens skyggeside!

/i ,

I går fik jeg igen et hjerteskærende opkald fra en dybt ulykkelig familie.

Deres elskede hund  Lucy var blevet taget på baggrund af en klage om, at hun havde gået uden snor. Det blev i den forbindelse vurderet, at hun *måske* indeholder en ulovlig race – og derfor blev hun anbragt på et ukendt internat, hvor hun nu afventer sin skæbne.

Hun er en super velfungerende gadehund fra udlandet, der har boet i Danmark siden efteråret. Hun er højt elsket af sin familie.

Lucy er endnu et offer for hundelovens dystre virkelighed.

Hun blev taget med, fordi man vurderede, at der måske kunne være en ulovlig race i hendes genetiske baggrund. Familien var knust og spurgte om råd. Det var hjerteskærende at skulle fortælle dem, at chancen for at de ser Lucy igen, er meget lille.

Som gadehund består hun realistisk set af et mix af alt muligt. Chancen for, at hun i en gentest “tester positiv” for en ulovlig race, er stor. Ren russisk roulette!

Hun afventer nu sin dødsdom – uden sin familie ved sin side.

Det er helt forkasteligt, at man i Danmark som hundeejer skal leve i frygt for, at ens hund pludselig bliver taget – udelukkende baseret på udseende!

Alle med “gadekryds” er derfor i farezonen og kan nemt blive “fældet” på baggrund af flere generationers krydsninger på tværs af racer.

Hundeloven skal laves om!

Der bør som minimum være en bagatelgrænse for andelen af “forbudte” gener i blandingshunde. Man skal ikke være bange for at få taget og aflivet sin hund pga. udseende!

Hunden er en kæmpe del af mange menneskers hverdag og bringer glæde og lys – også i de mørke tider.

Lad os se på loven igen og få den opdateret, så ingen uden grund skal frygte at miste deres elskede kæledyr!

Jeg er ikke advokat eller politi og vil ikke forholde mig til processen og detaljerne i forløbet.

Som dyrlæge vil jeg dog gerne sætte fokus på essensen: respekten for liv!

Jeg håber alt det bedste for Lucy. Skulle det – som ventet – ende fatalt, så vil hendes skæbne forhåbentlig inspirere til forbedringer af lovgivningen, så vi én gang for alle sætter en stopper for fortællinger som Lucys!

 

 

Hundeloven trænger til en revision

/i , ,

Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg om hundeloven!

Hundeloven, som den ser ud i dag, er præget af forældede tanker om hundeadfærd og sikkerhed. Loven blev i sin tid skabt som et svar på en række alvorlige episoder med farlige hunde, men bygger primært på raceforbud i stedet for at se på den enkelte hunds opførsel og ejerens ansvar.

Det nuværende fokus på bestemte racer skaber en falsk tryghed og skaber frygt blandt hundeejere. Forskning viser, at en hunds adfærd langt mere afhænger af opdragelse, miljø og sociale erfaringer end af dens race. Derfor er det både urimeligt og ineffektivt at dømme hunde alene på baggrund af deres udseende.

Registrering af katte

/i , , ,

EU vil forbedre dyrevelfærden – men kattene risikerer igen at blive glemt!

Den 14. maj 2025 skal EU’s landbrugsudvalg (AGRI) stemme om en ny forordning, der skal sikre bedre dyrevelfærd og sporbarhed for hunde og katte i hele EU. Forslaget indeholder flere initiativer, der er vigtige skridt i  retning mod at bekæmpe ulovlig handel og sikre ansvarlig avl med dyr.

 MEN: Der er netop kommet forslag frem om, at kattene måske skal undtages fra kravet om obligatorisk ID-mærkning og registrering!

 I Danmark er katte i dag ikke omfattet af samme ID-krav som hunde. Det er frivilligt, om man vil lade sin kat id-mærke og registrere.

Hvis en kat ikke er id-mærket, kan den tages af enhver og videreformidles. Der er ikke krav om, den skal fremlyses.

Er katten derimod id-mærket og registreret, forholder det sig anderledes. Finder du en id-mærket kat, så skal du kontakte ejeren inde for 24 timer. Ejeren har derefter 24 timer til at hente katten, ellers overgår ejerskabet til finderen.

Lovforslaget, der skal behandles i EU, vil derfor have kæmpe betydning for vores katte.

Hvis forslaget vedtages uden undtagelse for katte, vil det betyde reel forbedring for tusindvis af dyr. Men hvis kattene bliver undtaget, risikerer vi at fastholde status quo – og det vil være en forspildt chance.

  • Uden ID og registrering er det nær umuligt at spore (u)ansvarlige ejere.
  • Herreløse og dumpede katte vil fortsat være usynlige i systemet.
  • Ulovlig avl og handel med katte kan fortsætte uden kontrol.

Hjælp med at hjælpe kattene! De fortjener lige så stor beskyttelse som hundene!

Hvis dine EU-politikere i halen: Bed dem stemme for at beholde kattene i forordningen om ID-mærkning og registrering.

Efter behandlingen i AGRI-udvalget den 14. maj 2025 vil forslaget gå videre til plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet og derefter til Rådet for endelig vedtagelse.

 

Gældende regler for katte i Danmark

Frivillig mærkning

Katte kan mærkes med enten øretatovering eller mikrochip. Dette er dog frivilligt og ikke et lovkrav.

Registrering

Efter mærkning kan katten registreres i et af de to nationale katteregistre: Det Danske Katteregister eller Dansk Katteregister. Registreringen er ligeledes frivillig.

Lovændring i 2021: Den 1. juli 2021 trådte en ændring i Mark- og Vejfredsloven i kraft. Denne ændring betyder, at:

Umærkede katte: Hvis en kat ikke er ID-mærket, kan den optages og videreformidles af enhver uden krav om fremlysning.

Mærkede katte: Hvis en kat er ID-mærket og registreret, skal finderen kontakte ejeren inden for 24 timer. Ejeren har herefter 24 timer til at afhente katten, ellers overgår ejerskabet til finderen.

Konsekvenser for katteejere

  • Mistet ejerskab: Hvis din kat ikke er ID-mærket og registreret, risikerer du at miste ejerskabet, hvis den bliver væk og findes af en anden.
  • Manglende genforening: Uden ID-mærkning og registrering er det vanskeligt at genforene bortløbne katte med deres ejere.
  • Uvis skæbne for herreløse katte: Mange katte ender som herreløse, fordi deres ejere ikke kan identificeres

Anbefalinger

  • ID-mærkning: Det anbefales kraftigt at få din kat ID-mærket med enten øretatovering eller mikrochip.
  • Registrering: Efter mærkning bør du registrere din kat i et af de nationale katteregistre.
  • Opdatering af oplysninger: Sørg for at holde dine kontaktoplysninger opdaterede i registret, så du kan kontaktes, hvis din kat bliver fundet.

Ved at følge disse anbefalinger øger du chancen for at blive genforenet med din kat, hvis den skulle blive væk, og du sikrer, at andre kan identificere dig som ejer.

 

 

 

Pas på hvalpen, den fryser nemt!

/i ,

Har du lige fået hvalp – og særlig en fysisk lille model som f.eks. denne lille gravhund?

Så skal du være opmærksom på at selv om kalenderen skriver midt april, så er temperaturen og chillfaktoren noget, der har betydning for de små firbenede.

En lille hund fryser nemlig mere end en stor. Hvis en lille hvalp fryser, når den er ude, bliver koncentrationssevnen forringet. Det bliver derfor svært at besørge udenfor, da alt energi går til at forsøge at holde varmen.

Ligeledes bliver evnen til at magte de små opgaver, som f.eks. at hilse på andre hunde og mennesker vanskeliggjort. Der er simpelthen ikke er overskud til meget andet end at holde varmen.

Ryster hunden, fryser den. Muskerne forsøger at genere varmen. En hund kan dog god fryse uden at ryste.

Så har du en lille hund, skal du huske at give den et dækken eller trøje på på de kolde dage! Så hjælper du den til at mestre hverdagen og livet med bravour!

 

 

 

 

Hjælp – jeg har fået hvalp!

/i , ,

En hvalp er noget af det sødeste, man kan byde velkommen i sit hjem – men det er også en stor opgave at få den godt integreret i familien. Her er nogle af de vigtigste ting at huske i starten

Det nye hjem!

Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 8-9 uger gammel. Vent gerne til hvalpen er 9-10 uger. Det er hvalpen mentalt bedre rustet til den omvæltning, det er at flytte hjemme fra.

Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.

Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.

Ro og søvn!

Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for tilvænning, søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.

Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nyt.

Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.

I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.

Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.

Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.

Lær hundens sprog og signaler!

Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.

Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!

Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.

Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.

Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.

Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret opførsel.

Tillid til hinanden!

Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.

Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker. Denne øvelse er ikke let for os som mennesker.

Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.

Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid eller et venligt ord. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.

Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!

Hvalpelicens!

Frem til hvalpen den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens” overfor andre voksne hunde.

Den forstår ikke vi menneskers regelsæt samt andre voksne hundes, som den møder på sin vej. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.

Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.

Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.

Godt begyndt!

  • Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
  • Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
  • At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler
  • Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
  • Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører

Og husk at nyde hvalpetiden!

God fornøjelse.

 

Hjælp til dyrene i Ukraine

/i ,

I dag var en særlig dag.

Gennem længere tid har vi løbende modtaget donationer, der skulle sendes til de krigshærgede områder i Ukraine – med fokus på at hjælpe dyrene. I dag kom dagen, hvor endnu en sending skulle afsted.

Da jeg gik ned i kælderen i morges for at få overblik, blev jeg helt rørt over, hvor meget der er indsamlet: tæpper, foder, legetøj, medicin m.v.

Hver pose med ting gemmer på sin egen historie. Meget ofte rummer den en fortælling om et elsket dyr, der gennem mange år har spredt glæde og liv som den bedste ven – men som nu ikke er her mere.

Når man mister et kæledyr, står man ofte tilbage med en masse ting, der pludselig er overflødige og minder én om det, der var. Det kan føles forkert at smide det ud, men det kan også være smertefuldt at beholde det.

Ved at give tingene videre til dyr i nød, får dødens eftermæle en mening.

Flere har været forbi klinikken, opløst i tårer, med leveringer. Måske er det deres første besøg på Artemis, efter vi sagde farvel. Det udløser ofte gråd, for det at gå ind hos os uden sin ven føles forkert – og bringer minderne tilbage.

Jeg er meget taknemmelig for alle jer, der har overvundet “frygten” for at vende tilbage og har haft formålet for øje. Mange har også afleveret ting uden at have mistet – men i erkendelsen af, at der nok kunne undværes noget.

Uanset bevæggrunden skal I have tak. Krigen stopper næppe foreløbig, og vi må ikke glemme dyrene.

Det altid vidunderlige team fra Fair Dog hentede tingene. Herfra bliver de læsset og kørt til Ukraine. De gør en kæmpe indsats for at hjælpe dér, hvor der er allermest brug for det.

Fortællingerne fra de krigsramte områder er bevægende. Vi må ikke glemme, at selvom krigen nu har varet længe, så er der stadig brug for hjælp. Selv små ting kan gøre en forskel.

Giv jeres dyr en ekstra kærlig tanke med på vejen i aften. Se op mod himlen og tænk på alle de smukke stjerner, der repræsenterer dem, der ikke er her mere – men stadig lyser i hjertet.

Kender du den gule sløjfe?

/i , ,

Kender du Snusen og den gule sløjfe?

Søde Snusen blev som hvalp udsat for et voldsomt traume, hvilket har resulteret i, at hun i dag lider af alvorlig angst. Hun kan ikke være alene hjemme, og det er kun få mennesker udover hendes ejer, der kan røre hende uden, at det udløser en voldsom panikangst.

Derfor er hver luftetur ofte en udfordring, da mange gerne vil hilse på søde Snus.

Snus har derfor fået en gul sløjfe på – en venlig reminder til andre om at lade hende få sin gåtur i fred og ro!

Hvis du ser en hund på gaden med en gul sløjfe på selen eller snoren, så er det ikke bare en forårsbebuder om påskens komme!

Den gule sløjfe er en venlig påmindelse om ikke at hilse på hunden, men derimod holde en høflig afstand – lidt som en pendant til solsikkesnoren, som også bliver mere udbredt.

Selvom mange hunde ser søde og imødekommende ud, kender du ikke deres historie eller ved, hvordan de har det. Hvis en hund for eksempel er syg med kennelhoste, skal den ikke i nærheden af andre hunde.

Mange hunde bærer på traumer, hvor angsten sidder i kroppen, og selv den mindste lille håndbevægelse kan aktivere deres alarmberedskab og udløse panikangst.

Måske er hunden i gang med et træningsforløb, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at den hele tiden forstyrres på turen.

Mange hunde ser rigtig søde og imødekommende ud. Men husk, at du ikke ved, hvad der gemmer sig bag det pelsede ydre. Spørg altid ejeren, om du må hilse.

Husk generelt – alle hunde behøver ikke at hilse på hinanden. Som med dyr, såvel som med mennesker: “Some you like, some you don’t”!

Respekter, når andre holder afstand! Vi skal alle sammen kunne være her. Den gule sløjfe er en hjælp til større forståelse for hinanden, så flere dyr får det bedst mulige liv.