Flere partier vil se på hundeloven!

Jyllands-Posten har bragt en artikel (23. oktober 2026), der fortæller, at flere partier nu vil have hundeloven taget op til revision.

Efter en række alvorlige sager, hvor hunde er blevet fjernet fra deres ejere, indespærret i månedsvis eller i årevis og i nogle tilfælde aflivet på et omstridt grundlag, er der nu voksende politisk opbakning til at ændre reglerne.

Ifølge Jyllands-Posten tegner der sig et flertal på 91 mandater uden om regeringen, som ønsker ændringer i hundeloven og politiets håndhævelse af den.

Kritikken handler blandt andet om den omvendte bevisbyrde, hvor hundeejeren selv skal bevise, at hunden er en lovlig race, politiets mulighed for at vurdere hundens race ud fra dens udseende og de lange perioder, hvor hunde kan være fjernet fra deres familier, mens deres sager behandles.

DF og Danmarksdemokraterne har fremsat hvert sit forslag – men med forskellige mål. 

Dansk Folkeparti (DF) ønsker en bredere gennemgang af hundeloven.

Partiet foreslår en kommission med sagkyndige, blandt andre dyrlæger, jurister, adfærdsforskere og repræsentanter fra politiet. Kommissionen skal undersøge lovens mangler og komme med forslag til ændringer, herunder se kritisk på den omvendte bevisbyrde, langvarige indespærringer og politiets mulighed for at vurdere en hunds race ud fra dens udseende.

Der blev sidste efterholdt afholdt en meget grundig høring, hvor forskellige eksperter indgående forklarede problemerne, hvorefter DF fremsagde deres forslag som de første.

Danmarksdemokraterne vil derimod sætte ind mod de langvarige indespærringer her og nu. Partiet foreslår, at hunde som udgangspunkt skal blive hos deres ejere, mens det undersøges, om de tilhører en lovlig race.

Blandt mulighederne er brug af fodlænke som alternativ til at fjerne hunden fra hjemmet.

Kort sagt: DF ønsker en bredere gennemgang af loven, mens Danmarksdemokraterne vil stoppe de langvarige indespærringer.

Det ene udelukker forhåbentlig ikke det andet.

De Konservatives dyrevelfærds- og retsordfører, Mai Mercado, havde jeg møde for få uger siden på Borgen. 

Hun fremhæver sagen om hunden Lucy som et eksempel på, hvorfor loven skal ændres.

Lucy har ifølge artiklen været i politiets varetægt i 16 måneder, selv om der ifølge Mai Mercado ikke er noget, der tyder på, at hunden er farlig eller tilhører en ulovlig race.

Mai Mercado mener, at behandlingen af hunde og deres ejere er helt urimelig, og hun retter en klar opfordring til justitsministeren om at gribe ind.

Hun ønsker, at politiet bliver kaldt til orden, så Lucy kan komme hjem til sin ejer.

Samtidig mener hun, at hundeejernes retssikkerhed skal forbedres, og stiller spørgsmål ved, om det er rimeligt, at det er ejeren, der skal bevise, at hunden er lovlig.

Flere partier kræver nu forandringer.

Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Enhedslisten, Alternativet, Borgernes Parti og flere løsgængere har meldt sig i kritikken. Partierne er ikke enige om alle løsninger, men der er nu bredere politisk opbakning til at gennemgå reglerne og forbedre hundeejernes retssikkerhed.

Sagen fra Randers har også vakt stor opmærksomhed. Her døde otte hunde i politiets varetægt, og yderligere ni ud af ti hunde døde ifølge artiklen få dage efter deres frigivelse efter mere end to års indespærring. En DNA-test viste, at hundene tilhørte en lovlig race.

Ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), har erklæret sig villig til at drøfte mulige ændringer med partierne.

Det er endnu ikke ensbetydende med, at hundeloven bliver ændret, men et politisk flertal kræver nu, at problemerne bliver taget alvorligt.

For hundene og deres familier handler det om mere end paragraffer. Det handler om dyrevelfærd, retssikkerhed og muligheden for at komme hjem til dem, man elsker.

Nu bliver det afgørende, om den politiske opbakning fører til konkrete ændringer, så hunde ikke risikerer langvarig indespærring på et usikkert grundlag.

Tak til Mai, Kirk og andre for at tage sagen op.