Som dyrlæge har jeg – ligesom mine kolleger – aflagt en ed. Et løfte om at sætte dyrets sundhed og velfærd først. At handle med omsorg, respekt og faglig integritet overfor de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte og behandle.
Netop derfor er det dybt problematisk, at vi med Hundeloven i hånden bliver bedt om at aflive raske, velfungerende hunde udelukkende på grund af deres race eller en enkelt episode, der ikke nødvendigvis afspejler hundens samlede adfærd.
Hundeloven giver i dag mulighed – og i visse tilfælde pålæg – for aflivning af hunde, som vurderes at udgøre en fare, eller som tilhører bestemte racer. Men loven levner alt for lidt plads til faglige vurderinger, individuelle hensyn eller rehabilitering. Den tager ikke højde for kontekst, opdragelse eller den enkelte hunds faktiske adfærd.
Det placerer dyrlæger i et uløseligt etisk dilemma. På den ene side står myndighedernes afgørelser og ejerens fortvivlelse. På den anden side står vores professionelle og moralske forpligtelse: At beskytte dyret – ikke tage dets liv uden sundhedsfaglig begrundelse.
Når vi afliver et dyr, er det fordi, det er sygt og livet ikke længere er værdigt. Ofte har vi kæmpet for dyrets liv og haft lange svære samtaler med de pårørende om dyrets velbefindende. Vi kæmper for liv, vi tager ikke bare liv.
Når en rask og social hund skal aflives, ikke fordi den er syg, men fordi den er “forkert” ifølge loven – så går det imod alt, hvad vi har lært og lovet. Det sætter os i en situation, hvor vi enten må bryde vores etiske løfte eller risikere en professionel konflikt.
Vi har brug for en opdatering af Hundeloven. En lov, der baserer sig på evidens, adfærdsfaglig viden og individuel vurdering – ikke forsimplede racekategorier. En lov, der lytter til fagfolk, og som giver dyrlæger mulighed for at stå ved deres løfte – ikke tvinger dem til at bryde det.
For i sidste ende handler det ikke kun om hundene. Det handler også om, hvilket samfund vi vil være. Et samfund, hvor vi behandler dyr med respekt og retfærdighed – eller et, hvor frygt og fordomme afgør deres skæbne.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2025/05/Skaermbillede-2025-05-05-kl.-09.34.59.png408726Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-09-18 14:25:112025-09-18 14:25:11Et etisk dilemma for dyrlæger
Vi er nødt til at revidere hundeloven – for retssikkerheden og Lucys skyld!” – Morten Messerschmidt i en kronik i dag i Avisen Danmark
Hundeloven har længe haft store og indgribende konsekvenser for både mennesker og dyr. Det er derfor glædeligt, at Morten – efter vores møde – har lyttet og nu tager sagen videre.
En revision af hundeloven er et vigtigt skridt for at sikre både retssikkerhed og dyrevelfærd.
Læs kronikken her:
“For snart fem år siden anskaffede Dot og jeg os en bomuldshund – Hugo. Han er blevet en del af familien, og i dag forstår vi slet ikke, hvordan vi har kunnet leve uden. Én af de mange indirekte glæder ved at blive hundeejer, er, at man bliver en del af et stort netværk af familier rundt i Danmark, som alle har hund og som derfor deler interesser, glæder og sorger. En af de sorger, som jeg efterhånden ofte møder, er, når myndighederne til familiers store overraskelse skrider til aflivning af en ellers velfungerende hund. Det kunne være lille Lucy, en lokalt elsket kærlig familiehund, som jeg netop har fået besked om, er dømt til aflivning – ikke pga. farlig adfærd, men pga. en usikker DNA-test. Lucy blev for nogle uger siden fjernet fra sin familie og isoleret – et indgreb i strid med dyreværnslovens ånd. Derpå blev der igangsat en gen-test, som uden at sige noget om hendes sind og i øvrigt trods producentens advarsler, nu bruges til at afgøre Lucys liv.
Det er langt fra første gang, jeg hører om den slags sager. Og selvom Dansk Folkeparti tilbage i 2010 var med til at indføre Hundeloven og forbyde en række hunderacer, vil jeg ikke lukke øjnene for, at loven i dag har skabt en uholdbar og retsløs tilstand for mange familier rundt i Danmark. Det kan vi ikke leve med. Derfor sender jeg nu det klare signal til Justitsministeren, at vi kræver en grundig evaluering af den nuværende lov med henblik på, at Folketinget hurtigst muligt kan genskabe retssikkerheden og rimeligheden for både mennesker og dyr. Hvor præcist linien skal slås, ved jeg ikke. Men det er der heldigvis mange andre, der har bud på; og derfor vil Dansk Folkeparti tage initiativ til, at der inden den nye folketingssamling afvikles en apolitisk høring i Folketinget, hvor alle parter kan komme til orde. Det er vigtigt, hvis vi skal sikre en fair og rimelig lov fremover, som faktisk har effekt efter hensigten – at sikre danske borgeres tryghed.
Da Hundeloven blev indført, var intentionen at beskytte borgere mod farlige hunde og skabe tryghed i det offentlige rum. Det står vi ved. Men når lovgivning over tid udvikler sig til at skabe større utryghed end tryghed – når den fører til vilkårlige indgreb i borgeres liv og retssikkerheden sættes over styr – ja, så er det på tide at tage et opgør. For det er ikke længere til at leve med, hvad der er blevet virkelig. Jeg hører om ældre damer, der får deres rolige familiehund fjernet af politiet, fordi en patrulje “synes, den ligner noget forbudt”. Om småbørnsfamilier, der må aflive en hund, de har haft i årevis, fordi politiets visuelle vurdering trumfer DNA-bevis. Om unge mennesker, der ruineres af pensionsudgifter og sagsomkostninger, fordi de nægter at underskrive en “frivillig aflivning”, forinden ulovlighed er påvist. Og hunde som efter år lange pensionsanbringelser er blevet permanent traumatiserede.
Dette handler ikke om følelser alene – det handler om principper. Principper om retssikkerhed, proportionalitet og forudsigelighed. Grundstenene i enhver ordentlig forvaltning, hvor borgere har mulighed for at indrette sig efter loven, hvilket i den grad er sat over styr i hundelovens nuværende udformning. Der er ikke sammenhæng mellem lovens udformning og virkeligheden. De forbudte hunderacer er ikke overrepræsenterede i bidepisoder – faktisk topper racer som schæfer og rottweiler i statistikkerne – også før hundelovens vedtagelse – og de racer er ikke forbudt. Ifølge nylige undersøgelser fra 2024-2025 er schæferhunde og rottweilere stadig blandt de racer, der oftest er involveret i bid, mens de forbudte racer sjældent figurerer i statistikkerne. I dag kan betjente på gaden alene ud fra udseende bestemme, at en hund skal tages fra sin ejer – uden reel dokumentation for, at hunden er ulovlig. Det er en praksis, der ville være komisk, hvis ikke den var så tragisk.
Hertil kommer krav om dokumentation, som er umulige at opfylde. Der findes ingen entydige gentests, der med sikkerhed kan bevise, at en hund ikke har en dråbe af en forbudt race i sig. Og selv når ejeren fremlægger en stambog eller en DNA-test, dokumentation, som myndighederne selv har opfordret borgerne til at benytte, afvises den ofte uden nogen form for begrundelse. Borgeren efterlades dermed uden mulighed for at vide, hvilken dokumentation der faktisk anerkendes som gyldig. Det udgør et klart brud på retssikkerhedens grundprincipper.
Den samme mangel på gennemsigtighed gør sig gældende i sager om skambid, hvilket også blev påpeget af Det Dyreetiske Råd i 2024. Vurderingen af bidets karakter mangler ofte den nødvendige præcision, idet konteksten for hændelsen udelades af vurderingen. Samtidig ser vi, at myndighederne ikke nødvendigvis følger en sagkyndiges vurdering af hændelsen, hvilket medfører en betydelig risiko for, at der træffes unødvendige afgørelser om aflivning.
Desuden har eksperter, gentagende gange, opfordret til en bagatelgrænse for forbudte gener i DNA-tests, da selv få procent kan udløse aflivning. Dyreetisk Råd skrev i efteråret 2024 til fødevareministeren og udtrykt bekymring over den udbredte brug af DNA-tests til at vurdere hundes race. Alligevel er ingenting sket. Det kan vi ikke være bekendt.
Som jeg skriver dette ligger Hugo og kigger dovent på mig. Han er min trofaste følgesvend og jeg tror, jeg kan være sikker på, at han aldrig vil blive taget. Men efter at have hørt de mange historier, føler jeg mig ikke sikker. For jeg kan da ikke bevise, at Hugo ikke har 1% forbudt dna i sig fra en fjern slægtning. Derfor bliver vi nødt til at stille nye krav til, hvor meget forbudt DNA en hund må indeholde, før den dømmes ulovlig. Er det én procent? En promille? I dag svæver svaret i luften – og derfor kan selv en hund med det reneste sind og et langt liv som familiedyr blive dømt alene på sin stamtavles skygger uden nogen tegn på farlig adfærd.
Dansk Folkeparti ønsker tryghed for alle. Vi ønsker ikke farlige hunde i gaderne. Men vi ønsker heller ikke et samfund, hvor lovlydige borgere mister deres kæledyr – deres familie – på baggrund af løse skøn og tilfældige vurderinger. Trods en stigning i antallet af hunde fra 550.000 i 2000 til over 800.000 i 2021 er antallet af registrerede bid faldet, hvilket indikerer, at bedre ejeransvar er nøglen. Derfor er det tid til en revision af hundeloven. Vi skal sikre klare, ensartede krav til dokumentation, så danske borgere har reel mulighed for at følge loven. Og vi skal have proportionalitet tilbage i sagsbehandlingen – så uskyldige ikke betaler med deres kæledyrs liv og deres egen psykiske trivsel for et system, der er kørt af sporet. Og hvis ikke ministeren vil tage initiativet, så gør vi i Dansk Folkeparti det gerne”.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/04/håndogpote.jpg14142121Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-07-20 08:12:402025-07-20 08:12:40Hundeloven kommer på den politiske agenda
For nogle uger siden blev Lucy taget af politiet, fordi nogen i området anmeldte, at hun gik uden snor. Hun blev derefter anbragt på et internat – uden kontakt til sin familie.
Lucy blev i efteråret adopteret fra udlandet. Hun er en velfungerende familiehund, som hjalp sin familie med at hele sorgen efter tabet af deres tidligere hund.
Lucys gener blev efterfølgende testet, som Hundeloven kræver det. Testens resultat faldt uheldigt ud – og det betyder, at Lucy nu skal aflives.
Udelukkende på grund af en usikker test, der intet fortæller om Lucys kærlige væsen og uproblematiske adfærd.
Gentesten, der blev brugt, er ikke udviklet til at afgøre, om en hund er “farlig”. Den måler udelukkende på DNA for at anslå racemæssig baggrund og er behæftet med stor usikkerhed.
Selv firmaet bag testen advarer mod, at den bruges i juridiske sammenhænge – alligevel anvendes den i Danmark til at afgøre liv eller død for helt almindelige familiehunde.
Det er både uetisk og uacceptabelt i et retssamfund.
Lucy lever endnu – men det gør retfærdighedssansen og respekten for liv ikke.
De visner en lille smule mere, hver eneste gang sager som Lucys ser dagens lys.
Vi har en dyreværnslov, der skal beskytte dyr mod unødig smerte, angst, lidelse og varigt men.
At blive anbragt pludseligt på et internat eller en dyrepension er et voldsomt indgreb i en hunds liv – og det er i den grad traumatiserende.
Hundeloven bryder dermed med dyreværnslovens grundprincipper.
Lad os ændre loven – så ingen hunde og familier skal frygte at ende med Lucys skæbne.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2022/01/eulov.jpg10161125Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-07-16 09:43:022025-07-16 09:43:02Dommen er afsagt: Lucy er dømt til aflivning
Tak til Morten Messerschmidt for at ville bruge sin søndag sammen med mig til en snak om hundelovens udfordringer.
Som hundeejer og stor dyreven lyttede Morten til alt, hvad jeg havde på hjerte !
Hundeloven skal revideres, og jeg tror på, at Morten sætter snuden i sporet og meget snart får sat processen i gang.
Det kommer til at tage lang tid, før et nyt udspil potentielt kan præsenteres, så jeg håber derfor, at Morten også vil arbejde videre med at få indført en bagatelgrænse for, hvor meget “ulovlig race” en hund må indeholde, før den risikerer aflivning .
Det skal træde i kraft hurtigst muligt!
Jeg er taknemmelig for tiden.
Én ting er at blive lyttet til – noget andet er at føle sig hørt.
Tak til Hugo for at pynte på billedet.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2025/07/Skaermbillede-2025-07-16-kl.-09.36.15.png5561252Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-07-16 09:37:462025-07-16 09:37:46Hundeloven på vej mod revision
I går fik jeg igen et hjerteskærende opkald fra en dybt ulykkelig familie.
Deres elskede hund Lucy var blevet taget på baggrund af en klage om, at hun havde gået uden snor. Det blev i den forbindelse vurderet, at hun *måske* indeholder en ulovlig race – og derfor blev hun anbragt på et ukendt internat, hvor hun nu afventer sin skæbne.
Hun er en super velfungerende gadehund fra udlandet, der har boet i Danmark siden efteråret. Hun er højt elsket af sin familie.
Lucy er endnu et offer for hundelovens dystre virkelighed.
Hun blev taget med, fordi man vurderede, at der måske kunne være en ulovlig race i hendes genetiske baggrund. Familien var knust og spurgte om råd. Det var hjerteskærende at skulle fortælle dem, at chancen for at de ser Lucy igen, er meget lille.
Som gadehund består hun realistisk set af et mix af alt muligt. Chancen for, at hun i en gentest “tester positiv” for en ulovlig race, er stor. Ren russisk roulette!
Hun afventer nu sin dødsdom – uden sin familie ved sin side.
Det er helt forkasteligt, at man i Danmark som hundeejer skal leve i frygt for, at ens hund pludselig bliver taget – udelukkende baseret på udseende!
Alle med “gadekryds” er derfor i farezonen og kan nemt blive “fældet” på baggrund af flere generationers krydsninger på tværs af racer.
Hundeloven skal laves om!
Der bør som minimum være en bagatelgrænse for andelen af “forbudte” gener i blandingshunde. Man skal ikke være bange for at få taget og aflivet sin hund pga. udseende!
Hunden er en kæmpe del af mange menneskers hverdag og bringer glæde og lys – også i de mørke tider.
Lad os se på loven igen og få den opdateret, så ingen uden grund skal frygte at miste deres elskede kæledyr!
Jeg er ikke advokat eller politi og vil ikke forholde mig til processen og detaljerne i forløbet.
Som dyrlæge vil jeg dog gerne sætte fokus på essensen: respekten for liv!
Jeg håber alt det bedste for Lucy. Skulle det – som ventet – ende fatalt, så vil hendes skæbne forhåbentlig inspirere til forbedringer af lovgivningen, så vi én gang for alle sætter en stopper for fortællinger som Lucys!
Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg om hundeloven!
Hundeloven, som den ser ud i dag, er præget af forældede tanker om hundeadfærd og sikkerhed. Loven blev i sin tid skabt som et svar på en række alvorlige episoder med farlige hunde, men bygger primært på raceforbud i stedet for at se på den enkelte hunds opførsel og ejerens ansvar.
Det nuværende fokus på bestemte racer skaber en falsk tryghed og skaber frygt blandt hundeejere. Forskning viser, at en hunds adfærd langt mere afhænger af opdragelse, miljø og sociale erfaringer end af dens race. Derfor er det både urimeligt og ineffektivt at dømme hunde alene på baggrund af deres udseende.
I stedet bør lovgivningen tage udgangspunkt i hundens faktiske adfærd og ejerens håndtering. Fokus skal flyttes fra race til ansvar. Der skal investeres mere i forebyggelse gennem oplysning, træning og større krav til hundeejere – fremfor at reagere først, når problemer opstår. Vi mennesker skal kende vores hunde og ikke stille dem i situationer, de ikke magter. Vi skal desuden respektere hinanden og det faktum, at ikke alle hunde skal hilse på hinanden
Hundeloven skal ikke kun sikre samfundets tryghed, men også tage hensyn til dyrevelfærden. Hver hund fortjener en individuel vurdering fremfor at blive dømt kollektivt. Konsekvenserne for hunden, hvis den bliver »arresteret«, som følge af loven er urimelige – uagtet om den dømmes til døden eller ej, kan tiden optil domsfældelse være fatal.
Dyreetisk Råd har også anbefalet, at hundeloven revideres.
Lad os sammen revidere loven, så den bygges på etisk ansvarlighed, viden og respekt for hunde som levende væsener – ikke fordomme og forældede forestillinger.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2025/05/Skaermbillede-2025-05-05-kl.-09.34.59.png408726Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2025-05-05 09:37:532025-05-05 09:37:53Hundeloven trænger til en revision
Den dejligste lille pudel kom til tjek på dyreklinikken.
Hunden var i sommers købt i et østeuropæisk land og bragt til Danmark sammen med familien.
Bedre sent end aldrig, nu skulle hunden lige tjekkes igennem.
Den søde ejer havde i forvejen en hund fra den samme opdrætter, og den lille ny var blevet taget rigtig godt imod af den voksne hund.
Hunden havde været 4 måneder, da den rejste til Danmark.
Ifølge lovgivningen skal en hund nemlig være vaccineret mod rabiesvirus og først 21 dage efter, må hunden rejse ind i Danmark. Derfor er de fleste hunde ca. 4 måneder, når de kommer til Danmark. Hunden var købt som en toy pudel, det vil sige en af racens helt små modeller.
Ifølge hundens pas var den født i slutningen af marts og var derfor nu ca. 7 måneder gammel.
Hunden synes godt nok lidt stor for en toy pudel, og det var lidt svært at vurdere, hvad den måske ville ende på i vægt.
Hunden virkede nysgerrig og tillidsfuld og spiste lystigt godbider.
Efter megen snak fik vi den lille hund på bordet, og herefter blev snakken en anden.
Ved en undersøgelse af hundens mund fandt vi, at hunden endnu ikke have tabt en eneste tand. Dette er yderst usædvanligt for en hund på 7 måneder.
En hvalp har 28 mælketænder i munden. Når den er 4 måneder gammel begynder den at skifte tænderne til de 42 blivende tænder. Når hvalpen er 6 måneder gammel, er alle tænderne skiftet.
Den lille hund kunne derfor på ingen måde være 7 måneder gammel, knap 4 måneder gammel var mere realistisk.
Hundens størrelse fortalte, at i en alder af 4 måneder kunne hunden IKKE være en toy pudel. Den var alt for stor til at gå under den kategori, en mellem pudel virkede mere sandsynligt.
Der var derfor ingen tvivl om, at opdrætteren har snydt på det groveste med hundens alder og sendt den til Danmark med falske papirer.
Ejer sagde, at hun godt nok havde tænkt, hunden var meget lille, da hun fik den med sig – men det var jo en toy pudel, og de er jo rigtig nok meget små som hvalpe.
En dyrlæge havde skrevet under på, hunden var vaccineret efter forskrifterne, så alt virkede umiddelbart til at være i orden.
Det er ALT for tidligt for en lille hvalp at blive taget fra moren, når den er 4 uger. I dette tilfælde virkede hunden til at have det godt, og det skyldes nok, at den var så heldig at bo sammen med en voksen hund af samme slags og ikke mindst en meget omsorgsfuld kærlig familie.
I langt de fleste tilfælde går det ikke godt. Hundene bliver skadet for livet.
Ulovlig handel med hunde er et kæmpe problem, og det er desværre svært at komme til livs med den nuværende lovgivning. Der vil altid være brodne kar med opdrættere, der sætter penge før dyrenes ve og vel samt dyrlæger, der vil forfalske papirer osv.
Forbrugerne skal naturligvis forholde sig yderst kritiske, når hunden købes fra udlandet.
Der skal dog mere til, da det system, vi har i dag, IKKE fungerer.
Jeg tror, at en del af løsningen findes i en digitalisering af papirer, så det ikke bliver så tilfældigt at være opdrætter, og desuden gør det sværere at snyde med underskrifter og vacciner. Det vil naturligvis kræve et samarbejde landene i mellem, og der er nok lang vej igen.
Hvis ikke vi gør noget, vil vi i fremtiden se endnu flere hunde, som bliver mishandlet ved at blive taget bort fra moren alt for tidligt, og desuden vil mange familier få drømmen om en dejlig hund knust, da dyrene ikke har fået den gode start på livet, der danner fundamentet for en god sund mental udvikling.
De politiske vinde blæser i dyrenes retning på Borgen!
Dagen idag bød på et meget spændende besøg hos Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard!
Kærligheden til dyr brænder igennem fra hjertet, så det var en fornøjelse at have en snak med hende!
Kampen for at få forbudt fyrværkeri vinder frem!
DF var i hvert faldt ikke langt fra mit synspunkt om et forbud, men det politiske klokkeværk skal også spille med på melodien, og det er en proces.
Der var i den grad konsensus om, det er meget synd for dyrene og i strid med Dyreværnsloven, at de skal udsættes for fyrværkeri!
Hundeloven!
Hundeloven kom også på bordet!
Der var gode tankter til DF om, de måske vil lade lovgivningen komme til revision igen – som man jo naturligvis bør gøre, når noget har fungeret på godt og ondt i praksis gennnem
længere tid!!!
Jeg fortsætter i hvert fald arbejdet og håber det bedste!
Ekstra Bladet!
Sammen dag valgte Ekstra Bladet meget belejligt at bringe mit læserbrev, der igen advokerer for et forbud mod fyrværkeri.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/09/Liseforanborgen.jpeg24481834Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-11-25 06:47:152020-11-25 06:47:52Besøg hos Pia Kjærsgaard på Christiansborg!
Berlingske bringer idag et kæledyrstillæg, hvor dette indlæg skrevet af Hanne Truelsen og jeg er med! Indlægget er i særdeles relevant i forbindelse debatten om revision af hundeloven!
De fleste hundeejere kender dette scenarie:
Du er ude at gå tur med hunden, som er i sele og snor. Pludselig kommer en fremmed hund løbende henimod Jer.
Et stykke fra vejen står ejeren til den fremmede hund og råber: ”Bare rolig, min hund gør ikke noget!”
Sekundet efter er de to hunde oppe at toppes, og du må hive din egen hund væk fra den fremmede hund, der først få minutter senere bliver hentet af sin ejer. Et sådant møde kan blive ganske ubehageligt, afhængigt af graden af konfrontation med den tilløbende hunds ejer. Den uvelkomne oplevelse sætter spor i både hund og ejer.
Dette bør og kan vi undgå
Husk dannelsen på hundenes vegne!
Det er en udbredt misforståelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden.
Det er ikke alle hunde, der fra hvalpetiden er blevet socialiseret tilstrækkeligt, og har lært at omgås andre hunde. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, der sidder i kroppen og kan gøre mødet med en fremmed hund til en prøvelse.
Socialiseringen af din hund har en væsentlig indflydelse livet igennem.
Hunde genkender egen race på lang afstand, og foretrækker at omgås egen race i første omgang. De kommunikerer helt naturligt sammen.
Hvis egen race ikke er indenfor rækkevidde, vil hunden vælge ’den næstbedste race’.
Således er hundens sprog og signaler så enestående.
Des bedre din hund er blevet socialiseret på en god og hensigtsmæssig måde, allerede fra samværet med sin mor og søskende, og efterfølgende på en fornuftig måde i dens nye liv, des bedre vil den være i stand til at kommunikere sundt med andre.
Når vi kan aflæse hundens sprog og signaler rigtigt, vil vi undgå mange unødige konflikter. Desværre er konsensus ofte, at har man været hundeejer i en årrække, så behersker man denne væsentlige aflæsning. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet!
De fleste af os kører bil og har erfaring med at færdes i trafikken. Dette indebærer dog ikke, at vi selv kan reparere bilen. Dertil har vi en ekspert; enmekaniker.
Hver race har sine instinkter og hvert individ i racen har sin egen personlighed. Vi kan ikke implicit generalisere. Hunde er individualister, akkurat, som vi mennesker er det, Selv om vi vokser op i den samme familie, er søskendeflokken ikke ens!
Respekt for hinanden!
Respekter at du ikke kender historien bag denhund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs, eller lade den hilse på fremmede hunde, ligger der ofte en årsag/ hensigt bag denne adfærd
Den ansvarlige hundeejer lader bevidst snoren blive på, når ejeren ved , at hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.
Idéen om, – at alle hunde skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed – er forældet. Des mere vi mennesker lærer om dyrene, des bedre vil vi blive til at lære vores egen hund at kende, og dermed vide, hvad hunden er tryg ved– og dermed fornemme, hvornår vi som ejer bør sætte snor på vores hund, eller skal fjerne os fra en potentiel konflikt.–
At møde en hund hvor ejeren siger, den ikke skal hilse, skal altid respekteres og ønsket efterkommes.
Når du møder en hund, hvis ejer pointerer at der ikke skal hilses, skal dette ønske altid efterkommes og respekteres.
Hvis samtlige mennesker var bevidste om denne adfærd, og dermed kunne udvise dette spinkle hensyn, ville vi kunne undgå rigtig mange konflikter.
Husk derfor følgende:
Lad ALDRIG din hund løbe hen til en hund ført i snor – da den kan blive bange eller gøre udfald.
Respekter hundeejere som viser antydning til, at deres hund ønsker afstand.
Ikke alle hunde ønsker den opmærksomhed, vi som mennesker skønner/vurderer ønskeligt. Det er en fejlagtig antagelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden. For hunden er det en indtrængen i dens komfortzone, hvilket opleves som uønsket opmærksomhed. Eller intimiderende adfærd.
Hvis ikke du kan opnå kontakt med din hund, når den er uden snor, så behold snoren på!
Hundens sprog!
Ovenstående tager udgangspunkt i hundens sprog. For det er dit ansvar som hundeejer at lære din hunds sprog at kende, lære at aflæse din hund og forstå dens signaler. .
Når vi har dette in mente, vil vi få en langt bedre hverdag med vores hunde. Når vi som mennesker respekterer hundenes sprog, og lærer at afkode signalerne, vil vi komme langt med at have det godt indbyrdes og med vores dyr!
Bogen ’På talefod med hunden’ skrevet af Turid Rugaas beskriver eminent det at kunne læse sin egen hund og ikke mindst, de hunde man møder – – den indbyrdes kommunikation hundene imellem.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/10/MG_3370.jpg34565184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-10-02 05:30:332020-10-02 05:30:33Alle hunde skal ikke hilse på hinanden!
Dagen i dag bød på et spændende besøg på Christiansborg sammen med Kira Eggers!
Nye Borgerliges næstformand, Peter Seier havde inviteret til møde for at drøfte dyrevelfærd og etik.
Heldigvis er der flere, der får øjnene op for at dermangler betragteligtfokus på emnet i Danmark. Derfor var det særdelesglædeligt at modtage invitationen.
Det kom der en meget interessant diskussion ud af – hele vejen rundt.
Emnet er vældigt omfattende, hvorfor det emotionelle perspektiv ofte kommer til at overskygge det saglige aspekt i diskussionen.
Respekten for liv bør altid være det bærende element i debatten!
Man diskutere hvad velfærd egentlig indbefatter og hvordan man mere gunstigt kan sætte de rette rammer, således at dyrenestarv sikres.
Alle dyr kan ikke slås over med en kam
Udgangspunktet for enhver diskussion om velfærd børtage udgangspunkt i den enkelte arts fysiologiske og psykologiske behov. Dettegælder både katte, hunde, hamstre, kaniner osv.
Herfra skal holde sig for øje, atet individ kan have forskellige behov afhængig af f.eks. alder og helbredsstatus.
Hvad der er rigtigt for dyrene, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med menneskets ønsker.
Det er med dyrenes behov som udgangspunkt, at politikken omkring dyrevelfærd og etik bør bygges op. Derudover er bestræbelsen på – at ville lovgive sig ud af enhver situation – et miskoncept.
Dit personlige ansvar!
Det personlige ansvar forbliver afgørende under varetagelsen af kæledyrenes behov.
Husk at du er den vigtigste person i dit dyrs liv, dermed er det dit ansvar at sikre, at dyrets behov imødekommes på alle områder.
Hundeloven!
Under vores møde var Hundeloven naturligvis på agendaen.
For mange en særdeles uoverskuelig lov at forholde sig til.
Udkommet var en kraftig opfordring til Nye Borgerlige om at nedsætte et udvalg, der kan se loven efter i sømmene.
Der er ingen garanti for et udbytterigt resultat af et sådant udvalgs bestræbelser, men loven bør revurderes og ændres i dyrenes favør.
Hunde er ikke skyldige og bør ikke straffes, grundet menneskets manglende ansvarstagen i en situation, hvor hundelovens virke udløses.
Fyrværkeri!
Brugen af fyrværkeri var også et emne, der blev berørt.
Ideelt set, burde brugen af fyrværkeri forbydes året rundt.
Politik er dog kompromisets kunst, dermed vil det være et lille skridt i den rigtige retning, såfremt tidsrummet for tilladt fyrværkeri bliver yderligere begrænset.
Hvad nu?
Hvad Peter og Nye Borgerlige ender med at tage med sig viderevil kun tiden vise. Vi er dog meget taknemmelige for at vi måtte give vores besyv med og hjælper gerne fremadrettet.
Tak til Peter og Henrik Selch for at invitere os og tage sagen alvorligt.
Forhåbentligt kommer der nogle hensigtserklæringer på bordet, der giver dyrene en stemme.
Indtil da vil vi fortsætte med at kæmpe dyrenes sag.
Kærligheden til dyr, respekten for liv og sagens alvorkender ikke en politisk farve. Vi håber dog at samtlige partier vil fokusere på vores velfærd og etik, så vi kan gøre det bedst muligt i dyrenes tjeneste.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/09/Kira_Lise_borgen.jpeg18342448Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-09-04 11:39:502020-09-09 11:33:21Hvem sikrer at dyrene får en stemme?
