Tag Archive for: Etik

Et etisk dilemma for dyrlæger

/i , ,

Berlingske har bragt d. 15/9-25 bragt mit indlæg: 

Hundeloven strider mod vores løfte

Som dyrlæge har jeg – ligesom mine kolleger – aflagt en ed. Et løfte om at sætte dyrets sundhed og velfærd først. At handle med omsorg, respekt og faglig integritet overfor de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte og behandle.

Netop derfor er det dybt problematisk, at vi med Hundeloven i hånden bliver bedt om at aflive raske, velfungerende hunde udelukkende på grund af deres race eller en enkelt episode, der ikke nødvendigvis afspejler hundens samlede adfærd.

Hundeloven giver i dag mulighed – og i visse tilfælde pålæg – for aflivning af hunde, som vurderes at udgøre en fare, eller som tilhører bestemte racer. Men loven levner alt for lidt plads til faglige vurderinger, individuelle hensyn eller rehabilitering. Den tager ikke højde for kontekst, opdragelse eller den enkelte hunds faktiske adfærd.

Det placerer dyrlæger i et uløseligt etisk dilemma. På den ene side står myndighedernes afgørelser og ejerens fortvivlelse. På den anden side står vores professionelle og moralske forpligtelse: At beskytte dyret – ikke tage dets liv uden sundhedsfaglig begrundelse.

Når vi afliver et dyr, er det fordi, det er sygt og livet ikke længere er værdigt. Ofte har vi kæmpet for dyrets liv og haft lange svære samtaler med de pårørende om dyrets velbefindende.  Vi kæmper for liv, vi tager ikke bare liv.

Når en rask og social hund skal aflives, ikke fordi den er syg, men fordi den er “forkert” ifølge loven – så går det imod alt, hvad vi har lært og lovet. Det sætter os i en situation, hvor vi enten må bryde vores etiske løfte eller risikere en professionel konflikt.

Vi har brug for en opdatering af Hundeloven. En lov, der baserer sig på evidens, adfærdsfaglig viden og individuel vurdering – ikke forsimplede racekategorier. En lov, der lytter til fagfolk, og som giver dyrlæger mulighed for at stå ved deres løfte – ikke tvinger dem til at bryde det.

For i sidste ende handler det ikke kun om hundene. Det handler også om, hvilket samfund vi vil være. Et samfund, hvor vi behandler dyr med respekt og retfærdighed – eller et, hvor frygt og fordomme afgør deres skæbne.

Dommen er afsagt: Lucy er dømt til aflivning

/i ,

For nogle uger siden blev Lucy taget af politiet, fordi nogen i området anmeldte, at hun gik uden snor. Hun blev derefter anbragt på et internat – uden kontakt til sin familie.

Lucy blev i efteråret adopteret fra udlandet. Hun er en velfungerende familiehund, som hjalp sin familie med at hele sorgen efter tabet af deres tidligere hund.

Lucys gener blev efterfølgende testet, som Hundeloven kræver det. Testens resultat faldt uheldigt ud – og det betyder, at Lucy nu skal aflives.

Udelukkende på grund af en usikker test, der intet fortæller om Lucys kærlige væsen og uproblematiske adfærd.

Gentesten, der blev brugt, er ikke udviklet til at afgøre, om en hund er “farlig”. Den måler udelukkende på DNA for at anslå racemæssig baggrund og er behæftet med stor usikkerhed.

Selv firmaet bag testen advarer mod, at den bruges i juridiske sammenhænge – alligevel anvendes den i Danmark til at afgøre liv eller død for helt almindelige familiehunde.
Det er både uetisk og uacceptabelt i et retssamfund.

Lucy lever endnu – men det gør retfærdighedssansen og respekten for liv ikke.
De visner en lille smule mere, hver eneste gang sager som Lucys ser dagens lys.

Vi har en dyreværnslov, der skal beskytte dyr mod unødig smerte, angst, lidelse og varigt men.
At blive anbragt pludseligt på et internat eller en dyrepension er et voldsomt indgreb i en hunds liv – og det er i den grad traumatiserende.

Hundeloven bryder dermed med dyreværnslovens grundprincipper.

Lad os ændre loven – så ingen hunde og familier skal frygte at ende med Lucys skæbne.

 

 

 

 

Hundeloven på vej mod revision

/i ,

Tak til Morten Messerschmidt for at ville bruge sin søndag sammen med mig til en snak om hundelovens udfordringer.

Som hundeejer og stor dyreven lyttede Morten til alt, hvad jeg havde på hjerte !

Hundeloven skal revideres, og jeg tror på, at Morten sætter snuden i sporet og meget snart får sat processen i gang.

Det kommer til at tage lang tid, før et nyt udspil potentielt kan præsenteres, så jeg håber derfor, at Morten også vil arbejde videre med at få indført en bagatelgrænse for, hvor meget “ulovlig race” en hund må indeholde, før den risikerer aflivning .

Det skal træde i kraft hurtigst muligt!

Jeg er taknemmelig for tiden.

Én ting er at blive lyttet til – noget andet er at føle sig hørt.

Tak til Hugo for at pynte på billedet.

 

Hundelovens skyggeside!

/i ,

I går fik jeg igen et hjerteskærende opkald fra en dybt ulykkelig familie.

Deres elskede hund  Lucy var blevet taget på baggrund af en klage om, at hun havde gået uden snor. Det blev i den forbindelse vurderet, at hun *måske* indeholder en ulovlig race – og derfor blev hun anbragt på et ukendt internat, hvor hun nu afventer sin skæbne.

Hun er en super velfungerende gadehund fra udlandet, der har boet i Danmark siden efteråret. Hun er højt elsket af sin familie.

Lucy er endnu et offer for hundelovens dystre virkelighed.

Hun blev taget med, fordi man vurderede, at der måske kunne være en ulovlig race i hendes genetiske baggrund. Familien var knust og spurgte om råd. Det var hjerteskærende at skulle fortælle dem, at chancen for at de ser Lucy igen, er meget lille.

Som gadehund består hun realistisk set af et mix af alt muligt. Chancen for, at hun i en gentest “tester positiv” for en ulovlig race, er stor. Ren russisk roulette!

Hun afventer nu sin dødsdom – uden sin familie ved sin side.

Det er helt forkasteligt, at man i Danmark som hundeejer skal leve i frygt for, at ens hund pludselig bliver taget – udelukkende baseret på udseende!

Alle med “gadekryds” er derfor i farezonen og kan nemt blive “fældet” på baggrund af flere generationers krydsninger på tværs af racer.

Hundeloven skal laves om!

Der bør som minimum være en bagatelgrænse for andelen af “forbudte” gener i blandingshunde. Man skal ikke være bange for at få taget og aflivet sin hund pga. udseende!

Hunden er en kæmpe del af mange menneskers hverdag og bringer glæde og lys – også i de mørke tider.

Lad os se på loven igen og få den opdateret, så ingen uden grund skal frygte at miste deres elskede kæledyr!

Jeg er ikke advokat eller politi og vil ikke forholde mig til processen og detaljerne i forløbet.

Som dyrlæge vil jeg dog gerne sætte fokus på essensen: respekten for liv!

Jeg håber alt det bedste for Lucy. Skulle det – som ventet – ende fatalt, så vil hendes skæbne forhåbentlig inspirere til forbedringer af lovgivningen, så vi én gang for alle sætter en stopper for fortællinger som Lucys!

 

 

Hjælp til dyrene i Ukraine

/i ,

I dag var en særlig dag.

Gennem længere tid har vi løbende modtaget donationer, der skulle sendes til de krigshærgede områder i Ukraine – med fokus på at hjælpe dyrene. I dag kom dagen, hvor endnu en sending skulle afsted.

Da jeg gik ned i kælderen i morges for at få overblik, blev jeg helt rørt over, hvor meget der er indsamlet: tæpper, foder, legetøj, medicin m.v.

Hver pose med ting gemmer på sin egen historie. Meget ofte rummer den en fortælling om et elsket dyr, der gennem mange år har spredt glæde og liv som den bedste ven – men som nu ikke er her mere.

Når man mister et kæledyr, står man ofte tilbage med en masse ting, der pludselig er overflødige og minder én om det, der var. Det kan føles forkert at smide det ud, men det kan også være smertefuldt at beholde det.

Ved at give tingene videre til dyr i nød, får dødens eftermæle en mening.

Flere har været forbi klinikken, opløst i tårer, med leveringer. Måske er det deres første besøg på Artemis, efter vi sagde farvel. Det udløser ofte gråd, for det at gå ind hos os uden sin ven føles forkert – og bringer minderne tilbage.

Jeg er meget taknemmelig for alle jer, der har overvundet “frygten” for at vende tilbage og har haft formålet for øje. Mange har også afleveret ting uden at have mistet – men i erkendelsen af, at der nok kunne undværes noget.

Uanset bevæggrunden skal I have tak. Krigen stopper næppe foreløbig, og vi må ikke glemme dyrene.

Det altid vidunderlige team fra Fair Dog hentede tingene. Herfra bliver de læsset og kørt til Ukraine. De gør en kæmpe indsats for at hjælpe dér, hvor der er allermest brug for det.

Fortællingerne fra de krigsramte områder er bevægende. Vi må ikke glemme, at selvom krigen nu har varet længe, så er der stadig brug for hjælp. Selv små ting kan gøre en forskel.

Giv jeres dyr en ekstra kærlig tanke med på vejen i aften. Se op mod himlen og tænk på alle de smukke stjerner, der repræsenterer dem, der ikke er her mere – men stadig lyser i hjertet.

Behandling af borgerforslag i Rudersdal Kommune

/i , ,

 

Danmark fri for fyrværkeri!

Kampen for et land uden fyrværkeri tog i aften et lille skridt mod at blive en realitet.

Vi har stillet et borgerforslag i Rudersdal Kommune, der foreslår at gøre Søllerød Sogn fri for fyrværkeri. Forslaget fik så mange stemmer, at det i aften var til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Min wingman, Anne Marie Mygind Wibroe, og jeg var derfor til stede for at fremlægge vores sag.

Det gik godt! Forslaget er nu sendt til videre behandling i et udvalg, hvilket er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Udfordringen ligger i, om det rent lovgivningsmæssigt er muligt at indføre et kommunalt forbud.

Det mener vi, at det er.

Sikkerhedsstyrelsen – den statslige myndighed, der regulerer fyrværkeri – har bekræftet, at der er vide rammer for en sådan vurdering. Styrelsen understreger tydeligt, at når reglerne for brug af fyrværkeri fastsættes, skal der også tages højde for skader på dyrelivet.

Sikkerhedsstyrelsen fremhæver blandt andet Dragør som et kendt eksempel på en kommune, der har indført zoneforbud mod fyrværkeri.

Det er altså allerede en realitet i Danmark, at kommuner kan tage ansvar for at beskytte sårbare områder mod fyrværkeririsiko.

Vi har desuden en dyreværnslov, der fastslår, at dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse. Brugen af fyrværkeri skader både kæledyr, landbrugsdyr og vilde dyr i naturen. Derfor må brugen af fyrværkeri betragtes som et brud på loven – og bør forbydes.

Sagen er endnu ikke afgjort, men vi følger den tæt og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe den på vej.

Lykkes det at få gennemført et forbud i Søllerød Sogn, kan det skabe præcedens for andre kommuner. Vi er dermed et skridt nærmere en ny nytårstradition, der tager hensyn til både dyr, mennesker og miljø!

 

 

Fornyelse er fremtiden

/i ,

Så du også TV2 til aften?

SLUT med krudt !Fornyelse og omtanke fremfor traditionen !

“Nu har vi jo en lang tradition for at fyre fyrværkeri af, så det mener jeg faktisk ikke dyrene skal bestemme” – sådan lød det fra en fyrværkerisælger, der til aften optrådte på TV2.

Tradition er én ting. Fornyelse og omtanke er fremtiden . Traditioner kan have værdi, men de bør også udvikles, så de afspejler vores nutidige forståelse og medfølelse. At holde fast i skadelige vaner kun fordi “sådan har vi altid gjort”, er ikke en stærk begrundelse.

Hvis ikke vi kan forny vores traditioner, fordi vi bliver bevidste om, hvad de har af konsekvenser for dem, der ikke selv vælger festen – så er vi et usselt folkefærd .

Nytåret handler om fællesskab og fejring. At inkludere dyrene i denne tanke er blot en udvidelse af, hvad vi allerede værdsætter – nemlig samvær og respekt for hinanden.

Nytåret kommer uanset hvad.

Lad os sige slut med fyrværkeri af respekt for dyrene.

Det er op til os at sikre, at det bliver en fest for alle – ikke kun dem, der selv har valgt at deltage !

Borgerforslag til Rudersdal!

/i , ,

Fri for fyrværkeri før en forskel lokalt!

Anne Marie Wibroe Mygind og jeg har sammen skrevet og indsendt et borgerforslag til Rudersdal Kommunalbestyrelse som led i vores kamp for at begrænse – og på sigt afskaffe – brugen af fyrværkeri . Anne Marie er bosiddende i Søllerød og er dermed officielt afsender af forslaget!

Vi ønsker at skabe opmærksomhed om de mange skadelige konsekvenser, fyrværkeri har for både dyr og mennesker. Tidligere har vi taget lignende initiativer i Gentofte Kommune, og nu er turen kommet til Søllerød .

Hvad vil vi opnå?

Vi håber, at så mange som muligt vil støtte forslaget og lade sig inspirere til at tage handling i deres egen kommune . Sammen kan vi gøre en forskel !

Er du ikke bosiddende i Søllerød?

Så opfordrer vi dig til at tage kampen op i din egen by !

Støt os, og lad os kæmpe for en tryggere og mere bæredygtig hverdag for både dyr og mennesker .

Kære medlemmer af Rudersdal Kommunalbestyrelse

Jeg skriver til jer med et vigtigt ønske: At Søllerød Sogn bliver erklæret et fyrværkerifrit område. Baggrunden for dette forslag er omsorgen for både natur, dyreliv og beboere i vores skønne lokalsamfund. Ved at tage dette skridt kan vi gå forrest som et eksempel på, hvordan et moderne samfund kan prioritere ansvarlighed og hensyn.

Hvorfor er dette vigtigt?

  • 1. Beskyttelse af vores fredede skov og vilde dyr: Søllerød Sogn er omgivet af en fredet skov, som er hjem for et rigt dyreliv. Fyrværkeri er ikke kun en kilde til støjforurening, men også til stor stress for vilde dyr. Mange dyr flygter i panik, hvilket kan have fatale konsekvenser. Et fyrværkerifrit område vil give dem den ro, de har brug for .
  • 2. Hensyn til beboere og deres kæledyr: Fyrværkeri skaber hvert år enorm uro for mange familier i vores område, særligt for dem med kæledyr. Mange hunde, katte og andre dyr lider under høje brag og lysglimt. Stressen og frygten hos dyrene kan være overvældende og ofte langvarig .
  • 3. Miljøhensyn: Fyrværkeri forurener vores luft og natur med tungmetaller og affald. Ved at eliminere fyrværkeri kan vi tage et konkret skridt mod at beskytte vores lokale miljø og gøre vores område mere bæredygtigt .
  • 4. Muligheden for at gå foran: Dette forslag er ikke kun en opfordring til at eliminere et problem – det er en chance for, at Søllerød Sogn bliver et foregangsområde. Vi kan blive et eksempel til efterfølgelse for andre områder i Danmark .

Hvad kan vi gøre i stedet?

For at sikre en festlig nytårsaften uden fyrværkeri kan vi opfordre til alternative fejringer, som f.eks.:

  • Fælles arrangementer med støjfri lysshows, droneopvisninger og musik.
  • Bæredygtige aktiviteter, der samler lokalsamfundet uden at skade dyreliv og miljø .
  • Inddragelse af Søllerød Kirkes klokke til at ringe året ind.
  • Opsætning af en høj lyssøjle, der skyder op fra Søllerød Kirke, hvor folk kan samles og tænde stjernekastere, ligesom man gør ved Seinen i Paris .

Appel til beboerne!

Dette er et spørgsmål om at tage ansvar sammen. Vi er privilegerede med en smuk natur og et harmonisk nærmiljø, og vi har mulighed for at beskytte det for kommende generationer. Ved at tage dette skridt kan vi være stolte over at vise vejen i en sag, som kræver mod og omtanke.

Jeg opfordrer både kommunalbestyrelsen og mine medborgere til at støtte dette forslag og sammen skabe et fyrværkerifrit Søllerød Sogn.

Link til at stemme: Støt forslaget her!

Med venlig hilsen,
Anne Marie Wibroe Mygind

Møde med borgmesteren omkring snus

/i , ,

Dagen startede i godt selskab på besøg hos Borgmester Michael Fenger på Rådhuset.

Borgmesteren har nemlig også opsnuset at nikotinposer smidt på gaderne er et stigende problem.

Hundeejere lever i frygten for, deres firbenede ven får indtaget stoffet med døden til følge.

Borgmesteren anerkendte til fulde problematikken.

Rygning, brugen af e-cigaretter, snus og andre nikotinholdige produkter er forbudt i skoletiden, et forbud der trådte i kraft i Gentofte 2020. i 2021 blev der vedtaget en national lovgivning, der fulgte Gentofte modellen.

Det ændrer dog ikke på, at snusposer i gadebilledet er et stigende problem. Hvordan laver man en kulturændring, så poserne ikke hovedløst kastes til højre og venstre? Det burde være almindelig sund fornuft at smide snusposerne i en skraldespand, men i øjeblikket bruges naturen altså som affaldsspand til stor fare for vores kæledyrs helbred.

Hvad den eksakte løsning er, bragte mødet ikke svar på. Ideer og løsningsforslag blev vendt og drejet.

Jeg tror i hvert fald at øget fokus og oplysning på, de fatale konsekvenser, nikotinindtag kan have for dyrene, er en del af løsningen.

Borgmesteren er en stor dyreven, så jeg tror at dagens snak sætter hans snude i det rette spor, så vi i fremtiden ikke skal frygte Snus spiser snus.

 

Borgmester Michael Fenger

Når lyset slukkes, tændes en stjerne

/i , ,

Jeg har en fin pose stående foran mig ved trappen. Den indeholder hundesnore, en sele, madskål, tæppe, legetøj og diverse godbidder.

Den skal ned i kælderen og opmagasineres, indtil det afhentes med andre ting og bringes til et dyreinternat et sted i verden. Jeg har endnu ikke båret det derned.

Måske fordi posen vidner om en uge udover det almindelige? Bærer jeg den ned, så er det definitivt.

Da mandag morgen begyndte, vidste jeg allerede, hvad der var i vente.

Man kan dog aldrig planlægge det akutte, og vi havde lige åbnet dørene, da en af mine kære snuder stod i døren med sin ejer ved sin side.

Det var tid til den sidste rejse. Der var ellers planlagt flere undersøgelser over de kommende dage, men lyset i øjnene var slukket, og hvad ville de mange undersøgelser alligevel føre til?

Vi skal altid gerne kunne bruge vores diagnostik til noget fremadrettet. Det skal gerne kunne gøre behandlingen bedre.

Nogle mennesker læner sig op af videnskabelige facts, når de svære beslutninger skal træffes. Har vi  en klar diagnose, kan det måske understøtte den umulige handling om det sidste farvel.

I dette tilfælde havde en weekend med hunden gjort udslaget, den skulle ikke udsættes for mere. Han skulle have fred, før det blev for sent, og der IKKE var tvivl.

Er du ikke i tvivl, har du ventet for længe.

Så er dyret så dårligt, det ikke længere er livet værdigt. Ejer sagde, han kunne se det på hundens øjne. Jeg kunne se på ejers øjne, det var rigtigt. Han kender sin hund.

Netop bagefter kom den kæreste gamle brune labrador ind af døren.

Jeg har fulgt hende gennem det meste af livet og en opringning fra ejeren meget tidlig samme morgen, gav skriften på væggen. Hun havde levet et langt godt liv og var pludselig knækket.

At begynde at forsøge at behandle noget, ville være et nytteløst projekt, der kun ville købe os mennesker mere tid, men som ikke ville gavne hovedpersonen.

Vi sagde farvel vidende, hunden ville se tilbage på et liv fyldt med kærlighed og glæden ved mad, der nu engang er en labradors metier i livet, intakt på dødslejet.

Direkte fra det ene lokale til det andet. Her ventede en helt speciel lille snude. Det er ikke altid alderen, der afgør, hvornår stjernerne venter.

Bare fordi man er ung, er det desværre ikke ensbetydende med, man er rask. Denne lille hund var ikke rask. Dens ejere havde overtaget hunden for lidt tid siden og havde lagt alt den kærlighed og omsorg i det lille væsen, som det overhovedet var muligt.

Jeg har haft en tæt dialog med dem hele vejen, og vi var enige om, at nu var det nok. Hun skulle have lov at få fred, så hendes krop endelig fik hvile.

Det føles anderledes at sige farvel til en hund, hvor man ved, den har levet et langt godt liv. Er dyret meget ungt, føles det som om, det aldrig fik chance. Men det GJORDE den lille snude.

Takket været nogle helt unikke specielle mennesker, hvis omsorg og tålmodighed, er udover det almindelige. Vi havde aftalt alt på forhånd, så der var ikke mere at sige, da vi mødtes.

De ting, vi ikke siger, er dog meget stærke, og tårerne bag de mørke solbriller sagde mere end 1000 ord.

Jeg vil altid være disse mennesker meget taknemmelige fordi, de gav den lille hund et kærligt sidste hjem og ikke mindst var stærke nok til at lade kærligheden til hunden overstige deres eget afsavn. Det er noget, vi alle kan lære noget af.

På dette tidspunkt af dagen var klokken ikke slået 9 endnu. En lang dag fulgte med de glæder og sorger, som nu engang er en del af det.

Der er mange bolde at holde i luften. Frygten for at overse noget. Derfor har de fleste dyrlæger en systematisk tilgang til en patient. ”Jeg har jo lige taget en temperatur hjemme, hvorfor gør du det igen?”

Overser vi noget, fejler vi, så mister vi både dyr og klienter. Folk bare kan gå et andet sted hen, og er man heldig, bliver man hængt offentlig ud på nettet. Heldigvis har vi verdens sødeste klienter!

Men det går jo godt, lige indtil det går galt!

Mange af mine kollegaer og jeg selv går almindeligvis tidligt i seng, det fortjener dyrene.

Man møder ikke på arbejde med rystende hænder eller manglende tro på, vi gør det rigtigt!

Nu er det fredag, klinikken lukker snart dørene. så går vi alle hjem med ugens historier, vi bærer med os i vores hjerte, og som vi aldrig glemmer!

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, man aldrig ved, hvad der gemmer sig bag de mennesker, man møder på gaden.

Smiler de ikke? Hilser de ikke? Måske de bærer nogle historier med sig, der i øjeblikket fylder i sindet, således opmærksomheden på omverdenen for en stund ikke er komplet?

De er nok ikke bare sure, de er bare mennesker, hvor dagens oplevelser og indtryk måske med stærke følelser får lov at blive bearbejdet, så der er plads til, de snart igen kan være der for de mennesker, der har brug for dem.

Før jeg drager videre, vil jeg gå ned og sætte posen på plads. Glæde mig over det menneske, der midt i sin egen sorg, havde overskud til at aflevere en gave til os, der vil hjælpe andre dyr.

De lover klart vejr til aften.

Se op og send de 3 nye lysende stjerner en kærlig tanke!

(Reposted på opfordring).