Tag Archive for: Etik

Tid til en retfærdig og fagligt funderet hundelov!

/i , ,

Jyllands-Posten har i dag bragt et indlæg fra Thomas Rathsack og jeg!

 

Tid til en retfærdig og fagligt funderet hundelov!

Af og til afslører en lovgivning mere om vores frygt end om vores viden. Den danske hundelov er et sådant eksempel. Vi står i dag med en lov, der i for høj grad er baseret på generaliseringer frem for faglig evidens – og det er på tide at ændre den.

Kernen i problemet er den såkaldte raceforbudsliste. Her bliver bestemte hunderacer kategoriseret som farlige alene på baggrund af deres udseende og oprindelse – ikke deres adfærd. Men forskning og erfaring fra både dyrlæger og adfærdseksperter peger entydigt på, at aggressiv adfærd hos hunde ikke er bundet til race alene. Den formes af en kompleks kombination af opvækst, socialisering, træning, miljø og ejerens ansvar.

Når vi dømmer hunde på deres race, overser vi det egentlige problem: menneskelig adfærd. Uansvarlige ejere, manglende viden om hundehold og utilstrækkelig træning er langt stærkere risikofaktorer for farlige situationer end en hunds genetiske ophav. Alligevel er det hundene – ikke ejerne – der betaler den højeste pris.

Et centralt, men ofte overset problem i den nuværende lovgivning er brugen af DNA-tests til at fastslå en hunds race. Umiddelbart kan det lyde som en objektiv og videnskabelig løsning. I praksis er det langt mere usikkert. Kommercielle DNA-tests til hunde er ikke udviklet til juridisk brug, og deres præcision varierer betydeligt. Resultaterne afhænger af referencepopulationer og algoritmer, som ikke er standardiserede eller gennemsigtige. To forskellige tests kan give forskellige svar på den samme hund.

Det betyder, at en hund i realiteten kan risikere at blive kategoriseret som ulovlig – og i sidste ende aflivet – på et usikkert grundlag. Når konsekvensen er så alvorlig og irreversibel, bør beviskravet være tilsvarende højt. Det er det ikke i dag.

Dette leder direkte til et andet grundlæggende juridisk problem: proportionalitetsprincippet. I en retsstat skal indgreb stå i rimeligt forhold til det problem, man forsøger at løse. Aflivning af en hund er et af de mest vidtgående

indgreb, staten kan foretage over for et dyr og dets ejer. Derfor bør det kun ske, når det er strengt nødvendigt og veldokumenteret.

I den nuværende hundelov ser vi imidlertid situationer, hvor hunde aflives alene på baggrund af race – uden at have udvist aggressiv adfærd. Det er vanskeligt at forene med proportionalitetsprincippet. Indgrebet er maksimalt, mens grundlaget ofte er minimalt.

Endnu mere problematisk bliver det, når usikre DNA-resultater eller subjektive vurderinger af udseende lægges til grund for så vidtrækkende beslutninger. Her bevæger vi os væk fra retssikkerhed og ind i et område præget af vilkårlighed.

En moderne og retfærdig hundelov bør derfor sikre:

  • At DNA-tests ikke anvendes som eneste eller afgørende bevis i juridiske afgørelser
  • At der stilles høje krav til dokumentation og faglig vurdering
  • At proportionalitetsprincippet respekteres i alle afgørelser
  • At aflivning kun anvendes som sidste udvej, når konkret farlig adfærd er dokumenteret

Samtidig bør der indføres obligatoriske, uvildige adfærdsvurderinger foretaget af kvalificerede fagpersoner, før der træffes irreversible beslutninger. Fokus bør flyttes fra, hvad en hund er, til hvad den gør.

Andre lande har allerede bevæget sig væk fra racespecifik lovgivning og over mod adfærdsbaserede løsninger – med gode resultater. Danmark bør følge efter.

En lov, der ikke bygger på faglighed og retssikkerhed, risikerer at gøre mere skade end gavn. Derfor er det ikke blot rimeligt – men nødvendigt – at revidere hundeloven. Ikke for hundenes skyld alene, men for retfærdighedens og samfundets skyld.

Hundeloven skal op til revision igen!

Husk det når I sætter Jeres kryds på tirsdag!

 

 

Husk hundene når du stemmer!

/i , ,

Berlingske tidende har  i dag igen bragt et debatindlæg herfra!

Husk hundene i valgkampen!

Valgkampen kører for fuldt blus. Midt i de store emner, der fylder i den politiske debat, må vi ikke glemme det helt nære og kære – det, der betyder utrolig meget for mange mennesker: hundene.

Hundens betydning for menneskers livskvalitet er uvurderlig. Den bekæmper ensomhed, skaber fællesskab og giver hverdagen mening, fordi man hver dag skal være noget for nogen. Alligevel er forholdet mellem menneske og hund i dag truet.

Danmark har en hundelov, som i praksis ikke længere administreres efter den oprindelige hensigt. Resultatet er, at almindelige hundeejere kan risikere at miste deres bedste ven på grund af en forvaltning og fortolkning af loven, der i mange tilfælde virker både urimelig og ude af trit med den viden, vi har i dag.

De politikere, der allerede har snuden i sporet og arbejder for en revision af hundeloven, kan gøre en afgørende forskel for tusindvis af hundeejere. Ingen bør leve med frygten for, at tilfældigheder eller skøn kan koste deres hund livet.

Derfor bør hundeloven også have en plads i valgkampen.

Husk hundene, når krydset sættes!

 

Hvorfor Lucy ikke er en ulovlig hund!

/i , ,

Min vurdering af Lucy!

Jeg havde den 20. november 2025 Lucy på Dyreklinikken Artemis i forbindelse med udtagning af en vævsprøve.

I samme forbindelse blev hun exteriørmæssigt vurderet med henblik på at danne et kvalificeret skøn over hendes genetiske ophav.

Vurderingen blev foretaget på baggrund af bygning, proportioner, hovedform, øreansætning, pelsstruktur og generel fremtoning samt hendes adfærd under håndtering.

Vurdering af racepræg! 

Lucys fremtoning giver samlet indtryk af en blanding med træk, der kan minde om:

  •      Black Mouth Cure

En amerikansk brugshundetype kendt for middelstor, atletisk bygning, kort pels og et venligt, samarbejdsvilligt temperament. Racen er generelt arbejdsivrig, loyal og socialt orienteret.

 

  •      Sloughi

En nordafrikansk mynde med let, elegant og slank kropsbygning, lange ben, smalt hoved og et roligt, værdigt og sensitivt temperament. Sloughi er kendt for at være reserveret, men ikke aggressiv.

 

  •      Østrigsk Pinscher

En mellemstor, robust og funktionel gårdhund med harmoniske proportioner, moderat bredt hoved og veludviklet, men ikke tung muskulatur. Racen er traditionelt anvendt som vagtsom gård- og familiehund og er kendt for at være opmærksom, stabil og tæt knyttet til sine mennesker uden at være aggressiv. Den har et naturligt, tydeligt hundesprog og god situationsfornemmelse.

 

Disse racer er alle lovlige i Danmark og kendetegnes ikke ved aggressivitet som racetypisk træk.

Lucys proportioner, hovedform og samlede kropsbygning harmonerer ikke med de racer, der er omfattet af forbuddet i hundelovgivningen. Hun fremstår lettere og mere atletisk i sin konstruktion og uden de karakteristika (massiv bredde, kraftigt kæbeparti, kompakt og tung forpart), som typisk ses hos de forbudte typer. 

Adfærdsvurdering på klinikken!

Under besøget på klinikken blev Lucy håndteret i et for hende nyt miljø blandt fremmede mennesker. Hun opholdt sig både på gulvet og på konsultationsbordet.

Hun udviste:

  •      Nysgerrig og opsøgende adfærd
  •      Afbalanceret og tydeligt hundesprog
  •      Ingen tegn på aggressivitet
  •      Ro og samarbejdsvillighed under håndtering

Under den kliniske undersøgelse blev hun fastholdt af en fremmed person, mens jeg undersøgte hendes mundhule og ører. Situationen må betegnes som let presset, da fysisk fastholdelse og inspektion af munden ofte opleves som grænseoverskridende for mange hunde.

Lucy stod imidlertid afslappet og tillidsfuld gennem hele forløbet uden udfald, knurren, spændingsreaktion eller undvigende aggression.

Samlet vurdering!

På baggrund af:

  •      Hendes eksteriørmæssige fremtoning
  •      Hendes proportioner og racepræg
  •      Hendes stabile og sociale adfærd i uvant miljø
  •      Hendes rolige håndterbarhed under klinisk undersøgelse

Vurderer jeg, at der ikke er fagligt grundlag for at kategorisere Lucy som tilhørende en ulovlig hunderace. Hun fremstår som en velfungerende, social og velafbalanceret familiehund uden tegn på aggressiv eller risikobetonet adfærd.

Post scriptum: Juridisk vurdering!

Efter hundelovens § 1 a skal vurderingen af, om en hund er omfattet af forbudsbestemmelserne, bero på en konkret og individuel helhedsvurdering af hundens eksteriør og fremtoning.

En hund kan alene anses for omfattet af forbuddet, hvis den i væsentlig grad besidder de karakteristiske træk, der kendetegner en af de specifikt forbudte racer eller fremstår som en tydelig krydsning heraf.

Den foretagne exteriørmæssige gennemgang og adfærdsvurdering giver ikke objektivt grundlag for at fastslå, at Lucy i væsentlig grad svarer til en forbudt type efter den gældende lovgivning.

Jyllands-Posten graver i Hundeloven!

/i ,

Hundelovens dystre virkelighed!

Jyllands-Posten sætter i dag fokus på Hundelovens mørke konsekvenser. Sagen om gadehunden Lucy er ikke bare en enkeltsag – den er et billede på et system, hvor tilfældige skøn afgør dyrenes skæbne.

Sagen fra Jyllands-Posten opsummeret kort:

Hunden Lucy sidder på et internat. Hendes familie sidder derhjemme og venter i uvished. De venter på en afgørelse, der kan få uoprettelige konsekvenser.

Efter et omfattende arbejde fra Amaja Loncarevic blev der fremlagt en DNA-test, der viste Lucy ikke var ulovlig.

Alligevel har politiet valgt at afvise den som tilstrækkelig dokumentation. I stedet er det nu hundens udseende, der skal være afgørende for hendes skæbne – ikke genetiske fakta, men et visuelt skøn.

Hvis afgørelsen fastholdes, risikerer Lucy at blive aflivet. Ikke fordi det med sikkerhed er bevist, at hun er ulovlig – men fordi hun kan ligne noget, der er. Det efterlader familien i en situation, hvor bevisbyrden opleves som umulig at løfte.

Lucys familie har været igennem et voldsomt og belastende forløb. De kæmper for deres hund i et system, hvor spillereglerne virker uklare, og hvor den dokumentation, de har fremlagt, ikke anerkendes.

Jeg har mødt Lucy. Hun er ikke en paragraf. Hun er ikke en teoretisk vurdering. Hun er en hund – med et sind, et temperament og en relation til sin familie.

Denne sag handler ikke kun om Lucy. Den handler om retssikkerhed, proportionalitet og rimelighed. Om hvorvidt vi som samfund kan acceptere, at mennesker fratages deres kæreste eje og i samme moment retssikkerheden.

Lucy skal hjem til sin familie.

Min vurdering af Lucy!

Jeg havde den 20. november 2025 Lucy på Dyreklinikken Artemis i forbindelse med udtagning af en vævsprøve.

I samme forbindelse blev hun exteriørmæssigt vurderet med henblik på at danne et kvalificeret skøn over hendes genetiske ophav.

Vurderingen blev foretaget på baggrund af bygning, proportioner, hovedform, øreansætning, pelsstruktur og generel fremtoning samt hendes adfærd under håndtering.

Vurdering af racepræg! 

Lucys fremtoning giver samlet indtryk af en blanding med træk, der kan minde om:

  •      Black Mouth Cure

En amerikansk brugshundetype kendt for middelstor, atletisk bygning, kort pels og et venligt, samarbejdsvilligt temperament. Racen er generelt arbejdsivrig, loyal og socialt orienteret.

 

  •      Sloughi

En nordafrikansk mynde med let, elegant og slank kropsbygning, lange ben, smalt hoved og et roligt, værdigt og sensitivt temperament. Sloughi er kendt for at være reserveret, men ikke aggressiv.

 

  •      Østrigsk Pinscher

En mellemstor, robust og funktionel gårdhund med harmoniske proportioner, moderat bredt hoved og veludviklet, men ikke tung muskulatur. Racen er traditionelt anvendt som vagtsom gård- og familiehund og er kendt for at være opmærksom, stabil og tæt knyttet til sine mennesker uden at være aggressiv. Den har et naturligt, tydeligt hundesprog og god situationsfornemmelse.

 

Disse racer er alle lovlige i Danmark og kendetegnes ikke ved aggressivitet som racetypisk træk.

Lucys proportioner, hovedform og samlede kropsbygning harmonerer ikke med de racer, der er omfattet af forbuddet i hundelovgivningen. Hun fremstår lettere og mere atletisk i sin konstruktion og uden de karakteristika (massiv bredde, kraftigt kæbeparti, kompakt og tung forpart), som typisk ses hos de forbudte typer. 

Adfærdsvurdering på klinikken!

Under besøget på klinikken blev Lucy håndteret i et for hende nyt miljø blandt fremmede mennesker. Hun opholdt sig både på gulvet og på konsultationsbordet.

Hun udviste:

  •      Nysgerrig og opsøgende adfærd
  •      Afbalanceret og tydeligt hundesprog
  •      Ingen tegn på aggressivitet
  •      Ro og samarbejdsvillighed under håndtering

Under den kliniske undersøgelse blev hun fastholdt af en fremmed person, mens jeg undersøgte hendes mundhule og ører. Situationen må betegnes som let presset, da fysisk fastholdelse og inspektion af munden ofte opleves som grænseoverskridende for mange hunde.

Lucy stod imidlertid afslappet og tillidsfuld gennem hele forløbet uden udfald, knurren, spændingsreaktion eller undvigende aggression.

Samlet vurdering!

På baggrund af:

  •      Hendes eksteriørmæssige fremtoning
  •      Hendes proportioner og racepræg
  •      Hendes stabile og sociale adfærd i uvant miljø
  •      Hendes rolige håndterbarhed under klinisk undersøgelse

Vurderer jeg, at der ikke er fagligt grundlag for at kategorisere Lucy som tilhørende en ulovlig hunderace. Hun fremstår som en velfungerende, social og velafbalanceret familiehund uden tegn på aggressiv eller risikobetonet adfærd.

 

Post scriptum: Juridisk vurdering!

Efter hundelovens § 1 a skal vurderingen af, om en hund er omfattet af forbudsbestemmelserne, bero på en konkret og individuel helhedsvurdering af hundens eksteriør og fremtoning.

En hund kan alene anses for omfattet af forbuddet, hvis den i væsentlig grad besidder de karakteristiske træk, der kendetegner en af de specifikt forbudte racer eller fremstår som en tydelig krydsning heraf.

Den foretagne exteriørmæssige gennemgang og adfærdsvurdering giver ikke objektivt grundlag for at fastslå, at Lucy i væsentlig grad svarer til en forbudt type efter den gældende lovgivning.

Staus på lokalt fyrværkeriforbud!

/i ,

Kampen for forbud mod fyrværkeri fortsætter.

Indtil der indføres et nationalt fyrværkeriforbud, burde lokale løsninger være mulige. I Rudersdal Kommune har både borgere og politikere fået nej.

Sikkerhedsstyrelsen blokerer, fordi lovgivningen alene tager udgangspunkt i sikkerhed – ikke i trivsel, natur og dyrevelfærd.

Vi har et debatindlæg i Sjællandske Nyheder, der sætter fokus på problematikken og den proces, der ligger bag:

I december 2024 engagerede borgere i Søllerød sig i lokaldemokratiet ved at stille et borgerforslag i Rudersdal Kommune om at gøre Søllerød Sogn til et fyrværkerifrit område.

Forslaget nåede hurtigt de nødvendige 200 underskrifter og fik bred opbakning – både blandt borgere og i kommunalbestyrelsen – af hensyn til dyreliv, miljø og trivsel.

Alligevel viste processen én ting klart: Lokale hensyn har ingen betydning i den danske fyrværkerilovgivning.

Efter juridisk vurdering i februar 2025 stod det fast, at kommunen ikke har hjemmel til at indføre lokale forbud af hensyn til natur, dyrevelfærd eller livskvalitet. Indgreb kan kun ske ved ekstraordinær risiko for brand eller personskade.

Stress og fordrivelse af vilde dyr, miljøbelastning fra røg og affald samt borgernes ønske om ro og tryghed tæller ikke – selv om disse forhold strider mod både dyreværnslovens intentioner og tidens fokus på biodiversitet og mental sundhed.

Kommunen forsøgte med afgrænsede og tidsbegrænsede løsninger og forelagde sagen for Sikkerhedsstyrelsen to gange. Svaret var uændret nej – ikke fordi hensynene var irrelevante, men fordi loven er låst fast i et snævert sikkerhedsbegreb.

Resultatet er et paradoks: Et lokalområde kan ikke forbyde fyrværkeri, selvom borgerne ønsker det, selvom området allerede er omgivet af forbudszoner, og selvom der findes sårbar natur.

Søllerød-sagen blotlægger et strukturelt problem. Kommunerne har ingen reel mulighed for at tage ansvar for natur, dyrevelfærd og borgernes trivsel. Alt er centraliseret og reduceret til brandsikkerhed.

Det er ikke blot et juridisk problem – det er et demokratisk problem. Når borgerengagement og lokalpolitisk behandling ikke kan føre til handling, udhules nærdemokratiet.

Derfor bør fyrværkerilovgivningen ændres, så kommuner under klare rammer får hjemmel til lokale begrænsninger af hensyn til natur og lokalsamfund. Engagementet findes. Viljen findes. Nu mangler vi kun en lovgivning, der følger med tiden.

Tak til Anne Marie Mygind Wibroe og professor i jura Morten Broberg.

Høring om hundeloven

/i , ,

Mandag d. 27. oktober  var der høring om hundeloven!

Det resulterede i Morten Messerschmidt tilkendegav, han ville stille forslag til en revision af hundeloven i Folketinget.

Hvad skete der så til høringen?

Eftermiddagen kom vidt omkring og belyste flere centrale udfordringer ved den nuværende hundelov.

Juridiske aspekter

Professor Frederik Waage holdt et fremragende oplæg, hvor han gennemgik de forvaltningsretlige principper, der danner rammen for politiets optræden i hundesager.
Han fremhævede tre centrale retsprincipper: officialprincippet, proportionalitetsprincippet og vejledningspligten.

Officialprincippet betyder, at politiet selv skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.
Selvom hundeejeren har bevisbyrden for, at hunden ikke er ulovlig, fritager det ikke politiet for ansvaret for at undersøge sagen grundigt.

Proportionalitetsprincippet forpligter myndighederne til at vælge det mindst indgribende middel. Politiet bør ikke anvende standardløsninger, men foretage konkrete vurderinger i hver sag. Det gælder især ved forvaring af hunde, som ofte bliver både langvarig og økonomisk belastende for ejeren.

Vejledningspligten indebærer, at borgerne skal have korrekt og fyldestgørende information. Politiets tidligere brug af samtykkeerklæringer til straksaflivning var uden lovhjemmel og i strid med denne pligt.

Kort sagt har mange sager været præget af manglende ensartet praksis, utilstrækkelig oplysning og uforholdsmæssige indgreb. Det skaber retsusikkerhed og store økonomiske tab for borgerne.
Problemet ligger derfor ikke alene i lovteksten, men i politiets uensartede håndhævelse.

Folketinget bør sikre klare retningslinjer – og eventuelt ændre loven – så politiet pålægges at foretage en eksplicit proportionalitetsvurdering, før indgreb iværksættes. Mindre indgribende løsninger, som fx brug af mundkurv frem for anbringelse på internat, bør i højere grad overvejes.

DNA-tests og racebestemmelse

Professor ved Institut for Biologi – Genetik og evolution Michael Møller Hansen udfordrede brugen af de nuværende DNA-tests i sager om hunderacer og racebestemmelse.

Han konkluderede, at de kommercielle tests – særligt Wisdom Panel – mangler gennemsigtighed, faglig validering og objektivitet. Resultaterne kan derfor ikke anses som retsligt eller videnskabeligt pålidelige.

Han foreslog indført en bagatelgrænse for DNA-andele på minimum 12,5 % (svarende til en oldeforælder). Bidrag under denne grænse bør ikke tillægges juridisk betydning.

Retssager og praksis

Højestesretsadvokat Poul Hvilsted, der har ført flere hundesager ved domstolene, fortalte, at han ofte har måttet advare klienter, der ønskede at gå ”all in” på en retssag – fordi udfaldet næsten altid ender med en død hund, uanset ejerens indsats.

Adfærd og aggression hos hunde

Dyrlæge Kirsten Brock holdt et vigtigt oplæg om aggression hos hunde – et emne, der ofte spiller en rolle i hundesager.

Hun påpegede, at aggression sjældent handler om ondskab, men om frygt, usikkerhed eller utryghed.
Når en hund knurrer, viser tænder eller måske bider, forsøger den typisk at skabe afstand til noget, den oplever som truende eller ubehageligt.
Formålet er altså afstand – ikke angreb.
Det er hundens måde at sige: “Stop, jeg har brug for plads.”

Hvis vi mennesker ignorerer de tidlige signaler – fx stiv krop, gab, slikken om munden eller knurren – kan situationen eskalere og ende i et bid.
Knurren er ikke uartighed, men kommunikation.
Ved at lytte til hundens signaler og respektere dens grænser kan vi undgå konflikter og skabe mere tryghed for både hund og ejer.

Der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem race og aggression. Derfor giver det ikke nogen mening at have et raceforbud, fordi man mener, de forbudte racer er mere aggressive end andre hunde.

Charlotte S. Andersson fra Fairdog gav sine praktiske erfaringer med hundelovssagerne, som hun gennem mere end 15 år har arbejdet med.

Hundesagkyndiges rolle

Dyrlæge Pernille Hansen holdt et spændende oplæg om de hundesagkyndiges arbejde. Der er ofte udfordringer ved vurdering af skambid og deres betydning.

Hun påpegede, at det er påfaldende, hvor sjældent de inddrages, sammenholdt med hvor mange hundelovssager der behandles hvert år.

Etiske overvejelser

Jeg holdt et indlæg om de etiske dilemmaer, som dyrlæger stilles overfor, når de skal aflive raske dyr – og dermed bryde det etiske løfte, vi har aflagt om altid at handle med omsorg, respekt og faglig integritet over for de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte.

Konklusion

Hundeloven skal ændres – både af hensyn til hundens velfærd og borgernes retssikkerhed. Der blev tilkendegivet at der vil blive stillet forslag i Folketinget om en revision af hundeloven.

Frederik Waage, Lise Rovsing, Morten Messerschmidt

 

 

 

 

Hundeloven vedrører også dig!

/i ,

Et opråb om Hundeloven!

“Hundeloven? Det er da den med kamphundene!”

Nej. Det er det faktisk ikke.
Har du hund — uanset størrelse, race eller temperament — så er du i risiko for at blive ramt af lovens utilsigtede konsekvenser.

Forleden fik jeg endnu en henvendelse på klinikken, der knuste endnu en del af mit hjerte !

En familie stod tilbage i chok og sorg. Deres elskede, kun 4 år gamle golden retriever, Snus, var taget fra dem.

En helt almindelig, glad, velfungerende familiehund — uden nogen som helst adfærdsmæssige problemer.

På en gåtur kom Snus op at diskutere med en anden hund.
Der blev gøet, knurret og delt et par bask.

“Men det er da normalt?”

Ja! Det er helt normalt. Hunde er levende væsener — de har følelser, grænser og personligheder. Ikke alle hunde elsker hinanden, og nogle gange går det galt i et splitsekund. Alle hunde skal ikke kunne hinanden.

Men den slags skal IKKE koste en hund livet.

Alligevel blev Snus afhentet af politiet.

Og på baggrund af en politirapport — uden at møde hunden — besluttede den adfærdssagkyndige: Snus skal aflives.

En enkelt episode. Et øjebliks uheld. Et liv, der skal slukkes.

Desværre er Snus ikke den eneste.

Som dyrlæge hører jeg det igen og igen:
“Hvis uheldet er ude – kan jeg så miste min hund?”

Og sandheden er: Ja. Det kan du.

Selv den sødeste, mest stabile familiehund kan blive offer for en lov, der ikke ser helheden, men siger “snip, snap, snude – så er du dømt ude”!

Hundeloven skal laves om.

Vi skal turde spørge os selv:

Hvilket samfund ønsker vi?

Et samfund, hvor frygt og fordomme bestemmer?

Eller et, hvor fornuft, faglighed og respekt for liv får lov at råde?

Hundeloven skal i høring den 27. oktober.

Så JA – det handler også om din lille fluffy Snus🐾!

Et etisk dilemma for dyrlæger

/i , ,

Berlingske har bragt d. 15/9-25 bragt mit indlæg: 

Hundeloven strider mod vores løfte

Som dyrlæge har jeg – ligesom mine kolleger – aflagt en ed. Et løfte om at sætte dyrets sundhed og velfærd først. At handle med omsorg, respekt og faglig integritet overfor de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte og behandle.

Netop derfor er det dybt problematisk, at vi med Hundeloven i hånden bliver bedt om at aflive raske, velfungerende hunde udelukkende på grund af deres race eller en enkelt episode, der ikke nødvendigvis afspejler hundens samlede adfærd.

Hundeloven giver i dag mulighed – og i visse tilfælde pålæg – for aflivning af hunde, som vurderes at udgøre en fare, eller som tilhører bestemte racer. Men loven levner alt for lidt plads til faglige vurderinger, individuelle hensyn eller rehabilitering. Den tager ikke højde for kontekst, opdragelse eller den enkelte hunds faktiske adfærd.

Det placerer dyrlæger i et uløseligt etisk dilemma. På den ene side står myndighedernes afgørelser og ejerens fortvivlelse. På den anden side står vores professionelle og moralske forpligtelse: At beskytte dyret – ikke tage dets liv uden sundhedsfaglig begrundelse.

Når vi afliver et dyr, er det fordi, det er sygt og livet ikke længere er værdigt. Ofte har vi kæmpet for dyrets liv og haft lange svære samtaler med de pårørende om dyrets velbefindende.  Vi kæmper for liv, vi tager ikke bare liv.

Når en rask og social hund skal aflives, ikke fordi den er syg, men fordi den er “forkert” ifølge loven – så går det imod alt, hvad vi har lært og lovet. Det sætter os i en situation, hvor vi enten må bryde vores etiske løfte eller risikere en professionel konflikt.

Vi har brug for en opdatering af Hundeloven. En lov, der baserer sig på evidens, adfærdsfaglig viden og individuel vurdering – ikke forsimplede racekategorier. En lov, der lytter til fagfolk, og som giver dyrlæger mulighed for at stå ved deres løfte – ikke tvinger dem til at bryde det.

For i sidste ende handler det ikke kun om hundene. Det handler også om, hvilket samfund vi vil være. Et samfund, hvor vi behandler dyr med respekt og retfærdighed – eller et, hvor frygt og fordomme afgør deres skæbne.

Dommen er afsagt: Lucy er dømt til aflivning

/i ,

For nogle uger siden blev Lucy taget af politiet, fordi nogen i området anmeldte, at hun gik uden snor. Hun blev derefter anbragt på et internat – uden kontakt til sin familie.

Lucy blev i efteråret adopteret fra udlandet. Hun er en velfungerende familiehund, som hjalp sin familie med at hele sorgen efter tabet af deres tidligere hund.

Lucys gener blev efterfølgende testet, som Hundeloven kræver det. Testens resultat faldt uheldigt ud – og det betyder, at Lucy nu skal aflives.

Udelukkende på grund af en usikker test, der intet fortæller om Lucys kærlige væsen og uproblematiske adfærd.

Gentesten, der blev brugt, er ikke udviklet til at afgøre, om en hund er “farlig”. Den måler udelukkende på DNA for at anslå racemæssig baggrund og er behæftet med stor usikkerhed.

Selv firmaet bag testen advarer mod, at den bruges i juridiske sammenhænge – alligevel anvendes den i Danmark til at afgøre liv eller død for helt almindelige familiehunde.
Det er både uetisk og uacceptabelt i et retssamfund.

Lucy lever endnu – men det gør retfærdighedssansen og respekten for liv ikke.
De visner en lille smule mere, hver eneste gang sager som Lucys ser dagens lys.

Vi har en dyreværnslov, der skal beskytte dyr mod unødig smerte, angst, lidelse og varigt men.
At blive anbragt pludseligt på et internat eller en dyrepension er et voldsomt indgreb i en hunds liv – og det er i den grad traumatiserende.

Hundeloven bryder dermed med dyreværnslovens grundprincipper.

Lad os ændre loven – så ingen hunde og familier skal frygte at ende med Lucys skæbne.

 

 

 

 

Hundeloven på vej mod revision

/i ,

Tak til Morten Messerschmidt for at ville bruge sin søndag sammen med mig til en snak om hundelovens udfordringer.

Som hundeejer og stor dyreven lyttede Morten til alt, hvad jeg havde på hjerte !

Hundeloven skal revideres, og jeg tror på, at Morten sætter snuden i sporet og meget snart får sat processen i gang.

Det kommer til at tage lang tid, før et nyt udspil potentielt kan præsenteres, så jeg håber derfor, at Morten også vil arbejde videre med at få indført en bagatelgrænse for, hvor meget “ulovlig race” en hund må indeholde, før den risikerer aflivning .

Det skal træde i kraft hurtigst muligt!

Jeg er taknemmelig for tiden.

Én ting er at blive lyttet til – noget andet er at føle sig hørt.

Tak til Hugo for at pynte på billedet.