Tag Archive for: Etik

Høring om hundeloven

/i , ,

Mandag d. 27. oktober  var der høring om hundeloven!

Det resulterede i Morten Messerschmidt tilkendegav, han ville stille forslag til en revision af hundeloven i Folketinget.

Hvad skete der så til høringen?

Eftermiddagen kom vidt omkring og belyste flere centrale udfordringer ved den nuværende hundelov.

Juridiske aspekter

Professor Frederik Waage holdt et fremragende oplæg, hvor han gennemgik de forvaltningsretlige principper, der danner rammen for politiets optræden i hundesager.
Han fremhævede tre centrale retsprincipper: officialprincippet, proportionalitetsprincippet og vejledningspligten.

Officialprincippet betyder, at politiet selv skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.
Selvom hundeejeren har bevisbyrden for, at hunden ikke er ulovlig, fritager det ikke politiet for ansvaret for at undersøge sagen grundigt.

Proportionalitetsprincippet forpligter myndighederne til at vælge det mindst indgribende middel. Politiet bør ikke anvende standardløsninger, men foretage konkrete vurderinger i hver sag. Det gælder især ved forvaring af hunde, som ofte bliver både langvarig og økonomisk belastende for ejeren.

Vejledningspligten indebærer, at borgerne skal have korrekt og fyldestgørende information. Politiets tidligere brug af samtykkeerklæringer til straksaflivning var uden lovhjemmel og i strid med denne pligt.

Kort sagt har mange sager været præget af manglende ensartet praksis, utilstrækkelig oplysning og uforholdsmæssige indgreb. Det skaber retsusikkerhed og store økonomiske tab for borgerne.
Problemet ligger derfor ikke alene i lovteksten, men i politiets uensartede håndhævelse.

Folketinget bør sikre klare retningslinjer – og eventuelt ændre loven – så politiet pålægges at foretage en eksplicit proportionalitetsvurdering, før indgreb iværksættes. Mindre indgribende løsninger, som fx brug af mundkurv frem for anbringelse på internat, bør i højere grad overvejes.

DNA-tests og racebestemmelse

Professor ved Institut for Biologi – Genetik og evolution Michael Møller Hansen udfordrede brugen af de nuværende DNA-tests i sager om hunderacer og racebestemmelse.

Han konkluderede, at de kommercielle tests – særligt Wisdom Panel – mangler gennemsigtighed, faglig validering og objektivitet. Resultaterne kan derfor ikke anses som retsligt eller videnskabeligt pålidelige.

Han foreslog indført en bagatelgrænse for DNA-andele på minimum 12,5 % (svarende til en oldeforælder). Bidrag under denne grænse bør ikke tillægges juridisk betydning.

Retssager og praksis

Højestesretsadvokat Poul Hvilsted, der har ført flere hundesager ved domstolene, fortalte, at han ofte har måttet advare klienter, der ønskede at gå ”all in” på en retssag – fordi udfaldet næsten altid ender med en død hund, uanset ejerens indsats.

Adfærd og aggression hos hunde

Dyrlæge Kirsten Brock holdt et vigtigt oplæg om aggression hos hunde – et emne, der ofte spiller en rolle i hundesager.

Hun påpegede, at aggression sjældent handler om ondskab, men om frygt, usikkerhed eller utryghed.
Når en hund knurrer, viser tænder eller måske bider, forsøger den typisk at skabe afstand til noget, den oplever som truende eller ubehageligt.
Formålet er altså afstand – ikke angreb.
Det er hundens måde at sige: “Stop, jeg har brug for plads.”

Hvis vi mennesker ignorerer de tidlige signaler – fx stiv krop, gab, slikken om munden eller knurren – kan situationen eskalere og ende i et bid.
Knurren er ikke uartighed, men kommunikation.
Ved at lytte til hundens signaler og respektere dens grænser kan vi undgå konflikter og skabe mere tryghed for både hund og ejer.

Der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem race og aggression. Derfor giver det ikke nogen mening at have et raceforbud, fordi man mener, de forbudte racer er mere aggressive end andre hunde.

Charlotte S. Andersson fra Fairdog gav sine praktiske erfaringer med hundelovssagerne, som hun gennem mere end 15 år har arbejdet med.

Hundesagkyndiges rolle

Dyrlæge Pernille Hansen holdt et spændende oplæg om de hundesagkyndiges arbejde. Der er ofte udfordringer ved vurdering af skambid og deres betydning.

Hun påpegede, at det er påfaldende, hvor sjældent de inddrages, sammenholdt med hvor mange hundelovssager der behandles hvert år.

Etiske overvejelser

Jeg holdt et indlæg om de etiske dilemmaer, som dyrlæger stilles overfor, når de skal aflive raske dyr – og dermed bryde det etiske løfte, vi har aflagt om altid at handle med omsorg, respekt og faglig integritet over for de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte.

Konklusion

Hundeloven skal ændres – både af hensyn til hundens velfærd og borgernes retssikkerhed. Der blev tilkendegivet at der vil blive stillet forslag i Folketinget om en revision af hundeloven.

Frederik Waage, Lise Rovsing, Morten Messerschmidt

 

 

 

 

Hundeloven vedrører også dig!

/i ,

Et opråb om Hundeloven!

“Hundeloven? Det er da den med kamphundene!”

Nej. Det er det faktisk ikke.
Har du hund — uanset størrelse, race eller temperament — så er du i risiko for at blive ramt af lovens utilsigtede konsekvenser.

Forleden fik jeg endnu en henvendelse på klinikken, der knuste endnu en del af mit hjerte !

En familie stod tilbage i chok og sorg. Deres elskede, kun 4 år gamle golden retriever, Snus, var taget fra dem.

En helt almindelig, glad, velfungerende familiehund — uden nogen som helst adfærdsmæssige problemer.

På en gåtur kom Snus op at diskutere med en anden hund.
Der blev gøet, knurret og delt et par bask.

“Men det er da normalt?”

Ja! Det er helt normalt. Hunde er levende væsener — de har følelser, grænser og personligheder. Ikke alle hunde elsker hinanden, og nogle gange går det galt i et splitsekund. Alle hunde skal ikke kunne hinanden.

Men den slags skal IKKE koste en hund livet.

Alligevel blev Snus afhentet af politiet.

Og på baggrund af en politirapport — uden at møde hunden — besluttede den adfærdssagkyndige: Snus skal aflives.

En enkelt episode. Et øjebliks uheld. Et liv, der skal slukkes.

Desværre er Snus ikke den eneste.

Som dyrlæge hører jeg det igen og igen:
“Hvis uheldet er ude – kan jeg så miste min hund?”

Og sandheden er: Ja. Det kan du.

Selv den sødeste, mest stabile familiehund kan blive offer for en lov, der ikke ser helheden, men siger “snip, snap, snude – så er du dømt ude”!

Hundeloven skal laves om.

Vi skal turde spørge os selv:

Hvilket samfund ønsker vi?

Et samfund, hvor frygt og fordomme bestemmer?

Eller et, hvor fornuft, faglighed og respekt for liv får lov at råde?

Hundeloven skal i høring den 27. oktober.

Så JA – det handler også om din lille fluffy Snus🐾!

Et etisk dilemma for dyrlæger

/i , ,

Berlingske har bragt d. 15/9-25 bragt mit indlæg: 

Hundeloven strider mod vores løfte

Som dyrlæge har jeg – ligesom mine kolleger – aflagt en ed. Et løfte om at sætte dyrets sundhed og velfærd først. At handle med omsorg, respekt og faglig integritet overfor de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte og behandle.

Netop derfor er det dybt problematisk, at vi med Hundeloven i hånden bliver bedt om at aflive raske, velfungerende hunde udelukkende på grund af deres race eller en enkelt episode, der ikke nødvendigvis afspejler hundens samlede adfærd.

Hundeloven giver i dag mulighed – og i visse tilfælde pålæg – for aflivning af hunde, som vurderes at udgøre en fare, eller som tilhører bestemte racer. Men loven levner alt for lidt plads til faglige vurderinger, individuelle hensyn eller rehabilitering. Den tager ikke højde for kontekst, opdragelse eller den enkelte hunds faktiske adfærd.

Det placerer dyrlæger i et uløseligt etisk dilemma. På den ene side står myndighedernes afgørelser og ejerens fortvivlelse. På den anden side står vores professionelle og moralske forpligtelse: At beskytte dyret – ikke tage dets liv uden sundhedsfaglig begrundelse.

Når vi afliver et dyr, er det fordi, det er sygt og livet ikke længere er værdigt. Ofte har vi kæmpet for dyrets liv og haft lange svære samtaler med de pårørende om dyrets velbefindende.  Vi kæmper for liv, vi tager ikke bare liv.

Når en rask og social hund skal aflives, ikke fordi den er syg, men fordi den er “forkert” ifølge loven – så går det imod alt, hvad vi har lært og lovet. Det sætter os i en situation, hvor vi enten må bryde vores etiske løfte eller risikere en professionel konflikt.

Vi har brug for en opdatering af Hundeloven. En lov, der baserer sig på evidens, adfærdsfaglig viden og individuel vurdering – ikke forsimplede racekategorier. En lov, der lytter til fagfolk, og som giver dyrlæger mulighed for at stå ved deres løfte – ikke tvinger dem til at bryde det.

For i sidste ende handler det ikke kun om hundene. Det handler også om, hvilket samfund vi vil være. Et samfund, hvor vi behandler dyr med respekt og retfærdighed – eller et, hvor frygt og fordomme afgør deres skæbne.

Dommen er afsagt: Lucy er dømt til aflivning

/i ,

For nogle uger siden blev Lucy taget af politiet, fordi nogen i området anmeldte, at hun gik uden snor. Hun blev derefter anbragt på et internat – uden kontakt til sin familie.

Lucy blev i efteråret adopteret fra udlandet. Hun er en velfungerende familiehund, som hjalp sin familie med at hele sorgen efter tabet af deres tidligere hund.

Lucys gener blev efterfølgende testet, som Hundeloven kræver det. Testens resultat faldt uheldigt ud – og det betyder, at Lucy nu skal aflives.

Udelukkende på grund af en usikker test, der intet fortæller om Lucys kærlige væsen og uproblematiske adfærd.

Gentesten, der blev brugt, er ikke udviklet til at afgøre, om en hund er “farlig”. Den måler udelukkende på DNA for at anslå racemæssig baggrund og er behæftet med stor usikkerhed.

Selv firmaet bag testen advarer mod, at den bruges i juridiske sammenhænge – alligevel anvendes den i Danmark til at afgøre liv eller død for helt almindelige familiehunde.
Det er både uetisk og uacceptabelt i et retssamfund.

Lucy lever endnu – men det gør retfærdighedssansen og respekten for liv ikke.
De visner en lille smule mere, hver eneste gang sager som Lucys ser dagens lys.

Vi har en dyreværnslov, der skal beskytte dyr mod unødig smerte, angst, lidelse og varigt men.
At blive anbragt pludseligt på et internat eller en dyrepension er et voldsomt indgreb i en hunds liv – og det er i den grad traumatiserende.

Hundeloven bryder dermed med dyreværnslovens grundprincipper.

Lad os ændre loven – så ingen hunde og familier skal frygte at ende med Lucys skæbne.

 

 

 

 

Hundeloven på vej mod revision

/i ,

Tak til Morten Messerschmidt for at ville bruge sin søndag sammen med mig til en snak om hundelovens udfordringer.

Som hundeejer og stor dyreven lyttede Morten til alt, hvad jeg havde på hjerte !

Hundeloven skal revideres, og jeg tror på, at Morten sætter snuden i sporet og meget snart får sat processen i gang.

Det kommer til at tage lang tid, før et nyt udspil potentielt kan præsenteres, så jeg håber derfor, at Morten også vil arbejde videre med at få indført en bagatelgrænse for, hvor meget “ulovlig race” en hund må indeholde, før den risikerer aflivning .

Det skal træde i kraft hurtigst muligt!

Jeg er taknemmelig for tiden.

Én ting er at blive lyttet til – noget andet er at føle sig hørt.

Tak til Hugo for at pynte på billedet.

 

Hundelovens skyggeside!

/i ,

I går fik jeg igen et hjerteskærende opkald fra en dybt ulykkelig familie.

Deres elskede hund  Lucy var blevet taget på baggrund af en klage om, at hun havde gået uden snor. Det blev i den forbindelse vurderet, at hun *måske* indeholder en ulovlig race – og derfor blev hun anbragt på et ukendt internat, hvor hun nu afventer sin skæbne.

Hun er en super velfungerende gadehund fra udlandet, der har boet i Danmark siden efteråret. Hun er højt elsket af sin familie.

Lucy er endnu et offer for hundelovens dystre virkelighed.

Hun blev taget med, fordi man vurderede, at der måske kunne være en ulovlig race i hendes genetiske baggrund. Familien var knust og spurgte om råd. Det var hjerteskærende at skulle fortælle dem, at chancen for at de ser Lucy igen, er meget lille.

Som gadehund består hun realistisk set af et mix af alt muligt. Chancen for, at hun i en gentest “tester positiv” for en ulovlig race, er stor. Ren russisk roulette!

Hun afventer nu sin dødsdom – uden sin familie ved sin side.

Det er helt forkasteligt, at man i Danmark som hundeejer skal leve i frygt for, at ens hund pludselig bliver taget – udelukkende baseret på udseende!

Alle med “gadekryds” er derfor i farezonen og kan nemt blive “fældet” på baggrund af flere generationers krydsninger på tværs af racer.

Hundeloven skal laves om!

Der bør som minimum være en bagatelgrænse for andelen af “forbudte” gener i blandingshunde. Man skal ikke være bange for at få taget og aflivet sin hund pga. udseende!

Hunden er en kæmpe del af mange menneskers hverdag og bringer glæde og lys – også i de mørke tider.

Lad os se på loven igen og få den opdateret, så ingen uden grund skal frygte at miste deres elskede kæledyr!

Jeg er ikke advokat eller politi og vil ikke forholde mig til processen og detaljerne i forløbet.

Som dyrlæge vil jeg dog gerne sætte fokus på essensen: respekten for liv!

Jeg håber alt det bedste for Lucy. Skulle det – som ventet – ende fatalt, så vil hendes skæbne forhåbentlig inspirere til forbedringer af lovgivningen, så vi én gang for alle sætter en stopper for fortællinger som Lucys!

 

 

Hjælp til dyrene i Ukraine

/i ,

I dag var en særlig dag.

Gennem længere tid har vi løbende modtaget donationer, der skulle sendes til de krigshærgede områder i Ukraine – med fokus på at hjælpe dyrene. I dag kom dagen, hvor endnu en sending skulle afsted.

Da jeg gik ned i kælderen i morges for at få overblik, blev jeg helt rørt over, hvor meget der er indsamlet: tæpper, foder, legetøj, medicin m.v.

Hver pose med ting gemmer på sin egen historie. Meget ofte rummer den en fortælling om et elsket dyr, der gennem mange år har spredt glæde og liv som den bedste ven – men som nu ikke er her mere.

Når man mister et kæledyr, står man ofte tilbage med en masse ting, der pludselig er overflødige og minder én om det, der var. Det kan føles forkert at smide det ud, men det kan også være smertefuldt at beholde det.

Ved at give tingene videre til dyr i nød, får dødens eftermæle en mening.

Flere har været forbi klinikken, opløst i tårer, med leveringer. Måske er det deres første besøg på Artemis, efter vi sagde farvel. Det udløser ofte gråd, for det at gå ind hos os uden sin ven føles forkert – og bringer minderne tilbage.

Jeg er meget taknemmelig for alle jer, der har overvundet “frygten” for at vende tilbage og har haft formålet for øje. Mange har også afleveret ting uden at have mistet – men i erkendelsen af, at der nok kunne undværes noget.

Uanset bevæggrunden skal I have tak. Krigen stopper næppe foreløbig, og vi må ikke glemme dyrene.

Det altid vidunderlige team fra Fair Dog hentede tingene. Herfra bliver de læsset og kørt til Ukraine. De gør en kæmpe indsats for at hjælpe dér, hvor der er allermest brug for det.

Fortællingerne fra de krigsramte områder er bevægende. Vi må ikke glemme, at selvom krigen nu har varet længe, så er der stadig brug for hjælp. Selv små ting kan gøre en forskel.

Giv jeres dyr en ekstra kærlig tanke med på vejen i aften. Se op mod himlen og tænk på alle de smukke stjerner, der repræsenterer dem, der ikke er her mere – men stadig lyser i hjertet.

Behandling af borgerforslag i Rudersdal Kommune

/i , ,

 

Danmark fri for fyrværkeri!

Kampen for et land uden fyrværkeri tog i aften et lille skridt mod at blive en realitet.

Vi har stillet et borgerforslag i Rudersdal Kommune, der foreslår at gøre Søllerød Sogn fri for fyrværkeri. Forslaget fik så mange stemmer, at det i aften var til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Min wingman, Anne Marie Mygind Wibroe, og jeg var derfor til stede for at fremlægge vores sag.

Det gik godt! Forslaget er nu sendt til videre behandling i et udvalg, hvilket er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Udfordringen ligger i, om det rent lovgivningsmæssigt er muligt at indføre et kommunalt forbud.

Det mener vi, at det er.

Sikkerhedsstyrelsen – den statslige myndighed, der regulerer fyrværkeri – har bekræftet, at der er vide rammer for en sådan vurdering. Styrelsen understreger tydeligt, at når reglerne for brug af fyrværkeri fastsættes, skal der også tages højde for skader på dyrelivet.

Sikkerhedsstyrelsen fremhæver blandt andet Dragør som et kendt eksempel på en kommune, der har indført zoneforbud mod fyrværkeri.

Det er altså allerede en realitet i Danmark, at kommuner kan tage ansvar for at beskytte sårbare områder mod fyrværkeririsiko.

Vi har desuden en dyreværnslov, der fastslår, at dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse. Brugen af fyrværkeri skader både kæledyr, landbrugsdyr og vilde dyr i naturen. Derfor må brugen af fyrværkeri betragtes som et brud på loven – og bør forbydes.

Sagen er endnu ikke afgjort, men vi følger den tæt og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe den på vej.

Lykkes det at få gennemført et forbud i Søllerød Sogn, kan det skabe præcedens for andre kommuner. Vi er dermed et skridt nærmere en ny nytårstradition, der tager hensyn til både dyr, mennesker og miljø!

 

 

Fornyelse er fremtiden

/i ,

Så du også TV2 til aften?

SLUT med krudt !Fornyelse og omtanke fremfor traditionen !

“Nu har vi jo en lang tradition for at fyre fyrværkeri af, så det mener jeg faktisk ikke dyrene skal bestemme” – sådan lød det fra en fyrværkerisælger, der til aften optrådte på TV2.

Tradition er én ting. Fornyelse og omtanke er fremtiden . Traditioner kan have værdi, men de bør også udvikles, så de afspejler vores nutidige forståelse og medfølelse. At holde fast i skadelige vaner kun fordi “sådan har vi altid gjort”, er ikke en stærk begrundelse.

Hvis ikke vi kan forny vores traditioner, fordi vi bliver bevidste om, hvad de har af konsekvenser for dem, der ikke selv vælger festen – så er vi et usselt folkefærd .

Nytåret handler om fællesskab og fejring. At inkludere dyrene i denne tanke er blot en udvidelse af, hvad vi allerede værdsætter – nemlig samvær og respekt for hinanden.

Nytåret kommer uanset hvad.

Lad os sige slut med fyrværkeri af respekt for dyrene.

Det er op til os at sikre, at det bliver en fest for alle – ikke kun dem, der selv har valgt at deltage !

Borgerforslag til Rudersdal!

/i , ,

Fri for fyrværkeri før en forskel lokalt!

Anne Marie Wibroe Mygind og jeg har sammen skrevet og indsendt et borgerforslag til Rudersdal Kommunalbestyrelse som led i vores kamp for at begrænse – og på sigt afskaffe – brugen af fyrværkeri . Anne Marie er bosiddende i Søllerød og er dermed officielt afsender af forslaget!

Vi ønsker at skabe opmærksomhed om de mange skadelige konsekvenser, fyrværkeri har for både dyr og mennesker. Tidligere har vi taget lignende initiativer i Gentofte Kommune, og nu er turen kommet til Søllerød .

Hvad vil vi opnå?

Vi håber, at så mange som muligt vil støtte forslaget og lade sig inspirere til at tage handling i deres egen kommune . Sammen kan vi gøre en forskel !

Er du ikke bosiddende i Søllerød?

Så opfordrer vi dig til at tage kampen op i din egen by !

Støt os, og lad os kæmpe for en tryggere og mere bæredygtig hverdag for både dyr og mennesker .

Kære medlemmer af Rudersdal Kommunalbestyrelse

Jeg skriver til jer med et vigtigt ønske: At Søllerød Sogn bliver erklæret et fyrværkerifrit område. Baggrunden for dette forslag er omsorgen for både natur, dyreliv og beboere i vores skønne lokalsamfund. Ved at tage dette skridt kan vi gå forrest som et eksempel på, hvordan et moderne samfund kan prioritere ansvarlighed og hensyn.

Hvorfor er dette vigtigt?

  • 1. Beskyttelse af vores fredede skov og vilde dyr: Søllerød Sogn er omgivet af en fredet skov, som er hjem for et rigt dyreliv. Fyrværkeri er ikke kun en kilde til støjforurening, men også til stor stress for vilde dyr. Mange dyr flygter i panik, hvilket kan have fatale konsekvenser. Et fyrværkerifrit område vil give dem den ro, de har brug for .
  • 2. Hensyn til beboere og deres kæledyr: Fyrværkeri skaber hvert år enorm uro for mange familier i vores område, særligt for dem med kæledyr. Mange hunde, katte og andre dyr lider under høje brag og lysglimt. Stressen og frygten hos dyrene kan være overvældende og ofte langvarig .
  • 3. Miljøhensyn: Fyrværkeri forurener vores luft og natur med tungmetaller og affald. Ved at eliminere fyrværkeri kan vi tage et konkret skridt mod at beskytte vores lokale miljø og gøre vores område mere bæredygtigt .
  • 4. Muligheden for at gå foran: Dette forslag er ikke kun en opfordring til at eliminere et problem – det er en chance for, at Søllerød Sogn bliver et foregangsområde. Vi kan blive et eksempel til efterfølgelse for andre områder i Danmark .

Hvad kan vi gøre i stedet?

For at sikre en festlig nytårsaften uden fyrværkeri kan vi opfordre til alternative fejringer, som f.eks.:

  • Fælles arrangementer med støjfri lysshows, droneopvisninger og musik.
  • Bæredygtige aktiviteter, der samler lokalsamfundet uden at skade dyreliv og miljø .
  • Inddragelse af Søllerød Kirkes klokke til at ringe året ind.
  • Opsætning af en høj lyssøjle, der skyder op fra Søllerød Kirke, hvor folk kan samles og tænde stjernekastere, ligesom man gør ved Seinen i Paris .

Appel til beboerne!

Dette er et spørgsmål om at tage ansvar sammen. Vi er privilegerede med en smuk natur og et harmonisk nærmiljø, og vi har mulighed for at beskytte det for kommende generationer. Ved at tage dette skridt kan vi være stolte over at vise vejen i en sag, som kræver mod og omtanke.

Jeg opfordrer både kommunalbestyrelsen og mine medborgere til at støtte dette forslag og sammen skabe et fyrværkerifrit Søllerød Sogn.

Link til at stemme: Støt forslaget her!

Med venlig hilsen,
Anne Marie Wibroe Mygind