Reflektioner om hundeloven!
Hundeloven viser sit grimme ansigt i mange forklædninger!
I går eftermiddags var Artemis omdrejningspunkt for en afsked lidt udover det sædvanlige.
Det er Charlotte, ildsjælen fra Fair Dogs, der havde lavet set-uppet, og hun var med hele vejen.
En hund, der hedder Titan, har tilbragt 16 måneder på et internat! Han dør kort tid før, hans sag skal for retten. En ulykkelig ejer, vil gerne have lov at sige farvel til sin ven, der ikke er blevet mindre betydningsfuld trods den lange adskillelse.
Der er dog et praktisk problem, da hunden blev sendt til obduktion, så dødsårsdagen kunne bestemmes, før afskeden kunne finde sted.
Det blev derfor arrangeret at Titan blev bragt til Artemis. Her skulle en afsked mellem hund og ejer finde sted, og Titan skulle sendes anstændigt til kæledyrskremering.
Titan ankom i en rød pose. Vi iførte os hansker og forklæder af hensyn til hygiejnen. Da posen åbnes bredte sig med det sammen en særlig lugt i rummet.
Vi dyrlæger kender lugten alt for godt. I forbindelse med det sidste farvel, sker det at et dyr dør og lægges på frost for derefter at skulle tøs op igen. Det giver en helt speciel tung dunst, der lugter af død, forfald og råddenskab!
På grund af obduktionen kom Titan retur bogstavelig talt i 2 dele. I den ene pose lå bagparten med dertil hørende organer. I den anden posen lå forparten med dertil hørende organer. Til min store lettelse var det søde hoved ikke maltrakteret.
Jeg synes Charlotte tog det flot. Uanset hvor mange døde hunde og obduktioner, man har set, så var det her meget specielt.
Omstændighederne omkring Titans vej til den røde pose, gør indtryk. Den måde han blev præsenteret på, da vi åbnede sækken, var ikke et kønt syn. Bare lugten vil være nok til at slå en ”civil” ud, vi dyrlæger er jo mere rutineret i det – men Charlotte holdt hovedet højt og hjalp uden at kny.
Det var umuligt at sige noget om Titans dødsårsag, hvilket heller IKKE var min opgave. Vi fik efter bedste evne lagt Titan med et tæppe over sig, således det var hans fine hoved, der var i fokus.
Titans ejer ankom og fik sagt farvel. Det gjorde ondt på hele klinikken at vidne den smerte, som han tydeligt udstrålede: ikke at have set sin elskede hund i 16 måneder, for derefter at skulle sige farvel til en død hund, der selv efter sin død ikke fik lov at få meget værdighed med sig i graven.
Hele episoden satte mange tanker i gang.
Nok er nok!
Siden hundeloven blev en realitet, er jeg gang på gang blevet konfronteret med den gennem mit arbejde som dyrlæge. Nu må NOK være nok!
Loven må og skal laves om.
Dyrene er taberne, og mennesker bliver ødelagt.
Loven skulle blandt andet skabe tryghed. Hvis der er noget, den lov har skabt, så er det frygt blandt alle, der har hund. Folk er bange. Meget bange. Bange for deres hund pludselig bliver dømt til aflivning eller bliver taget fra dem, fordi der opstår en situation hunde i mellem, der mistolkes af den forkerte person.
Dertil kommer at de mennesker, der har oplevet konsekvenserne af loven, har om noget mistet troen på et retssamfund. Det er ikke at skabe tryghed og tillid. Vi skal ikke have love, der er baseret på frygt og misforståelser.
Hundens sprog er vejen frem!
ALLE hunde har et sprog.
Bliver vi mennesker bedre til at lære dette, vil rigtig mange konflikter hund og hund og mennesker i mellem kunne undgås, og det ville ikke være nødvendigt med en hundelov.
Læs om mødet med andre hunde her!
Ideen om, at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed, er forældet. Jo mere vi mennesker lærer om dyrene, jo bedre bliver vi også til at lære vores egen hund at kende og ved, hvad hunden er tryg ved – og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt.
Læs mere om hundens sprog her!
Det er os mennesker, der er problemet, men det er dyrene, det går udover.
Hundeloven er baseret på nogle forkerte præmisser.
Jeg ønsker ikke et samfund, hvor det er frygt, der driver folks handlinger. Det skal være tillid, viden og omsorg, der skal være de bærende elementer.
Så lad os få en oplyst debat, så vi kan få skabt en ny præmis, således hundeloven ændres. Dyrene fortjener bedre.
Titans afsked blev pludselig et konkret eksempel på den virkelighed og skæbne, som hundeloven har dikteret.
Vi fik gjort rent efter alle forskrifter, hvor Titan blev stedt til hvile! Den råddenskab som loven kommer med vil ikke forsvinde, uanset hvor rent nogle prøver at gøre det.
Fordi man har en snude, har man ikke en stemme.
Mit ærinde er altid dyrenes sag, og der er fortsat og til stadighed meget at kæmpe for.
