Tag Archive for: Dyreværnsloven

Kan en hund blive fed af Corona?

Lille Jytte kom til sundhedstjek. Hun var på det seneste blevet noget mere træt, hun ville ikke rigtig gå tur, og ejer synes, hun pustede mere. Problemet viste sig, at have bund i en markant vægtøgning gennem de sidste par måneder. Jytte bør veje omkring 5 kg, og nu viste vægten 7 kg.

På det seneste synes langt flere kæledyr, end almindeligt, at være overvægtige. Særligt hundene vejer tungt på listen.

Til det årlige sundhedseftersyn finder vi ofte markante vægtøgninger, der kommer bag på ejeren.

For en hund, der bør veje 5 kg, er en vægtøgning til 7 kg lig med en kropsøgning på 40 %. Det er meget for en lille hund.

En hund, der vejer 28 kg, men bør veje 24 kg taler vi om en vægtøgning på 14 %. Det er rigtig meget for en stor hunderace.

Overvægt har en markant indflydelse på dyrenes helbred. Træthed er et typisk tegn på kiloene trykker. Den tykke hund vil gå langsommere på turen, sover mere, vil ikke rigtig lege og virker bare mere ”ligeglad” med hverdagen.

På sigt kan overvægt skade leddene og give hjerte- og karsygdomme. Det er dog i den grad hundens livskvalitet, det går udover.

Hvornår er en hund for tyk?

Hvornår en hund er for tyk, vil altid være et individuelt skøn. Som pejlemærke skal man skal lige kunne erkende ribbenene, når man lægger hænderne på siden af hunden. Rygraden må også gerne kunne anes.

Er din hund for tyk, er det primært maden, du skal se på.

Hvad gør jeg?

Skriv ALT ned, hvad hunden spiser i løbet af en dag, inklusive godbidder og småhapsere fra køkkenbordet. Alt tæller. Særligt når man har en lille hund, der vil selv et stykke kartoffel eller en rest kød være et stort kalorieindtag.

Du skal se på maden med henblik på hundens anatomi og fysiologi.

Hundens mavesæk er ikke stor, og kaloriebehovet er ikke det samme som et menneskes. Så en smule mad fylder stort.

Skær ned på alt det ekstra. Vej hundens foder af, og fordel maden i flere små portioner over dagen. Gå til regelmæssig vægtkontrol.

Ingen hunde dør af sult. Det er derimod synd at forringe dyrenes livskvalitet med fedme, fordi vi mennesker synes, ”den ser så sulten ud”, eller ”den skal også have det lidt godt”.

Er det coronakilo?

Coronakrisen har måske haft sin betydning. Den ekstra tid i hjemmet, betyder flere måltider er indtaget sammen med hunden.

Det har gjort, at mere mad er blevet uddelegeret til hunden. Trods flere gåture, så er det maden, der er synderen, og hunden, der er taberen.

Så tag et kritisk blik på din bedste ven, gå forbi din dyrlæge eller dyrehandler og vej din hund.

Er der behov for hjælp, så snak med din dyrlæge eller din foderforhandler, og gør hundens vægttab til et familieprojekt!

Jytte kommer retur efter sommerferien. Her er det ambitionen, hendes vægt er på vej til normalen!

Coronaen må nemlig ikke sætte sine varige spor, hverken på dyr eller mennesker.

Hjælp coronahvalpen – forbyd fyrværkeri!

Berlingske Tidende har i dag bragt følgende indlæg:

Hjælp coronahvalpen og forbyd fyrværkeri!

Coronaens skygge har gjort, en stor del af danskere har anskaffet sig kæledyr og givet lys i mørket.

En hvalp har nogle ”frygtperioder” i løbet af opvæksten. Det betyder, den er ekstrem følsom overfor nye indtryk og let bliver bange. Dårlige oplevelser sætter sig nemmere fast. Det er derfor meget vigtigt at tage hensyn til hunden og ikke forstærke dens reaktioner. Man skal derfor gøre alt for at undgå negative oplevelser.

Frygtperioden kommer bl.a., når hvalpen er 9-10 måned. En hvalp er typisk klar til at flytte hjemmefra mellem 9 og 12 uger.

Det betyder, den i december netop er omkring 9-10 måneder, forudsat den ankom i april eller maj måned.

Omkring nytårsaften er hvalpen på et af sine mest følsomme alderstrin.

Brugen af fyrværkeri vil derfor være en ekstrem voldsom oplevelse uagtet hvor meget tilvænning, der er lavet forinden.

En frygtperiode er netop karakteriseret ved, de ting, man plejer at være ok med, bliver uhyggelige.

Lad os tage ansvar og hjælpe de mange dyr, som coronaen gjorde muligt at give et hjem.

Lad os forbyde alt brug af fyrværkeri hele året.

Coronahvalpen har ikke fortjent at opleve frygtperioden med bulder, brag og ekstremt lys.

En oplevelse, der for alle dyr, kan sætte livsvarige ar på sindet.

 

Død af skræk?

Fyrværkeri skal forbydes!

Denne lille ræv blev indleveret på dyreklinikken Artemis til morgen. Den blev fundet i en kælder efter nytåret, hvor den formodes at have søgt tilflugt for nattens bulder og brag?!

Den lille ræv overlevede ikke.

De mange vilde dyr, der færdes i naturen, har ikke mange chancer for at beskytte sig selv mod nytårets krudt og kugler. De skræmmes, og angsten flytter med, selvom nytåret slutter.

Fyrværkeri bør forbydes hele året uden undtagelser.

Myte: Det er dyreejerens egen skyld, hvis hunden er bange for skyderi

Stort set alle ejere af en hund ved de fra barnsben skal lære hvalpen lyden af fyrværkeri at kende!

Opdrætteren har ofte helt tidligt startet træningen, der så følges op i det nye hjem.

Trods alle gode intentioner, så er det ikke muligt at efterligne en rigtig nytårsaften.  De voldsomme lysglimt, pludselige lyde og lugten af krudt i et stort mismask kan ikke streames fra youtube.

Man kan naturligvis til en vis grad præge hundene gennem lydtræning, der kan hjælpe dem en smule.

Alle hunde er forskellige. Nogle er mere sensitive end andre, så små indtryk fylder stort.

Hundens hjerne kan kun rumme en vis mængde indtryk, der skal bearbejdes og bruges.

En hvalps evne til at håndtere nye indtryk er yderst begrænset, og derfor er det at skulle forholde sig til nytårsaften fyrværkeri en meget stor opgave, der meget nemt mislykkes.

Simpelthen fordi hvalpen ikke har kapacitet til det. Den manglende båndbredde skyldes, vi i hverdagen beder hvalpen rumme rigtig mange ting, og nytårsaften er en kæmpe opgave, der udfordrer både hørelse, syn og lugtesans voldsomt.

Har man en ældre hund, der måske er udfordret af slidgigt og nedsat syn, så bruger hunden rigtig mange kræfter på at holde sig selv gående. Det vil sige hundens overskud til at håndtere fyrværkeri (og andre situationer), bliver nedsat.

Derfor er det ikke ualmindeligt at ældre hunde, der aldrig tidligere har været bange for skyderi, pludselig kan blive det.

Velvidende nogle hunde ikke er bange for skyderi, så er langt de fleste det. Frygten kan optræde i mange forklædninger. Nogle gør helt vildt, gemmer sig i kælderen, ryster, halser, piber eller går hvileløst rundt.

Det er en normal sund reaktion for en hund at reagere på skyderi. Hunden hører 4,5 gange bedre end et menneske, så nytårsaften er meget højlydt set fra hundens snude.

Når noget faretruende dukker op, så reagerer kroppens nervesystem og siger, man skal passe på.

De forskellige stresshormoner produceres og resultatet viser sig på forskellig vis, så hunden kan passe på sig selv og håndtere en farlig situation.

Det er unaturligt for en hund overhovedet ikke at forholde sig til fyrværkeri, da det er farligt og en trussel mod hunden. En hund skal ikke lære totalt at rumme skyderiet, da den skal kunne passe på sig selv.

Du kan hjælpe din hund nytårsaften ved IKKE at overstimulere den, da dens kapacitet til at håndtere skyderiet dermed bliver større.

Det er derfor ikke korrekt, at hvis hundeejeren bare vænner hunden til høje lyde, så er brugen af krudt ikke et problem.

Brugen af fyrværkeri bør derfor totalt forbydes – for dyrenes skyld.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sæt dyrenes velfærd før krudt & kugler!

De seneste dage har dyrlægerne ekspederet store mængder af beroligende medicin over disken?.
 
Desperate hundeejere søger hjælp i håb om at kunne hjælpe deres bedste ven gennem nytårsaften, velvidende der venter en rædselsfuld aften, der måske igen vil sætte yderligere traumer i en allerede skadet psyke?.
 
Nogle har de forgange år i samråd med dyrlægen forsøgt sig med diverse former for beroligende medicin, hvor meldingen lyder: ”det var overhovedet ikke tilstrækkeligt”.
 
Vi gør vores absolut bedste for at give dem alternativer til tidligere års medicin, men den triste melding er: der findes ikke et mirakelmiddel, der med garanti sikrer en aften uden angst i kroppen.
 
Dyreejerne har allerede taget alle tænkelige forholdsregler med henblik på bedste muligt at skærme dyrene for fyrværkeriets nedslag. Uanset hvor meget der gøres, kan det ikke undgås at dyrene lider?.
Tilhængerne af fyrværkeriet forstår simpelthen ikke hvor stor skade, det gør på vores dyr.
 
Krudtet har naturligvis også mange andre skadelige virkninger og konsekvenser for miljøet med hensyn til forurening. I disse klimabevidste tider skulle vi måske også snakke om, hvor krudtet kommer fra, størstedelen produceres i Kina.
 
Stadig mange mennesker og dyr kommer til skade, når krudtet benyttes før, under og efter nytårsaften.
 
Hvis ikke dyrenes velfærd er argument nok, er det rigelige med brændstof at hælde på bålet til slukning af krudtet?.
 
Fyrværkeri er og bliver en fuser, men desværre kan dyrene ikke selv vælge at gå udenom.
 
Danmark bør komme ind i kampen og tage skridtet og en gang for alle forbyde brugen af fyrværkeri?.
 
Først og fremmest for dyrenes skyld, men har man ikke hjerte til det, er der rigelig med andre argumenter at benytte sig af.

Et sekund ændrede Lunas liv!

Det her er Luna.

Luna er en snart 2 år gammel new foundlænder, som det meste af sit liv har kæmpet med en muskelsygdom, der gør hun er på høje doser af medicin. Trods dette har hun altid været glad og har aldrig virket til at være trykket af de alvorlige omstændigheder, der omkranser hende.

Dette har dog ændret sig. Luna blev for 2 uger siden overrasket af en raket på gaden, der skræmte hende noget så voldsomt.

Når en hund udsættes for et voldsomt traume, sætter angsten sig i kroppen. Angsten forsvinder IKKE, fordi raketten er væk. Tværtimod. Rakettens traume har gjort, Luna efterfølgende er blevet ængstelig overfor ting, hun ellers aldrig har været bekymret ved.

Lunas tilfælde er desværre ikke enestående. Rigtig mange kæledyr kæmper i løbet af året med de traumer som menneskets brug af fyrværkeri har givet dem.

Det kan tage mange måneder at få stress og angst ud af kroppen, og det kræver tålmodighed og omsorg fra ejers side – det er ikke nemt pludselig at have et dyr, der fra det ene øjeblik til det andet ændrer karakter, og det er hjerteskærende at være vidne til.

Brugen af fyrværkeri bør forbydes totalt. Menneskers behov for underholdning skal ikke være på bekostning af vores dyrs velbefindende.

Den korte periode, det er tilladt, kan ikke retfærdiggøre brugen af fyrværkeri. Dyrenes angst er desværre ikke tidsbegrænset men bæres med sig videre.  Uanset krudtet er væk fra himlen i løbet af sekunder, så sidder traumet i kroppen måske for resten af livet.

Luna kæmper videre! Mod sin sygdom og sine traumer!

Sidstnævnte kunne hun godt have været foruden, da der er udfordringer nok allerede. Takket være noget vidunderlige ejere, der gør alt tænkeligt muligt for hende, håber vi alt det bedste.

Lav et “panic room” til nytårsaften!

Jo mindre lyd og lys dit kæledyr kan se, jo mindre bange bliver den nytårsaften!

Vi vil derfor gerne lave en slags “hule”, som den kan søge tilflugt i, når fyrværkeriet raser.

Er hunden vant til at være i en stor transportkasse, kan man tage udgangspunkt i den. Man kan også bruge et sofabord eller måske et lille værelse i hjemmet. Planen er at at isolere stedet mod lys og lyd, så vi skærmer dyret bedste muligt.

Cover mod lys!

Du kan købe produktet molten, der er et  lystæt stof, som hyppigt bruges på film og teateropsætning – det tager også en vis grad lyd:

https://discosupport.dk/302-molton-scenetaeppe-i-metermal

Cover mod lyd!

Det findes et væld af akustikplader, der er bøjelige, der bruges i lydstudier.

De hindrer lyden i af blive reflekteret og suger på den måde de fleste lydniveauer fra (mellem og høje toner).

Der findes mange forskellige løsninger. Linket her henviser til et sæt med flere plader, er kan monteres på siderne af f.eks. et transportbur.

https://www.gear4music.dk/da/Indspilning-and-computere/EQ-Acoustics-Classic-Wedge-30-30cm-Foam-Tiles-Grey-8-Pack/14E8

Et billigere alternativ er flyttetæpper fra fx Jysk, som kan være ret effektive, når man bruger flere lag:

https://jysk.dk/indretning/plaider/diverse/flyttetaeppe-hestehov-100×150?gclsrc=aw.ds&&gclid=Cj0KCQiA0NfvBRCVARIsAO4930n3gRGareKOmrM6Sa21fIQl4c1KNAhcA3x6sF1MlgfgG1AsfLBsvHgaAkOvEALw_wcB&gclsrc=aw.ds

Tunge vattæpper, der hænges over et sofabord, kan også tage lidt lys og lyd.

Læs flere tips og tricks til at komme godt gennem nytårsaften her!

 

 

Hjælp os at hjælpe et internat i Egypten!

Hjælp Thomas Rathsack og jeg med at støtte et dyreinternat i Egypten!

Internatet ”Inges Shelter” ligger i Mubarak i Egypten. Internatet huser omkring 30 hunde fra Egypten, der alle venter at blive adopteret af lokale eller udenlandske familier.

Inge, der er ophavskvinde til steder, kommer fra Holland men har slået sig ned i Egypten. Her har hun dedikeret sit liv til at hjælpe dyrene.

Hundene på stedet er syge til start. De fleste er fundet syge på gaderne og bragt til internatet.

Det er meget almindelige at forgifte dyr i Egypten. Stedet hjælper dyrene på fode igen, hvorefter de sættes retur.

Mange af hundene kan dog ikke komme retur på gaden, så de bliver på stedet. Her gør man, hvad man kan for at finde nye hjem.

Det er ikke nemt at få en hund ud af landet,  Fødevarestyrelsen har strenge krav omkring hundene, der sendes videre.

Desuden er det “ikke bare” at adoptere en hund fra udlandet. Den lange transport kan være meget skadelig for dyret, og mange af hundene bærer traumer på sjælen med sig. Jo mere hjælp, vi kan give lokalt på internatet, jo bedre for dyrene.

Internatet mangler alt. Medicin, foder, forbindingsmaterialer, dækkener, hygiejneartikler og meget mere. Stedet er afhængig af frivillige kræfters hjælp.

Se video fra internatet her!

I dag drager en dansk veninde Birgitte Brogaard afsted for at hjælpe internatet i en uges tid.
Hun hjembringer en af stedets mange hunde den trebenede Lucy for at give hende et godt hjem i Danmark.

Vi vil gerne hjælpe hende med at hjælpe hundene på stedet. Det faktum, vi har en person på stedet, gør en stor forskel. Sådan sikrer vi os pengene bruges rigtigt, og der kan sættes system i hjælpen.

Vi har til start pakket en kuffert fuld af medicin, medicinske shampooer, forbindingsmaterialer mv., som Birgitte bringer med til internatet.

Vi vil gerne give hende muligheden for at tage på indkøb i Egypten og lokalt indkøbe foder og andet, der vil gøre en kæmpe forskel på internatet.

Vil du støtte os og Birgitte, så send en indbetaling til:

Mobilepay 71764

Alle beløb gør en forskel!

Tak for hjælpen.

 

Ekstra Bladet: omkring det sidste farvel!

Ekstra Bladet har lavet en reflektion i kølvandet på en amerikansk dyrlæges opråb på facebook!

Jeg blev interviewet og gav mit besyv med om det sidste farvel!

Journalisten Ronja Ryde var meget grundig og venlig. Hun endte med at skrive et langt mere reflekteret indlæg, end det først var meningen! Tak for det!

 

 

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/dyrlaeges-afsloering-dette-taenker-dit-kaeledyr-de-sidste-minutter-foer-det-doer/7363417

Hvordan kommer din hund gennem nytårsaften?

Hellerups hunde tager til fest på Hotel Clarion!

Har du en hund, der er bange for høje lyde og fyrværkeri?

Så er nytårsaften den værste aften på hele året.

Uanset hvor mange gode tiltag, man gør for at hjælpe sin hund igennem, så er det i mange tilfælde umuligt at beskytte hunden mod en voldsom angst. Det gør ondt i hjertet at se hunden lide.

Det bør være totalt forbudt at benytte fyrværkeri, da det er i modstrid med dyreværnsloven. Loven siger, dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse.

Der er dog hjælp at hente den 31.december

Tag din hund med på Hotel Clarion i Kastrup Lufthavn. På grund af larmen fra flyene er hotellet godt lydisoleret. Andre lufthavnshoteller kan naturligvis også benyttes.

Du kan tage din hund med på hotellet og få en aften, hvor larmen ikke er så overdøvende som hjemme hos dig selv.

Måske du selv vil få en hyggelig aften, hvis du oplever, din hund slapper af?

Hvis et hotelophold er med til at give hunden en bedre aften end almindeligvis til nytår, så er det bare med at få booket snuden og dig selv ind med det samme

Godt nytår…