De seneste dage har dyrlægerne ekspederet store mængder af beroligende medicin over disken?.
Desperate hundeejere søger hjælp i håb om at kunne hjælpe deres bedste ven gennem nytårsaften, velvidende der venter en rædselsfuld aften, der måske igen vil sætte yderligere traumer i en allerede skadet psyke?.
Nogle har de forgange år i samråd med dyrlægen forsøgt sig med diverse former for beroligende medicin, hvor meldingen lyder: ”det var overhovedet ikke tilstrækkeligt”.
Vi gør vores absolut bedste for at give dem alternativer til tidligere års medicin, men den triste melding er: der findes ikke et mirakelmiddel, der med garanti sikrer en aften uden angst i kroppen.
Dyreejerne har allerede taget alle tænkelige forholdsregler med henblik på bedste muligt at skærme dyrene for fyrværkeriets nedslag. Uanset hvor meget der gøres, kan det ikke undgås at dyrene lider?.
Tilhængerne af fyrværkeriet forstår simpelthen ikke hvor stor skade, det gør på vores dyr.
Krudtet har naturligvis også mange andre skadelige virkninger og konsekvenser for miljøet med hensyn til forurening. I disse klimabevidste tider skulle vi måske også snakke om, hvor krudtet kommer fra, størstedelen produceres i Kina.
Stadig mange mennesker og dyr kommer til skade, når krudtet benyttes før, under og efter nytårsaften.
Hvis ikke dyrenes velfærd er argument nok, er det rigelige med brændstof at hælde på bålet til slukning af krudtet?.
Fyrværkeri er og bliver en fuser, men desværre kan dyrene ikke selv vælge at gå udenom.
Danmark bør komme ind i kampen og tage skridtet og en gang for alle forbyde brugen af fyrværkeri?.
Først og fremmest for dyrenes skyld, men har man ikke hjerte til det, er der rigelig med andre argumenter at benytte sig af.
Luna er en snart 2 år gammel new foundlænder, som det meste af sit liv har kæmpet med en muskelsygdom, der gør hun er på høje doser af medicin. Trods dette har hun altid været glad og har aldrig virket til at være trykket af de alvorlige omstændigheder, der omkranser hende.
Dette har dog ændret sig. Luna blev for 2 uger siden overrasket af en raket på gaden, der skræmte hende noget så voldsomt.
Når en hund udsættes for et voldsomt traume, sætter angsten sig i kroppen. Angsten forsvinder IKKE, fordi raketten er væk. Tværtimod. Rakettens traume har gjort, Luna efterfølgende er blevet ængstelig overfor ting, hun ellers aldrig har været bekymret ved.
Lunas tilfælde er desværre ikke enestående. Rigtig mange kæledyr kæmper i løbet af året med de traumer som menneskets brug af fyrværkeri har givet dem.
Det kan tage mange måneder at få stress og angst ud af kroppen, og det kræver tålmodighed og omsorg fra ejers side – det er ikke nemt pludselig at have et dyr, der fra det ene øjeblik til det andet ændrer karakter, og det er hjerteskærende at være vidne til.
Brugen af fyrværkeri bør forbydes totalt. Menneskers behov for underholdning skal ikke være på bekostning af vores dyrs velbefindende.
Den korte periode, det er tilladt, kan ikke retfærdiggøre brugen af fyrværkeri. Dyrenes angst er desværre ikke tidsbegrænset men bæres med sig videre. Uanset krudtet er væk fra himlen i løbet af sekunder, så sidder traumet i kroppen måske for resten af livet.
Luna kæmper videre! Mod sin sygdom og sine traumer!
Sidstnævnte kunne hun godt have været foruden, da der er udfordringer nok allerede. Takket være noget vidunderlige ejere, der gør alt tænkeligt muligt for hende, håber vi alt det bedste.
Jo mindre lyd og lys dit kæledyr kan se, jo mindre bange bliver den nytårsaften!
Vi vil derfor gerne lave en slags “hule”, som den kan søge tilflugt i, når fyrværkeriet raser.
Er hunden vant til at være i en stor transportkasse, kan man tage udgangspunkt i den. Man kan også bruge et sofabord eller måske et lille værelse i hjemmet. Planen er at at isolere stedet mod lys og lyd, så vi skærmer dyret bedste muligt.
Cover mod lys!
Du kan købe produktet molten, der er et lystæt stof, som hyppigt bruges på film og teateropsætning – det tager også en vis grad lyd:
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/12/79769737_10162733402835487_6778760347999272960_o.jpg960960Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2019-12-17 09:49:012019-12-17 09:58:38Lav et “panic room” til nytårsaften!
Hjælp Thomas Rathsack og jeg med at støtte et dyreinternat i Egypten!
Internatet ”Inges Shelter” ligger i Mubarak i Egypten. Internatet huser omkring 30 hunde fra Egypten, der alle venter at blive adopteret af lokale eller udenlandske familier.
Inge, der er ophavskvinde til steder, kommer fra Holland men har slået sig ned i Egypten. Her har hun dedikeret sit liv til at hjælpe dyrene.
Hundene på stedet er syge til start. De fleste er fundet syge på gaderne og bragt til internatet.
Det er meget almindelige at forgifte dyr i Egypten. Stedet hjælper dyrene på fode igen, hvorefter de sættes retur.
Mange af hundene kan dog ikke komme retur på gaden, så de bliver på stedet. Her gør man, hvad man kan for at finde nye hjem.
Det er ikke nemt at få en hund ud af landet, Fødevarestyrelsen har strenge krav omkring hundene, der sendes videre.
Desuden er det “ikke bare” at adoptere en hund fra udlandet. Den lange transport kan være meget skadelig for dyret, og mange af hundene bærer traumer på sjælen med sig. Jo mere hjælp, vi kan give lokalt på internatet, jo bedre for dyrene.
Internatet mangler alt. Medicin, foder, forbindingsmaterialer, dækkener, hygiejneartikler og meget mere. Stedet er afhængig af frivillige kræfters hjælp.
I dag drager en dansk veninde Birgitte Brogaard afsted for at hjælpe internatet i en uges tid.
Hun hjembringer en af stedets mange hunde den trebenede Lucy for at give hende et godt hjem i Danmark.
Vi vil gerne hjælpe hende med at hjælpe hundene på stedet. Det faktum, vi har en person på stedet, gør en stor forskel. Sådan sikrer vi os pengene bruges rigtigt, og der kan sættes system i hjælpen.
Vi har til start pakket en kuffert fuld af medicin, medicinske shampooer, forbindingsmaterialer mv., som Birgitte bringer med til internatet.
Vi vil gerne give hende muligheden for at tage på indkøb i Egypten og lokalt indkøbe foder og andet, der vil gøre en kæmpe forskel på internatet.
Vil du støtte os og Birgitte, så send en indbetaling til:
Mobilepay 71764
Alle beløb gør en forskel!
Tak for hjælpen.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/11/46485882_1002139499988905_5846270240199016448_n.jpg13652048Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-11-18 06:53:382018-11-21 11:05:34Hjælp os at hjælpe et internat i Egypten!
Ekstra Bladet har lavet en reflektion i kølvandet på en amerikansk dyrlæges opråb på facebook!
Jeg blev interviewet og gav mit besyv med om det sidste farvel!
Journalisten Ronja Ryde var meget grundig og venlig. Hun endte med at skrive et langt mere reflekteret indlæg, end det først var meningen! Tak for det!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/08/skagen3.jpg24483264Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-10-23 07:50:532018-10-23 07:54:27Ekstra Bladet: omkring det sidste farvel!
Har du en hund, der er bange for høje lyde og fyrværkeri?
Så er nytårsaften den værste aften på hele året.
Uanset hvor mange gode tiltag, man gør for at hjælpe sin hund igennem, så er det i mange tilfælde umuligt at beskytte hunden mod en voldsom angst. Det gør ondt i hjertet at se hunden lide.
Det bør være totalt forbudt at benytte fyrværkeri, da det er i modstrid med dyreværnsloven. Loven siger, dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse.
Der er dog hjælp at hente den 31.december
Tag din hund med på Hotel Clarion i Kastrup Lufthavn. På grund af larmen fra flyene er hotellet godt lydisoleret. Andre lufthavnshoteller kan naturligvis også benyttes.
Du kan tage din hund med på hotellet og få en aften, hvor larmen ikke er så overdøvende som hjemme hos dig selv.
Måske du selv vil få en hyggelig aften, hvis du oplever, din hund slapper af?
Hvis et hotelophold er med til at give hunden en bedre aften end almindeligvis til nytår, så er det bare med at få booket snuden og dig selv ind med det samme
Godt nytår…
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/08/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7f81.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-08-20 07:43:122018-08-20 08:20:50Hvordan kommer din hund gennem nytårsaften?
I dag kom en af vores gamle klienter forbi. Han havde observeret en vildkat i baggården og lagt mærke til dens kløer så underlige ud.
Han brugte derfor tid og energi på at vinde kattens tillid, så han kunne lokke den i en boks og bringe den til dyrlægen. En handling, der for nogle ville være ”for besværligt”. I dette tilfælde var kærligheden til dyr større end udfordringens omfang.
Vi fik den lille kat bedøvet. Alle kløerne på forbenene var vokset dybt ind i poterne. En tilstand, der er forbundet med stor smerte og risiko for alvorlige følgesygdomme, hvis ikke det behandles.
Vi klippede kløerne. De skulle nærmest trækkes ud, hvor de var vokset ind i huden. Som konsekvens af de fjernede kløer, var der nu store åbne blødende huller ind i poterne.
Samtidig blev vi mødt af en stank af råddenskab, der tydede på en dyb betændelse i kødet.
Den lille kat fik badet sårene. De dybeste huller blev lukket med en tråd. Vi gav hende antibiotika og smertestillende medicin.
Den søde mand, der bragte hende til Artemis, vil i den kommende tid sikre, hun får medicin hver dag. Vi håber alt det bedste for den lille kat.
Det gør ondt helt ind i hjertet med tanke på hvor mange katte, der lever i Danmark, der ikke er under opsyn.
Indgroede kløer er ikke usædvanligt, og smerten er stor for det ramte dyr.
Ser du en vildkat, der ikke ser rask ud, håber jeg, du vil gøre indsatsen og bringe den til dyrlæge.
Trods det i nogle tilfælde kan virke ”idyllisk” med en katte i baggården, så skal du altid lægge mærke til, om de har det godt.
Dyrene har kun os mennesker til at hjælpe sig, og de er afhængige af vores barmhjertighed og omsorg.
Fordi man har en snude, har man ikke altid en stemme. Tal derfor altid dyrenes sag.
Tak til ham, der bragte den lille kat til os. Lugten af råddenskab vil blive svær at fjerne fra tankerne, men det inspirerer til fortsat at opfordre folk til at tænke sig om og handle, hvis I ser dyr i nød.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/08/kat2.jpeg480640Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-08-10 12:47:482018-08-10 12:47:48Vildkatte føler også smerte
Fredag eftermiddag var der skruet op for varmen på Artemis!
Som altid var der liv (!) og snuder ind og ud af døren.
Pludselig stod der 2 nydelige velpolerede udseende unge mænd i receptionen med en pakke i hænderne. Min første tanke var, de måtte være fra DHL og skulle aflevere endnu et eller andet sikkert bekosteligt til klinikken.
”Vi kommer fra Euroinvester og har den her med”.
Afsenderen og det fact at pakken sagde ”pip pip” afslørede hurtigt årsagen til besøget.
En forladt unge på gaden!
Der var blevet fundet en lille fugleunge ved Euroinvestors kontorer.
Euroinvester er en virksomhed, der følger aktiemarkederne i ind- og udland, så de har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der er værd at investere i, i fredags var de også leveringsdygtige i fjer.
Vi fik fuglen i vores varetægt med meldingen om, den skulle have den bedst mulige behandling.
Naturligvis.
Da vi åbnede papkassen, sad der en meget lille skrøbelig fugleunge og pippede. Den var meget hensynsfuldt blevet placeret på et viskestykke, så den ikke skøjtede rundt på det glatte pap. De små tern på viskestykket viser til sammenligning, hvor lille fuglen er.
Den lille fugl sad stille og pippede højt. Behandling af små fugleunger fundet på gaden er ikke hverdagskost på Artemis, så vi gik straks i gang med at afsøge markedet for håndtering af sagen.
I mellem tiden fik den lille Pip lidt vand, som han tog i mod med åbent næb.
Hvad gør du, hvis du finder en fugleunge?
Ifølge Dansk Ornitolog Forening og Dyrenes Beskyttelse er der flere fremgangsmåder, hvis man finder en nødstedt fugleunge:
Er ungen ved reden, skal den lægges tilbage i denne – under forudsætning af, fugleungen er ok. Hvis ungen er meget lille og IKKE har dun, så er chancen for overlevelse meget lille.
Hvordan ved man, om en fugleunge er ok?
Hvis fuglen har synlige skader, ligger på siden eller ryggen eller ligger med hovedet mod jorden, er den IKKE ok og skal hjælpes videre.
Du kan ringe 1812, der er drevet af Dyrenes Beskyttelse.
Jeg håber dog, de fleste vil tage fuglen til en dyrlæge, således 1812 ikke belastes, hvis der er et alternativ.
Mange unger lever på jorden!
Der er nogle fugleunger, der naturligt opholder sig på jorden. De ser lidt pjuskede ud. De har korte haler og lidt forhutlede fjer, da fjerdragten er under udvikling.
Så lad dig ikke snyde af et lidt ”forkomment” udseende.
Lærkeunger, er en af de fugletyper, der har redder på jorden og derfor naturligt befinder sig der. Nogle unger er alene, fordi forældrene er ude at hente mad. Just-Eat leverer jo ikke til alle.
Alle unger på jorden er ikke nødvendigvis syge.
Hvis de små unger er et meget trafikkeret sted eller på anden måde befinder sig et farligt sted, skal de selvfølgelig bringes i sikkerhed.
Tænk dig om!
Man skal tænke sig godt om, før man tager en fugleunge op.
Dyrenes Beskyttelse modtager i disse dage RIGTIG mange henvendelser om fugleunger på gaden. Ring altid, hvis du er i tvivl – men ressourcerne er begrænset alle steder. Kan vi ved at dele viden og vores dyr undlade at belaste Dyrenes Beskyttelse, så kan de tage sig af andre presserende sager om dyr i nød.
Vores lille Pip var fundet alene uden rede eller forældre i nærheden. Var den blevet efterladt, ville Pip med stor sandsynlighed være blevet skadet i trafikken eller havde lidt en stille nok pinefuld død.
Pip blev hurtigt svagere. Vi var derfor enige om, Pip skulle have fred, da udsigten til liv ikke var i sigte. Pip sov stille ind uden smerte, en langt mere skånsom død end den, han havde haft i udsigt, hvis ikke nogle havde haft hjertet på rette sted.
De mennesker, der bragte Pip til Artemis, arbejder ikke med dyr til hverdag. Det er derfor dejligt at opleve, de investerede deres tid i at hjælpe en lille fugl på vej, trods det er uden for kompetenceområdet.
Viskestykket i bunden af kassen vidnede om omsorg for det lille væsen og rettidig omhu, da de opsøgte hjælp. Det er så let bare at gå videre.
Omsorg overfor dyrene er en aktie, der bestemt er værd at investere i.
Kursen går kun opad og afkastet kommer mange gange igen!
Hold øjnene åbne når du færdes på gaden og i naturen.
Tænk dig om, før du handler, men hjælp ALTID dyr i nød – uanset om det er en lille snude eller næb, der giver lyd.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/06/IMG_7285.jpg19581629Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-06-09 10:14:392018-06-09 10:18:41Et lille pip om fugleunger!
Mine venner, fårene på farmen, savnede mig vist. De havde hidkaldt assistance, da de havde ondt i poterne! Hov hov – det hedder jo ikke ”pote” på et får men ”klov”, men med forlov, hvorfor hedder så så ikke ”klov klov”?
Skal vi klove yderligere i det, så lidt firkantet sagt er en klov en hov spaltet i 2.
Det siges, at hovbærende dyr er bedre løbere end de klovbærende, men måske fårene er undtagelsen, da der absolut er fut i fåremøget.
Fårene skulle have noget medicin, og det foregår ikke bare ved, man kalder dyrene op en af gangen, giver en godbid og derefter indgiver medicinen.
Fang det får!
Fårene skulle indfanges. Optimistisk som altid vadede jeg ind til flokken, forsøgte med ”på plads” og ”sit”. Det hjalp ikke meget. Så forsøgte jeg at trænge dem op i en krog, det gik lige omvendt, snart blev jeg overmandet af 6 får. Kaos var nu officielt en realitet.
Farmer Hanne måtte derfor kalde efter hjælp. Hyrdehunden Heidi blev hidkaldt. Om det var Hannes råben, der paralyserede fårene og jeg eller Heidis evner, ved jeg stadig ikke helt. Fårene fik i hvert fald deres medicin. Hanne var også meget tæt på at få et skud i rumpen, da det jo kan være svært at skille fårene fra bukkene, trods målet er stort. Heldigvis var fårene nyklippet, så den ged blev hurtigt barberet.
Nu skal man jo ikke bare tro, man kan læne sig tilbage og fokusere på weekendens egentlige formål: kursusaktivitet.
Fra får til fjer!
”Lise, kan du ikke lige se på undulaten Pip”. Bare fordi man har haft bjæffet om en vis Gok, så må et næb være et næb, så det kan jeg da snildt klare.
Historien er, at lille Pip blev købt fra et privat hjem. Trods hun er en undulat skulle hun tjene som selskabspapegøje for matriklens anden undulat, krage søger som bekendt mage.
Det var blevet bemærket fra købers side, at Pips fine hoved og næb så lidt ”mystisk” ud.
Med overbevisning blev der sagt: ”nej nej, det er bare madrester”, og Pip kom med hjem.
Pips hovedet var IKKE dækket af madrester. Stakkels Pip har en infektion med mider, der ikke bare forsvinder. Behandles sygdommen ikke vil det føre til lidelse hos fuglen.
Pip blev derfor straks sat i behandling.
Tag ansvar!
Hvis man holder undulat og nogensinde lægger mærke til underlige forandringer i hovedet eller andre steder, så skal man altså gå til en dyrlæge.
Det er IKKE ok at slå tingene hen.
ALLE dyr fortjener omsorg og et godt liv. Har man ansvar for et levende væsen, så SKAL man handle, hvis noget ikke er, som det skal være.
Lær dine dyr at kende, så vil du vide, hvis noget forandrer sig, så du skal reagere. Er du i tvivl, så søg hjælp!
Bare fordi dyret er lille, betyder det IKKE, de ikke føler, sanser og tænker.
Med det i erindring, så giv alle dyr ordentlige levevilkår: gode fysiske forhold og masser af omsorg!
Fordi man har et næb eller en snude, har man ikke altid en stemme, der bliver hørt – og dyrene har kun os til at passe på sig!
Undulat med infektion med skabmider
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/06/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_8b77.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-06-02 08:29:102018-06-02 08:34:05Et lille pip om får, fjer og ansvar!
I weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!
Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.
Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.
Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.
En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.
Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.
Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.
Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂
Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.
Operationen!
Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.
De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.
Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.
Fugleperspektivet!
Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.
Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.
Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.
Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.
Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!
Tirsdag den 20. februar!
I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:
Meldingen om at Gok har det godt 🙂
Vores høne har klaret rævens brutale angreb!
De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!
Gok trives!
Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!
Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?
Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7e27.jpg1024768Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-11 09:30:032018-02-21 07:22:41Et lille pip til eftertanke!
