Tag Archive for: Dyreværnsloven

Hvorfor Lucy ikke er en ulovlig hund!

/i , ,

Min vurdering af Lucy!

Jeg havde den 20. november 2025 Lucy på Dyreklinikken Artemis i forbindelse med udtagning af en vævsprøve.

I samme forbindelse blev hun exteriørmæssigt vurderet med henblik på at danne et kvalificeret skøn over hendes genetiske ophav.

Vurderingen blev foretaget på baggrund af bygning, proportioner, hovedform, øreansætning, pelsstruktur og generel fremtoning samt hendes adfærd under håndtering.

Vurdering af racepræg! 

Lucys fremtoning giver samlet indtryk af en blanding med træk, der kan minde om:

  •      Black Mouth Cure

En amerikansk brugshundetype kendt for middelstor, atletisk bygning, kort pels og et venligt, samarbejdsvilligt temperament. Racen er generelt arbejdsivrig, loyal og socialt orienteret.

 

  •      Sloughi

En nordafrikansk mynde med let, elegant og slank kropsbygning, lange ben, smalt hoved og et roligt, værdigt og sensitivt temperament. Sloughi er kendt for at være reserveret, men ikke aggressiv.

 

  •      Østrigsk Pinscher

En mellemstor, robust og funktionel gårdhund med harmoniske proportioner, moderat bredt hoved og veludviklet, men ikke tung muskulatur. Racen er traditionelt anvendt som vagtsom gård- og familiehund og er kendt for at være opmærksom, stabil og tæt knyttet til sine mennesker uden at være aggressiv. Den har et naturligt, tydeligt hundesprog og god situationsfornemmelse.

 

Disse racer er alle lovlige i Danmark og kendetegnes ikke ved aggressivitet som racetypisk træk.

Lucys proportioner, hovedform og samlede kropsbygning harmonerer ikke med de racer, der er omfattet af forbuddet i hundelovgivningen. Hun fremstår lettere og mere atletisk i sin konstruktion og uden de karakteristika (massiv bredde, kraftigt kæbeparti, kompakt og tung forpart), som typisk ses hos de forbudte typer. 

Adfærdsvurdering på klinikken!

Under besøget på klinikken blev Lucy håndteret i et for hende nyt miljø blandt fremmede mennesker. Hun opholdt sig både på gulvet og på konsultationsbordet.

Hun udviste:

  •      Nysgerrig og opsøgende adfærd
  •      Afbalanceret og tydeligt hundesprog
  •      Ingen tegn på aggressivitet
  •      Ro og samarbejdsvillighed under håndtering

Under den kliniske undersøgelse blev hun fastholdt af en fremmed person, mens jeg undersøgte hendes mundhule og ører. Situationen må betegnes som let presset, da fysisk fastholdelse og inspektion af munden ofte opleves som grænseoverskridende for mange hunde.

Lucy stod imidlertid afslappet og tillidsfuld gennem hele forløbet uden udfald, knurren, spændingsreaktion eller undvigende aggression.

Samlet vurdering!

På baggrund af:

  •      Hendes eksteriørmæssige fremtoning
  •      Hendes proportioner og racepræg
  •      Hendes stabile og sociale adfærd i uvant miljø
  •      Hendes rolige håndterbarhed under klinisk undersøgelse

Vurderer jeg, at der ikke er fagligt grundlag for at kategorisere Lucy som tilhørende en ulovlig hunderace. Hun fremstår som en velfungerende, social og velafbalanceret familiehund uden tegn på aggressiv eller risikobetonet adfærd.

Post scriptum: Juridisk vurdering!

Efter hundelovens § 1 a skal vurderingen af, om en hund er omfattet af forbudsbestemmelserne, bero på en konkret og individuel helhedsvurdering af hundens eksteriør og fremtoning.

En hund kan alene anses for omfattet af forbuddet, hvis den i væsentlig grad besidder de karakteristiske træk, der kendetegner en af de specifikt forbudte racer eller fremstår som en tydelig krydsning heraf.

Den foretagne exteriørmæssige gennemgang og adfærdsvurdering giver ikke objektivt grundlag for at fastslå, at Lucy i væsentlig grad svarer til en forbudt type efter den gældende lovgivning.

Jyllands-Posten graver i Hundeloven!

/i ,

Hundelovens dystre virkelighed!

Jyllands-Posten sætter i dag fokus på Hundelovens mørke konsekvenser. Sagen om gadehunden Lucy er ikke bare en enkeltsag – den er et billede på et system, hvor tilfældige skøn afgør dyrenes skæbne.

Sagen fra Jyllands-Posten opsummeret kort:

Hunden Lucy sidder på et internat. Hendes familie sidder derhjemme og venter i uvished. De venter på en afgørelse, der kan få uoprettelige konsekvenser.

Efter et omfattende arbejde fra Amaja Loncarevic blev der fremlagt en DNA-test, der viste Lucy ikke var ulovlig.

Alligevel har politiet valgt at afvise den som tilstrækkelig dokumentation. I stedet er det nu hundens udseende, der skal være afgørende for hendes skæbne – ikke genetiske fakta, men et visuelt skøn.

Hvis afgørelsen fastholdes, risikerer Lucy at blive aflivet. Ikke fordi det med sikkerhed er bevist, at hun er ulovlig – men fordi hun kan ligne noget, der er. Det efterlader familien i en situation, hvor bevisbyrden opleves som umulig at løfte.

Lucys familie har været igennem et voldsomt og belastende forløb. De kæmper for deres hund i et system, hvor spillereglerne virker uklare, og hvor den dokumentation, de har fremlagt, ikke anerkendes.

Jeg har mødt Lucy. Hun er ikke en paragraf. Hun er ikke en teoretisk vurdering. Hun er en hund – med et sind, et temperament og en relation til sin familie.

Denne sag handler ikke kun om Lucy. Den handler om retssikkerhed, proportionalitet og rimelighed. Om hvorvidt vi som samfund kan acceptere, at mennesker fratages deres kæreste eje og i samme moment retssikkerheden.

Lucy skal hjem til sin familie.

Min vurdering af Lucy!

Jeg havde den 20. november 2025 Lucy på Dyreklinikken Artemis i forbindelse med udtagning af en vævsprøve.

I samme forbindelse blev hun exteriørmæssigt vurderet med henblik på at danne et kvalificeret skøn over hendes genetiske ophav.

Vurderingen blev foretaget på baggrund af bygning, proportioner, hovedform, øreansætning, pelsstruktur og generel fremtoning samt hendes adfærd under håndtering.

Vurdering af racepræg! 

Lucys fremtoning giver samlet indtryk af en blanding med træk, der kan minde om:

  •      Black Mouth Cure

En amerikansk brugshundetype kendt for middelstor, atletisk bygning, kort pels og et venligt, samarbejdsvilligt temperament. Racen er generelt arbejdsivrig, loyal og socialt orienteret.

 

  •      Sloughi

En nordafrikansk mynde med let, elegant og slank kropsbygning, lange ben, smalt hoved og et roligt, værdigt og sensitivt temperament. Sloughi er kendt for at være reserveret, men ikke aggressiv.

 

  •      Østrigsk Pinscher

En mellemstor, robust og funktionel gårdhund med harmoniske proportioner, moderat bredt hoved og veludviklet, men ikke tung muskulatur. Racen er traditionelt anvendt som vagtsom gård- og familiehund og er kendt for at være opmærksom, stabil og tæt knyttet til sine mennesker uden at være aggressiv. Den har et naturligt, tydeligt hundesprog og god situationsfornemmelse.

 

Disse racer er alle lovlige i Danmark og kendetegnes ikke ved aggressivitet som racetypisk træk.

Lucys proportioner, hovedform og samlede kropsbygning harmonerer ikke med de racer, der er omfattet af forbuddet i hundelovgivningen. Hun fremstår lettere og mere atletisk i sin konstruktion og uden de karakteristika (massiv bredde, kraftigt kæbeparti, kompakt og tung forpart), som typisk ses hos de forbudte typer. 

Adfærdsvurdering på klinikken!

Under besøget på klinikken blev Lucy håndteret i et for hende nyt miljø blandt fremmede mennesker. Hun opholdt sig både på gulvet og på konsultationsbordet.

Hun udviste:

  •      Nysgerrig og opsøgende adfærd
  •      Afbalanceret og tydeligt hundesprog
  •      Ingen tegn på aggressivitet
  •      Ro og samarbejdsvillighed under håndtering

Under den kliniske undersøgelse blev hun fastholdt af en fremmed person, mens jeg undersøgte hendes mundhule og ører. Situationen må betegnes som let presset, da fysisk fastholdelse og inspektion af munden ofte opleves som grænseoverskridende for mange hunde.

Lucy stod imidlertid afslappet og tillidsfuld gennem hele forløbet uden udfald, knurren, spændingsreaktion eller undvigende aggression.

Samlet vurdering!

På baggrund af:

  •      Hendes eksteriørmæssige fremtoning
  •      Hendes proportioner og racepræg
  •      Hendes stabile og sociale adfærd i uvant miljø
  •      Hendes rolige håndterbarhed under klinisk undersøgelse

Vurderer jeg, at der ikke er fagligt grundlag for at kategorisere Lucy som tilhørende en ulovlig hunderace. Hun fremstår som en velfungerende, social og velafbalanceret familiehund uden tegn på aggressiv eller risikobetonet adfærd.

 

Post scriptum: Juridisk vurdering!

Efter hundelovens § 1 a skal vurderingen af, om en hund er omfattet af forbudsbestemmelserne, bero på en konkret og individuel helhedsvurdering af hundens eksteriør og fremtoning.

En hund kan alene anses for omfattet af forbuddet, hvis den i væsentlig grad besidder de karakteristiske træk, der kendetegner en af de specifikt forbudte racer eller fremstår som en tydelig krydsning heraf.

Den foretagne exteriørmæssige gennemgang og adfærdsvurdering giver ikke objektivt grundlag for at fastslå, at Lucy i væsentlig grad svarer til en forbudt type efter den gældende lovgivning.

Staus på lokalt fyrværkeriforbud!

/i ,

Kampen for forbud mod fyrværkeri fortsætter.

Indtil der indføres et nationalt fyrværkeriforbud, burde lokale løsninger være mulige. I Rudersdal Kommune har både borgere og politikere fået nej.

Sikkerhedsstyrelsen blokerer, fordi lovgivningen alene tager udgangspunkt i sikkerhed – ikke i trivsel, natur og dyrevelfærd.

Vi har et debatindlæg i Sjællandske Nyheder, der sætter fokus på problematikken og den proces, der ligger bag:

I december 2024 engagerede borgere i Søllerød sig i lokaldemokratiet ved at stille et borgerforslag i Rudersdal Kommune om at gøre Søllerød Sogn til et fyrværkerifrit område.

Forslaget nåede hurtigt de nødvendige 200 underskrifter og fik bred opbakning – både blandt borgere og i kommunalbestyrelsen – af hensyn til dyreliv, miljø og trivsel.

Alligevel viste processen én ting klart: Lokale hensyn har ingen betydning i den danske fyrværkerilovgivning.

Efter juridisk vurdering i februar 2025 stod det fast, at kommunen ikke har hjemmel til at indføre lokale forbud af hensyn til natur, dyrevelfærd eller livskvalitet. Indgreb kan kun ske ved ekstraordinær risiko for brand eller personskade.

Stress og fordrivelse af vilde dyr, miljøbelastning fra røg og affald samt borgernes ønske om ro og tryghed tæller ikke – selv om disse forhold strider mod både dyreværnslovens intentioner og tidens fokus på biodiversitet og mental sundhed.

Kommunen forsøgte med afgrænsede og tidsbegrænsede løsninger og forelagde sagen for Sikkerhedsstyrelsen to gange. Svaret var uændret nej – ikke fordi hensynene var irrelevante, men fordi loven er låst fast i et snævert sikkerhedsbegreb.

Resultatet er et paradoks: Et lokalområde kan ikke forbyde fyrværkeri, selvom borgerne ønsker det, selvom området allerede er omgivet af forbudszoner, og selvom der findes sårbar natur.

Søllerød-sagen blotlægger et strukturelt problem. Kommunerne har ingen reel mulighed for at tage ansvar for natur, dyrevelfærd og borgernes trivsel. Alt er centraliseret og reduceret til brandsikkerhed.

Det er ikke blot et juridisk problem – det er et demokratisk problem. Når borgerengagement og lokalpolitisk behandling ikke kan føre til handling, udhules nærdemokratiet.

Derfor bør fyrværkerilovgivningen ændres, så kommuner under klare rammer får hjemmel til lokale begrænsninger af hensyn til natur og lokalsamfund. Engagementet findes. Viljen findes. Nu mangler vi kun en lovgivning, der følger med tiden.

Tak til Anne Marie Mygind Wibroe og professor i jura Morten Broberg.

Hundeloven kommer til behandling! 

/i , ,

Første behandling af hundeloven (beslutningsforslag 74) sker den 7. april.

Det er en vigtig dag.

Hundeloven er aktuel for alle, der har hund – uanset race og størrelse.

Det er en kompleks lov, der umiddelbart kan være svær at gennemskue. Samtidig har loven store konsekvenser – både juridisk og følelsesmæssigt – for familier, hundeejere og ikke mindst hundene selv.

Når en lov kan føre til indgribende beslutninger om et familiemedlems fremtid, stiller det ekstra store krav til, at reglerne er klare, retfærdige og fagligt funderede.

Flere oplever i dag, at loven rummer uklarheder og elementer, der kan føre til uensartet praksis og afgørelser, som ikke altid opleves proportionelle i forhold til den konkrete situation.

Der er behov for at sikre, at vurderinger bygger på adfærd og konkrete forhold frem for generelle kategoriseringer, og at både retssikkerhed og dyrevelfærd vægtes højt.

Konsekvenserne af loven involverer mange følelser, og derfor kan der være en vis berøringsangst i debatten. Men netop fordi emnet er følsomt, er det vigtigt at turde tage det seriøst og fagligt.

Målet med beslutningsforslaget er forhåbentlig, at der sættes en grundig og saglig proces i gang, hvor relevante fagpersoner, eksperter og praktikere ser kritisk og konstruktivt på loven og kommer med et rimeligt, gennemtænkt forslag til revision.

En opdateret hundelov bør skabe tryghed for borgerne, styrke retssikkerheden og samtidig sikre en ansvarlig og evidensbaseret tilgang til regulering af hunde.

Jeg håber, der vil være opbakning blandt politikerne til at have hjertet det rette sted – og fornuften med – så forslaget kan komme videre.

For både dyr og menneskers skyld.

Høring om hundeloven

/i , ,

Mandag d. 27. oktober  var der høring om hundeloven!

Det resulterede i Morten Messerschmidt tilkendegav, han ville stille forslag til en revision af hundeloven i Folketinget.

Hvad skete der så til høringen?

Eftermiddagen kom vidt omkring og belyste flere centrale udfordringer ved den nuværende hundelov.

Juridiske aspekter

Professor Frederik Waage holdt et fremragende oplæg, hvor han gennemgik de forvaltningsretlige principper, der danner rammen for politiets optræden i hundesager.
Han fremhævede tre centrale retsprincipper: officialprincippet, proportionalitetsprincippet og vejledningspligten.

Officialprincippet betyder, at politiet selv skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.
Selvom hundeejeren har bevisbyrden for, at hunden ikke er ulovlig, fritager det ikke politiet for ansvaret for at undersøge sagen grundigt.

Proportionalitetsprincippet forpligter myndighederne til at vælge det mindst indgribende middel. Politiet bør ikke anvende standardløsninger, men foretage konkrete vurderinger i hver sag. Det gælder især ved forvaring af hunde, som ofte bliver både langvarig og økonomisk belastende for ejeren.

Vejledningspligten indebærer, at borgerne skal have korrekt og fyldestgørende information. Politiets tidligere brug af samtykkeerklæringer til straksaflivning var uden lovhjemmel og i strid med denne pligt.

Kort sagt har mange sager været præget af manglende ensartet praksis, utilstrækkelig oplysning og uforholdsmæssige indgreb. Det skaber retsusikkerhed og store økonomiske tab for borgerne.
Problemet ligger derfor ikke alene i lovteksten, men i politiets uensartede håndhævelse.

Folketinget bør sikre klare retningslinjer – og eventuelt ændre loven – så politiet pålægges at foretage en eksplicit proportionalitetsvurdering, før indgreb iværksættes. Mindre indgribende løsninger, som fx brug af mundkurv frem for anbringelse på internat, bør i højere grad overvejes.

DNA-tests og racebestemmelse

Professor ved Institut for Biologi – Genetik og evolution Michael Møller Hansen udfordrede brugen af de nuværende DNA-tests i sager om hunderacer og racebestemmelse.

Han konkluderede, at de kommercielle tests – særligt Wisdom Panel – mangler gennemsigtighed, faglig validering og objektivitet. Resultaterne kan derfor ikke anses som retsligt eller videnskabeligt pålidelige.

Han foreslog indført en bagatelgrænse for DNA-andele på minimum 12,5 % (svarende til en oldeforælder). Bidrag under denne grænse bør ikke tillægges juridisk betydning.

Retssager og praksis

Højestesretsadvokat Poul Hvilsted, der har ført flere hundesager ved domstolene, fortalte, at han ofte har måttet advare klienter, der ønskede at gå ”all in” på en retssag – fordi udfaldet næsten altid ender med en død hund, uanset ejerens indsats.

Adfærd og aggression hos hunde

Dyrlæge Kirsten Brock holdt et vigtigt oplæg om aggression hos hunde – et emne, der ofte spiller en rolle i hundesager.

Hun påpegede, at aggression sjældent handler om ondskab, men om frygt, usikkerhed eller utryghed.
Når en hund knurrer, viser tænder eller måske bider, forsøger den typisk at skabe afstand til noget, den oplever som truende eller ubehageligt.
Formålet er altså afstand – ikke angreb.
Det er hundens måde at sige: “Stop, jeg har brug for plads.”

Hvis vi mennesker ignorerer de tidlige signaler – fx stiv krop, gab, slikken om munden eller knurren – kan situationen eskalere og ende i et bid.
Knurren er ikke uartighed, men kommunikation.
Ved at lytte til hundens signaler og respektere dens grænser kan vi undgå konflikter og skabe mere tryghed for både hund og ejer.

Der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem race og aggression. Derfor giver det ikke nogen mening at have et raceforbud, fordi man mener, de forbudte racer er mere aggressive end andre hunde.

Charlotte S. Andersson fra Fairdog gav sine praktiske erfaringer med hundelovssagerne, som hun gennem mere end 15 år har arbejdet med.

Hundesagkyndiges rolle

Dyrlæge Pernille Hansen holdt et spændende oplæg om de hundesagkyndiges arbejde. Der er ofte udfordringer ved vurdering af skambid og deres betydning.

Hun påpegede, at det er påfaldende, hvor sjældent de inddrages, sammenholdt med hvor mange hundelovssager der behandles hvert år.

Etiske overvejelser

Jeg holdt et indlæg om de etiske dilemmaer, som dyrlæger stilles overfor, når de skal aflive raske dyr – og dermed bryde det etiske løfte, vi har aflagt om altid at handle med omsorg, respekt og faglig integritet over for de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte.

Konklusion

Hundeloven skal ændres – både af hensyn til hundens velfærd og borgernes retssikkerhed. Der blev tilkendegivet at der vil blive stillet forslag i Folketinget om en revision af hundeloven.

Frederik Waage, Lise Rovsing, Morten Messerschmidt

 

 

 

 

Dommen er afsagt: Lucy er dømt til aflivning

/i ,

For nogle uger siden blev Lucy taget af politiet, fordi nogen i området anmeldte, at hun gik uden snor. Hun blev derefter anbragt på et internat – uden kontakt til sin familie.

Lucy blev i efteråret adopteret fra udlandet. Hun er en velfungerende familiehund, som hjalp sin familie med at hele sorgen efter tabet af deres tidligere hund.

Lucys gener blev efterfølgende testet, som Hundeloven kræver det. Testens resultat faldt uheldigt ud – og det betyder, at Lucy nu skal aflives.

Udelukkende på grund af en usikker test, der intet fortæller om Lucys kærlige væsen og uproblematiske adfærd.

Gentesten, der blev brugt, er ikke udviklet til at afgøre, om en hund er “farlig”. Den måler udelukkende på DNA for at anslå racemæssig baggrund og er behæftet med stor usikkerhed.

Selv firmaet bag testen advarer mod, at den bruges i juridiske sammenhænge – alligevel anvendes den i Danmark til at afgøre liv eller død for helt almindelige familiehunde.
Det er både uetisk og uacceptabelt i et retssamfund.

Lucy lever endnu – men det gør retfærdighedssansen og respekten for liv ikke.
De visner en lille smule mere, hver eneste gang sager som Lucys ser dagens lys.

Vi har en dyreværnslov, der skal beskytte dyr mod unødig smerte, angst, lidelse og varigt men.
At blive anbragt pludseligt på et internat eller en dyrepension er et voldsomt indgreb i en hunds liv – og det er i den grad traumatiserende.

Hundeloven bryder dermed med dyreværnslovens grundprincipper.

Lad os ændre loven – så ingen hunde og familier skal frygte at ende med Lucys skæbne.

 

 

 

 

Hundeloven på vej mod revision

/i ,

Tak til Morten Messerschmidt for at ville bruge sin søndag sammen med mig til en snak om hundelovens udfordringer.

Som hundeejer og stor dyreven lyttede Morten til alt, hvad jeg havde på hjerte !

Hundeloven skal revideres, og jeg tror på, at Morten sætter snuden i sporet og meget snart får sat processen i gang.

Det kommer til at tage lang tid, før et nyt udspil potentielt kan præsenteres, så jeg håber derfor, at Morten også vil arbejde videre med at få indført en bagatelgrænse for, hvor meget “ulovlig race” en hund må indeholde, før den risikerer aflivning .

Det skal træde i kraft hurtigst muligt!

Jeg er taknemmelig for tiden.

Én ting er at blive lyttet til – noget andet er at føle sig hørt.

Tak til Hugo for at pynte på billedet.

 

Hundelovens skyggeside!

/i ,

I går fik jeg igen et hjerteskærende opkald fra en dybt ulykkelig familie.

Deres elskede hund  Lucy var blevet taget på baggrund af en klage om, at hun havde gået uden snor. Det blev i den forbindelse vurderet, at hun *måske* indeholder en ulovlig race – og derfor blev hun anbragt på et ukendt internat, hvor hun nu afventer sin skæbne.

Hun er en super velfungerende gadehund fra udlandet, der har boet i Danmark siden efteråret. Hun er højt elsket af sin familie.

Lucy er endnu et offer for hundelovens dystre virkelighed.

Hun blev taget med, fordi man vurderede, at der måske kunne være en ulovlig race i hendes genetiske baggrund. Familien var knust og spurgte om råd. Det var hjerteskærende at skulle fortælle dem, at chancen for at de ser Lucy igen, er meget lille.

Som gadehund består hun realistisk set af et mix af alt muligt. Chancen for, at hun i en gentest “tester positiv” for en ulovlig race, er stor. Ren russisk roulette!

Hun afventer nu sin dødsdom – uden sin familie ved sin side.

Det er helt forkasteligt, at man i Danmark som hundeejer skal leve i frygt for, at ens hund pludselig bliver taget – udelukkende baseret på udseende!

Alle med “gadekryds” er derfor i farezonen og kan nemt blive “fældet” på baggrund af flere generationers krydsninger på tværs af racer.

Hundeloven skal laves om!

Der bør som minimum være en bagatelgrænse for andelen af “forbudte” gener i blandingshunde. Man skal ikke være bange for at få taget og aflivet sin hund pga. udseende!

Hunden er en kæmpe del af mange menneskers hverdag og bringer glæde og lys – også i de mørke tider.

Lad os se på loven igen og få den opdateret, så ingen uden grund skal frygte at miste deres elskede kæledyr!

Jeg er ikke advokat eller politi og vil ikke forholde mig til processen og detaljerne i forløbet.

Som dyrlæge vil jeg dog gerne sætte fokus på essensen: respekten for liv!

Jeg håber alt det bedste for Lucy. Skulle det – som ventet – ende fatalt, så vil hendes skæbne forhåbentlig inspirere til forbedringer af lovgivningen, så vi én gang for alle sætter en stopper for fortællinger som Lucys!

 

 

Registrering af katte

/i , , ,

EU vil forbedre dyrevelfærden – men kattene risikerer igen at blive glemt!

Den 14. maj 2025 skal EU’s landbrugsudvalg (AGRI) stemme om en ny forordning, der skal sikre bedre dyrevelfærd og sporbarhed for hunde og katte i hele EU. Forslaget indeholder flere initiativer, der er vigtige skridt i  retning mod at bekæmpe ulovlig handel og sikre ansvarlig avl med dyr.

 MEN: Der er netop kommet forslag frem om, at kattene måske skal undtages fra kravet om obligatorisk ID-mærkning og registrering!

 I Danmark er katte i dag ikke omfattet af samme ID-krav som hunde. Det er frivilligt, om man vil lade sin kat id-mærke og registrere.

Hvis en kat ikke er id-mærket, kan den tages af enhver og videreformidles. Der er ikke krav om, den skal fremlyses.

Er katten derimod id-mærket og registreret, forholder det sig anderledes. Finder du en id-mærket kat, så skal du kontakte ejeren inde for 24 timer. Ejeren har derefter 24 timer til at hente katten, ellers overgår ejerskabet til finderen.

Lovforslaget, der skal behandles i EU, vil derfor have kæmpe betydning for vores katte.

Hvis forslaget vedtages uden undtagelse for katte, vil det betyde reel forbedring for tusindvis af dyr. Men hvis kattene bliver undtaget, risikerer vi at fastholde status quo – og det vil være en forspildt chance.

  • Uden ID og registrering er det nær umuligt at spore (u)ansvarlige ejere.
  • Herreløse og dumpede katte vil fortsat være usynlige i systemet.
  • Ulovlig avl og handel med katte kan fortsætte uden kontrol.

Hjælp med at hjælpe kattene! De fortjener lige så stor beskyttelse som hundene!

Hvis dine EU-politikere i halen: Bed dem stemme for at beholde kattene i forordningen om ID-mærkning og registrering.

Efter behandlingen i AGRI-udvalget den 14. maj 2025 vil forslaget gå videre til plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet og derefter til Rådet for endelig vedtagelse.

 

Gældende regler for katte i Danmark

Frivillig mærkning

Katte kan mærkes med enten øretatovering eller mikrochip. Dette er dog frivilligt og ikke et lovkrav.

Registrering

Efter mærkning kan katten registreres i et af de to nationale katteregistre: Det Danske Katteregister eller Dansk Katteregister. Registreringen er ligeledes frivillig.

Lovændring i 2021: Den 1. juli 2021 trådte en ændring i Mark- og Vejfredsloven i kraft. Denne ændring betyder, at:

Umærkede katte: Hvis en kat ikke er ID-mærket, kan den optages og videreformidles af enhver uden krav om fremlysning.

Mærkede katte: Hvis en kat er ID-mærket og registreret, skal finderen kontakte ejeren inden for 24 timer. Ejeren har herefter 24 timer til at afhente katten, ellers overgår ejerskabet til finderen.

Konsekvenser for katteejere

  • Mistet ejerskab: Hvis din kat ikke er ID-mærket og registreret, risikerer du at miste ejerskabet, hvis den bliver væk og findes af en anden.
  • Manglende genforening: Uden ID-mærkning og registrering er det vanskeligt at genforene bortløbne katte med deres ejere.
  • Uvis skæbne for herreløse katte: Mange katte ender som herreløse, fordi deres ejere ikke kan identificeres

Anbefalinger

  • ID-mærkning: Det anbefales kraftigt at få din kat ID-mærket med enten øretatovering eller mikrochip.
  • Registrering: Efter mærkning bør du registrere din kat i et af de nationale katteregistre.
  • Opdatering af oplysninger: Sørg for at holde dine kontaktoplysninger opdaterede i registret, så du kan kontaktes, hvis din kat bliver fundet.

Ved at følge disse anbefalinger øger du chancen for at blive genforenet med din kat, hvis den skulle blive væk, og du sikrer, at andre kan identificere dig som ejer.

 

 

 

Behandling af borgerforslag i Rudersdal Kommune

/i , ,

 

Danmark fri for fyrværkeri!

Kampen for et land uden fyrværkeri tog i aften et lille skridt mod at blive en realitet.

Vi har stillet et borgerforslag i Rudersdal Kommune, der foreslår at gøre Søllerød Sogn fri for fyrværkeri. Forslaget fik så mange stemmer, at det i aften var til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Min wingman, Anne Marie Mygind Wibroe, og jeg var derfor til stede for at fremlægge vores sag.

Det gik godt! Forslaget er nu sendt til videre behandling i et udvalg, hvilket er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Udfordringen ligger i, om det rent lovgivningsmæssigt er muligt at indføre et kommunalt forbud.

Det mener vi, at det er.

Sikkerhedsstyrelsen – den statslige myndighed, der regulerer fyrværkeri – har bekræftet, at der er vide rammer for en sådan vurdering. Styrelsen understreger tydeligt, at når reglerne for brug af fyrværkeri fastsættes, skal der også tages højde for skader på dyrelivet.

Sikkerhedsstyrelsen fremhæver blandt andet Dragør som et kendt eksempel på en kommune, der har indført zoneforbud mod fyrværkeri.

Det er altså allerede en realitet i Danmark, at kommuner kan tage ansvar for at beskytte sårbare områder mod fyrværkeririsiko.

Vi har desuden en dyreværnslov, der fastslår, at dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse. Brugen af fyrværkeri skader både kæledyr, landbrugsdyr og vilde dyr i naturen. Derfor må brugen af fyrværkeri betragtes som et brud på loven – og bør forbydes.

Sagen er endnu ikke afgjort, men vi følger den tæt og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe den på vej.

Lykkes det at få gennemført et forbud i Søllerød Sogn, kan det skabe præcedens for andre kommuner. Vi er dermed et skridt nærmere en ny nytårstradition, der tager hensyn til både dyr, mennesker og miljø!