Nytårsaften er en svær aften for mange dyr. Mange hunde er meget angste for fyrværkeri, og det er en svær aften at dyr og mennesker at komme igennem.
Hvordan griber du situationen an, hvis du har en hund, der er meget bange for fyrværkeri?
Graden af angst er meget forskellig fra hund til hund, hvorfor løsningen også skal være individuelt tilpasset.
Den dårlige nyhed er, at har hunden først udviklet angst for fyrværkeri, går det ikke over af sig selv. Tværtimod ses angsten ubehandlet at forværres år for år – og i værste fald kan det udvikle sig til en generel angst for lyde i almindelighed eller blot det at færdes ude i mørke eller angst for f.eks. tordenvejr.
Derfor er det altafgørende, at der sættes ind så tidligt som overhovedet muligt. Jo mindre grad af angst hunden har udvist, jo lettere er det at afhjælpe!
Den gode nyhed er, at der er flere muligheder for at hjælpe hunden igennem december og januar, hvor det af erfaring er værst. Man ved aldrig hvornår, der fyres af, når vi færdes ude med vores hunde i december og ind i januar
Nytårsaften
På selve nytårsaftensdag er det meget vigtigt, at hunden luftes godt af. Den skal i løbet af dagen være naturligt træt og velstimuleret – men IKKE overkørt. Du ikke skal regne med at kunne lufte din hund, mens det brager udendørs.
Hav på forhånd planlagt, hvad du evt. kan bruge til at fjerne hundens opmærksomhed fra fyrværkeriet med, når vi nærmer os midnat.
Det kan være en spændende leg eller et lækkert kødben. Køb f.eks. et stykke legetøj som en Kong, hvor du kan komme noget mad i. Hunden skal bruge kræfter på at få maden ud. De rolige bevægelser, hunden laver, kan virke beroligende.
Måske vil din hund hellere ligge eller sidde meget tæt på dig, og så er det også i orden. Hvis den trækker sig til sin kurv eller seng, skal den også have lov til det.
Du kan hjælpe din hund ved at skærme godt af i hjemmet mod lysglimt og spille musik til at distrahere fra fyrværkerilydene.
Har du ikke på forhånd viden om, hvordan din hund reagerer på de forskellige midler, er det altid en god ide at prøve dem af, inden de skal stå distancen nytårsaften!
Der er flere forskellige former for træning til hjælp af angst, men fælles for de øvelser er, at det er et langt sejt træk, der starter allerede i marts måned for at have effekt i december, så har du ikke allerede været godt i gang i mange måneder med stor succes, er det desværre for sent i forhold til dette nytår, men har du oplevet problemer, er det klart værd at tænke over og få planlagt til næste år!
Vigtigst af alt for at få en god – eller bedre – nytårsaften er:
- Vær velforberedt og hav besluttet, hvilke behandlingsmidler, du vil anvende
- Hvis du på forhånd ved, at din hund er meget angst – så forebyg i god tid FØR, du forventer at høre fyrværkeri – måske allerede i midten af november med beroligende midler
- Sørg for at hunden er luftet godt af INDEN mørket falder på
- Skæld ALDRIG ud på en angst hund eller prøv at tvinge den til at overvinden angsten. Vis den i stedet, at du har observeret, at den er angst, og at den trygt kan komme til dig og finde ro.
- Skærm hunden for lys og lyd.
- Vær selv rolig og ynk aldrig hunden, men vis den med accept, at du har forstået, den er angst, og at det er OK, hvis den ikke vil lege, spise godbidder eller tygge ben.
Husk også, at selvom din hund aldrig tidligere har udvist angst, er det ingen garanti for, at den ikke pludselig udvikler det. Ældre hunde, der tidligere har været helt skudfaste kan, i takt med at deres generelle hørelse nedsættes med alderen, pludselig udvise angst simpelthen fordi lydene ikke længere genkendes på samme måde som tidligere!
Håndkøbsprodukter
Der findes et større udvalg af håndkøbsprodukter, der kan afhjælpe lettere grad af angst. Hvis det ikke rækker, og din hund har udviklet angst i sværere grad, kan du tage en snak med dyrlægen om andre muligheder.
På Artemis sælger vi forskellige håndkøbsmidler og vores veterinærsygeplejersker står klar med råd og vejledning i brugen og forventet effekt af de forskellige midler.
Zylkene til hund & kat
Zylkene er lavt på et mælkeprotein. Man ved, at hvalpe og killinger får proteinet fra deres mor via modermælken. I tarmen nedbrydes proteinet til dele (alfa-casozepin), der virker beroligende og afslappende på det spæde dyr. Ved at give zylkene efterligner man processen, der beroliger dyrene, når de er små, hvormed den angstdæmpende effekt opnås.
Kalm til hund & kat
Kalm indholdernaturligt forekommende aminosyrer og vitaminer, der øger udskillelsen af serotonin i hjernen. Serotin får dyret til at føle sig “godt tilpas” og virker dermed angstdæmpnede.
Adaptil diffusor / spray til hund og kat
Adaptil underholder feromoner, som moderdyret udskiller fra mælkekirtlerne til dens unger. Feromonet øget dyrets binding til moren og giver dyret følelsen af tryghed. Ved at benytte adaptil føler dyret sig dermed mere trygt og mindre angst. Adaptil fås som en “diffusor”, man sætter i en stikkontakt eller som en spray, der bruges på udvalgte områder.
Homeocalm dråber til hund og kat
Homeocalm er et homeopatisk produkt. Der gives 6-8 dråber i munden 2 gange dagligt. Homeocalm kan med fordel kombineres med Bachs blomsterdråber, der fås i mange helsekosforretninger.
Receptpligtig medicin
Alt receptpligtig medicin skal ordineres i samråd med dyrlægen. Vi ønsker ikke at udskrive receptpligtig medicin mod “nytårsangst” med mindre, det er meget nødvendigt. Vi anbefaler, man prøver adfærdsbehandling og håndkøbsprodukterne først. Nogle hunde kan dog være ramt af angst i så voldsomt et omfang, det er nødvendigt med de receptpligtige midler.
Dyrlægen skal sundhedstjekke hunden, før der udskrives midler mod nytårsangst.
Godt nytår!
Dyreklinikken Artemis’ Venner
/i EnglishDyreklinikken Artemis’ Venners støtteprojekt har til formål at indsamle midler til støtte for dyrevelfærd, i Danmark som i udlandet.
Støtteprojektets formål er at indsamle donationer både i form af økonomiske midler og af udstyr til hunde og kattes velfærd og trivsel. Indsamlingerne doneres til mindre organisationer, foreninger og private initiativer, hvis primære mål er at forbedre dyrs velfærd og trivsel.
Støtteprojektet baserer sig på frivillig arbejdskraft og er non-profit for alle involverede.
Mål:
Målet deler sig i to:
Målgruppe
De indsamlede donationer fordeles til mindre non-profit dyrevelfærdsorganisationer.
Støtteprojektets deltagere
Netværket af støtteprojektets deltagere tager udspring i Dyreklinikkens Artemis’ Venners netværk af dyreglade og frivillige personer, der ønsker at bidrage og deltage i arbejdet med at udføre netværkets formål.
Dyreklinikken Artemis venner er forsamlet som platform via facebook og har eksisteret siden 2015.
Deltagere i støtteprojektets aktiviteter er de medlemmer, der har lyst og tid til at bidrage med deres frivillige arbejdskraft.
Har du mistet dit kæledyr?
At sige farvel til sit kæledyr er noget af det sværeste, vi som dyreelskere oplever.
Man efterlades med et kæmpe tomrum og en masse ting, som hunden eller katten brugte, der bringer minder frem.
På Artemis vil vi gerne gennem “Dyreklinikken Artemis venner” hjælpe med at hjælpe andre dyr.
Vi modtager derfor meget gerne rekvisitter som f.eks. seler, kurve, snore, legetøj, halsbånd mv., som du ikke længere skal bruge. I stedet for at smide det ud, så bring tingene til Artemis, hvor vi samler dem.
Tingene vil løbende blive givet ud til dyr i nød efter behov.
Den systematiske indsamling gør, vi næsten altid har et lille lager stående, så når krisen opstår, er vi klar med hjælp! Vi vil meget gerne modtage ting, der er i så god stand, de stadig umiddelbart kan bruges igen.
Vi håber dette tiltag vil hjælpe dyr i nød, men også vil hjælpe dig som kæledyrsejer med at få “closure”, så det er de dejlige minder fremfor sorgen, der står tilbage.
Hvis du har problemer med at komme i vores åbningstid fra 8-17 på hverdage, så send en mail til info@artemis.dk.
Glimt fra indsamlingen:
Den 8. juli 2016:
Dyreklinikken Artemis’ Venner sendte igen til aften en stor sending afsted til nødlidende dyr i Syd-Europa via foreningen KARLA.
TAK til alle jer, der har afleveret ting til os: foder, brugte seler, legetøj mv.
Bliv endelig ved med at donere ting, så vi kan hjælpe andre, der ikke er så heldigt stillede, som vores egne snuder..
Den 27. august 2015:
I dag sendte “Dyreklinikken Artemis venner” et stort læs afsted til et dyreinternat i Rumænien. Vi takker for de mange løbende donationer og håber, I fortsat vil aflevere brugte seler, kurve, foder mv. til vores indsamling, således vi altid er klar til at give et bidrag efter behov!
Sådan startede “på tur med Dyreklinikken Artemis”!
/i EnglishHvordan skaber man en tradition?
For snart 3 år siden gik Hanne Truelsen fra Snudekompagniet og jeg den første tur i Dyrehaven med en lille gruppe af klienter og snuder fra Artemis.
Konceptet udviklede sig, og vi har de sidste 2 år konsekvent gået tur i Dyrehaven hver anden søndag. Meget få gange er turen blevet udskudt eller annulleret.
I dag skriver mange til mig, hvis de IKKE kommer med på tur.
Det betyder, at de har turen som en høj prioritet i kalenderen, og de ved, jeg håber at se dem.
Derfor bliver jeg glad for et afbud (det er ikke en nødvendighed at tilmelde sig turen for at deltage – dermed skal man jo heller ikke melde afbud), da det viser, det betyder noget.
Jeg har fået flere nye kunder, der har hørt om turene “ude i byen”. De synes, det lyder som et godt arrangement, de gerne vil med til en dag.
Vi har haft rigtig mange gæster med på turene. Mange kommer trofast med gang på gang uden hund, flere låner en hund for at legalisere deres deltagelse.
Turen blev skabt med intentionen om at lave et hyggeligt rum, der inkluderer både dyr og mennesker.
Hvor vi kan snakke “hund” med hinanden, udveksle erfaringer og ideer. Hanne er med som træner, så folk på turen kan snakke med hende, hvis der er udfordringer i hverdagen.
På Artemis i konsultationen kommer vi ofte til at snakke om adfærd.
Jeg er ikke adfærdsspecialist, og jeg har meget stor respekt for alle de dygtige trænere, der arbejder professionelt med det. Derfor er jeg glad for at kunne tilbyde folk at tage med på tur i Dyrehaven, hvis de ikke har mod på ligefrem selv at opsøge en hundetræner. Her kan de få et godt råd og måske se, at det måske ikke er så tosset med lidt råd og vejledningen om hundens adfærd?
Skulle der være et spørgsmål i dyrlægeregi, snakker jeg gerne med folk om dette i Dyrehaven, uagtet det jo ikke en rigtig konsultation.
For mig er det en stor glæde på hver tur at snakke med folk. Vi har lært inanden at kende og deler glæder og sorger.
En tur med dyr inspirerer bare til nære samtaler og med den trofasthed som vores turdeltager viser, er der jo flow i det!
Vi er vidner til hinandens liv, og jeg er glad for, I deler oplevelserne i Dyrehaven med mig. …
Så for mig er det nu en tradition. Og dem rykker vi jo ikke bare ved…
Når ensomheden rammer!
/i Samfund og etikFarvel til en ven!
I går fik Artemis en opringning. Det var tid igen. En lille hund kaldet Mille skulle af sted på sin sidste rejse på denne jord.
Jeg kendte ejeren Fru Green gennem mange år, men det var dog lang tid siden, hun havde været på klinikken. Hun boede afsides i en lille lejlighed. Udenfor lejligheden var en lille terrasse, hvor hunden gennem et længere stykke tid var kommet ud hver dag, da kræfterne ikke var til mere for hverken Mille eller Fru Green. Fru Green var selv meget gammel.
Den lille Mille lå på sofaen på et lyseblåt tæppe og sov tungt, da jeg kom. Der var ingen tvivl om, der var det rigtige at gøre at sige farvel til Mille nu.
Jeg snakkede med Fru Green om, at Mille trods sin sygdom så overraskende frisk ud. Hun havde haft et langt godt liv.
Fru Green fortalte mig, at hun følte, hun ikke mere kunne tage vare på Mille, da hun selv var meget syg.
Ligesom Mille så Fru Green nu frisk ud i mine øjne.
Mille fik et lille prik i nakken, så hun faldt i søvn. Fru Green og jeg sad og holdt hinanden i hænderne, mens hunden faldt hen. Da Mille sov tungt, gav jeg hende sprøjten, der stoppede hjertet og himlen fik endnu en lille lysende stjerne.
“Kan du ikke også give mig en”, spurgte Fru Green mig.
I øjeblikket ønskede jeg virkelig, jeg kunne gøre noget for Fru Green. Trykket fra hendes hånd og blikket i hendes øjne fortalte mig, at når Mille var væk, var der ikke meget tilbage i lejligheden og livet.
Kontrasten mellem, hvad vi kan gøre for vores elskede dyr, men ikke kan gøre for vores elskede mennesker, når livet nærmer sig enden, synes ofte stor.
Velvidende, at jeg ikke må give Fru Green den lilla væske, kan jeg måske gøre noget andet?
Hvis tomrummet efter Milles død udfyldes med glade minder om hende? Måske en snak om, hvad hunden betød og hvilken glæde, hun gav til det sidste, så vil livet måske være mere tåleligt?
Det kræver et helt særligt hundehjerte at forstå, hvilken ensomhed, der rammer når man siger farvel til sin lille skygge. Ikke alle mennesker er så privilegerede at være omgivet af venner og familie, særligt når der er brug for dem.
Jeg tænker at starte et netværk, der kan gøre en forskel for nogle af vores ældre, der mister deres sidste kæledyr. Man skal yde en opringning, et besøg, en snak…
En handling, der er med til at bevare mindet om det lille dyr. Det lille dyr, som andre måske ikke forstår, fyldte livet og som – når det er borte – bare erstattes af ingenting.
Opfølgning på Fru Green lidt tid senere..
Jeg snakkede endelig med Fru Green. Hun tog ikke telefonen de første 3 gange, jeg ringede i dagene efter, vi sagde farvel til Mille. Hun troede, det var kommunen, der ringede.
Der gik et øjeblik, før hun fandt ud af, hvem jeg var. Hun sagde, hun ikke plejede at tage telefonen. Man vidste jo aldrig, hvem der ringede.
Hun fortalte, hun var trist og slet ikke havde haft lyst til noget som helst, efter Mille sov ind. Nu var der jo ikke grund til at åbne terrassedøren mere. Ingen lille hund, der vækkede hende om morgenen. Ingen lille skygge, der fulgte hende, men bare et tomt spejl retur.
Vi snakkede lidt frem og tilbage. Hun ville egentlig gerne have besøg men i disse dage, følte hun ikke overskud til gæster. Det var bedre med telefonen. Vi aftalte, jeg skulle ringe igen om 14 dage. Jeg sagde til hende, jeg ikke have opgivet at få lov at komme på besøg…
Udfordringen er stor, men ikke umulig. De mennesker, der har brug for besøget, er de, der ikke har overskud til at få gæster.
Ingen har lyst til at få udstillet ensomheden.
Hvordan laves vinklen, så det ikke føles som et overgreb? Så Fru Green oprigtigt føler, vi er der, fordi sorgen er universel for os, der elsker vores dyr? Både dem vi har og dem, vi mistede?
Der skal laves en indsats for at fortælle om projektet. Så man gennem hundens liv ved, vi er der, så når afskedens time kommer, vil det være en selvfølge med et lille besøg efterfølgende. Så vi alle fortæller historien, der ikke bare skal være en historie men vores virkelighed.
Mennesker i sorg over deres kæledyrs sygdom eller bortgang kan være meget urimelige, da afmagt ikke er rationelt. Det er lettest at trække sig tilbage eller blive gal.
Sætningen “elsk mig mest, når jeg mindst fortjener det, da der er der mest brug for det” slutter dagens skriv.
Førstehjælp! Når skaden er sket..
/i Sygdomme hos kæledyrGuide til førstehjælp!
NÅR ULYKKEN SKER…
Kaster dyret op, så fjern mad og vand allerførst, så du har styr på, hvad der indtages.
Ved lettere opkastninger, skal dyret ikke faste i 24 timer.
Når man er fastet – eller har kastet alt mad op gennem et stykke tid – er blodsukkeret i bund. For lavt blodsukker giver kvalme. Kvalme kan fjerne appetitten og yderligere fremprovokere opkastfornemmelsen, når der endelig serveres mad.
Når dyret har været uden mad i 2-3 timer, giv det lidt honning ind på kinden (honning kan ikke “spyttes” ud) eller sukkervand, begge dele går direkte i blodbanerne. Hermed vil blodsukkeret stige og kan fjerne noget af kvalmen. Vent cirka 45 min og giv dyret en lille bitte portion mad f.eks. udkogte ris og lys fisk/kogt kylling.
Den type mad optages hurtigt i systemet og kræver ikke maven skal på hårdt arbejde.
Har du mistanke om, dyret har spist en spids genstand? Giv “slikasparges” fra dåse! De vikler sig rundt om ting og kan hjælpe med at få en spids genstand til at passere nemmere gennem tarmsystemet.
Har dyret diarre, skal der også gives let fordøjeligt mad. Hvis der ikke også er opkastninger, skal maden gerne indeholde nogle fibre.
Fibre binder væske og gør alt ikke “suser” gennem tarmen.
Kom f.eks. lidt fibre i form loppefrøskaller (Urtekram laver produktet, det kaldes også psyllium eller HUSK) på maden.
Du kan også give dyret et stykke rugbrød eller komme rå reven gulerod i maden.
Giv gerne et tilskud af mælkesyrebakterier, der er med til at stabilisere mave og tarm. Skånekost kan også købes færdiglavet hos dyrlægen.
EN KAT MÅ IKKE GÅ ET DØGN UDEN AT SPISE.
GIV OM NØDVENDIGT MAD I EN ENGANGSPRRØJTE.
BLEND KATTENS ALMINDELIGE FODER MED VAND, TRÆK DET OP I SPRØJTEN OG GIV DET DIREKTE I MUNDEN.
Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:
Disse ting kan du med fordel have stående hjemme. Så er du beredt, hvis ulykken sker…
Med disse tips og tricks kommer du og dine dyr forhåbentlig sikkert gennem julen.
Så kan I fokusere på at hygge jer sammen. Hunden i særdeleshed er et flokdyr og elsker, når hele familien er samlet 🙂
Se det dovne dyr!
/i Samfund og etik, Træning og adfærdNettet flyder over med “sjove” filmklip af hunde og katte, der af en eller anden grund fremstår komiske.
Det kan være hunden, der kravler ud af sengen. Hunden, der grynter og snorker ekstremt. Hunden, der løber sjovt. Katten, der “danser” eller bruges til underholdning.
Typisk medfølges filmene af sjove bemærkninger, og klippene deles i tusindvis til mennesker, der finder morskab i at se hundene være på glatis.
En hund eller kat er fra naturens side IKKE doven.
Dovenskab er en menneskelig egenskab, nogle tillægger deres dyr.
For dyrenes vedkommende gemmer sig bag dovenskaben ofte en alvorlig sygdom, der hindrer dem i at udføre dens naturlige funktioner.
Bag den gryntende og snorkende hund gemmer sig alvorlige problemer og forsnævringer i luftvejene, der gør hunden ikke kan få luft og derfor kommer med den sjove lyd.
Hunden, der går sjovt, går anderledes, fordi den har benproblemer, der medfører, det gør vanvittig ondt, når den prøver at gå normalt.
Så morskab kan være mange ting.
Jeg synes ikke, det er sjovt at se lidende dyr. Ville alle folk lære dyrenes sprog at kende, kan det være, humoren ville skifte karakter.
Find the English version of this article here!
Nettet overstrømmes af dyr, der lider!
/i Træning og adfærdDet er ikke sjovt at se dyr, der har det dårligt!
Øverst i indlægges ses et udklip fra en video, der deles på nettet i stor stil . Små kattekillinger sidder skræmte blandt en masse mennesker, som led i koreografi. Senere i videoen løftes de små killinger op og ned. Tydeligvis meget utrygge og bange ved situationen.
Mennesker morer sig gevaldigt over dyr, der fremstilles komiske eller i en ubehagelig situation. Dyrene kan hverken sige fra eller til.
Jeg håber, man indimellem forholder sig lidt kritisk til, hvad der fremkalder smilet.
Dyr i nød, der er syge eller udsættes for stresssituationer til morskab for mennesker, synes jeg ikke skal være genstand for opmærksomheden.
De, der ikke kan forsvare sig selv, bør ikke udnyttes og udstilles…
Læs artiklen her!
Min hund æder alt
/i Træning og adfærdLæs historien om Diesel og få tricks til, hvad DU kan gøre, hvis din hund æder ALT!
Lille Diesel er en Labradorblanding på 4 måneder. Han kom til Dyreklinikken Artemis i går eftermiddags.
Diesel havde spist en udefinerbar genstand på en gåtur. Diesel blev derfor straks bragt til Artemis. Her fik et såkaldt “brækmiddel”, så han med det samme kastede mavens indhold af mad med videre op. Bagefter blev der taget et røntgenbillede, hvor vi forsøgte at vurdere om alt fra maven var kommet op. Det var meget svært at se på billedet, så Diesel kom tilbage til Artemis i morges til et nyt røntgenbillede.
Denne gang var der tydelige tegn på, der lå noget i mavesækken.
Diesel blev bedøvet, hvorefter vi med en “kikkert” (endoskop) gik vi ned i mavesækken. Med en kikkert kan hele mavesækken og dens indhold ses tydeligt. Der VAR en genstand, vi dog ikke kunne se, hvad var. Den var for stor til, den kunne fjernes med en tang op gennem spiserøret.
Diesel skulle derfor opereres. Der blev åbnet til bugen, mavesækken fik et snit og derigennem blev en “dims” fjernet. Herefter blev lille Diesel pænt lukket sammen igen og nogle timer efter, var han klar til at komme hjem.
Hvalpe, der æder ting, er et stort problem! Særligt labradors kan være slemme til at gafle alt, snuden kommer i nærheden af. Som ejer er det vigtigt, man forsøger at lære hvalpen ikke at spise alting. Lav f.eks. en “byt – øvelse”, så hver gang hvalpen tager noget i munden, der ikke må, siger du “byt” med glad stemme og med det samme belønner hvalpen med f.eks. en godbid bagefter! Det kan være svært (men ikke umuligt) at lære en hund ikke at æde ting, men du kan lære den at slippe genstanden. Det kræver dog TÅLMODIGHED og konsekvens og masser af ros,
For dyrlægerne kan “spiste ting” (fremmedlegemer) være utrolig svære at diagnosticere.
I Diesels tilfælde blev han fanget i “gerningsøjeblikket” – derfor vidste vi, der med stor sandsynlighed var noget i maven.
Hvis ikke man ser hunden æde et fremmedlegeme, er det mere drilsk.
Man kan opleve en hvalp eller voksen hund f.eks. gå og langsomt blive lidt mindre spisende og tiltagende sløv.
Ikke alle “fremmedlegemer” kan ses tydeligt på et røntgenbillede eller en scanning.
Det er særligt svært at se, hvis genstanden når at bevæge sig ud i tarmen. Her kan det blokere for alt bevægelse, og det kan blive fatalt for hunden, hvis det ikke opdages i tide.
Beslutningen om hvornår man “åbner” en hund, kan være svær at træffe, hvis ikke man på et røntgenbillede, kikkertundersøgelse eller scanning ser et fremmedlegemet tydeligt.
Mange gange kan det dog være alle mistanker om et fremmedlegeme, der før man tager “chancen” og åbner en hund, der gør hunden overlever!
Diesels ejer vil fremadrettet være endnu mere opmærksom på at træne hunden i, IKKE at æde ALT, den finder og ikke mindst smide det igen, hvis den alligevel får snudeskaftet for langt frem!
Gode råd til angst mod skyderi!
/i Træning og adfærdNytårsaften er en svær aften for mange dyr. Mange hunde er meget angste for fyrværkeri, og det er en svær aften at dyr og mennesker at komme igennem.
Hvordan griber du situationen an, hvis du har en hund, der er meget bange for fyrværkeri?
Graden af angst er meget forskellig fra hund til hund, hvorfor løsningen også skal være individuelt tilpasset.
Den dårlige nyhed er, at har hunden først udviklet angst for fyrværkeri, går det ikke over af sig selv. Tværtimod ses angsten ubehandlet at forværres år for år – og i værste fald kan det udvikle sig til en generel angst for lyde i almindelighed eller blot det at færdes ude i mørke eller angst for f.eks. tordenvejr.
Derfor er det altafgørende, at der sættes ind så tidligt som overhovedet muligt. Jo mindre grad af angst hunden har udvist, jo lettere er det at afhjælpe!
Den gode nyhed er, at der er flere muligheder for at hjælpe hunden igennem december og januar, hvor det af erfaring er værst. Man ved aldrig hvornår, der fyres af, når vi færdes ude med vores hunde i december og ind i januar
Nytårsaften
På selve nytårsaftensdag er det meget vigtigt, at hunden luftes godt af. Den skal i løbet af dagen være naturligt træt og velstimuleret – men IKKE overkørt. Du ikke skal regne med at kunne lufte din hund, mens det brager udendørs.
Hav på forhånd planlagt, hvad du evt. kan bruge til at fjerne hundens opmærksomhed fra fyrværkeriet med, når vi nærmer os midnat.
Det kan være en spændende leg eller et lækkert kødben. Køb f.eks. et stykke legetøj som en Kong, hvor du kan komme noget mad i. Hunden skal bruge kræfter på at få maden ud. De rolige bevægelser, hunden laver, kan virke beroligende.
Måske vil din hund hellere ligge eller sidde meget tæt på dig, og så er det også i orden. Hvis den trækker sig til sin kurv eller seng, skal den også have lov til det.
Du kan hjælpe din hund ved at skærme godt af i hjemmet mod lysglimt og spille musik til at distrahere fra fyrværkerilydene.
Har du ikke på forhånd viden om, hvordan din hund reagerer på de forskellige midler, er det altid en god ide at prøve dem af, inden de skal stå distancen nytårsaften!
Der er flere forskellige former for træning til hjælp af angst, men fælles for de øvelser er, at det er et langt sejt træk, der starter allerede i marts måned for at have effekt i december, så har du ikke allerede været godt i gang i mange måneder med stor succes, er det desværre for sent i forhold til dette nytår, men har du oplevet problemer, er det klart værd at tænke over og få planlagt til næste år!
Vigtigst af alt for at få en god – eller bedre – nytårsaften er:
Husk også, at selvom din hund aldrig tidligere har udvist angst, er det ingen garanti for, at den ikke pludselig udvikler det. Ældre hunde, der tidligere har været helt skudfaste kan, i takt med at deres generelle hørelse nedsættes med alderen, pludselig udvise angst simpelthen fordi lydene ikke længere genkendes på samme måde som tidligere!
Håndkøbsprodukter
Der findes et større udvalg af håndkøbsprodukter, der kan afhjælpe lettere grad af angst. Hvis det ikke rækker, og din hund har udviklet angst i sværere grad, kan du tage en snak med dyrlægen om andre muligheder.
På Artemis sælger vi forskellige håndkøbsmidler og vores veterinærsygeplejersker står klar med råd og vejledning i brugen og forventet effekt af de forskellige midler.
Zylkene til hund & kat
Zylkene er lavt på et mælkeprotein. Man ved, at hvalpe og killinger får proteinet fra deres mor via modermælken. I tarmen nedbrydes proteinet til dele (alfa-casozepin), der virker beroligende og afslappende på det spæde dyr. Ved at give zylkene efterligner man processen, der beroliger dyrene, når de er små, hvormed den angstdæmpende effekt opnås.
Kalm til hund & kat
Kalm indholdernaturligt forekommende aminosyrer og vitaminer, der øger udskillelsen af serotonin i hjernen. Serotin får dyret til at føle sig “godt tilpas” og virker dermed angstdæmpnede.
Adaptil diffusor / spray til hund og kat
Adaptil underholder feromoner, som moderdyret udskiller fra mælkekirtlerne til dens unger. Feromonet øget dyrets binding til moren og giver dyret følelsen af tryghed. Ved at benytte adaptil føler dyret sig dermed mere trygt og mindre angst. Adaptil fås som en “diffusor”, man sætter i en stikkontakt eller som en spray, der bruges på udvalgte områder.
Homeocalm dråber til hund og kat
Homeocalm er et homeopatisk produkt. Der gives 6-8 dråber i munden 2 gange dagligt. Homeocalm kan med fordel kombineres med Bachs blomsterdråber, der fås i mange helsekosforretninger.
Receptpligtig medicin
Alt receptpligtig medicin skal ordineres i samråd med dyrlægen. Vi ønsker ikke at udskrive receptpligtig medicin mod “nytårsangst” med mindre, det er meget nødvendigt. Vi anbefaler, man prøver adfærdsbehandling og håndkøbsprodukterne først. Nogle hunde kan dog være ramt af angst i så voldsomt et omfang, det er nødvendigt med de receptpligtige midler.
Dyrlægen skal sundhedstjekke hunden, før der udskrives midler mod nytårsangst.
Godt nytår!
En hund får IKKE dårlig samvittighed!
/i Træning og adfærdDet er ikke sjovt at se en bange hund!
Lad os slå en ting fast: En hund får IKKE dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed er en menneskelig egenskab, vi fejlagtigt pålægger vores dyr!
Der verserer på nettet et videoklip, som Ekstra Bladet har været med til at dele.
Det viser 2 hunde, hvor en mand står og peger på hundene med en genstand, der ligner, den er blevet tygget på. Han spørger truende brysk hundene hvem af dem, der har gnasket i genstanden.
Den ene hund vender sig rundt , så den har rumpen mod manden. Manden forstætter, går tættere på hundene med genstanden. Den ene hund kryder helt ind til sin kammerat og gemmer hovedet.
Det er så åbenbart en situation, mange finder utrolig morsomt.
Hold dog lige latteren tilbage.
Den stakkels hund er ÅBENLYST meget bange for manden og viser ALLE tegn de såkaldte dæmpende signaler.
De dæmpende signaler bruger en hund, hvis den føler sig truet og gerne vil signalere venlighed.
Foto 1: Hunden drejer hovedet væk og ligger ørerne tilbage. Et dæmpende signal
Foto 2: Hunden vender rumpen mod manden. Et dæmpende signal. Når en hunden vender rumpen til er det tegn på venlighed.
Foto 3: Den truende genstand rykker tættere og tættere på, den kommer ovenfra. Hunden trækker sig tilbage og forsøger at vende rumpen til og dreje hovedet væk.
Hunden har et FANTASTISK flot hundesprog.
Det er en meget presset situation for en hund at blive talt til på en sådan brysk måde og samtidig blive forhold en genstand, der kommer ovenfra, som var genstanden ved at blive kastet mod den.
I stedet for at fare frem mod manden og beskytte sig selv og sin kammerat, bruger hunden sit kropssprog til at bede manden lade være med at true dem.
Jeg synes ikke, det er sjovt at se en hund, der er bange. Jeg bliver trist over, det igen er den slags videoklip, der fremkalder morskab hos mennesker. Det er igen et eksempel på, mange mennesker ikke kender hundens sprog og derfor fejltolket anderledes stillinger og adfærd hos vores elskede dyr som værende “sjov”.
Jeg synes IKKE, det er sjovt.
Jeg synes, det er meget trist at et medie som Ekstra Bladet er med til at udstille menneskets manglende evne til at læse hundesprog og morer sig på bekostning af en meget bange hund.
Read the English version of this article here!
Hjælp, min kat tisser indenfor!
/iNogle katte begynder at strinte i hjemmet. Dette til stor gene for ejeren, da katteurin har en modbydelig stærk lugt, som kan være svær at fjerne.
Ufrivillig vandladning kan være tegn på sygdom. Har du en kat, der pludselig begynder at blive urenlig bør du konsulere din dyrlæge. Dyrlægen skal undersøge om problemet skyldes sygdom som f.eks. blærebetændelse. Konkluderer dyrlægen, katten ikke er syg, er adfærden nok psykisk betinget. Man skal medbringe en urinprøve til dyrlægen. Dyrlægen har en speciel form for “perlegrus”, hvor urinen ikke suges und som i almindeligt kattegrus, og så kan man samle en urinprøve op.
Problemet ses almindeligvis hos indekatte, der bruger kattebakke. Katte, der går ude, tisser sjældent indenfor. Begynder en udekat at tisse indenfor, kan det være sygdom, eller stress på grund af en fremmed kat i nabolaget.
Hvad kan gøre katten stresset?
Katte er vanedyr. De er vant til at have deres daglige rutiner med fodring, søvn, leg, kontakt med familien, toiletbesøg mv.
Sker der noget, der ændrer rutinerne, kan det gøre katten stresset.
Tænk hverdagen igennem.
Aktivitet i hjemmet ud over det sædvanlige kan fremprovokere stress. Har der været håndværkere i huset, gæster eller måske, der er kommet et nyt familiemedlem til, kan det gøre katten urolig. Det kan også nævnes at flytter et familiemedlem hjemmefra, kan det også stresse katten.
Har du skiftet kattegrus til et nyt mærke for nylig? Nogle katte vil ikke benytte bakken, hvis der er kommet nyt grus.
Har du skiftet foderskål eller foder? Er kattens kradsetræ blevet rykket rundt? Er husets tæpper blevet vasket i nyt vaskepulvet? Den slags småændringer kan betyde, katten stresses og begynder at markere i hjemmet.
Stres hos kat kan også vise sig ved, den begynder at slikke sine egne hår af. “Psykogen alopeci” betyder psykisk betinget hårtab og ses med jævne mellemrum i klinikken. Katten præsenteres med et enkelt eller større områder med hårtab. Slikkeriet er oftest også stressmedieret, og her skal man gøre sig de samme overvejelser som ved stresstisseri.
What do to?
Er der sket ændringer i hjemmet såsom skift af foderskål eller kattegrus, kan man skifte tilbage til det gamle for at se, om det gør en forskel.
Hvis der er tale om f.eks. et nyt familiemedlem, kan man naturligvis ikke ændre dette. Det samme gør sig gældende under f.eks. byggeri.
Der findes derfor en række forskellige muligheder, der kan hjælpe katten til lidt mere ro i sindet:
Håndkøbsprodukter
Zylkène til kat
Zylkène er lavet på et mælkeprotein. Man ved, at killinger får proteinet fra deres mor via modermælken. I tarmen nedbrydes proteinet til dele (alfa-casozepin), der virker beroligende og afslappende på det spæde dyr. Ved at give Zylkène efterligner man processen, der beroliger killingerne, når de er små, hvormed den angstdæmpende effekt opnås.
Anxi-Calm til kat
AnxiCalm indeholder naturligt forekommende aminosyrer og vitaminer, der øger udskillelsen af serotonin i hjernen. Serotonin får katten til at føle sig “godt tilpas” og virker dermed angstdæmpende.
Adaptil diffusor/spray til kat
Adaptil indeholder feromoner, som katten udskiller fra mælkekirtlerne til dens killinger. Feromonet øger dyrets binding til moren og giver dyret følelsen af tryghed. Ved at benytte adaptil føler katten sig dermed mere trygt og mindre angst. Adaptil fås som en “diffusor”, man sætter i en stikkontakt eller som en spray, der bruges på udvalgte områder.
Homeocalmdråber til kat
Homeocalm er et homøopatisk produkt. Der gives 6-8 dråber i munden 2 gange dagligt.
Vi har særligt gode erfaringer med at bruge Homeocalm, hvis katten slikker hårene af sig selv.
Homeocalm kan med fordel kombineres med Bachs blomsterdråber, der fås i mange helsekostforretninger.
Foder
Der findes forskelligt foder, hvor der er tilsat de beroligende naturlige produkter. Royal Canins ”Calm” foder og Hills ”Urinary Stress” er eksempler på kattefoder, der kan bruges til stressede katte.