Møde med borgmesteren omkring snus

Dagen startede i godt selskab på besøg hos Borgmester Michael Fenger på Rådhuset.

Borgmesteren har nemlig også opsnuset at nikotinposer smidt på gaderne er et stigende problem.

Hundeejere lever i frygten for, deres firbenede ven får indtaget stoffet med døden til følge.

Borgmesteren anerkendte til fulde problematikken.

Rygning, brugen af e-cigaretter, snus og andre nikotinholdige produkter er forbudt i skoletiden, et forbud der trådte i kraft i Gentofte 2020. i 2021 blev der vedtaget en national lovgivning, der fulgte Gentofte modellen.

Det ændrer dog ikke på, at snusposer i gadebilledet er et stigende problem. Hvordan laver man en kulturændring, så poserne ikke hovedløst kastes til højre og venstre? Det burde være almindelig sund fornuft at smide snusposerne i en skraldespand, men i øjeblikket bruges naturen altså som affaldsspand til stor fare for vores kæledyrs helbred.

Hvad den eksakte løsning er, bragte mødet ikke svar på. Ideer og løsningsforslag blev vendt og drejet.

Jeg tror i hvert fald at øget fokus og oplysning på, de fatale konsekvenser, nikotinindtag kan have for dyrene, er en del af løsningen.

Borgmesteren er en stor dyreven, så jeg tror at dagens snak sætter hans snude i det rette spor, så vi i fremtiden ikke skal frygte Snus spiser snus.

 

Borgmester Michael Fenger