Hvem sikrer dyrene en fair rettergang i livet?
Jeg var i retten i dag, da jeg på mit 16. år fungerer som domsmand.
Gennem årerne har jeg været med til en række forskellige sager af mere eller mindre grov karakter.
Jeg oplever, at retssystemet i høj grad er på den tiltaltes side. Alle synspunkter kommer frem, hvis de skal, uagtet det indimellem koster systemet store mængder penge. Der udsættes og aflyses møder, fordi personer ikke møder op, eller der mangler papirer m.v. Man forsøger at sikre så fair en retssag som muligt for den tiltalte.
Hvem sikrer vores dyr en fair rettergang i livet?
Det fører mig til tanken: Hvem sikrer vores dyr en fair rettergang i livet?
Kæledyr er 100% afhængige menneskerne, der vælger at anskaffe sig dem!
Hvis ikke dyret har det godt, er dets helbredelse afhængig af ejerens evne til at identificere, der er noget galt. Derefter at bringe dyret til dyrlæge eller anden behandling.
Hvad er et godt dyreliv?
Et godt dyreliv kan ses ud fra mange synspunkter.
Det er ikke bare et spørgsmål om fraværd af sygdom, men i høj grad også centreret om trivsel i hverdagen.
Hvis en ejer vælger at lade hunden være alene hjemme hele dagen, kan ingen høre hunden pive.
Hvis en kat efterlades alene hjemme i flere uger, kan den gå rundt i eget skidt, men hvem opdager det?
Katten kan jo ikke skrive på facebook, den er ensom og få nogle likes!
Før eller siden kommer ejeren jo hjem igen og sletter sporene.
Hvis hunden ikke “går pænt i snor”, så sættes der en “halti” eller lignende på hunden. Når hunden trækker, gør det lidt ondt , og så går hunden jo pænt.
Hvor længe er det ok at lade sin hund gå rundt og halte? Det går jo nok over, den spiser og logrer – så har den nok ikke ondt.
Hvor længe må man lade sin kat have tynd mave uden at reagere? En dag? En uge? Nogle gange flere måneder? Tja, den har jo ikke rigtig tabt sig, og den spiser stadig, lad os lige se tiden an.
Det kan gå galt!
De fleste mennesker elsker deres dyr og er ansvarlige dyreejere.
Men nogle gange går det galt. De forkerte mennesker får dyr. De rigtige mennesker får de forkerte dyr.
Livet tager en uventet drejning og de menneskelige og økonomiske ressourcerne omfordeles, så dyret ikke få den nødvendige opmærksomhed.
DIT ansvar!
Som ejer af et dyr, er du både dyrets anklager, forsvarer og dommer.
Der påligger dig et kæmpe ansvar, men hvis det ansvar svigtes? Hvad så?
Vi har i Danmark en fungerende Dyreværnslov. Mange taler om at lave et “dyreværnspoliti”, og der snakkes også om andre tiltag, der skal hjælpe dyr i nød.
Er et dyr i krise, kan det godt tage lidt tid for dyret at ringe til politiet og sige, den er gal eller lave en efterlysning, om dens ejer ikke snart vil komme hjem?
Disse tanker leder mig hen til det personlige ansvar!
Lad os hjælpe hinanden.
Lad os gøre alt, der er muligt for at skabe en åben kultur, hvor vi snakker sammen om vores dyr.
Bliver du en dag udfordret på tiden eller kommer i en situation, hvor du ved, du ikke kan tage fuldt vare på dit dyr i en periode? Tal med dine nærmeste eller hunde- og kattevennerne.
Bed om hjælp!
Vores samfundskultur lægger op til, vi skal være supermennesker og have superkræfter.
Jeg synes, den største styrke ligger i at erkende egne begrænsninger.
Særligt når begrænsningerne har en konsekvens for vores firbenede venner.
Der er ingen skam at gå til dyrlægen – heller ikke hvis du måske skulle være kommet for et par dage siden.
Er du i tvivl om, dit dyr har det godt – ring og snak med dyrlægen.
Spørg dine venner om de kender en katte- eller hundesitter, hvis tiden bliver begrænset.
Og vigtigst – ser du i dit nærmiljø og omgangskreds et dyr, der åbenlys ikke har det godt: TAL med ejeren.
Lad være at pege fingre i første omgang.
De fleste mennesker elsker deres dyr, og omsorgssvigt overfor disse er tegn på, ejer nok selv er i krise.
I den situation er det sidste, man har brug for skældud. Der er mere brug for en sød henvendelse om, du ikke skal gå en tur med hunden eller tage katten til dyrlægen, når du alligevel selv skal derhen.
Kom i snak med hinanden og hjælp hinanden!
Her taler vi ikke om virkelig grove tilfælde af dyremishandling (det skal omgående meldes til politiet), som vi indimellem ser i medicin.
Jeg taler om det gode dyreliv i dagligdagen.
Uanset hvilken lovgivning der sættes for hold af dyr, kommer vi ikke uden om en ting:
DU er den person, der sikrer dit dyr en fair rettergang i livet!
Hvis vi mennesker bliver bedre til at lære og forstå dyrenes sprog og hjælpe hinanden, ja så kommer vi nok aldrig i situationen, at der er brug for en retsinstans til at hjælpe…
