Hjælp til dyrene i Ukraine

I dag var en særlig dag.

Gennem længere tid har vi løbende modtaget donationer, der skulle sendes til de krigshærgede områder i Ukraine – med fokus på at hjælpe dyrene. I dag kom dagen, hvor endnu en sending skulle afsted.

Da jeg gik ned i kælderen i morges for at få overblik, blev jeg helt rørt over, hvor meget der er indsamlet: tæpper, foder, legetøj, medicin m.v.

Hver pose med ting gemmer på sin egen historie. Meget ofte rummer den en fortælling om et elsket dyr, der gennem mange år har spredt glæde og liv som den bedste ven – men som nu ikke er her mere.

Når man mister et kæledyr, står man ofte tilbage med en masse ting, der pludselig er overflødige og minder én om det, der var. Det kan føles forkert at smide det ud, men det kan også være smertefuldt at beholde det.

Ved at give tingene videre til dyr i nød, får dødens eftermæle en mening.

Flere har været forbi klinikken, opløst i tårer, med leveringer. Måske er det deres første besøg på Artemis, efter vi sagde farvel. Det udløser ofte gråd, for det at gå ind hos os uden sin ven føles forkert – og bringer minderne tilbage.

Jeg er meget taknemmelig for alle jer, der har overvundet “frygten” for at vende tilbage og har haft formålet for øje. Mange har også afleveret ting uden at have mistet – men i erkendelsen af, at der nok kunne undværes noget.

Uanset bevæggrunden skal I have tak. Krigen stopper næppe foreløbig, og vi må ikke glemme dyrene.

Det altid vidunderlige team fra Fair Dog hentede tingene. Herfra bliver de læsset og kørt til Ukraine. De gør en kæmpe indsats for at hjælpe dér, hvor der er allermest brug for det.

Fortællingerne fra de krigsramte områder er bevægende. Vi må ikke glemme, at selvom krigen nu har varet længe, så er der stadig brug for hjælp. Selv små ting kan gøre en forskel.

Giv jeres dyr en ekstra kærlig tanke med på vejen i aften. Se op mod himlen og tænk på alle de smukke stjerner, der repræsenterer dem, der ikke er her mere – men stadig lyser i hjertet.

Kender du den gule sløjfe?

Kender du Snusen og den gule sløjfe?

Søde Snusen blev som hvalp udsat for et voldsomt traume, hvilket har resulteret i, at hun i dag lider af alvorlig angst. Hun kan ikke være alene hjemme, og det er kun få mennesker udover hendes ejer, der kan røre hende uden, at det udløser en voldsom panikangst.

Derfor er hver luftetur ofte en udfordring, da mange gerne vil hilse på søde Snus.

Snus har derfor fået en gul sløjfe på – en venlig reminder til andre om at lade hende få sin gåtur i fred og ro!

Hvis du ser en hund på gaden med en gul sløjfe på selen eller snoren, så er det ikke bare en forårsbebuder om påskens komme!

Den gule sløjfe er en venlig påmindelse om ikke at hilse på hunden, men derimod holde en høflig afstand – lidt som en pendant til solsikkesnoren, som også bliver mere udbredt.

Selvom mange hunde ser søde og imødekommende ud, kender du ikke deres historie eller ved, hvordan de har det. Hvis en hund for eksempel er syg med kennelhoste, skal den ikke i nærheden af andre hunde.

Mange hunde bærer på traumer, hvor angsten sidder i kroppen, og selv den mindste lille håndbevægelse kan aktivere deres alarmberedskab og udløse panikangst.

Måske er hunden i gang med et træningsforløb, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at den hele tiden forstyrres på turen.

Mange hunde ser rigtig søde og imødekommende ud. Men husk, at du ikke ved, hvad der gemmer sig bag det pelsede ydre. Spørg altid ejeren, om du må hilse.

Husk generelt – alle hunde behøver ikke at hilse på hinanden. Som med dyr, såvel som med mennesker: “Some you like, some you don’t”!

Respekter, når andre holder afstand! Vi skal alle sammen kunne være her. Den gule sløjfe er en hjælp til større forståelse for hinanden, så flere dyr får det bedst mulige liv.

 

 

Behandling af borgerforslag i Rudersdal Kommune

 

Danmark fri for fyrværkeri!

Kampen for et land uden fyrværkeri tog i aften et lille skridt mod at blive en realitet.

Vi har stillet et borgerforslag i Rudersdal Kommune, der foreslår at gøre Søllerød Sogn fri for fyrværkeri. Forslaget fik så mange stemmer, at det i aften var til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Min wingman, Anne Marie Mygind Wibroe, og jeg var derfor til stede for at fremlægge vores sag.

Det gik godt! Forslaget er nu sendt til videre behandling i et udvalg, hvilket er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Udfordringen ligger i, om det rent lovgivningsmæssigt er muligt at indføre et kommunalt forbud.

Det mener vi, at det er.

Sikkerhedsstyrelsen – den statslige myndighed, der regulerer fyrværkeri – har bekræftet, at der er vide rammer for en sådan vurdering. Styrelsen understreger tydeligt, at når reglerne for brug af fyrværkeri fastsættes, skal der også tages højde for skader på dyrelivet.

Sikkerhedsstyrelsen fremhæver blandt andet Dragør som et kendt eksempel på en kommune, der har indført zoneforbud mod fyrværkeri.

Det er altså allerede en realitet i Danmark, at kommuner kan tage ansvar for at beskytte sårbare områder mod fyrværkeririsiko.

Vi har desuden en dyreværnslov, der fastslår, at dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse. Brugen af fyrværkeri skader både kæledyr, landbrugsdyr og vilde dyr i naturen. Derfor må brugen af fyrværkeri betragtes som et brud på loven – og bør forbydes.

Sagen er endnu ikke afgjort, men vi følger den tæt og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe den på vej.

Lykkes det at få gennemført et forbud i Søllerød Sogn, kan det skabe præcedens for andre kommuner. Vi er dermed et skridt nærmere en ny nytårstradition, der tager hensyn til både dyr, mennesker og miljø!

 

 

Borgerforslag til Rudersdal!

Fri for fyrværkeri før en forskel lokalt!

Anne Marie Wibroe Mygind og jeg har sammen skrevet og indsendt et borgerforslag til Rudersdal Kommunalbestyrelse som led i vores kamp for at begrænse – og på sigt afskaffe – brugen af fyrværkeri . Anne Marie er bosiddende i Søllerød og er dermed officielt afsender af forslaget!

Vi ønsker at skabe opmærksomhed om de mange skadelige konsekvenser, fyrværkeri har for både dyr og mennesker. Tidligere har vi taget lignende initiativer i Gentofte Kommune, og nu er turen kommet til Søllerød .

Hvad vil vi opnå?

Vi håber, at så mange som muligt vil støtte forslaget og lade sig inspirere til at tage handling i deres egen kommune . Sammen kan vi gøre en forskel !

Er du ikke bosiddende i Søllerød?

Så opfordrer vi dig til at tage kampen op i din egen by !

Støt os, og lad os kæmpe for en tryggere og mere bæredygtig hverdag for både dyr og mennesker .

Kære medlemmer af Rudersdal Kommunalbestyrelse

Jeg skriver til jer med et vigtigt ønske: At Søllerød Sogn bliver erklæret et fyrværkerifrit område. Baggrunden for dette forslag er omsorgen for både natur, dyreliv og beboere i vores skønne lokalsamfund. Ved at tage dette skridt kan vi gå forrest som et eksempel på, hvordan et moderne samfund kan prioritere ansvarlighed og hensyn.

Hvorfor er dette vigtigt?

  • 1. Beskyttelse af vores fredede skov og vilde dyr: Søllerød Sogn er omgivet af en fredet skov, som er hjem for et rigt dyreliv. Fyrværkeri er ikke kun en kilde til støjforurening, men også til stor stress for vilde dyr. Mange dyr flygter i panik, hvilket kan have fatale konsekvenser. Et fyrværkerifrit område vil give dem den ro, de har brug for .
  • 2. Hensyn til beboere og deres kæledyr: Fyrværkeri skaber hvert år enorm uro for mange familier i vores område, særligt for dem med kæledyr. Mange hunde, katte og andre dyr lider under høje brag og lysglimt. Stressen og frygten hos dyrene kan være overvældende og ofte langvarig .
  • 3. Miljøhensyn: Fyrværkeri forurener vores luft og natur med tungmetaller og affald. Ved at eliminere fyrværkeri kan vi tage et konkret skridt mod at beskytte vores lokale miljø og gøre vores område mere bæredygtigt .
  • 4. Muligheden for at gå foran: Dette forslag er ikke kun en opfordring til at eliminere et problem – det er en chance for, at Søllerød Sogn bliver et foregangsområde. Vi kan blive et eksempel til efterfølgelse for andre områder i Danmark .

Hvad kan vi gøre i stedet?

For at sikre en festlig nytårsaften uden fyrværkeri kan vi opfordre til alternative fejringer, som f.eks.:

  • Fælles arrangementer med støjfri lysshows, droneopvisninger og musik.
  • Bæredygtige aktiviteter, der samler lokalsamfundet uden at skade dyreliv og miljø .
  • Inddragelse af Søllerød Kirkes klokke til at ringe året ind.
  • Opsætning af en høj lyssøjle, der skyder op fra Søllerød Kirke, hvor folk kan samles og tænde stjernekastere, ligesom man gør ved Seinen i Paris .

Appel til beboerne!

Dette er et spørgsmål om at tage ansvar sammen. Vi er privilegerede med en smuk natur og et harmonisk nærmiljø, og vi har mulighed for at beskytte det for kommende generationer. Ved at tage dette skridt kan vi være stolte over at vise vejen i en sag, som kræver mod og omtanke.

Jeg opfordrer både kommunalbestyrelsen og mine medborgere til at støtte dette forslag og sammen skabe et fyrværkerifrit Søllerød Sogn.

Link til at stemme: Støt forslaget her!

Med venlig hilsen,
Anne Marie Wibroe Mygind

Møde med borgmesteren omkring snus

Dagen startede i godt selskab på besøg hos Borgmester Michael Fenger på Rådhuset.

Borgmesteren har nemlig også opsnuset at nikotinposer smidt på gaderne er et stigende problem.

Hundeejere lever i frygten for, deres firbenede ven får indtaget stoffet med døden til følge.

Borgmesteren anerkendte til fulde problematikken.

Rygning, brugen af e-cigaretter, snus og andre nikotinholdige produkter er forbudt i skoletiden, et forbud der trådte i kraft i Gentofte 2020. i 2021 blev der vedtaget en national lovgivning, der fulgte Gentofte modellen.

Det ændrer dog ikke på, at snusposer i gadebilledet er et stigende problem. Hvordan laver man en kulturændring, så poserne ikke hovedløst kastes til højre og venstre? Det burde være almindelig sund fornuft at smide snusposerne i en skraldespand, men i øjeblikket bruges naturen altså som affaldsspand til stor fare for vores kæledyrs helbred.

Hvad den eksakte løsning er, bragte mødet ikke svar på. Ideer og løsningsforslag blev vendt og drejet.

Jeg tror i hvert fald at øget fokus og oplysning på, de fatale konsekvenser, nikotinindtag kan have for dyrene, er en del af løsningen.

Borgmesteren er en stor dyreven, så jeg tror at dagens snak sætter hans snude i det rette spor, så vi i fremtiden ikke skal frygte Snus spiser snus.

 

Borgmester Michael Fenger

Pas på nikotinposerne!

Sjællandske Nyheder har bragt mit og Christinas debatindlæg!

Tak til medlem af kommunalbestyrelse i Gentofte Christina Wex for at sagen med videre!

Brugen af snus (nikotin) forklædt i små hvide uskyldige poser er tiltagende blandt borgerne i Gentofte Kommune, ikke mindst blandt de unge. Og det selvom kommunen gør en stor indsats for at advare mod brugen og tilbyde afvænning til dem, der ønsker kvitte den dårlige vane.

Efter endt brug bliver poserne desværre ofte skødeløst smidt på veje og i naturen med katastrofale konsekvenser for vores kæledyr til følge.

Snusposer indeholder nemlig en stor mængde nikotin, som er giftig og selv i små mængder kan påvirke dyrets nervesystem, hjerte og fordøjelse. Symptomer på nikotinforgiftning hos dyr kan være opkast, kramper og i værste fald døden.

Dyrlægerne ser et stigende antal dyr komme ind med nikotinforgiftninger, og den ellers så hyggelige gåtur er for mange efterhånden erstattet af overvågenhed og angst for, om hunden nu kommer til at indtage en snuspose, der tager livet af den. De steder, hvor hunde kan løbe frit, er faren endnu større.

Der skal derfor lyde en kraftig opfordring til, at snusposer ikke smides i naturen og på gaden, men kommes i en skraldespand eller tilbage i snusæsken efter brug.

Ideelt håber vi selvfølgelig, at brugen af snus går af mode igen, så sundhed og helbred kommer i højsædet fremfor snusens milde rus, men først og fremmest vil gerne slå et slag for vigtigheden af, at vi kan gå tur med vores kæledyr og nyde den gode oplevelser i stedet for at skulle være i konstant panik over den mulige forgiftning, der lurer alle steder.

I Gentofte Kommune er vi nødt til at sætte fokus på problemet og med oplysning om faren opfordre til, at vi af hensyn til dyr og miljø ikke efterlader snusposerne andre steder end i skraldespanden.

Se indlægget her!

 

 

Når lyset slukkes, tændes en stjerne

Jeg har en fin pose stående foran mig ved trappen. Den indeholder hundesnore, en sele, madskål, tæppe, legetøj og diverse godbidder.

Den skal ned i kælderen og opmagasineres, indtil det afhentes med andre ting og bringes til et dyreinternat et sted i verden. Jeg har endnu ikke båret det derned.

Måske fordi posen vidner om en uge udover det almindelige? Bærer jeg den ned, så er det definitivt.

Da mandag morgen begyndte, vidste jeg allerede, hvad der var i vente.

Man kan dog aldrig planlægge det akutte, og vi havde lige åbnet dørene, da en af mine kære snuder stod i døren med sin ejer ved sin side.

Det var tid til den sidste rejse. Der var ellers planlagt flere undersøgelser over de kommende dage, men lyset i øjnene var slukket, og hvad ville de mange undersøgelser alligevel føre til?

Vi skal altid gerne kunne bruge vores diagnostik til noget fremadrettet. Det skal gerne kunne gøre behandlingen bedre.

Nogle mennesker læner sig op af videnskabelige facts, når de svære beslutninger skal træffes. Har vi  en klar diagnose, kan det måske understøtte den umulige handling om det sidste farvel.

I dette tilfælde havde en weekend med hunden gjort udslaget, den skulle ikke udsættes for mere. Han skulle have fred, før det blev for sent, og der IKKE var tvivl.

Er du ikke i tvivl, har du ventet for længe.

Så er dyret så dårligt, det ikke længere er livet værdigt. Ejer sagde, han kunne se det på hundens øjne. Jeg kunne se på ejers øjne, det var rigtigt. Han kender sin hund.

Netop bagefter kom den kæreste gamle brune labrador ind af døren.

Jeg har fulgt hende gennem det meste af livet og en opringning fra ejeren meget tidlig samme morgen, gav skriften på væggen. Hun havde levet et langt godt liv og var pludselig knækket.

At begynde at forsøge at behandle noget, ville være et nytteløst projekt, der kun ville købe os mennesker mere tid, men som ikke ville gavne hovedpersonen.

Vi sagde farvel vidende, hunden ville se tilbage på et liv fyldt med kærlighed og glæden ved mad, der nu engang er en labradors metier i livet, intakt på dødslejet.

Direkte fra det ene lokale til det andet. Her ventede en helt speciel lille snude. Det er ikke altid alderen, der afgør, hvornår stjernerne venter.

Bare fordi man er ung, er det desværre ikke ensbetydende med, man er rask. Denne lille hund var ikke rask. Dens ejere havde overtaget hunden for lidt tid siden og havde lagt alt den kærlighed og omsorg i det lille væsen, som det overhovedet var muligt.

Jeg har haft en tæt dialog med dem hele vejen, og vi var enige om, at nu var det nok. Hun skulle have lov at få fred, så hendes krop endelig fik hvile.

Det føles anderledes at sige farvel til en hund, hvor man ved, den har levet et langt godt liv. Er dyret meget ungt, føles det som om, det aldrig fik chance. Men det GJORDE den lille snude.

Takket været nogle helt unikke specielle mennesker, hvis omsorg og tålmodighed, er udover det almindelige. Vi havde aftalt alt på forhånd, så der var ikke mere at sige, da vi mødtes.

De ting, vi ikke siger, er dog meget stærke, og tårerne bag de mørke solbriller sagde mere end 1000 ord.

Jeg vil altid være disse mennesker meget taknemmelige fordi, de gav den lille hund et kærligt sidste hjem og ikke mindst var stærke nok til at lade kærligheden til hunden overstige deres eget afsavn. Det er noget, vi alle kan lære noget af.

På dette tidspunkt af dagen var klokken ikke slået 9 endnu. En lang dag fulgte med de glæder og sorger, som nu engang er en del af det.

Der er mange bolde at holde i luften. Frygten for at overse noget. Derfor har de fleste dyrlæger en systematisk tilgang til en patient. ”Jeg har jo lige taget en temperatur hjemme, hvorfor gør du det igen?”

Overser vi noget, fejler vi, så mister vi både dyr og klienter. Folk bare kan gå et andet sted hen, og er man heldig, bliver man hængt offentlig ud på nettet. Heldigvis har vi verdens sødeste klienter!

Men det går jo godt, lige indtil det går galt!

Mange af mine kollegaer og jeg selv går almindeligvis tidligt i seng, det fortjener dyrene.

Man møder ikke på arbejde med rystende hænder eller manglende tro på, vi gør det rigtigt!

Nu er det fredag, klinikken lukker snart dørene. så går vi alle hjem med ugens historier, vi bærer med os i vores hjerte, og som vi aldrig glemmer!

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, man aldrig ved, hvad der gemmer sig bag de mennesker, man møder på gaden.

Smiler de ikke? Hilser de ikke? Måske de bærer nogle historier med sig, der i øjeblikket fylder i sindet, således opmærksomheden på omverdenen for en stund ikke er komplet?

De er nok ikke bare sure, de er bare mennesker, hvor dagens oplevelser og indtryk måske med stærke følelser får lov at blive bearbejdet, så der er plads til, de snart igen kan være der for de mennesker, der har brug for dem.

Før jeg drager videre, vil jeg gå ned og sætte posen på plads. Glæde mig over det menneske, der midt i sin egen sorg, havde overskud til at aflevere en gave til os, der vil hjælpe andre dyr.

De lover klart vejr til aften.

Se op og send de 3 nye lysende stjerner en kærlig tanke!

(Reposted på opfordring).

Dræbersneglen er også et liv!

Dræbersneglen skal have en værdig død! 

ALLE dyr både hvirveldyr og hvirvelløse dyr (herunder snegle) er omfattet af dyreværnsloven. Af loven fremgår:

“§ 13. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.”

Herudover gælder også:

“§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”

Mange af de metoder, der i dag bruges til aflivning af dræbersnegle lever i mine øjne IKKE op til dyreværnsloven. Dyreværnloven brydes derfor hver dag, da vi mennesker ikke kan lide sneglene. 

Aflivning af sneglene skal foregå HURTIGT. Det skal ikke foregå på en måde, hvor sneglene får en langsom pinefuld død ved udsultning eller udtørring.  

Du må derfor f.eks. IKKE bruge sneglegift, sneglefælder, saltvandspray, salt på græsset og lignende. Alle disse metoder medfører en langsom pinefuld død for sneglen.

GØR DET ETISK FORSVARLIGT. 

Trods snegle kan synes ulækre, er de stadig små levende væsener, der skal behandles med anstændighed og værdighed. 

 

Fakta om dræbersneglen!

Dræbersneglen (Iberisk Skovsnegl) er en plage for mange haveejere og ikke mindst  hundeejere. Udover at ødelægge beplantningen i haverne er sneglen bærer af hjerte- og lungeorm, der kan medføre døden for hunden.

En udvokset dræbersnegl er cirka 7-15 cm lang. Udseendemæssigt ligner den de røde og sorte skovsnegle.

Sneglen lægger æg to gange om året.

Æggene er mælkehvide eller orangegule.

En snegl kan lægge op til 400 æg fra juni og hen til efteråret. Starten af efteråret er et rigtig godt tidspunkt at gøre en indsats, hvis man gerne vil være “sneglefri” i haven!

Når æggene klækkes, er sneglene cirka 1 cm store.

Dræbersneglen kan bevæge sig op til 9 meter i timen.

 

Hvordan slipper jeg af med dræbersneglen? 

En fælles beslutning!

For at projektet skal lykkes, er det vigtigt flere husstande slår sig sammen. Det nytter ikke at én husstand gør en stor indsats, hvis naboernes haver byder sneglene ideelle betingelser.

Den bedste strategi er at gøre brug af flere forskellige tiltag samtidig.

Her kommer tips & tricks til, hvad du kan føre for at slippe af med sneglene.

 

Fang sneglen!

Det er bedst at fange sneglene om aftenen eller tidlig morgen. Her er der mest fugt, og sneglene ELSKER fugt.

Tag en runde i haven hver morgen med en skovl. “Kap” sneglene over med skovlen.

Lad der gå en halv times tid. Tag derefter en runde til. De døde snegle tiltrækker deres artsfæller, der vil forsøge at æde de døde snegle. En død snegl er god lokkemad for at få flere frem.

Undgå at have store kompostbunker og brændestabler i haven, da de er meget svære at undersøge for dræbersnegle. Sæt evt. en LILLE kompostbunke op, der hver dag tjekkes for snegle.

Nogle indsamler sneglene for derefter at hælde kogende vand over dem. Kogende vand dræber sneglene øjeblikkeligt.

 

Sneglefælder!

BØR IKKE BRUGES !

Der findes sneglefælder, f.eks. ølfælder, der tiltrækker sneglene og dræber dem. Jeg mener, at denne metode er i strid med dyreværnsloven, da sneglene udsættes for unødig lidelse – derfor ikke mere om sneglefælder. Bare glem dem!

 

Sæt et sneglehegn/kant op!

Har du en dejlig køkkenhave eller planter, du meget nødig ser ædt af snegle?

Begræns sneglenes adgang til området.

Kommercielle sneglehegn eller sneglekanter kan købes i dyre domme, men man kan selv lave et ved at købe en galvaniseret plade og bukke den.  Et sneglehegn skal placeres cirka 10 cm nede i jorden og være 30 cm over jorden.

Det øverste af pladen skal bukkes ud af i en vinkel på cirka 45 grader, så det fra siden ligner et 1-tal. Sneglen kan ikke kravle op over kanten, da de hænger frit i luften.

Pas på der ikke vokser ting på hegnet, som sneglen kan bruge som ”bro” til at komme over kanten.

Indfang sneglene når de falder ned fra sneglekanten.

 

Giv dem tørt på!

TÆNK DIG OM!

Snegle kan ikke lide at kravle på ujævnt tørt underlag. De har en meget følsom glidesål.

Et ujævnt underlag ødelægger sneglenes slimspor, så det ikke er attraktivt for dem at gå den vej.

Sørg for der er bart mellem dine bede. Når din planter vandes, skal du ikke vande mellem planterne.

Du kan også lægge mos ud i din have mellem bedene, sneglene kan ikke lide at gå på det tørre mos.

Grannåle har også en afskærmende effekt.

Nedfaldsskaller fra træerne og træflis kan bruges til samme formål.

På denne måde vil sneglene naturligt fravælge visse ruter.

Du må IKKE spraye med saltvand eller lægge salt ud på haven. Salt vil trække vand ud af snegle, så de dør af væskemangel. Det er decideret dyremishandling!

 

Sneglegift

SKAL IKKE BRUGES 

Nogle produkter, der er godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af snegle.. Det kan f.eks. være Ferramol!  Det udsender en lugt, der tiltrækker sneglene. Jernfosfat ødelægger sneglenes fordøjelse, så de efter et par dage stopper med at spise. Sneglene trækker sig typisk tilbage tiL deres gemmesteder og dør, og man ser ofte ikke de døde snegle.

Vær opmærksom på sneglegift,  der er ofte at udsulte levende væsener med henblik på aflivning.

Selvom pindsvin eller fugle æder Ferramol, tager de ikke skade – BRUG IKKE GIFT!

Det er tankevækkende at midlet er godkendt af Miljøstyrelsen.

 

Giv sneglene pip!

En mere alternativ og knap så praktisk metode skal nævnes, selvom den næppe er særlig relevant! Moskusænder æder dræbersnegle. Problemet med ænderne er, de efter indtag af snegle efterlader store mængder afføring, der så også udgør et problem for haveejeren.

 

Pindsvinet er din ven!

Pindsvin æder dræbersnegle. Du kan derfor med fordel gøre din have attraktiv for pindsvin.

Dette kan dog konflikte med sneglene, da store tætte kompostbunker er gode for pindsvin at bo i, men svære for mennesker at finde dræbersnegle i.

Du skal derfor selv gøre en indsats for at komme af med sneglene og ikke sætte alle pengene på pindsvin.

 

Sæt i gang nu! 

Sæt gerne ind på alle fronter på en gang!

Din have skal gerne være et balanceret økosystem med et bredt udvalg af planter og dyr.

Selvom et helt naturligt økosystem er at foretrække, kommer vi ikke uden om at gribe ind i miljøet for at skabe bedre forhold for pindsvin og dårligere forhold for dræbersnegle.

 

Stram grebet HELT om brugen af fyrværkeri!

Der lægges op til at regeringen vil begrænse brugen af fyrværkeri, så det fra næste år kun vil være tilladt for privat personer at benytte det fra d. 31. december til 1. januar.

Tiltaget hilses naturligvis meget velkomment, men det er ikke godt nok!

Desværre bliver dyr også bange nytårsaften og dagen derpå.

De har nemlig ikke læst lovprogrammet og ved at det ”bare” er i anledningen af nytåret, der skydes af.

De skadelige effekter på dyrene psyke som følge af fyrværkeriets hærgen kan være så invaliderende, at det er brud på dyreværnsloven, når der bruges krudt.

Dyreværnsloven skal nemlig beskytte dyr md unødig smerte og lidelse.

Jeg håber, derfor vi får et totalt forbud mod brug af fyrværkeri hele året – uden undtagelser!

Møde med borgmesteren om fyrværkeri i Gentofte!

Det er ingen hemmelighed, jeg er indædt modstander af brugen af fyrværkeri!

Jeg kæmper fortsat for, der på et tidspunkt skal være et totalt forbud mod brugen af fyrværkeri hele året rundt.

Fyrværkeri skader nemlig i den grad dyrene. De mange kraftige lysglimt og høje lyde skræmmer dem og kan give vedvarende traumer, der i den grad hæmmer livskvaliteten!

Fyrværkeri har desuden en række negative konsekvenser for miljøet og er også til stor gene for mange mennesker!

Fyrværkeri er dog også til stor glæde for både børn og voksne – et ofte brugt argument for at fyre løs og derfor kan man se på, om der findes gode alternative løsninger, som gavner fællesskabet – INDTIL jeg får mit forbud igennem på Christiansborg ud fra hensynet til dyrenes!

Heldigvis er jeg ikke alene med min bekymringer.

Jeg har fået opbakning af Malene Brandt, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte!

Vi har teamet op med Henrik Beha Pedersen fra ’Plastic Change’ og Mette Hørdum fra bureauet ’Pong’. Mette og Henrik bor også i Gentofte.

Vi har haft et møde med borgmester i Gentofte Michael Fenger for at drøfte mulighederne for om vi lokalt kan igangsætte en proces, der skal kan skabe en kulturændring til, hvordan vi forholder os til og bruger fyrværkeri. Så brugen mindskes til gavn for dyr, mennesker og miljø!

Mødet var positivt, og vi arbejder videre i vores gruppe med nogle gode tanker om et projekt!

Det hører I mere om, når processen er lidt videre!

Der er rigtig mange grunde til at se på, hvad vi kan gøre for at skabe en kulturændring omkring den måde, vi bruger fyrværkeri på, indtil det en dag forhåbentlig forbydes!

Det er små skridt på en lang rejse, da det ikke er nemt at ændre en tradition.

Men det er værd at kæmpe for – både for dyrene, miljøet og fællesskabets skyld!

Bare fordi man har en snude eller et næb, har man ikke en stemme i den offentlige debat, så vi må bjæffe højt for deres skyld!

Tak til Malene Brandt, Henrik Beha og Mette Hørdum for at være ildsjæle, der er er med på at tage action og handle!