Høring om hundeloven

/i , ,

Mandag d. 27. oktober  var der høring om hundeloven!

Det resulterede i Morten Messerschmidt tilkendegav, han ville stille forslag til en revision af hundeloven i Folketinget.

Hvad skete der så til høringen?

Eftermiddagen kom vidt omkring og belyste flere centrale udfordringer ved den nuværende hundelov.

Juridiske aspekter

Professor Frederik Waage holdt et fremragende oplæg, hvor han gennemgik de forvaltningsretlige principper, der danner rammen for politiets optræden i hundesager.
Han fremhævede tre centrale retsprincipper: officialprincippet, proportionalitetsprincippet og vejledningspligten.

Officialprincippet betyder, at politiet selv skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.
Selvom hundeejeren har bevisbyrden for, at hunden ikke er ulovlig, fritager det ikke politiet for ansvaret for at undersøge sagen grundigt.

Proportionalitetsprincippet forpligter myndighederne til at vælge det mindst indgribende middel. Politiet bør ikke anvende standardløsninger, men foretage konkrete vurderinger i hver sag. Det gælder især ved forvaring af hunde, som ofte bliver både langvarig og økonomisk belastende for ejeren.

Vejledningspligten indebærer, at borgerne skal have korrekt og fyldestgørende information. Politiets tidligere brug af samtykkeerklæringer til straksaflivning var uden lovhjemmel og i strid med denne pligt.

Kort sagt har mange sager været præget af manglende ensartet praksis, utilstrækkelig oplysning og uforholdsmæssige indgreb. Det skaber retsusikkerhed og store økonomiske tab for borgerne.
Problemet ligger derfor ikke alene i lovteksten, men i politiets uensartede håndhævelse.

Folketinget bør sikre klare retningslinjer – og eventuelt ændre loven – så politiet pålægges at foretage en eksplicit proportionalitetsvurdering, før indgreb iværksættes. Mindre indgribende løsninger, som fx brug af mundkurv frem for anbringelse på internat, bør i højere grad overvejes.

DNA-tests og racebestemmelse

Professor ved Institut for Biologi – Genetik og evolution Michael Møller Hansen udfordrede brugen af de nuværende DNA-tests i sager om hunderacer og racebestemmelse.

Han konkluderede, at de kommercielle tests – særligt Wisdom Panel – mangler gennemsigtighed, faglig validering og objektivitet. Resultaterne kan derfor ikke anses som retsligt eller videnskabeligt pålidelige.

Han foreslog indført en bagatelgrænse for DNA-andele på minimum 12,5 % (svarende til en oldeforælder). Bidrag under denne grænse bør ikke tillægges juridisk betydning.

Retssager og praksis

Højestesretsadvokat Poul Hvilsted, der har ført flere hundesager ved domstolene, fortalte, at han ofte har måttet advare klienter, der ønskede at gå ”all in” på en retssag – fordi udfaldet næsten altid ender med en død hund, uanset ejerens indsats.

Adfærd og aggression hos hunde

Dyrlæge Kirsten Brock holdt et vigtigt oplæg om aggression hos hunde – et emne, der ofte spiller en rolle i hundesager.

Hun påpegede, at aggression sjældent handler om ondskab, men om frygt, usikkerhed eller utryghed.
Når en hund knurrer, viser tænder eller måske bider, forsøger den typisk at skabe afstand til noget, den oplever som truende eller ubehageligt.
Formålet er altså afstand – ikke angreb.
Det er hundens måde at sige: “Stop, jeg har brug for plads.”

Hvis vi mennesker ignorerer de tidlige signaler – fx stiv krop, gab, slikken om munden eller knurren – kan situationen eskalere og ende i et bid.
Knurren er ikke uartighed, men kommunikation.
Ved at lytte til hundens signaler og respektere dens grænser kan vi undgå konflikter og skabe mere tryghed for både hund og ejer.

Der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem race og aggression. Derfor giver det ikke nogen mening at have et raceforbud, fordi man mener, de forbudte racer er mere aggressive end andre hunde.

Charlotte S. Andersson fra Fairdog gav sine praktiske erfaringer med hundelovssagerne, som hun gennem mere end 15 år har arbejdet med.

Hundesagkyndiges rolle

Dyrlæge Pernille Hansen holdt et spændende oplæg om de hundesagkyndiges arbejde. Der er ofte udfordringer ved vurdering af skambid og deres betydning.

Hun påpegede, at det er påfaldende, hvor sjældent de inddrages, sammenholdt med hvor mange hundelovssager der behandles hvert år.

Etiske overvejelser

Jeg holdt et indlæg om de etiske dilemmaer, som dyrlæger stilles overfor, når de skal aflive raske dyr – og dermed bryde det etiske løfte, vi har aflagt om altid at handle med omsorg, respekt og faglig integritet over for de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte.

Konklusion

Hundeloven skal ændres – både af hensyn til hundens velfærd og borgernes retssikkerhed. Der blev tilkendegivet at der vil blive stillet forslag i Folketinget om en revision af hundeloven.

Frederik Waage, Lise Rovsing, Morten Messerschmidt

 

 

 

 

Et etisk dilemma for dyrlæger

/i , ,

Berlingske har bragt d. 15/9-25 bragt mit indlæg: 

Hundeloven strider mod vores løfte

Som dyrlæge har jeg – ligesom mine kolleger – aflagt en ed. Et løfte om at sætte dyrets sundhed og velfærd først. At handle med omsorg, respekt og faglig integritet overfor de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte og behandle.

Netop derfor er det dybt problematisk, at vi med Hundeloven i hånden bliver bedt om at aflive raske, velfungerende hunde udelukkende på grund af deres race eller en enkelt episode, der ikke nødvendigvis afspejler hundens samlede adfærd.

Hundeloven giver i dag mulighed – og i visse tilfælde pålæg – for aflivning af hunde, som vurderes at udgøre en fare, eller som tilhører bestemte racer. Men loven levner alt for lidt plads til faglige vurderinger, individuelle hensyn eller rehabilitering. Den tager ikke højde for kontekst, opdragelse eller den enkelte hunds faktiske adfærd.

Det placerer dyrlæger i et uløseligt etisk dilemma. På den ene side står myndighedernes afgørelser og ejerens fortvivlelse. På den anden side står vores professionelle og moralske forpligtelse: At beskytte dyret – ikke tage dets liv uden sundhedsfaglig begrundelse.

Når vi afliver et dyr, er det fordi, det er sygt og livet ikke længere er værdigt. Ofte har vi kæmpet for dyrets liv og haft lange svære samtaler med de pårørende om dyrets velbefindende.  Vi kæmper for liv, vi tager ikke bare liv.

Når en rask og social hund skal aflives, ikke fordi den er syg, men fordi den er “forkert” ifølge loven – så går det imod alt, hvad vi har lært og lovet. Det sætter os i en situation, hvor vi enten må bryde vores etiske løfte eller risikere en professionel konflikt.

Vi har brug for en opdatering af Hundeloven. En lov, der baserer sig på evidens, adfærdsfaglig viden og individuel vurdering – ikke forsimplede racekategorier. En lov, der lytter til fagfolk, og som giver dyrlæger mulighed for at stå ved deres løfte – ikke tvinger dem til at bryde det.

For i sidste ende handler det ikke kun om hundene. Det handler også om, hvilket samfund vi vil være. Et samfund, hvor vi behandler dyr med respekt og retfærdighed – eller et, hvor frygt og fordomme afgør deres skæbne.

Hundeloven trænger til en revision

/i , ,

Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg om hundeloven!

Hundeloven, som den ser ud i dag, er præget af forældede tanker om hundeadfærd og sikkerhed. Loven blev i sin tid skabt som et svar på en række alvorlige episoder med farlige hunde, men bygger primært på raceforbud i stedet for at se på den enkelte hunds opførsel og ejerens ansvar.

Det nuværende fokus på bestemte racer skaber en falsk tryghed og skaber frygt blandt hundeejere. Forskning viser, at en hunds adfærd langt mere afhænger af opdragelse, miljø og sociale erfaringer end af dens race. Derfor er det både urimeligt og ineffektivt at dømme hunde alene på baggrund af deres udseende.

Behandling af borgerforslag i Rudersdal Kommune

/i , ,

 

Danmark fri for fyrværkeri!

Kampen for et land uden fyrværkeri tog i aften et lille skridt mod at blive en realitet.

Vi har stillet et borgerforslag i Rudersdal Kommune, der foreslår at gøre Søllerød Sogn fri for fyrværkeri. Forslaget fik så mange stemmer, at det i aften var til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Min wingman, Anne Marie Mygind Wibroe, og jeg var derfor til stede for at fremlægge vores sag.

Det gik godt! Forslaget er nu sendt til videre behandling i et udvalg, hvilket er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Udfordringen ligger i, om det rent lovgivningsmæssigt er muligt at indføre et kommunalt forbud.

Det mener vi, at det er.

Sikkerhedsstyrelsen – den statslige myndighed, der regulerer fyrværkeri – har bekræftet, at der er vide rammer for en sådan vurdering. Styrelsen understreger tydeligt, at når reglerne for brug af fyrværkeri fastsættes, skal der også tages højde for skader på dyrelivet.

Sikkerhedsstyrelsen fremhæver blandt andet Dragør som et kendt eksempel på en kommune, der har indført zoneforbud mod fyrværkeri.

Det er altså allerede en realitet i Danmark, at kommuner kan tage ansvar for at beskytte sårbare områder mod fyrværkeririsiko.

Vi har desuden en dyreværnslov, der fastslår, at dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse. Brugen af fyrværkeri skader både kæledyr, landbrugsdyr og vilde dyr i naturen. Derfor må brugen af fyrværkeri betragtes som et brud på loven – og bør forbydes.

Sagen er endnu ikke afgjort, men vi følger den tæt og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe den på vej.

Lykkes det at få gennemført et forbud i Søllerød Sogn, kan det skabe præcedens for andre kommuner. Vi er dermed et skridt nærmere en ny nytårstradition, der tager hensyn til både dyr, mennesker og miljø!

 

 

Fornyelse er fremtiden

/i ,

Så du også TV2 til aften?

SLUT med krudt !Fornyelse og omtanke fremfor traditionen !

“Nu har vi jo en lang tradition for at fyre fyrværkeri af, så det mener jeg faktisk ikke dyrene skal bestemme” – sådan lød det fra en fyrværkerisælger, der til aften optrådte på TV2.

Tradition er én ting. Fornyelse og omtanke er fremtiden . Traditioner kan have værdi, men de bør også udvikles, så de afspejler vores nutidige forståelse og medfølelse. At holde fast i skadelige vaner kun fordi “sådan har vi altid gjort”, er ikke en stærk begrundelse.

Hvis ikke vi kan forny vores traditioner, fordi vi bliver bevidste om, hvad de har af konsekvenser for dem, der ikke selv vælger festen – så er vi et usselt folkefærd .

Nytåret handler om fællesskab og fejring. At inkludere dyrene i denne tanke er blot en udvidelse af, hvad vi allerede værdsætter – nemlig samvær og respekt for hinanden.

Nytåret kommer uanset hvad.

Lad os sige slut med fyrværkeri af respekt for dyrene.

Det er op til os at sikre, at det bliver en fest for alle – ikke kun dem, der selv har valgt at deltage !

Borgerforslag til Rudersdal!

/i , ,

Fri for fyrværkeri før en forskel lokalt!

Anne Marie Wibroe Mygind og jeg har sammen skrevet og indsendt et borgerforslag til Rudersdal Kommunalbestyrelse som led i vores kamp for at begrænse – og på sigt afskaffe – brugen af fyrværkeri . Anne Marie er bosiddende i Søllerød og er dermed officielt afsender af forslaget!

Vi ønsker at skabe opmærksomhed om de mange skadelige konsekvenser, fyrværkeri har for både dyr og mennesker. Tidligere har vi taget lignende initiativer i Gentofte Kommune, og nu er turen kommet til Søllerød .

Hvad vil vi opnå?

Vi håber, at så mange som muligt vil støtte forslaget og lade sig inspirere til at tage handling i deres egen kommune . Sammen kan vi gøre en forskel !

Er du ikke bosiddende i Søllerød?

Så opfordrer vi dig til at tage kampen op i din egen by !

Støt os, og lad os kæmpe for en tryggere og mere bæredygtig hverdag for både dyr og mennesker .

Kære medlemmer af Rudersdal Kommunalbestyrelse

Jeg skriver til jer med et vigtigt ønske: At Søllerød Sogn bliver erklæret et fyrværkerifrit område. Baggrunden for dette forslag er omsorgen for både natur, dyreliv og beboere i vores skønne lokalsamfund. Ved at tage dette skridt kan vi gå forrest som et eksempel på, hvordan et moderne samfund kan prioritere ansvarlighed og hensyn.

Hvorfor er dette vigtigt?

  • 1. Beskyttelse af vores fredede skov og vilde dyr: Søllerød Sogn er omgivet af en fredet skov, som er hjem for et rigt dyreliv. Fyrværkeri er ikke kun en kilde til støjforurening, men også til stor stress for vilde dyr. Mange dyr flygter i panik, hvilket kan have fatale konsekvenser. Et fyrværkerifrit område vil give dem den ro, de har brug for .
  • 2. Hensyn til beboere og deres kæledyr: Fyrværkeri skaber hvert år enorm uro for mange familier i vores område, særligt for dem med kæledyr. Mange hunde, katte og andre dyr lider under høje brag og lysglimt. Stressen og frygten hos dyrene kan være overvældende og ofte langvarig .
  • 3. Miljøhensyn: Fyrværkeri forurener vores luft og natur med tungmetaller og affald. Ved at eliminere fyrværkeri kan vi tage et konkret skridt mod at beskytte vores lokale miljø og gøre vores område mere bæredygtigt .
  • 4. Muligheden for at gå foran: Dette forslag er ikke kun en opfordring til at eliminere et problem – det er en chance for, at Søllerød Sogn bliver et foregangsområde. Vi kan blive et eksempel til efterfølgelse for andre områder i Danmark .

Hvad kan vi gøre i stedet?

For at sikre en festlig nytårsaften uden fyrværkeri kan vi opfordre til alternative fejringer, som f.eks.:

  • Fælles arrangementer med støjfri lysshows, droneopvisninger og musik.
  • Bæredygtige aktiviteter, der samler lokalsamfundet uden at skade dyreliv og miljø .
  • Inddragelse af Søllerød Kirkes klokke til at ringe året ind.
  • Opsætning af en høj lyssøjle, der skyder op fra Søllerød Kirke, hvor folk kan samles og tænde stjernekastere, ligesom man gør ved Seinen i Paris .

Appel til beboerne!

Dette er et spørgsmål om at tage ansvar sammen. Vi er privilegerede med en smuk natur og et harmonisk nærmiljø, og vi har mulighed for at beskytte det for kommende generationer. Ved at tage dette skridt kan vi være stolte over at vise vejen i en sag, som kræver mod og omtanke.

Jeg opfordrer både kommunalbestyrelsen og mine medborgere til at støtte dette forslag og sammen skabe et fyrværkerifrit Søllerød Sogn.

Link til at stemme: Støt forslaget her!

Med venlig hilsen,
Anne Marie Wibroe Mygind

Stram grebet HELT om brugen af fyrværkeri!

/i , ,

Der lægges op til at regeringen vil begrænse brugen af fyrværkeri, så det fra næste år kun vil være tilladt for privat personer at benytte det fra d. 31. december til 1. januar.

Tiltaget hilses naturligvis meget velkomment, men det er ikke godt nok!

Desværre bliver dyr også bange nytårsaften og dagen derpå.

De har nemlig ikke læst lovprogrammet og ved at det ”bare” er i anledningen af nytåret, der skydes af.

De skadelige effekter på dyrene psyke som følge af fyrværkeriets hærgen kan være så invaliderende, at det er brud på dyreværnsloven, når der bruges krudt.

Dyreværnsloven skal nemlig beskytte dyr md unødig smerte og lidelse.

Jeg håber, derfor vi får et totalt forbud mod brug af fyrværkeri hele året – uden undtagelser!

Møde med borgmesteren om fyrværkeri i Gentofte!

/i , ,

Det er ingen hemmelighed, jeg er indædt modstander af brugen af fyrværkeri!

Jeg kæmper fortsat for, der på et tidspunkt skal være et totalt forbud mod brugen af fyrværkeri hele året rundt.

Fyrværkeri skader nemlig i den grad dyrene. De mange kraftige lysglimt og høje lyde skræmmer dem og kan give vedvarende traumer, der i den grad hæmmer livskvaliteten!

Fyrværkeri har desuden en række negative konsekvenser for miljøet og er også til stor gene for mange mennesker!

Fyrværkeri er dog også til stor glæde for både børn og voksne – et ofte brugt argument for at fyre løs og derfor kan man se på, om der findes gode alternative løsninger, som gavner fællesskabet – INDTIL jeg får mit forbud igennem på Christiansborg ud fra hensynet til dyrenes!

Heldigvis er jeg ikke alene med min bekymringer.

Jeg har fået opbakning af Malene Brandt, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte!

Vi har teamet op med Henrik Beha Pedersen fra ’Plastic Change’ og Mette Hørdum fra bureauet ’Pong’. Mette og Henrik bor også i Gentofte.

Vi har haft et møde med borgmester i Gentofte Michael Fenger for at drøfte mulighederne for om vi lokalt kan igangsætte en proces, der skal kan skabe en kulturændring til, hvordan vi forholder os til og bruger fyrværkeri. Så brugen mindskes til gavn for dyr, mennesker og miljø!

Mødet var positivt, og vi arbejder videre i vores gruppe med nogle gode tanker om et projekt!

Det hører I mere om, når processen er lidt videre!

Der er rigtig mange grunde til at se på, hvad vi kan gøre for at skabe en kulturændring omkring den måde, vi bruger fyrværkeri på, indtil det en dag forhåbentlig forbydes!

Det er små skridt på en lang rejse, da det ikke er nemt at ændre en tradition.

Men det er værd at kæmpe for – både for dyrene, miljøet og fællesskabets skyld!

Bare fordi man har en snude eller et næb, har man ikke en stemme i den offentlige debat, så vi må bjæffe højt for deres skyld!

Tak til Malene Brandt, Henrik Beha og Mette Hørdum for at være ildsjæle, der er er med på at tage action og handle!

Hjælp os at hjælpe dyrene i Ukraine!

/i , , ,
Tidligere jægersoldat Thomas Rathsack og jeg samler penge ind til fordel for Ukraines dyr!

Krigen raser, og dyr i massevis er stadig ofre for en brutal virkelighed. 

Dyrlægerne i Ukraine kæmper for at behandle de ekstremt mange dyr, der lider voldsomme skader. 

De arbejder også benhårdt for at få neutraliseret så mange dyr som muligt, så bestanden af dyr ikke eksploderer. 

Dyrlægernes klinikker er ødelagte og mange steder er inddraget som “bombe shelters”, der hjælper mennesker i ly. 

Situationen er kritisk, da dyrlægerne i den grad mangler medicin til at udføre deres livreddende arbejde. 

Vi samler derfor penge ind, der skal bruges til medicin, der sendes afsted til Ukraine og leveres direkte til dyrlægerne.

Vil du hjælpe så send en donation til mobilepay 71764 (Fra snude til snude).

Har du foder, som du gerne vil donere, kan det afleveres på Gersonsvej 2, (Dyreklinikken Artemis) indtil kl 17 på hverdage, i weekenden kan det lægges under trappen.

Krigen må aldrig blive den “nye normal”! 

Dit bidrag vil gøre en stor forskel for ildsjæle, der kæmper for dyrene i en urimelig virkelighed!

‘

Dyr følger ikke en standard formular!

/i , ,
Dyr følger ikke en standard formular?!
 
Dyrlæger og vores patienter mærker i den grad konsekvenserne af den nye lovgivning?.
 
Loven dikterer, at vi SKAL følge anvisningen i medicinkataloget, når vi ordinerer medicin.
 
Vi skal ikke mere bruge sund fornuft, vores kendskab til dyret og det faktum, at levende væsener ikke følger en standard formular❣.
 
Det er allerede sket, at vi har tilrettelagt en behandling på en måde, der ikke er optimalt for dyret, men fordi vi SKAL følge loven?!
 
Vi gør vores bedste for at komme omkring det hensigtmæssigt, så vi altid, gør det ypperste for dyrene.
.
De nye regler tilsidesætter dyrlægernes faglighed og er en hån mod vores fag❌.
 
Det er dyrene, der ender med at blive taberne.
 
Produktsiderne, som vi skal følge, er oftest forældede og ikke opdateret med sidste nye viden✍️.
 
Procedurer for opdatering på brugen af medicin er en langsommelig proces, så det kommer ikke til at ske i takt med ny at viden ser dagens lys?.
.
Dyreværn kommer før en EU-lovgivning, der IKKE er implementeret til de danske forhold.
 
Der er blevet sovet i timen et sted, når disse regler har set dagens lys i det omfang, der er tale om?.
 
Det vil være klædeligt om nogle politikere og styrelser ville tage hånd om sagen og igangsætte en proces, så reglerne kan blive tilpasset de danske forhold?.