Hvorfor Lucy ikke er en ulovlig hund!

/i , ,

Min vurdering af Lucy!

Jeg havde den 20. november 2025 Lucy på Dyreklinikken Artemis i forbindelse med udtagning af en vævsprøve.

I samme forbindelse blev hun exteriørmæssigt vurderet med henblik på at danne et kvalificeret skøn over hendes genetiske ophav.

Vurderingen blev foretaget på baggrund af bygning, proportioner, hovedform, øreansætning, pelsstruktur og generel fremtoning samt hendes adfærd under håndtering.

Vurdering af racepræg! 

Lucys fremtoning giver samlet indtryk af en blanding med træk, der kan minde om:

  •      Black Mouth Cure

En amerikansk brugshundetype kendt for middelstor, atletisk bygning, kort pels og et venligt, samarbejdsvilligt temperament. Racen er generelt arbejdsivrig, loyal og socialt orienteret.

 

  •      Sloughi

En nordafrikansk mynde med let, elegant og slank kropsbygning, lange ben, smalt hoved og et roligt, værdigt og sensitivt temperament. Sloughi er kendt for at være reserveret, men ikke aggressiv.

 

  •      Østrigsk Pinscher

En mellemstor, robust og funktionel gårdhund med harmoniske proportioner, moderat bredt hoved og veludviklet, men ikke tung muskulatur. Racen er traditionelt anvendt som vagtsom gård- og familiehund og er kendt for at være opmærksom, stabil og tæt knyttet til sine mennesker uden at være aggressiv. Den har et naturligt, tydeligt hundesprog og god situationsfornemmelse.

 

Disse racer er alle lovlige i Danmark og kendetegnes ikke ved aggressivitet som racetypisk træk.

Lucys proportioner, hovedform og samlede kropsbygning harmonerer ikke med de racer, der er omfattet af forbuddet i hundelovgivningen. Hun fremstår lettere og mere atletisk i sin konstruktion og uden de karakteristika (massiv bredde, kraftigt kæbeparti, kompakt og tung forpart), som typisk ses hos de forbudte typer. 

Adfærdsvurdering på klinikken!

Under besøget på klinikken blev Lucy håndteret i et for hende nyt miljø blandt fremmede mennesker. Hun opholdt sig både på gulvet og på konsultationsbordet.

Hun udviste:

  •      Nysgerrig og opsøgende adfærd
  •      Afbalanceret og tydeligt hundesprog
  •      Ingen tegn på aggressivitet
  •      Ro og samarbejdsvillighed under håndtering

Under den kliniske undersøgelse blev hun fastholdt af en fremmed person, mens jeg undersøgte hendes mundhule og ører. Situationen må betegnes som let presset, da fysisk fastholdelse og inspektion af munden ofte opleves som grænseoverskridende for mange hunde.

Lucy stod imidlertid afslappet og tillidsfuld gennem hele forløbet uden udfald, knurren, spændingsreaktion eller undvigende aggression.

Samlet vurdering!

På baggrund af:

  •      Hendes eksteriørmæssige fremtoning
  •      Hendes proportioner og racepræg
  •      Hendes stabile og sociale adfærd i uvant miljø
  •      Hendes rolige håndterbarhed under klinisk undersøgelse

Vurderer jeg, at der ikke er fagligt grundlag for at kategorisere Lucy som tilhørende en ulovlig hunderace. Hun fremstår som en velfungerende, social og velafbalanceret familiehund uden tegn på aggressiv eller risikobetonet adfærd.

Post scriptum: Juridisk vurdering!

Efter hundelovens § 1 a skal vurderingen af, om en hund er omfattet af forbudsbestemmelserne, bero på en konkret og individuel helhedsvurdering af hundens eksteriør og fremtoning.

En hund kan alene anses for omfattet af forbuddet, hvis den i væsentlig grad besidder de karakteristiske træk, der kendetegner en af de specifikt forbudte racer eller fremstår som en tydelig krydsning heraf.

Den foretagne exteriørmæssige gennemgang og adfærdsvurdering giver ikke objektivt grundlag for at fastslå, at Lucy i væsentlig grad svarer til en forbudt type efter den gældende lovgivning.

Hundeloven kommer til behandling! 

/i , ,

Første behandling af hundeloven (beslutningsforslag 74) sker den 7. april.

Det er en vigtig dag.

Hundeloven er aktuel for alle, der har hund – uanset race og størrelse.

Det er en kompleks lov, der umiddelbart kan være svær at gennemskue. Samtidig har loven store konsekvenser – både juridisk og følelsesmæssigt – for familier, hundeejere og ikke mindst hundene selv.

Når en lov kan føre til indgribende beslutninger om et familiemedlems fremtid, stiller det ekstra store krav til, at reglerne er klare, retfærdige og fagligt funderede.

Flere oplever i dag, at loven rummer uklarheder og elementer, der kan føre til uensartet praksis og afgørelser, som ikke altid opleves proportionelle i forhold til den konkrete situation.

Der er behov for at sikre, at vurderinger bygger på adfærd og konkrete forhold frem for generelle kategoriseringer, og at både retssikkerhed og dyrevelfærd vægtes højt.

Konsekvenserne af loven involverer mange følelser, og derfor kan der være en vis berøringsangst i debatten. Men netop fordi emnet er følsomt, er det vigtigt at turde tage det seriøst og fagligt.

Målet med beslutningsforslaget er forhåbentlig, at der sættes en grundig og saglig proces i gang, hvor relevante fagpersoner, eksperter og praktikere ser kritisk og konstruktivt på loven og kommer med et rimeligt, gennemtænkt forslag til revision.

En opdateret hundelov bør skabe tryghed for borgerne, styrke retssikkerheden og samtidig sikre en ansvarlig og evidensbaseret tilgang til regulering af hunde.

Jeg håber, der vil være opbakning blandt politikerne til at have hjertet det rette sted – og fornuften med – så forslaget kan komme videre.

For både dyr og menneskers skyld.

Høring om hundeloven

/i , ,

Mandag d. 27. oktober  var der høring om hundeloven!

Det resulterede i Morten Messerschmidt tilkendegav, han ville stille forslag til en revision af hundeloven i Folketinget.

Hvad skete der så til høringen?

Eftermiddagen kom vidt omkring og belyste flere centrale udfordringer ved den nuværende hundelov.

Juridiske aspekter

Professor Frederik Waage holdt et fremragende oplæg, hvor han gennemgik de forvaltningsretlige principper, der danner rammen for politiets optræden i hundesager.
Han fremhævede tre centrale retsprincipper: officialprincippet, proportionalitetsprincippet og vejledningspligten.

Officialprincippet betyder, at politiet selv skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.
Selvom hundeejeren har bevisbyrden for, at hunden ikke er ulovlig, fritager det ikke politiet for ansvaret for at undersøge sagen grundigt.

Proportionalitetsprincippet forpligter myndighederne til at vælge det mindst indgribende middel. Politiet bør ikke anvende standardløsninger, men foretage konkrete vurderinger i hver sag. Det gælder især ved forvaring af hunde, som ofte bliver både langvarig og økonomisk belastende for ejeren.

Vejledningspligten indebærer, at borgerne skal have korrekt og fyldestgørende information. Politiets tidligere brug af samtykkeerklæringer til straksaflivning var uden lovhjemmel og i strid med denne pligt.

Kort sagt har mange sager været præget af manglende ensartet praksis, utilstrækkelig oplysning og uforholdsmæssige indgreb. Det skaber retsusikkerhed og store økonomiske tab for borgerne.
Problemet ligger derfor ikke alene i lovteksten, men i politiets uensartede håndhævelse.

Folketinget bør sikre klare retningslinjer – og eventuelt ændre loven – så politiet pålægges at foretage en eksplicit proportionalitetsvurdering, før indgreb iværksættes. Mindre indgribende løsninger, som fx brug af mundkurv frem for anbringelse på internat, bør i højere grad overvejes.

DNA-tests og racebestemmelse

Professor ved Institut for Biologi – Genetik og evolution Michael Møller Hansen udfordrede brugen af de nuværende DNA-tests i sager om hunderacer og racebestemmelse.

Han konkluderede, at de kommercielle tests – særligt Wisdom Panel – mangler gennemsigtighed, faglig validering og objektivitet. Resultaterne kan derfor ikke anses som retsligt eller videnskabeligt pålidelige.

Han foreslog indført en bagatelgrænse for DNA-andele på minimum 12,5 % (svarende til en oldeforælder). Bidrag under denne grænse bør ikke tillægges juridisk betydning.

Retssager og praksis

Højestesretsadvokat Poul Hvilsted, der har ført flere hundesager ved domstolene, fortalte, at han ofte har måttet advare klienter, der ønskede at gå ”all in” på en retssag – fordi udfaldet næsten altid ender med en død hund, uanset ejerens indsats.

Adfærd og aggression hos hunde

Dyrlæge Kirsten Brock holdt et vigtigt oplæg om aggression hos hunde – et emne, der ofte spiller en rolle i hundesager.

Hun påpegede, at aggression sjældent handler om ondskab, men om frygt, usikkerhed eller utryghed.
Når en hund knurrer, viser tænder eller måske bider, forsøger den typisk at skabe afstand til noget, den oplever som truende eller ubehageligt.
Formålet er altså afstand – ikke angreb.
Det er hundens måde at sige: “Stop, jeg har brug for plads.”

Hvis vi mennesker ignorerer de tidlige signaler – fx stiv krop, gab, slikken om munden eller knurren – kan situationen eskalere og ende i et bid.
Knurren er ikke uartighed, men kommunikation.
Ved at lytte til hundens signaler og respektere dens grænser kan vi undgå konflikter og skabe mere tryghed for både hund og ejer.

Der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem race og aggression. Derfor giver det ikke nogen mening at have et raceforbud, fordi man mener, de forbudte racer er mere aggressive end andre hunde.

Charlotte S. Andersson fra Fairdog gav sine praktiske erfaringer med hundelovssagerne, som hun gennem mere end 15 år har arbejdet med.

Hundesagkyndiges rolle

Dyrlæge Pernille Hansen holdt et spændende oplæg om de hundesagkyndiges arbejde. Der er ofte udfordringer ved vurdering af skambid og deres betydning.

Hun påpegede, at det er påfaldende, hvor sjældent de inddrages, sammenholdt med hvor mange hundelovssager der behandles hvert år.

Etiske overvejelser

Jeg holdt et indlæg om de etiske dilemmaer, som dyrlæger stilles overfor, når de skal aflive raske dyr – og dermed bryde det etiske løfte, vi har aflagt om altid at handle med omsorg, respekt og faglig integritet over for de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte.

Konklusion

Hundeloven skal ændres – både af hensyn til hundens velfærd og borgernes retssikkerhed. Der blev tilkendegivet at der vil blive stillet forslag i Folketinget om en revision af hundeloven.

Frederik Waage, Lise Rovsing, Morten Messerschmidt

 

 

 

 

Et etisk dilemma for dyrlæger

/i , ,

Berlingske har bragt d. 15/9-25 bragt mit indlæg: 

Hundeloven strider mod vores løfte

Som dyrlæge har jeg – ligesom mine kolleger – aflagt en ed. Et løfte om at sætte dyrets sundhed og velfærd først. At handle med omsorg, respekt og faglig integritet overfor de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte og behandle.

Netop derfor er det dybt problematisk, at vi med Hundeloven i hånden bliver bedt om at aflive raske, velfungerende hunde udelukkende på grund af deres race eller en enkelt episode, der ikke nødvendigvis afspejler hundens samlede adfærd.

Hundeloven giver i dag mulighed – og i visse tilfælde pålæg – for aflivning af hunde, som vurderes at udgøre en fare, eller som tilhører bestemte racer. Men loven levner alt for lidt plads til faglige vurderinger, individuelle hensyn eller rehabilitering. Den tager ikke højde for kontekst, opdragelse eller den enkelte hunds faktiske adfærd.

Det placerer dyrlæger i et uløseligt etisk dilemma. På den ene side står myndighedernes afgørelser og ejerens fortvivlelse. På den anden side står vores professionelle og moralske forpligtelse: At beskytte dyret – ikke tage dets liv uden sundhedsfaglig begrundelse.

Når vi afliver et dyr, er det fordi, det er sygt og livet ikke længere er værdigt. Ofte har vi kæmpet for dyrets liv og haft lange svære samtaler med de pårørende om dyrets velbefindende.  Vi kæmper for liv, vi tager ikke bare liv.

Når en rask og social hund skal aflives, ikke fordi den er syg, men fordi den er “forkert” ifølge loven – så går det imod alt, hvad vi har lært og lovet. Det sætter os i en situation, hvor vi enten må bryde vores etiske løfte eller risikere en professionel konflikt.

Vi har brug for en opdatering af Hundeloven. En lov, der baserer sig på evidens, adfærdsfaglig viden og individuel vurdering – ikke forsimplede racekategorier. En lov, der lytter til fagfolk, og som giver dyrlæger mulighed for at stå ved deres løfte – ikke tvinger dem til at bryde det.

For i sidste ende handler det ikke kun om hundene. Det handler også om, hvilket samfund vi vil være. Et samfund, hvor vi behandler dyr med respekt og retfærdighed – eller et, hvor frygt og fordomme afgør deres skæbne.

Hundeloven trænger til en revision

/i , ,

Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg om hundeloven!

Hundeloven, som den ser ud i dag, er præget af forældede tanker om hundeadfærd og sikkerhed. Loven blev i sin tid skabt som et svar på en række alvorlige episoder med farlige hunde, men bygger primært på raceforbud i stedet for at se på den enkelte hunds opførsel og ejerens ansvar.

Det nuværende fokus på bestemte racer skaber en falsk tryghed og skaber frygt blandt hundeejere. Forskning viser, at en hunds adfærd langt mere afhænger af opdragelse, miljø og sociale erfaringer end af dens race. Derfor er det både urimeligt og ineffektivt at dømme hunde alene på baggrund af deres udseende.

Behandling af borgerforslag i Rudersdal Kommune

/i , ,

 

Danmark fri for fyrværkeri!

Kampen for et land uden fyrværkeri tog i aften et lille skridt mod at blive en realitet.

Vi har stillet et borgerforslag i Rudersdal Kommune, der foreslår at gøre Søllerød Sogn fri for fyrværkeri. Forslaget fik så mange stemmer, at det i aften var til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Min wingman, Anne Marie Mygind Wibroe, og jeg var derfor til stede for at fremlægge vores sag.

Det gik godt! Forslaget er nu sendt til videre behandling i et udvalg, hvilket er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Udfordringen ligger i, om det rent lovgivningsmæssigt er muligt at indføre et kommunalt forbud.

Det mener vi, at det er.

Sikkerhedsstyrelsen – den statslige myndighed, der regulerer fyrværkeri – har bekræftet, at der er vide rammer for en sådan vurdering. Styrelsen understreger tydeligt, at når reglerne for brug af fyrværkeri fastsættes, skal der også tages højde for skader på dyrelivet.

Sikkerhedsstyrelsen fremhæver blandt andet Dragør som et kendt eksempel på en kommune, der har indført zoneforbud mod fyrværkeri.

Det er altså allerede en realitet i Danmark, at kommuner kan tage ansvar for at beskytte sårbare områder mod fyrværkeririsiko.

Vi har desuden en dyreværnslov, der fastslår, at dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse. Brugen af fyrværkeri skader både kæledyr, landbrugsdyr og vilde dyr i naturen. Derfor må brugen af fyrværkeri betragtes som et brud på loven – og bør forbydes.

Sagen er endnu ikke afgjort, men vi følger den tæt og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe den på vej.

Lykkes det at få gennemført et forbud i Søllerød Sogn, kan det skabe præcedens for andre kommuner. Vi er dermed et skridt nærmere en ny nytårstradition, der tager hensyn til både dyr, mennesker og miljø!

 

 

Fornyelse er fremtiden

/i ,

Så du også TV2 til aften?

SLUT med krudt !Fornyelse og omtanke fremfor traditionen !

“Nu har vi jo en lang tradition for at fyre fyrværkeri af, så det mener jeg faktisk ikke dyrene skal bestemme” – sådan lød det fra en fyrværkerisælger, der til aften optrådte på TV2.

Tradition er én ting. Fornyelse og omtanke er fremtiden . Traditioner kan have værdi, men de bør også udvikles, så de afspejler vores nutidige forståelse og medfølelse. At holde fast i skadelige vaner kun fordi “sådan har vi altid gjort”, er ikke en stærk begrundelse.

Hvis ikke vi kan forny vores traditioner, fordi vi bliver bevidste om, hvad de har af konsekvenser for dem, der ikke selv vælger festen – så er vi et usselt folkefærd .

Nytåret handler om fællesskab og fejring. At inkludere dyrene i denne tanke er blot en udvidelse af, hvad vi allerede værdsætter – nemlig samvær og respekt for hinanden.

Nytåret kommer uanset hvad.

Lad os sige slut med fyrværkeri af respekt for dyrene.

Det er op til os at sikre, at det bliver en fest for alle – ikke kun dem, der selv har valgt at deltage !

Borgerforslag til Rudersdal!

/i , ,

Fri for fyrværkeri før en forskel lokalt!

Anne Marie Wibroe Mygind og jeg har sammen skrevet og indsendt et borgerforslag til Rudersdal Kommunalbestyrelse som led i vores kamp for at begrænse – og på sigt afskaffe – brugen af fyrværkeri . Anne Marie er bosiddende i Søllerød og er dermed officielt afsender af forslaget!

Vi ønsker at skabe opmærksomhed om de mange skadelige konsekvenser, fyrværkeri har for både dyr og mennesker. Tidligere har vi taget lignende initiativer i Gentofte Kommune, og nu er turen kommet til Søllerød .

Hvad vil vi opnå?

Vi håber, at så mange som muligt vil støtte forslaget og lade sig inspirere til at tage handling i deres egen kommune . Sammen kan vi gøre en forskel !

Er du ikke bosiddende i Søllerød?

Så opfordrer vi dig til at tage kampen op i din egen by !

Støt os, og lad os kæmpe for en tryggere og mere bæredygtig hverdag for både dyr og mennesker .

Kære medlemmer af Rudersdal Kommunalbestyrelse

Jeg skriver til jer med et vigtigt ønske: At Søllerød Sogn bliver erklæret et fyrværkerifrit område. Baggrunden for dette forslag er omsorgen for både natur, dyreliv og beboere i vores skønne lokalsamfund. Ved at tage dette skridt kan vi gå forrest som et eksempel på, hvordan et moderne samfund kan prioritere ansvarlighed og hensyn.

Hvorfor er dette vigtigt?

  • 1. Beskyttelse af vores fredede skov og vilde dyr: Søllerød Sogn er omgivet af en fredet skov, som er hjem for et rigt dyreliv. Fyrværkeri er ikke kun en kilde til støjforurening, men også til stor stress for vilde dyr. Mange dyr flygter i panik, hvilket kan have fatale konsekvenser. Et fyrværkerifrit område vil give dem den ro, de har brug for .
  • 2. Hensyn til beboere og deres kæledyr: Fyrværkeri skaber hvert år enorm uro for mange familier i vores område, særligt for dem med kæledyr. Mange hunde, katte og andre dyr lider under høje brag og lysglimt. Stressen og frygten hos dyrene kan være overvældende og ofte langvarig .
  • 3. Miljøhensyn: Fyrværkeri forurener vores luft og natur med tungmetaller og affald. Ved at eliminere fyrværkeri kan vi tage et konkret skridt mod at beskytte vores lokale miljø og gøre vores område mere bæredygtigt .
  • 4. Muligheden for at gå foran: Dette forslag er ikke kun en opfordring til at eliminere et problem – det er en chance for, at Søllerød Sogn bliver et foregangsområde. Vi kan blive et eksempel til efterfølgelse for andre områder i Danmark .

Hvad kan vi gøre i stedet?

For at sikre en festlig nytårsaften uden fyrværkeri kan vi opfordre til alternative fejringer, som f.eks.:

  • Fælles arrangementer med støjfri lysshows, droneopvisninger og musik.
  • Bæredygtige aktiviteter, der samler lokalsamfundet uden at skade dyreliv og miljø .
  • Inddragelse af Søllerød Kirkes klokke til at ringe året ind.
  • Opsætning af en høj lyssøjle, der skyder op fra Søllerød Kirke, hvor folk kan samles og tænde stjernekastere, ligesom man gør ved Seinen i Paris .

Appel til beboerne!

Dette er et spørgsmål om at tage ansvar sammen. Vi er privilegerede med en smuk natur og et harmonisk nærmiljø, og vi har mulighed for at beskytte det for kommende generationer. Ved at tage dette skridt kan vi være stolte over at vise vejen i en sag, som kræver mod og omtanke.

Jeg opfordrer både kommunalbestyrelsen og mine medborgere til at støtte dette forslag og sammen skabe et fyrværkerifrit Søllerød Sogn.

Link til at stemme: Støt forslaget her!

Med venlig hilsen,
Anne Marie Wibroe Mygind

Stram grebet HELT om brugen af fyrværkeri!

/i , ,

Der lægges op til at regeringen vil begrænse brugen af fyrværkeri, så det fra næste år kun vil være tilladt for privat personer at benytte det fra d. 31. december til 1. januar.

Tiltaget hilses naturligvis meget velkomment, men det er ikke godt nok!

Desværre bliver dyr også bange nytårsaften og dagen derpå.

De har nemlig ikke læst lovprogrammet og ved at det ”bare” er i anledningen af nytåret, der skydes af.

De skadelige effekter på dyrene psyke som følge af fyrværkeriets hærgen kan være så invaliderende, at det er brud på dyreværnsloven, når der bruges krudt.

Dyreværnsloven skal nemlig beskytte dyr md unødig smerte og lidelse.

Jeg håber, derfor vi får et totalt forbud mod brug af fyrværkeri hele året – uden undtagelser!

Møde med borgmesteren om fyrværkeri i Gentofte!

/i , ,

Det er ingen hemmelighed, jeg er indædt modstander af brugen af fyrværkeri!

Jeg kæmper fortsat for, der på et tidspunkt skal være et totalt forbud mod brugen af fyrværkeri hele året rundt.

Fyrværkeri skader nemlig i den grad dyrene. De mange kraftige lysglimt og høje lyde skræmmer dem og kan give vedvarende traumer, der i den grad hæmmer livskvaliteten!

Fyrværkeri har desuden en række negative konsekvenser for miljøet og er også til stor gene for mange mennesker!

Fyrværkeri er dog også til stor glæde for både børn og voksne – et ofte brugt argument for at fyre løs og derfor kan man se på, om der findes gode alternative løsninger, som gavner fællesskabet – INDTIL jeg får mit forbud igennem på Christiansborg ud fra hensynet til dyrenes!

Heldigvis er jeg ikke alene med min bekymringer.

Jeg har fået opbakning af Malene Brandt, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte!

Vi har teamet op med Henrik Beha Pedersen fra ’Plastic Change’ og Mette Hørdum fra bureauet ’Pong’. Mette og Henrik bor også i Gentofte.

Vi har haft et møde med borgmester i Gentofte Michael Fenger for at drøfte mulighederne for om vi lokalt kan igangsætte en proces, der skal kan skabe en kulturændring til, hvordan vi forholder os til og bruger fyrværkeri. Så brugen mindskes til gavn for dyr, mennesker og miljø!

Mødet var positivt, og vi arbejder videre i vores gruppe med nogle gode tanker om et projekt!

Det hører I mere om, når processen er lidt videre!

Der er rigtig mange grunde til at se på, hvad vi kan gøre for at skabe en kulturændring omkring den måde, vi bruger fyrværkeri på, indtil det en dag forhåbentlig forbydes!

Det er små skridt på en lang rejse, da det ikke er nemt at ændre en tradition.

Men det er værd at kæmpe for – både for dyrene, miljøet og fællesskabets skyld!

Bare fordi man har en snude eller et næb, har man ikke en stemme i den offentlige debat, så vi må bjæffe højt for deres skyld!

Tak til Malene Brandt, Henrik Beha og Mette Hørdum for at være ildsjæle, der er er med på at tage action og handle!