Tag Archive for: Træning

Forær dit kæledyr et godt helbred

Du kan gøre meget for at hjælpe dit kæledyr, der har problemer med kroppen!

Du bruger selv tid på topformen – men hvad med snuden? Giv en gave og hjælp helbredet godt på vej

Inspiration fra menneskelivet!

I træningscentret sagde vores dygtige træner sagde noget i stil med ”se det som en gave til Jer selv, I nu får lov at tage 15 ekstra overhead-squats” (en træningsøvelse, der med rette teknik og indsats er ganske hård at lave).

Sundhed og et stærkt helbred er en gave og så alligevel ikke. Det er jo ikke en foræring. Det kræver en aktiv indsats på mange fronter, så på den måde er det jo noget, man forærer sig selv.

Trods en brav indsats er alle desværre ikke lige raske, så vi skal værdsætte et godt helbred højt, mens vi kan.

Jeg er sikker på, det styrker helbredet at have et kæledyr. Frisk luft, gåturen, samværet med et andet væsen, hånd og pels, snude mod snude. Hund, kat, hamster, kanin osv.

Dagens træning fik dog snuden her på sporet af nogle tanker om, hvad det er for et liv, vi forærer vores kæledyr, når helbredet så småt sætter sine begrænsninger på livets funktion for dyret.

 

Hjælp dit kæledyr!

Vi mennesker gør så meget for at få os selv ”back on track”, hvis vi er skadede, har ligget syge eller bare har været lidt for dovne i et stykke tid.

Vi melder os til en masse træningshold, får en coach, mediterer, leger yoga, ændrer kost eller hvad der nu skal til, så vi bedst føler, vi kommer i form og ”har styr på det”.

Vi passer på vores kæledyr, det bedste vi kan. Men indimellem sker der bare det, at snuden langsomt og snigende bliver tykkere og tykkere.

Jeg har ofte klienter, der fejlestimerer deres dyrs vægt med ca. 25 %. Det er ret meget. De helbredsmæssige konsekvenser som det på sigt kan have for en hund er ikke uden betydning for levetiden. Hvis det var os selv, det skete for, så ville vi netop sætte i værk med et større arsenal af hjælpemidler, der skulle få os i form igen.

Intentionen er ikke at lave endnu et opråb om, der er for mange dyr, der er for tykke pga. overfodring eller måske skader i bentøjet (som mange dyr rammes af – det nedsætter muligheden for fysisk aktivitet).

Har du et kæledyr, der af en eller anden grund er motorisk udfordret, så er der bare rigtig meget hjælp at få.

Jeg har gennem de seneste år for alvor set betydningen af, hvad rigtig træning af et kæledyr kan give at positiv spin-off for dyrets helbred.

Øgning af muskelmasse, bedre koordination, bedre bevægemønster – alt i alt bedre livskvalitet.

Det kræver naturligvis man som ejer, tager sig tiden og går til en af landets dygtige ”fysioterapeuter eller kiropraktorer” for dyr og får de rigtige instrukser givet i samarbejde med dyrlægen.

Derefter skal man måske hver dag lave øvelser med hunden.

Resultaterne kan være imponerende og virkelig gøre en forskel.

Vi skal ikke menneskeliggøre dyrene. I nogle tilfælde kan vi dog på den gode måde hente stor inspiration fra menneskeverdenen.

Jeg håber flere får øjnene op for, hvad den rigtige træning kan gøre for et dyr.

Hundesvømning er eksempelvis normalt super træning for en hund ramt af gigt. Du skal dog ikke bare i Øresund med snuden. men til rigtig ”hundesvømning”, der foregår indendørs og ledsages af instruktioner målrettet dyrets behov.

Det er ikke noget, vi kan købe os til. Det kræver derimod vores tid og energi.

Tænk over, hvor meget en stærk fysisk gavner os mennesker og hvor langt, vi kan komme med den rette træning, hvis vi er skadede?

Måske snuderne kan have gavn af, hvis vi lagde lidt energi i at styrke deres bevægeapparat, når livet ikke bare er ”a walk in the park”..

Dæmp lyden for dyrene skyld!

Hvad er lyd? 

Lyd defineres som trykbølger gennem luft. Bølgerne når vores ører og ”oversættes” afhjernen til de lyde, vi hører. 

Trykbølgernes styrke beskrives gennem deres frekvens (antal af bølger per tidsenhed) nemlig Hertz. En lav frekvens kan beskrives som en dyb bastone, en høj tone som et fløjt.

 Mennesker hører lyde mellem 20-20.000 Hertz. Selektiv hørelse undtaget.

 Lydens styrke måles i decibel, der beskriver hvor høj intensiteten er i de frekvenser, vi kan høre. 

Hvad hører hunden? 

Hunde kan høre lyde mellem 40-45.000 Hertz. Nogle racer kan høre op til 75.000 Hertz. De kan derfor høre lyde 4 gange længere væk, end vi mennesker kan. 

Hvad hørelsen angår, er hunden mennesker evolutionært overlegent!

Hvis vi tager en typisk familiært udfordret husholdning med en travl hverdag. Mange ting skal nås, når familien kommer hjem. 

Far & mor forsøger at tale pænt til hinanden, men råber ofte, da dialogen skal være helt klar. Jo højere, man taler, jo bedre trænger budskabet jo ind. 

Barnet skriger, og snart græder baby. Lad os straks tænde for Ramasjang på max.

Så snart der er faldet ro på stemmerne, skal der i en fart laves mad, så køkkenmaskinerne tændes, måske mens opvaskemaskinen kører en omgang. 

I en typisk dagligstue med højlydt snak kan lydniveauet nå op på 60 dB. 

Til sammenligning laver et fly på landingsbanen støj op til 120 dB. 

Midt i det hele ligger familiens hund, der får et par lufteture i løbet af dagen, nogle kortere end andre. 

På en typisk tur på gaden er der trafikstøj, vejarbejde, folk der råber, cyklister der larmer, musik fra biler og butikker og meget mere.

Hunden er i høj grad udsat for både fysisk og psykisk stress ved de mange lyde, som den dagligt udsættes for.

 Husk hunden hører MEGET bedre end os mennesker.

 De høje lyde danner store mængder af stresshormon i kroppen, der kan føre til f.eks. rastløshed og søvnproblemer. Det er særlig problematisk, hvis hunden er udsat for lydene konstant.

 Hvis du vil hjælpe dit kæledyr?

   Lær din hund at kende. Viser den tegn på ubehag og stress?

   Vi mennesker kan ikke se, hvad der sker ’indeni’ hunden!

   Flyt fjernsynet til et andet lokale. Eller SMID fjernsynet ud!

   Smæk ikke med dørene i huset.

   Hav rolig adfærd i køkkenet.

   Lad teenageværelset lydisolere.

   Lad ikke hundens kurv stå i bryggerset, hvor vaskemaskinen larmer.

   Lad hunden bestemme, hvor den gerne vil sove. Ofte er menneskets seng at foretrække, da der almindeligvis er FRED.

   Fjern hundens larmende navneskilt.

   Få et navneskilt til hunden som ikke larmer, når det rammer f.eks. madskålen! 

Fred og ro!

Husk at lade hunden få fred og ro i løbet af dagen. Det er ikke synd, den skal være alene hjemme. Når hunden er alene, stresses den ikke af vores larm. Den får mulighed for hvile og restituere i krop og sind.

En hvalp sover ca. 18 timer i døgnet og en voksen hund mellem 14-16 timer, hvis den får lov. 

Opsøg en af de dygtige hundetrænere, hvis du fornemmer, din hund lider under de mange lyde. Dernæst opsøg selv hjælp til at skabe et mere roligt hjem.

Hvis ikke for din egen skyld, så gør det for dyrene!!!! 

Husk, et kærligt kram siger mere end 1000 ord. 

Angst for torden

Er din hund bange for tordenvejr? Så er dage med regn og bulder ikke sjove for hunden eller for dig som ejer, der er vidne til en skrækslagen snude

Hvis vejrudsigten forudsiger tordenvejr, så kan du gøre vise ting for at gøre uvejret lidt lettere for hunden:

– Spil musik, så larmen dæmpes.
– Sæt en velkendt tv-serie på, som hunden forbinder med en hyggestund, hvor familien er samlet.
– Skærm vinduerne, så hunden ikke kan se eventuelle glimt fra lyn.
– Gå en god tur med hunden ifør uvejret sætter ind. Hunden skal være træt, men ikke udmattet.
– Når hunden begynder at blive urolig, skal du være meget ROLIG. Jo mere rolig, du er, jo mere rolig bliver hunden. De store fester hjemme skal derfor gemmes til, solen skinner.

Ovennævnte tips ved de fleste.

Du kan dog komme lidt yderligere udover stepperne, hvis du FORBEREDER dig. Der findes forskelligt “legetøj”, der kan være med til at gøre aftenen mere tålelig for hunden.

Prøv f.eks en Kong – det er et stykke legetøj, hvis center er en godbid, som hunden kan spise.

Den er designet således, at hunden skal bruge hovedet og munden for at få kiksen spist.

Dette tager lang tid for hunden.

Hunden vil blive grebet af den rolige hyggelige aktivitet – tyggeriet og slikkeriet frigiver ENDORFINER, der får hunden til at føle sig bedre tilpas og kan være med til at mindske hundens angst. Giv derfor en Kong eller et lignende legetøj, når tordenvejret ulmer i det fjerne.

Siger vejrudsigten  torden, men hjertet siger snuden skal have det godt, så køb lidt hjælp til at komme gennem vejret..

 

Nej, alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden!

De fleste hundeejere kender nok dette scenarie:

Du er ude at gå tur med hunden, der  er i sele og snor. Pludselig kommer der en fremmed hund løbende hen mod Jer.

Et stykke væk står ejeren til den fremmede hund og råber: ”Bare rolig, min hund gør ikke noget!”

Et sekund efter er de to hunde oppe at toppes, og du må hive din egen hund væk fra den fremmede hund, der først efter få minutter bliver hentet af sin ejer.

Det er en udbredt misforståelse at alle hunde skal kunne omgås hinanden.

Hunde er racister, de kan oftest bedst lide egen race.

Det er ikke alle hunde, der fra hvalpetiden er blevet socialiseret, altså kommet ud blandt andre hunde. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, der sidder i kroppen og kan gøre mødet med en fremmed hund til en prøvelse.

RESPEKTER at du ikke kender historien bag en hund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs eller lade den hilse på fremmede hunde, er det oftest af en årsag.

Den ansvarlige hundeejer lader netop snoren blive på, hvis man ved, hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.

Ideen om at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed er forældet. Jo mere vi mennesker lærer om dyrene, jo bedre bliver vi også til at lære vores egen hund at kende og ved, hvad hunden er tryg ved – og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt.

At møde en hund hvor ejeren siger, den ikke skal hilse, skal altid respekteres og ønsket efterkommes.

Hvis alle mennesker udviste dette hensyn, så ville rigtig mange konflikter kunne undgås.

Husk disse små tips på din næste tur med hunden!

  1. Det er ok, hvis din hund IKKE elsker alle andre hunde! Bare du som ejer tager dine forholdsregler.
  2. Det er ok, at tage din hund i snor, hvis du fornemmer optræk til ballade. Hundene “finder ikke altid selv ud af det”.
  3. Det er ok, hvis din hund er ’racist’. Hunde er’ racister’ og kender tydeligt forskel på egen race og andre racer.
  4. Det er ok, at gå over på den anden side af gaden, hvis din hund ser en kollega, den ikke kan lide. Det er stærkt at undgå konflikten – fremfor at tage konfrontationen.
  5. Det er ok, at gå i mellem hundene, hvis de begynder at lege for vildt med hinanden. De skal ikke “bare selv lære, hvornår nok er nok”
  6. Det er ok, også at gå korte ture med din hund. Hunde skal ikke bare “køres trætte” fysisk.
  7. Det er ok, at respektere din hunds knurren og få den væk fra det, der gør den utryg. Det betyder ikke bare, din hund er aggressiv, men at den har et hundesprog, du læser fint.
  8. Det er ok, ikke at skælde din hund højlydt ud, hvis den gør noget, du ikke vil have. Så længe du husker at rose den, så snart den gør det rigtige!

Alt dette tager udgangspunkt i hundens sprog.

Lær din hunds sprog at kende. Lær at læse din hund og forstå dens signaler.

Gør du dette, er du langt i forhold til at få en god hverdag med din hund. Hvis alle respekterer hundenes sprog og sætter sig ind i signalerne, er vi mennesker kommet langt i forhold til at have det godt med hinanden og vores dyr!

Read the English version here!