Overvejer du at få en hund? 

De ser noget så nuttet ud og er svære at stå for.

De fleste kan have svært ved at sige nej til en lille bamset hundehvalp, hvis de får en i hænderne, men det er en stor og langtrækkende beslutning at vælge at få hund.

At få hund er nemlig ikke bare noget, der påvirker dit liv her og nu: Beslutningen vil have indflydelse på din og familiens hverdag og skal tænkes ind i alle sammenhænge de næste 10-15 år.

 

1. Har du tid til at have hund?

En hund kræver tid. Meget tid. Hunden skal som udgangspunkt ikke være alene hjemme mere end 5-7 timer hver dag. Byder dit arbejde på lange arbejdsdage, skal du derfor sikre dig, at en anden person i familien eller en ven kan tage hjem og lufte hunden, hvis du ikke kan nå hjem i tide.

Når du kommer hjem efter en lang arbejdsdag, skal du stadig have overskud til at gå en tur med hunden og evt. lave anden aktivitet med den. Eftersom hunden har været alene hele dagen, kan du ikke bare tage videre ud til venner og bekendte eller ud og spise.

Hunden er din første prioritet. En hund skal nemlig ikke bare stimuleres rent fysisk, den skal også have mentale udfordringer, hvis den skal trives.

Dertil kommer tiden, du skal bruge på daglig soignering af hunden såsom pelspleje. Hvor meget tid dette kræver, vil dog være meget afhængig af racen.

Hvis hunden skal være en familiehund, vil de forskellige opgaver naturligvis blive spredt ud blandt flere personer. Det er vigtigt, at alle i familien er klar over, hvilket arbejde hunden kræver og hvilket stort ansvar det er.

Tænk over at der skal sættes ekstra tid af i den første tid efter hunden er ankommet. Hvalpen skal lære at blive renlig, den skal evt. til hundetræning, den skal lære at omgås andre hunde og lære at være alene hjemme osv.

Mange vælger at tage 1-2 ugers ferie eller mere, når hvalpen ankommer, for således at give hunden den bedst mulige start i sit nye hjem. Den tid, der investeres i hunden som hvalp, vil være godt givet ud på længere sigt. De første måneder af hvalpens liv er afgørende for, hvordan hundens personlighed og adfærd udvikles på sigt.

Du skal gøre dig tanker om, hvad der skal ske med hunden, hvis du skal ud at rejse eller bliver syg. Har du familie eller venner der i så fald ville kunne passe hunden, eller vil du finde en hundepension, der kan tage den?

 

2. Har du råd til at have hund?

Det koster penge at have hund. Hundens anskaffelsespris er en engangsudgift. Der skal derudover også beregnes penge til et ordentligt kvalitetsfoder (ca. 500-100 kroner om måneden afhængig af størrelsen på hunden), legetøj, hundekurv, børster og kamme til pelsen, hundeforsikringer, evt. hundetrimmer, hundepension og dyrlægeregninger. Hunden skal gerne til dyrlægen mindst engang om året og have en sundhedsundersøgelse samt evt. vaccination. Det er en god ide at have lagt en sum penge til side, der kan benyttes til at betale dyrlægeregningen, hvis hunden skulle blive akut syg.

 

3. Har du plads til at have hund?

En hund kræver fysisk plads i dit hjem. Den skal have sin egen plads, hvor dens kurv står, og hvor den har mulighed for at få fred og ro. Du skal desuden være indstillet på en hel del ekstra rengøring.

En stor hund kan godt trives på et lille boligareal. Det stiller dog større krav til ejeren om at motionere hunden og udfordre den mentalt.

Det er vigtigt at huske, at selvom man har have, hvor hunden kan lukkes ud, skal du stadigvæk gå tur med den. Mange hunde ønsker ikke at besørge i sin egen have, hvorefter gåturen er vigtig for trivslen.

 

4. Hvilken race skal jeg vælge?

Du skal tage stilling til, om det skal være en racehund eller en blandingshund.

Hvis du vælger en blandingshund, skal du være opmærksom på hvilke racer forældrene er og vurdere, om deres temperamenter er et godt match. Som udgangspunkt er det en god blanding, hvis forældrene er to ens typer hunde. En blanding i mellem en labrador og en golden retriever er en god kombination, da hundene ligner hinanden fysisk og psykisk.

Hvis du f.eks. blander en golden retriever med en pitbull terrier, der har to meget forskellige temperamenter, kan man ikke forudsige hvalpens natur.

En ”raceren” hund er ikke nødvendigvis mere syg end en blandingshunden, så beslutningen må træffes ud fra en vurdering af hundens størrelse og karakter.

Hvis sælgeren af hvalpen ikke ved hvilken race, forældrene er, skal du være meget forsigtig med at købe hvalpen. Du skal derfor ikke anskaffe dig en hund, fordi den ser sød ud eller har et smukt ydre. Hvis du vælger en blandingshvalp er det alt i alt meget svære at vide hvilken hund, du ender med at få end ved køb af en raceren hund.

Du skal derfor påtænke yderligere arbejde ved anskaffelsen af en blandingshvalp.

Der er mange blandingshunde, der ender på internaterne. Disse hunde kan derfor adopteres, og det er også muligt at adoptere en hund fra udlandet via forskellige organisationer, der arbejder med dyr. Disse hunde har brug for et hjem, så hvis du er indstillet på at arbejde med din hund, kan det bestemt anbefales at adoptere en hund fra et internat el. lign.

Når racen vælges, skal man se på, hvilket formål hunden skal bruges til.

Skal det være en familiehund? Skal den bruges til jagt? Vil du gerne bruge hunden til agility træning? Eller skal den være skødehund foran fjernsynet hver aften? Folks problemer med hunde kommer ofte, fordi racen ikke bruges til det formål, som den er ment til. En jagthund, der behandles som en skødehund, bliver ikke en velfungerende hund. Sæt dig ind i, hvor meget motion din foretrukne hund kræver? Skal den stimuleres på andre måder som f.eks. ved sportræning eller jagt, og kan du i så fald imødekomme dette behov?

Vær ærlig over for dig selv, og pynt ikke på hvor meget overskud du vil have til fx pelspleje, motion, og anden aktivering. Tal med opdrættere om racens egenskaber, eller snak med kennelklubben og få hjælp til at afklare om den foretrukne race vil matche dig og dit liv.

I dine overvejelser omkring race skal du også se på hundens størrelse i forhold til din bolig. Bor du et sted med mange trapper og uden en elevator vil en mindre hund være at foretrække. En stor hunderace må nemlig ikke gå meget på trapper de første år af dens liv. Det er svært at bære en kæmpe hund op på 5. sal, så derfor vil en lille hund være bedre egnet til lejligheden højt oppe.

Hvis du ofte bruger offentlige transportmidler, skal du have i tankerne, at hunden skal kunne komme med rundt i busser og toge. Her kan en stor hund igen have sine begrænsninger i forhold til en lille hund.

Hvis du ønsker en hund, du kan motionere med mange timer om dagen, skal du have en energisk hund som f.eks. sheltien.

Hvis du ønsker en afslappet familiehund men stadig en stor hun kan en berner sennen være et valg.

 

5. Han- eller hunhund (tæve)?

Både hanhunden og tæven kan blive dejlige hunde. Artsforskellene vil være varierende fra hund til hund, og det er ikke sikkert, at alle køns-kendetegnene slår igennem hos alle hunde.

Hanhunde kan have større tendens til at udvikle aggression overfor andre hanhunde, samt være meget beskyttende overfor fremmede mennesker og hjemmet i forhold til tæver.

Hanhunden vil desuden have tendens til at stikke af, hvis der er tæver i løbetid i nærheden, og de blive meget “forelskede”, hvilken kan blive en belastning for omgivelserne. Nogle mener, at hanhunden på sigt forbliver mere legesyg og “hvalpet” end tæven.

Vælger du en tæve, skal du tage hensyn til tævens løbetid, der kommer ca. 2 gange om året. I den periode kan hunden ændre opførsel og skal holdes i snor, så den ikke kommer kontakt med hanhunde.

Hunden kan efter endt løbetid blive “falsk gravid”, hvor hun tror, hun skal have hvalpe, hvilket kan være irriterende for familien, da hun ændrer opførsel.

Tilstanden ophører dog af sig selv i løbet af nogle uger. Tæven vil i varierende omfang bløde i hendes løbetid. Tæver har ry for at knytte sig meget tæt til deres ejer.

 

6. Passer hund ind i mit liv om nogen år?

En hund lever i gennemsnit mellem 10-15 år.

Man skal derfor se nogle år frem i tiden, når man overvejer at få hund.

Går I med tanker om familieforøgelse i fremtiden? Vil I have tid til at passe hunden med et spædbarn i huset? Vil der være nogle til at lufte hunden, når teenagebørnene flytter hjemmefra?

Selvom det er børnene, der plager om en hund, skal man som forældre aldrig regne med at børn kan tage det fulde ansvar.

Ansvaret er i sidste ende forældrenes, og derfor skal hele familien ønske at anskaffe sig en hund.

 

Det er ikke ”bare en hund”!

Man kan naturligvis ikke forudsige alting. Ingen ved hvad fremtiden bringer. og ens livssituation kan pludselig ændre sig f.eks. i forhold til job, familie og bolig.

Man skal derfor tage stilling til, hvordan en hund til passe ind i ens liv her og nu og have i mente, hvordan man forestiller sig, tingene kunne se ud om nogle år.

At få hund er en vidunderlig oplevelse til glæde og gavn for hele familien.

Investerer man tid og kræfter i hunden, får man en ven for livet, der vil følge dig i tykt og tyndt og elske dig betingelsesløst.

Du skylder din hund at prioritere den højt på listen i en travl hverdag.

Det er nemlig ikke noget, der hedder “bare en hund”. En hund vil gøre en verden til forskel

 

Du vælger hunden – den vælger ikke dig!

Vi mennesker vælger selv at anskaffe os et kæledyr Men hunden vælger ikke selv dig.

Vi påtager os dermed frivilligt et ansvar for at give hunden de bedst mulige betingelser for at få et godt hundeliv. Hunden vil være 100 % afhængig af dig og dine handlinger.

Hunden fortjener derfor, du grundigt overvejer, hvad det kræver at have hund, således du kan imødekomme opgaven til glæde for både hund og ejer.

Hvad god hundetrivsel er, er et definitionsspørgsmål. Opsøger du viden om hunde og hundeadfærd hos f.eks. opdrættere, hundevenner og dyrlæger, får du forudsætningerne for at skabe de bedst mulige rammer for familielivet inkluderende en hund.