Tjek for hjerte- og lungeorm!

/i

Sådan kan man undersøge om en hund har hjerte- eller lungeorm.

Man kan undersøge for hjerteorm ved at tage en blodprøve fra hunden.

Lungeorm kan kun findes på den her beskrevne måde. Test af afføring finder således BEGGE slags orm.

Opsamling af afføring – sådan gør du!

  • Prøverne skal samles 3 dage i streg. Ormene udskilles i bølger. Fæces fra 3 dage øger sandsynligheden for, vi kan finde ormene i prøverne. Saml cirka på samme tid hver dag (morgen, middag eller aften).
  • Tag toppen af “pølsen”. Der skal ikke være græs/skidt med i det, du samler op. Vi skal bruge en lille spiseskefuld afføring fra hver prøve.
  • Brug gerne en almindelig ”høm høm” pose.
  • Poserne skal opbevares køling – de må IKKE fryses, så stil dem ikke udenfor i frostvejr.
  • Tjek med din dyrlæge hvornår de modtager prøverne. Har klinikken lukket i weekenden, skal prøver ikke indleveres om fredagen!

God fornøjelse 🙂

Skovflåter og sygdomme

/i

En skovflåt er lille og kan være svær at se.Fjernes den ikke i tide, kan den være farlig!

Rådyr og mus er naturlige bærere af skovflåten.

Du skal hver dag tjekke din hund og kat for flåter.

Mærker du en lille hævelse i huden, kan det være en flåt. Lad være med at “hive”, før du ved, hvad det er.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt?

Klip lidt af pelsen af, så du ordentligt kan se, hvad der foregår på huden!

Der ses ofte lidt rødme i området omkring flåten.

Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på hunden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er i.
Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten: drej roligt flåten roligt af.

En flåtfjerner fås i forskellige modeller så vælg den, du nemmest kan bruge.

LAD VÆRE med at hive i flåten eller forsøg at masse den.

Du skal heller IKKE bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på.

Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik.

Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”.

Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, er det ikke en katastrofe.

Hvad gør jeg, når flåten er fjernet?

Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre med f.eks. zinksalve, et aloe vera produkt eller Eight Hour crème.

Der kan komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet.  Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på din hund er blevet syg.

Det kan hjælpe at klippe hårene af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig.

Bliver området ømt, meget rødt eller klør, skal du gå til dyrlægen.

Hvilke sygdomme kan en flåt overføre?

Skovflåten i Danmark kan være bærer af flere bakterier og vira, der kan give sygdomme hos både dyr og mennesker. Fælles for alle sygdommene er, diagnosen kan være meget svær at stille.

Symptomerne kan optræde i mangle forklædninger og behandlingen altid målrettes den enkelte hund.

Borrelia (Lyme disease)

Sygdommen borrelia eller “Lyme disease” er den mest kendte sygdom, som flåten kan overføre. Sygdommen skyldes spirokæten Borrelia burgdoferi.

I Danmark skønnes det, at cirka 15 % af alle skovflåter har borreliabakterien i sig.

Skovflåten bider sig fast på dyret, når det færdes i naturen.

Borrelia-smitstoffet findes i skovflåtens tarm. Smitten fra flåt til dyr, sker via flåtens spytkanaler.

Overførslen sker dog først 24-48 timer efter flåten har bidt sig fast.

Spirokæten formerer sig i huden og kan ende i dyrets bindevæv og led.

Symptomer på borrelia

Symptomerne på borrelia kan være meget diffuse:

Den akutte form for borrelia varer ca. 7-21 dage. Hunden får feber og ømhed i bentøjet.

Den kroniske form for borrelia viser sig almindeligvis med symptomer relateret til nervesystemet. Det kan f.eks. være haltheder eller stivhed på et eller flere ben, svingende feber og problemer med urinvejene.

ehandles sygdommen ikke, kan den være dødelig.

Hunden kan også være ”subklinisk” inficerede. Det betyder, den er smittet med borrelia, men den viser ikke tegn på sygdom. Denne tilstand kan vare fra 1-3 år.

Der går almindeligvis et par uger fra hunden bides af en skovflåt til man ser tegn på sygdom.

Diagnostik af borrelia

Diagnosen kan være vanskelig at stille. Man tager udgangspunkt i at hunden danner antistoffer mod borrelia.  Er hunden under mistanke, udtager dyrlægen en blodprøve.

Behandling af borrelia

Borrelia kan behandles med antibiotika.

I nogle tilfælde suppleres behandlingen med smertestillende medicin.

Anaplasmose

Skovflåten kan overføre sygdommen anaplasmose (tidligere benævnt Erchlisiose).

Tegn på sygdommen kan være tristhed, vægttab, feber, mangel på appetit og halthed.

Ligesom med borrelia, kan vi tilbyde en blodprøve, der kan hjælpe med diagnosen.

Cirka 25 % af alle skovflåter har bakterien i sig.

En hund kan godt have antistoffer overfor Anaplasmose uden at være syg.

TBE (hjernehindebetændelse)

 TBE = Tick-born encephalitis.

Sygdommen kendes bedst fra mennesker.

Mennesker med TBE får hovedpine, ondt i musklerne, feber og bliver meget trætte.

Sygdommen overføres med det samme flåten bider sig fast. Man er ikke klar over, hvor udbredt sygdommen er hos dyr. Det er endnu ikke almindeligt at se TBE hos dyr.

Hvordan hindrer jeg, min hund bliver syg?

 Forbyg skovflåten bider sig fast på dyret.

Der findes forskellige produkter, der beskytter mod flåter. F.eks. et “spot-on” produkt, man lægger på huden i nakken og en tyggetablet.

Der findes også et halsbånd til formålet.

Der er udviklet en vaccine til forebyggelse af borrelia. Vaccine hindrer borreliasmitstof i at nå fra flåt til hund. Vaccinen hindrer IKKE flåten i at sætte sig på hunden.

Der findes en række alternativer til spot-on produkt og tyggetablet.

Eksempler kan være nogle naturlige olier, der beskytter mod utøj. Lavendelolie i lyske og nakke siges at have en afskrækkende effekt på flåter.

Nogle bruger særlige hvidløgspiller i maden og andre synes at et halsbånd med ravsten, giver god beskyttelse.

Tal med din dyrlæge hvad du skal gøre for at bedst muligt beskytte dit dyr.

Frygt må aldrig sætte dagsorden!

/i

Efteråret 2016 gjorde et udbrud af parvovirus  mange hundeejere nervøse – læs hvad der skete!

Var du også en af dem, der blev nervøs ved at læse de sidste par dages mediedækning af, der er fundet parvovirus på Fyn?

Skyndte du dig at ringe til din dyrlæge og høre, om snuden var vaccineret, så du ikke skulle bekymre dig?

Artemis modtog i går rundt regnet 50 opkald fra bekymrede klienter.

Jeg fik parallelt med det et hav af henvendelser på messenger, facebook og sms. Langt de fleste fik ro i sindet.

Nogle fik en ”akut” tid til vaccination – trods, vaccinen mod parvovirus ikke giver beskyttelse med det samme, så sætter den hurtigt ro i sindet hos ejeren.

På Artemis gjorde vi vores til at give information til folk via vores hjemmeside og på 3 forskellige steder på facebook.

Jeg forstår udmærket godt folk bliver bange, når de læser medierne dækning af situationen.

Frygt har altid solgt billetter og sikret ”kliks” på hjemmesider. Det er der nogle skarpsindige journalister, der har fundet ud af.

Jeg mener, chancen for at vi får et udbrud af parvovirus over hele landet er meget lille.

Langt de fleste hunde er vaccineret mod sygdommen og desuden, lader man ikke syge hunde rende rundt og møde andre hunde. De er simpelthen for dårlige til, det er muligt.

Virus er modstandsdygtig ja, men landets dyrlæger tager deres forholdsregler og giver god vejledning til klienterne. I teorien kan jeg ikke afvise, man kunne få udbrudt af virus over hele landet – men jeg synes, der er langt vigtigere sygdomme, man som hundeejer bør tænke over, er trussel mod snudens helbred.

Tidens store dræber er IKKE parvovirus.

På Artemis undersøger vi hver dag hunde for hjerte- og lungeorm. Rigtig mange hunde har ormene i sig. Hjerte- og lungeorm er farlig.

 

Hvad gør parvovirus ved hunden?

Parvovirus gør åbenlyst hunden hurtigt meget syg. Det er ikke altid tilfældet med hjerte- og lungeorm.  Hunden kan gå rundt med ormene i kroppen i lang tid uden at virke syge.

Pludselig bliver de dårlige, måske meget dårlige. Symptomerne kan optræde i mange forklædninger, og det kan derfor være svært for en hundeejer at se, om hunden er syg.

Vi anbefaler derfor folk at få dyrene testet mindst 2 gange om året – også selvom de ikke umiddelbart virker syge. Får vi ikke fundet og behandlet hundene med orm i kroppen, er de med til at sprede sygdommen, da ormene udskilles med afføringen (der ikke altid samles op).

I stedet for at skrive skrækhistorier og lave forsider med ”frygten for hjerteorm”, så skal kræfterne bruges på den fornuftige måde at opfordre folk til at lære deres dyr at kende.

Hvis man ved, hvordan hunden fungerer og har det ”normalt”, vil man også være i stand til at opdage, når noget er galt. Kombineret med snusfornuft, der bare indimellem lytter til fagfolkene fremfor google, skal det hele nok gå. Det må aldrig være frygt, der driver folks adfærd. I hvert fald ikke når det kommer til dyrene.

 

Feed-back på Laras historie

/i

Tak for den overvældende feed-back på Laras historie. (Læs historien her)

I relation til de bemærkninger, der har været – både her og i min inbakke, kommer her er par refleksioner og yderlige information.

Lara VAR i følge sine papirer vaccineret mod parvovirus. Ejer vidste ikke andet end, hvad der stod i passet.

Vacciner er ALDRIG en garanti for, en hund ikke kan blive syg, men det er den bedste beskyttelse, vi kan give mod visse sygdomme. Om hunden rent faktisk var vaccineret, kan vi kun gisne om.

Jeg har fået et par kommentarer fra folk, der skriver, de aldrig vil bruge mig og mine kollegaer som dyrlæger, da vi ikke mistænke parvovirus med det samme. Hunden havde været forbi en akut dyrlæge natten forinden, der havde taget blodprøver, der ikke UNDERSTØTTEDE en parvo-diagnose…

Den slags beskeder gør naturligvis lidt ondt. Helt tough bliver jeg aldrig, men jeg lærer at leve med det.

Jeg fortæller min historie, men må bevare en respekt for ejerene og den fortrolighed, der er. Derfor er ALT ikke udpenslet. De super søde mennesker var indforståede med, jeg fortæller historien.

Når det er sagt: da vi så hunden første gang, udviste den IKKE typiske symptomer på parvovirus. Der var derimod andre ting, der virkede som mere oplagte også uagtet hundens oprindelse.

Vi var i en dialog med ejer om, hvad og hvor mange tests, vi skulle lave. Der er i teorien RIGTIG mange tinge, stakkels Lara kunne have fejlet, og vi skal altid bruge folks penge rigtigt og tænke økonomi ind i billedet altid med hundens helbred for øje.

Hunden havde ikke voldsomt opkast eller blodig diarre, da VI så den først ,desuden var der ingen afføring vi kunne få til at lave en parvotest på stedet.

Lara blev på dag 1 sat i den form for behandling, man også ville give, hvis det var parvovirus.

At diagnosen blev stillet dagen efter var både et spørgsmål om lavpraktiske omstændigheder (ingen fæces), en overvejelse af hvad der var realistisk, hun kunne fejle og respekt for ejers økonomi.

Nettet er svært. Jeg er nok klar over at i det øjeblik, jeg åbner op og fortæller en historie, skal jeg være klar til at få slagene.

Gennem den sidste uge – med den historie om videoen med hunde og dårlig samvittighed – har jeg fået så megen kritik, jeg sjældent har oplevet før (heldigvis også mange positive ord, TAK TAK for dem). Mit opslag blev på facebook delt ca. 7000 gange + på EBs hjemmeside. De ord, jeg er blevet kaldt, vil jeg ikke engang gentage – mange af dem kan læses på tråden på fb, på Ekstra Bladets hjemmeside, men ikke mindst min egen inbakke rummer bemærkninger, der måske burde meldes til politiet. Jeg havde ikke forestillet mig mit lille eget opslag, ville give den omtale..

Mit ærinde er på ingen måde at dømme andre eller være belærene på den dårlige måde.

Jeg kan kun fortælle, hvad jeg oplever. Jeg håber naturligvis, det kommer andre til gode og på sigt vil give flere dyr et bedre liv, hvis ikke det bedste allerede!

Jer, der skriver på Laras tråd, er så velformulerede og begavede.

Der sidder også en masse mennesker derude, der ikke automatisk søger den information, som vi naturligt søger i relation til vores kæledyr.

Stop – Jeg er IKKE udepå at hænge opdræt fra dyr fra Bulagarien eller fra andre lande ud. Her havde ejer bare haft en meget meget sparsom dialog med stedet og en “til døren” leverance. Det kan også forekomme i Danmark og alle andre steder i verden.

Kan vi SAMMEN med den gode dialog nå nogle af dem og hjælpe til på vejen med dyrene, gerne via facebook, så er jeg glad.

Jeg tror på at historiefortællingen os i mellem inspirerer, lærer os noget, udfordrer vores syn på sundhed og sygdom blandt kæledyr.

Jeg bliver selv altid berørt at af læse jeres beretninger og ikke mindst bemærkninger.

Jeg håber virkelig, vi bevarer den gode debattone – også selvom vi ikke altid er enige.

Jeg kan selv være fristet til indimellem bare at flette næbbet på grund af den meget hårde feedback, særligt den der går på mig som person, men jeg gør det ikke, da der stadig er meget at vinde på vegne af vores kæledyr.

Det må ikke blive den negative tone, der sætter en dagsorden – og dermed ikke sagt, der er noget i vejen på at blive udfordret på ens udmeldinger.

At arbejde med dyr er ikke sort og hvidt. Det er også et arbejde med mennesker.

Tit og ofte følger dyrene hverken lærebøgerne eller brugsanvisningen og her, må jeg og mine kollegaer støtte os til den kliniske undersøgelse (“hands on” på dyret), sparring hinanden i mellem og omhyggeligt vælge testene, vi laver, ud fra sund fornuft – MEN også en rimelig økonomisk betragtning afstemt med ejeren…

Vi lærer hele livet, og det er altid “nemt”, når dyrene følger bøgerne.. Der er straks mere kompleks med de tilfælde, der afviger fuldstændigt.

 

Pavovirus tog lille Lara!

/i

Søde lille Lara nåede at blive 4 måneder. Hun døde en eftermiddag sommeren 2016. Læs historien her!

Lara kom til Artemis med sine ejere for 2 dage siden. De havde lige fået hvalpen,

Kort tid efter hjemkomst, stoppede hun med at spise. Hun legede ikke. Sov hele dagen. De kunne kun lige få hende op at stå og udelukkende med særdeledes omhyggelig håndfodring få hende til at spise en anelse.

Lara blev undersøgt grundigt. Hun fik taget blodprøver, røntgenbilleder og blev ultralydsscannet. Det eneste umiddelbare fund var, tarmene på scanningen så lidt irriterede ud. Hunden blev behandlet efter bedste evne, og vi aftale, hun skulle komme igen, hvis ingen bedring.

I dag kom Lara retur. Hun var begyndt at kaste op, havde diarre og ville stadig ikke spise. Hun virkede ualmindelig træt og udkørt til trods for, hun sov hele tiden.

Vi testede hendes fæces: Lara var positiv for PARVOVIRUS.

Bag historien ligger det faktum, at ejeren havde fået hvalpen fra Bulgarien.

De havde fundet den over nettet, og alt virkede umiddelbart godt. Den blev leveret ved døren, og familien var lykkelige.

Den sødeste lille Cana Corso, som de havde glædet sig til at skulle have i Danmark som et nyt medlem af familien.

Ejerene kunne kun stole på, hvad opdrætteren havde fortalt: at hunden var sund og rask og vaccineret.

Parvovirus er en meget alvorlig virus, der typisk rammer hvalpe. Den inficerer mave- og tarmkanalen .

Symptomerne på virussen er typisk feber, opkast og blodig diarre.

Den eneste måde at behandle hunden på, er ved at behandle symptomerne.

Virus er meget modstandsdygtigt og kan overleve i omgivelserne i meget lang tid.

Virus udskilles med hunden afføring allerede før, hunde viser symptomer på sygdom.

Virus kan overføres via tøj, sko så man kan som ejer potentielt sprede virus med sig rundt.

Lara klarede den ikke. Hun var så afkræftet, det eneste rimelige var at lade hende blive en lille stjerne på himlen.

Lara symboliserer en anden problematik: hvordan kan man som ejer stole på en opdrætter, hvis ikke man har set stedet, hunden kommer fra og mødt mennesket bag?

Det kan være fristende at købe en hund i udlandet.

Udover tvivlen bag opdrætters ordentligt kommer hjemtransporten ind i billedet.

Hentes hunden ikke af ejer i udlandet, gennemgår mange hvalpe en meget hård transport, der kan svække en ellers stærk hund og gøre den mindre modstandsdygtig overfor infektioner.

Der diskuteres ofte, om det virkelig er nødvendigt at vaccinere vores hunde. Vaccine mod parvovirus er en af de vigtigste, da hunden kan dø af sygdommen. Særligt hvalpe er udsatte.

Vi får stadig hunde til Danmark, der ikke er vaccineret. De hunde kan potentielt set smitte hunde i Danmark. Trods vi sjældent ser sygdommen til hverdag, må den ikke glemmes.

Lige nu sidder der en dybt ulykkelige familie derude. De nåede at knytte nære bånd til den lille hvalp og elskede den allerede overalt på jorden. De ville den alt det bedste. De havde handlet i god tro, da de købte hvalpen. De insisterede på, hunden var syg, og den ikke bare var bange og derfor stille. Man skal som ejer altid lytte til sin mavefornemmelse!

Uanset hvad der ligger bag af forklaringer på Laras afsked, vil det ikke erstatte deres sorg over tabet af deres lille hund.

En sorg der ikke er proportionel med tiden, de nåede at have hunden.

Når vi får en hund, har der været en lang periode op til, hvor man glæder sig til dens komme, og forventningerne er store. Der er derfor ikke bare en sorg over hunden, de nu oplever, men også et tab af hele den illusion omkring det at have hund, som de havde planlagt deres liv omkring…

Artemis har aldrig været så ren som efter Laras afsked. Alligevel går vi vist alle hjem med et mørkt sind, som selv ikke det mest hardcore desinfektion kan fjerne for nu…

Min hund er blevet tyk over sommeren!

/i

Få gode råd hvis din hund er for tyk!

Den forsulede snude: Vi skal ned i snudehøjde..

“Den er lige blevet passet hos svigermor i 14 dage”, “hundepensionen har givet den dobbeltportion”, “den fik grillpølser hver dag” og trumfen: “Det er bare pels”.

Undskyldningerne til bortforklaring af snudens vægtøgning over sommeren er mange og kreative.

Fakta er  at omkring 40 % af alle hunde, der har været til tjek efter ferien, har taget på i vægt.

Tager vi udgangspunkt i en 5 kgs hund, er en vægtøgning på 1 kg meget.

Tager et menneske til sammenligning 20 % af  egen kropsvægt på, vil vi opdage det. Tøjet strammer, og spejlet griner.

En snude er heldigere stillet. Pelsen udvider sig, som velstanden vokser.

Vægtøgning ses hurtigst på de små hunde. Det kommer mere snigende på en stor hund.   Ejer opdager ofte ikke, hunden har taget adskillige kilo på, før det bliver bemærket diskret hos dyrlægen. Det er nu altid dejligt at se, den lille snude ikke mangler noget.

Problemer er, vi mennesker IKKE forstår at tænke i snudestørrelser.

Lad os tage den udskældte kartoffel.

I en kartoffel, der er pæn uden at være prangende, er der cirka 100 kalorier. Hvis en hund på 10 kg fodres med et tørfoder til en overvægtig hund, skal der cirka tages 30 gram af den samlede portion fra, hvis ikke hunden skal indtage for mange kalorier, når den lige smides en kartoffel under bordet.

De fleste mennesker reducerer ikke portionen af hundemad.

Vi skal helt NED I SNUDEHØJDE.

Jo mindre hunden er, jo større er snack-snude-synden.

Sagt på en anden måde: spiser en 10  kgs hund en tyggepind,  kan du sammenligne det med, du selv spiser en marsbar.

Det er ikke raketvidenskab (det var der ikke evner til).

HVAD NU? Snuden er blevet forsulet. Fortvivl ikke.

Du skal gøre flere ting:

–    Du skal straks tilmelde dig Snudeservice.dk: for kolde snuder og varme hjerter. I næste ferie skal hunden ikke på hundepension, men passes i et privat hjem, som var det hos dig selv.

Snudeservice formidler kontakterne, så du kan finde det perfekte hjem, der kan passe i næste ferie.. Meld dig til nu, så du kan lære din kommende hundepasser at kende før, du får brug for babysitter.

–    Følg med her.  “TEAM SNUDE – Det giver pote” har set dagens lys. Vi tager afsted i skoven, men frem for bare at lunte rundt, så lægges der lige et benhård træningsprogram ind i gåturen, så du ikke bare får luftet hund men også kommer i form sammen med din hund. Det bliver stort, stay tuned..

–    Snak med din dyrlæge om fodring og vægtkontrol.

Overvægt  kan gøre en hund træt og stille. Svær overvægt er en hård belastning for hundens led og kan på sige give kredsløbssygdomme.

I en travl hverdag, er det ikke alle, der har tilstrækkelig med tid til snuden. Mad bruges derfor ofte som kompensation for tid med hunden.

Overvægt skyldes misforstået kærlighed.

Det bedste du kan gøre for din hund, er at holde den i god form med et aktivt liv tilpasset den enkelte hund.

Den bedste tid er snudetid.

Snip, snap, snude.. Det er bare med at komme afsted!

Når forelskelsen bliver behandlingskrævende!

/i

Bliver din hanhund meget opstemt, når der er damer i løbetid? Få råd til at håndtere udfordringen her!

Hvordan er en forelsket hund?

På Artemis får vi ofte hunde ind, hvor ejer er meget bekymret. Hunden udviser en atypisk adfærd: Rastløs, vil ikke spise og småklynker. Slet ikke den almindelig hund, de kender. Ved undersøgelsen af hunden findes umiddelbart intet unormalt. Måske der tages en blodprøve, der heller ikke giver svaret. Det er dog en alvorlig situation, da mange hunde er meget glade for mad og mangel på appetit et symptom, man som dyrlæge ALTID tager meget alvorligt.

MEN – når man så ser lidt nærmere på dyret, så er det måske en 1,5-årig hanhund? Med 2 flotte jingle-balls hængende mellem benene? Indtil nu har han været altid været ”lige ud af landevejen” uden tendenser til at ville væk fra ejeren. På et tidspunkt i en hunds udvikling fra hvalp til voksen sker der noget: Den bliver ”teenager”. Forelsket til op over begge vappende ører. Meget forelsket.

Skal forelskelsen for alvor indtræffe, skal hunden være kønsmoden – men timing er som bekendt altafgørende:

Hannen skal møde en dame i løbetid, der får vakt sanserne og instinkterne rigtig til live hos ham.

Har en hanhund først mødt en sød dame på det rigtige tidspunkt, ja så glemmer han det næppe aldrig. Herefter går livet KUN ud på at komme afsted til sin udkårne.

Hvordan slippet man afsted hjemmefra. Man kan slet ikke koncentrere sig om at spise. Man klynker lidt, da man jo er trist i hendes fravær.

Hele denne adfærd kan ligne sygdom. Det er det bare ikke. Det er helt naturligt og helt almindelig.

Desværre kan det også være meget belastende for en ejer. Hunden virker nemlig helt udenfor pædagogisk rækkevide. Den lytter ikke og responderer ikke, som den plejer. Og ja, indimellem er det altså ok at have lyst til at ville sende snuden på ferie. Langt væk.

 

Kastration eller ej?

Vi får indimellem opringninger fra folk, der ønsker deres hund skal have en ”AKUT” kastration.

Jeg vil ikke forholde mig til fordele og ulemper ved kastration. Hvornår gør man det, hvorfor gør man det ikke – og bør man overhovedet lave indgrebet?

Nogle hunde har måske tidligere fået en kemisk kastration. Her giver dyrlægen hunden et implantat under huden, der virker som en kastration. Virkningen aftager langsomt, og derfor oplever ejer, hunden pludselig igen vågner op til den stormende forelskelse.

Man kan dæmpe en hunds instinkter, men man kan ikke fjerne dem.

Kastration skal aldrig udelukkende være en løsning på et adfærdsproblem.

Fænomenet kastration er et eksempel på, snuderne virkelig er domesticeret og helt underlagt menneskets vilje. Lidt skæmmende og et kæmpeansvar for os mennesker.

Tænk, hvis vi mennesker kunne tage en pille mod forelskelse? Tja.. det ville i hvert fald ikke fremme menneskets overlevelse, og det ville da også være lidt kedeligt?

Drømmer du om at få et marsvin?

/i

Dette skal du tænke over, hvis I overvejer at få et marsvin i familien!

 

Marsvin er en populær lille snude, som mange familier vælger som førstegangs kæledyr, når børnene er klar til et nyt familiemedlem.

Tiden er måske ikke endnu inde til at få en hund eller kat, så marsvinet vælges, da mange tænker det ikke kan være så krævende…

Jeg har mange gange stået med søde marsvin, der skulle ud i nye hjem (eller måske endda stod til aflivning, men jeg AFLIVER IKKE raske dyr på Dyreklinikken Artemis), fordi børnene fik nye interesser 1-2 år efter, dyrene ankom.

Forældrene står dermed tilbage med ansvaret og i en travl hverdag, er der ikke altid et hit at prioritere tid med marsvinet: skift af bur, klip af klør og så videre. Dyr skal jo også fodres…. pyha der er jo meget at se til.

 

Husk dette!

Overvejer familien et marsvin? Husk dette:

  • Et marsvin bliver i gennemsnit 4-5 år gamle. Mange lever dog meget længere, så sæt gerne 8 år af i tidsrammen til at passe svinet.
  • Marsvin er meget sociale dyr, så det er optimalt at få minimum 2 svin, hvis det skal være.
  • Du skal have plads til at have et stort bur stående.
  • Du skal hver dag rengøre buret, så marsvinenes afføring fjernes.
  • Du skal hver dag skifte drikkevand og give frisk foder.
  • Almindeligvis har folk bure, der kræver rengøring med sæbe i bunden 1-2 gange om ugen.
  • Marsvins tænder vokser hele livet. Det er derfor nødvendigt med dyrlægebesøg for at få tænderne klippet.
  • De skal gerne hver dag have kontakt med menneskefamilien – også selvom, der er et svin i “par”.

Der er naturligvis meget mere at tage hensyn til. De nævnte facts er bare en reminder på, det ikke så enkelt, som nogle kunne tro.

 

Det er ”ikke bare et dyr”!

Alle os dyreelskere ved godt, der ikke er noget, der “bare er et dyr”.

Heldigvis sætter langt de fleste folk sig meget grundigt ind i, hvad det kræver af tid, plads, penge og energi for at holde marsvin, kat, hund mv.

Det er ikke jer, der er målgruppen for denne lille reminder.

Der er alle dem, der af det bedste hjerte bare ønsker at glæde børnene med et lille dyr. Et lille dyr, som børnene så brændende ønsker.

Husk: Sker det, du har anskaffet dig et dyr uanset art, og livet ikke går som forventet? Det er ingen skam at bede om hjælp.

Forbrydelsen opstår først den dag, dyret negligeres. Så hellere kaste håndklædet i ringen!

Det er naturligvis det bedste, at ingen kommer i situationen, hvor man skal videreformidle sit marsvin.

Det er derfor så vigtigt, vi udveksler erfaringer og taler om, hvad det kræver at have de små svin.

 

Skulle du være så heldig snart at skulle have et marsvin? GLÆD dig! De små dyr er søde, kærlige og meget sjove!

 

 

Lopper

/i

Begynder dit hund eller kat pludselig at klø sig, kan den have fået loppe. I Danmark er det katteloppen, der har størst betydning (Ctenocephalides felis), og den bide både hunde og katte.

En voksen hunloppe lægger hver dag 30-50 æg, der kan klækkes i løbet af en uge. I værste fald kan æggene udvikle sig til 20.000 voksne lopper i løbet af 2 måneder.

Den voksne loppe hopper på sit bytte kort tid efter den er klækket, hvis der i huset er et egnet værtsdyr. Her suger den blod, hvorefter loppen falder af. Lopperne parrer sig i omgivelserne. hvor de lægger deres æg. Ægget klækkes og en lille larve ser dagens lys. Denne spindes til en puppe, hvor larven udvikles til en puppe, der så hurtigt kan blive til den voksne loppe.

(Kilde: Frontlinecombo.dk)

Hvor hurtigt denne udvikling går afhænger af temperaturen og luftfugtigheden. F.eks. vil en mild vinter og huse med god isolering og centralvarme og mange gulvtæpper give lopperne gode overlevelses og formeringsvilkår hele året.

Den voksne loppe vil søge mod et værtsdyr ved hjælp af vibrationer, varme og luftfugtighed. Hvis gunstige forhold er tilstede, kan værtsdyret hurtigt tiltrække lopperne.

Mange oplever at deres kæledyr angribes af lopper, når familien kommer hjem fra ferie. Dette skyldes at pupperne ligger i dvale og venter på stimuli (vibrationer fra dyr, lys, luftfugtighed), før de hurtigt vil udvikle sig til lopper.

 

Lopperne angriber særligt området omkring anus. Men de kan selvfølgelig være over hele kroppen. Er der mange lopper, kan de ses med det blotte øje. Loppernes afføring efterlader små sorte prikker på kattens hud. Hvis man kommer et vådt stykke køkkenrulle på de sorte prikker, vil vandet opløse afføringen og papiret bliver rødbrunt, da loppeafføring indeholder blod.

Loppeproblemer undgås lettest ved forebyggende behandling.

 

Hvilken type skal man vælge?

De fleste kender nok til loppehalsbåndene, pulver/spray og loppeshampoo, der har været fremme i mange år. Disse typer sælges stadig. Men fx er pulver og spray en gammeldags og ret besværlig måde at behandle på. Der er kommet andre midler, som er lettere at håndtere.

 

Spot-on
”Spot-on” er fællesbetegnelsen for midler, der dryppes på dyrets hud – som regel i nakken eller mellem skulderbladene. Der er forskel på disse midler – idet nogle af dem kun er effektive mod lopper, mens andre er aktive mod både lopper og flåter.

De fleste virker en måned. Men nogle af dem mister effekt, hvis dyret vaskes ofte eller tager svømmeture.

Har man har en lidt langhåret hund eller kat, kan nogle spot-on-behandlinger også give fedtede pletter i pelsen, hvilket ikke er så smart, hvis man fx skal på udstilling. Det er oplagt at behandle lige inden en udstilling, for at være sikker på ikke at få lopper med hjem. Andre oplever, at det kan være svært at få midlet ned på huden, og hvis det bliver i pelsen, giver det ikke den ønskede effekt. Desværre er der også en lille risiko for, at spot-on-behandlingerne kan give lokalirritation på huden.

Der findes efterhånden en hel del af disse produkter på markedet, de fleste fås i håndkøb, og de nyeste kræver recept. Frontline Combo og Bayvantic er de mest kendte eksempler på spot-on produkter.

 

Tyggetabletter
Det nyeste tiltag inden for loppe- og flåtmidler er tyggetabletter. Denne type kan kun bruges til HUNDE – ikke katte!

De fleste hunde kan godt lide smagen, og det gør det let at behandle hunden, da den i de fleste tilfælde spiser tyggetabletten frivilligt.

En af de fordele vi ser ved at give loppe- og flåtbehandling som en tyggetablet er, at effekten er lige effektiv over alt på hunden, og beskyttelsen nedsættes ikke, selvom hunden ofte bliver vasket eller svømmer meget.

Tyggetabletterne er på recept, fordi de er det nyeste skud på stammen inden for loppe- og flåtbehandling. Alle nye loppe- og flåtmidler skal nemlig ifølge en eu-lov være på recept de første fem år. Hvis du er interesseret i at anvende de nyeste midler til din hund, skal du derfor kontakte din dyrlæge og have en recept på det pågældende middel. Man kan også få loppe- og flåtmidler, der samtidig virker som en ormekur. Disse er altid på recept.

Nogle tror, at det er dyrere at købe receptpligtige loppe- og flåtmidler hos dyrlægen, end det er at købe håndkøbsmidlerne. Men det er det langt fra altid.

 

 

Hvad består pillen af?

Det aktive stof i pillen hedder “flurolaner”. Efter pillen kommer ned i mavesækken opløses den og fordeles via blodet ud i fedtvæv. Flurolaner sætter sig på gaba- og glutaminreceptorer hos loppen og flåten. Flurolaner kan ikke sætte sig på de samme receptorer hos pattedyr, hvilket gør pillen ikke er “giftig” for hunden.

 

Hvad sker der med lopperne og flåterne?

Det går cirka mellem 12-24 timer fra en skovflåt har sat sig på en hund til den begynder at suge blod. Flåterne kommer i kontakt med det aktive stof i pillen, før den når at suge blod. Dermed kan f.eks. borrelia ikke overføres fra flåt til hunden. Lopperne dør på hunden, før de når at lægge levedygtige æg.

 

Kan man bruge andet medicin sammen med tyggetabletten?

De fleste typer medicin elller præventive midler kombineres fint med den nye tyggetablet. Spørg hos dyrlægen, hvis du er i tvivl om, hvad du må og ikke må give samtidig med den nye tablet.

 

Hvad kan du gøre i hjemmet, hvis der er lopper?

En vigtig del i loppebekæmpelsen er derfor at få has på de mange tusinde æg, kokoner, larver og voksne lopper, der kan befinde sig i hjemmet. Selvom du ikke ser levende lopper på dit kæledyr, kan lopperne godt være tilstede i hjemmet og give kløe hos dyrene.

  1. Hjemmet skal gøres grundigt rent. Støvsug meget grundigt og husk at smide støvsuger posen ud efter brug.
  2. Vask tæpper, betræk, puder, kurve mv. i vaskemaskinen ved 60 grader.
  1. Husk at de fleste spot-on produkter virker ved de dræber lopper, der springer på dyret så hurtigt, lopperne ikke kan nå at lægge æg, før de dør. Dyrene skal behandles med loppemiddel spot-on i minimum 3 måneder, hvis man vil være sikker på at få brudt loppens cyklus. Pupperne kan overleve i omgivelserne i 3 måneder.
  2. Husk at behandle alle dyr i hjemme.
  3. Hav tålmodighed 🙂

 

 

 

 

Fugle

/i

Er du den lykkelige ejer af en stuefugl? Det kan være en undulat, en parakit, en papegøje eller en kanariefugl? Så er der mange ting, du som ejer skal være opmærksom på!

 

Fugle skjuler altid sygdom meget godt.

Ude i naturen er fuglen er byttedyr. Viser den viser svaghedstegn, vil den hurtigt blive ædt af andre dyr. Det er derfor en god “overlevelsesstrategi” ikke at vise svaghedstegn – dette instinkt har stuefugle stadig.

Det er derfor vigtigt, man som ejer er meget opmærksom på selv små svaghedstegn, da det kan betyde, den er mere syg, end den viser.

 

Hvad skal man holde øje med?

En fugl sidder som udgangspunkt altid på sin pind. Den sidder ikke på bunden af buret. Sidder fuglen på bunden af buret, skal du reagere.

Stopper fuglen med at spise, er det også tegn på noget er galt.

En fugl vil ofte “skutte” sig, hvis den ikke er tilpas. Den vil puste sig op og vippe halen ind under sig.

En fugl  kaster ikke op, men “gylpep”. Gylper fuglen? Tag en tur til dyrlægen.

Hvis fuglen ikke vil støtte på et ben, hæver op omkring øjnene eller får knuder på kroppen, skal man som ejer også tage fuglen til dyrlægen.

En fugls kropstemperatur er konstant uanset omgivelsernes temperatur. En fugl kan ikke afgive varme ved at svede. Gisper fuglen, er det ofte fordi, den prøver at regulere sin kropstemperatur.

En fugls fjer består af svingfjer, styrefjer og dækfjer.

 

Hvad med fodring?

Du skal som ejer være sikker på, foderet er tilpasset fuglens art.

Rigtig mange fugle fejlfodres.

Fugle er snu. De vil meget ofte “pille” ting ud fra foderblandingen, som de bedst kan lide, og det er ikke altid  ting, der er sundest.

Fugle vil gerne spise mad som solsikkefrø og nødder. Det er fede foderemner og spiser dyret for mange nødder og kerner, kan det give problemer med eksempelvis leveren.

Fuglen skal have en god foderblanding, hvor antallet af fede ting ikke dominerer.

En såkaldt “pelleteret blanding” er god, da fuglen ikke kan sortere fra i maden.

Derudover skal fuglen have en masse grønt, inklusive frugt og “tunge” grøntsager som majs, kogte bønner, gulerødder, broccoli mv.

Du må aldrig give din fugl advocado. Det dræber den.

 

Hvilke sygdomme ses typisk?

Papegøjer og andre fugle får typisk luftvejsproblemer. De snotter og nyser, og symptomerne stammer ofte fra infektioner pga. bakterier og virus. Røg og støv i lokalet kan også give fuglen symptomer fra luftvejene.

Det er også almindeligt at se fordøjelsesproblemer, der typisk ses som vandig afføring.

Papegøjesyge: også kaldet “ornithose” skyldes bakterien Chlamydia. Sygdommen er vigtig, da mennesker kan smittes med bakterien.

Sygdommen kan optræde i mange forklædninger. Typiske symptomer på sygdommen er problemer med vejrtræningen, diarre, mangle på appetit, vægttab, flåd fra øjne og næse. Nogle gange dør fuglene bare pludseligt. Fugle kan godt være smittede med bakterien uden at vise tegn på sygdom.

Dyrlægen kan stille diagnosen ved at få lavet en såkaldt “PCR-test” af en prøve fra fuglens kloak.

Sygdommen er svær at behandle, da fuglen skal have medicin i cirka 45 dage. Der skal også tages forholdsregler i forhold til rengøring og isolering af fuglen, hvis der er flere fugle i hjemmet. Alle fugle i hjemmet skal desuden behandles.

Veterinærmyndighederne skal underrettes, hvis sygdommen diagnosticeres.

 

Fuglens afføring (“klatterne”)

Det er vigtigt at forstå fuglens fordøjelse for at opdage tegn på sygdom.

Fugle afleverer både urin og afføring i samme portion fra en udgang, der kaldes kloaken. Fuglens afføring betegnes som “klatter”. Mange ejere tror fejlagtigt fuglen har tynd mave, men i virkeligheden er det urin, der ses i afføringen.

Tynde klatter kan derfor være tegn på urinvejsproblemer.

 

Lidt om æg og “læggenød”

En fugl kan godt lægge æg uden at være blevet parret.

Ægget vil være ubefrugtet, og der vil IKKE komme en fugleunge ud af ægget.

Æggets dannelse starter i fuglens æggestok. Herfra ruller det ud i æggelederen, hvor det kapslen ind i skallen. Så længe ægget ligger i æggelederen, er det blødt og elastisk.

I det øjeblik ægget lægges, bliver det hærdet i strukturen.

Nogle gange kan fuglen ikke komme af med ægget – “læggenød”.

Fænomenet vil vise sig som en stor bule nede ved fuglens kloak. Sker det? Tag til dyrlægen.

Fuglen kan lægge æg, hvor skallen er mangelfuldt udviklet – det kaldes for “vindæg” og kan f.eks. skyldes betændelse i æggelederen.

Fugle kan også lægge æg, der er meget tyndskallede, ofte pga. fejlfodring.

Der kan opstå en tilstand, hvor fuglen ikke kan stoppe med at lægge æg. Her er det nødvendigt at give fuglen et hormontilskud, så produktionen af æg stoppes.

 

Med næb og klør!

Fugles klør og næb vokser hele livet. Fuglen  slider selv næb og klør. Det  kan dog være nødvendigt at gå til dyrlægen og få hjælp til klipning eller slibning, hvis de ikke slides tilstrækkeligt.