Farvel til Sandy!
Kl 16.35 tirsdag kom opringningen. Det var nu uigenkaldeligt tid.
Kl. 18.10 sov Sandy stille ind omgivet af hendes nærmeste, masser af kærlighed & kiks.
Himlen fik en lysende ny stjerne, og hullerne i hjerterne på jord blev større. Uagtet noget var så rigtigt, så føltes det så forkert.
Sandy efterlader ikke bare en tomrum. Hun efterlader også en dyb frustration over, nogle bliver syge så tidligt, mens andre holdes i live for længe. Hun efterlader et menneske i sorg, hvor tiden måske hele såret, men arret bliver desto større og grimmere.
Endelig efterlader det mig en reminder på at blive dygtigere.
Det giver også næring til ønsket om at Danmark i langt højere grad støtter og opfordrer de mennesker, der har evnerne til at tænke naturvidenskabeligt komplekst, til at bruge deres evner til glæde for både dyr og mennesker. Måske en dag Sandys situation vil blive håndteret anderledes?
I takt med videnskaben bliver dygtigere skal vi dog hele tiden huske at holde vores etiske og moralske kompas op foran os: Vi skal tage beslutninger ud fra, hvad der er rigtigt – ikke ud fra hvad vi kan!
Sandy har lært mig meget, hun vil aldrig blive glemt men være en evig inspiration til at gøre det bedre.
